Paul Brunton Daily Note
Ved at søge naturens skønhed søger mennesket sin egen sjæl. Ved at tilbede skønheden når han finder den, erkender han, at han ikke kun besidder et dyrisk legeme, men selv er indeholdt i en højere magt.
| Ved at praktisere både den Korte og den Lange Vej sideløbende opnår man ikke kun en mere fuldkommen og bedre afbalanceret udvikling, men også en hurtigere. For disse to modsatrettede veje vil arbejde gensidigt på ham, og hans fejl vil smuldre mellem dem, som var de to malende møllesten.
| Dybt inde i hjertet, gemt i hans egen bevidsthed, bærer hvert menneske alle beviserne for sandheden om enhver lære, som han eller hun nogensinde måtte få behov for.
| Vi må huske på, at alle uden undtagelse står der i livet, hvor deres evolutionære udvikling har bragt dem, og at vores ydre liv er et resultat af alle vores tidligere erfaringer i mange, mange liv.
| Jo dybere han dykker ned i meditationen, des mindre tiltaler det verdslige liv ham, når han igen dukker frem; de gamle kræfter, der driver ham, begynder at miste deres tag i ham.
| Livet, som er i os, går efter døden ind i det liv, der er i universet. Det går ikke tabt, og der er det lige så sikkert, som det var hos os. Derefter kommer det tilbage i en anden form, i en anden krop.
| Når den inspirerede sætning er læst, forstår det følsomme sind, at det ikke længere blot er ord, han læser. Det er også at modtage Nærværets nåde.
| Overselvet har ingen form, der kan ses og vejes, måles og nummereres; det bevæger sig ikke i tid og afgiver ingen lyd, der kan opfattes af trommehinden.
| Det er ikke nok at bære over med andre, at undskylde og acceptere deres fejl. Han må også lære at bære over med sig selv og acceptere egne fejl.
| Helt alene og afhængig af sit lille, personlige ego kan et menneske kun udføre en brøkdel af, hvad han er i stand til, når han bliver et instrument for den højere Magt.
| Hvis hans evolutionære udvikling skulle have behov for det, vil han blive plaget af problemer for at mindske hans tilknytning til den ydre verden, eller af sygdom for at mindske hans tilknytning til kroppen. Her er det ikke så meget et spørgsmål om at modtage en velfortjent skæbne som at tilfredsstille behovet for udvikling. Normalt følges begge disse ad, men ikke nødvendigvis og ikke altid. Det sker normalt heller ikke for det almindelige menneske, men mere for det søgende menneske, for han har selv bedt om en hurtigere udvikling.
| Det er en søgen at blive bevidst om Bevidstheden, at udforske ”jeg’et” og trænge dybt ind i mysteriet om dets vidende magt.
| … En del af vores natur er dyrisk, en anden menneskelig og en tredje nogle gange englelig. Det hele udgør én skabning. Vi lærer kroppen at kende gennem sanserne. Vi lærer en del af vores sind at kende igennem tankerne. Vi lærer endnu mere om vores sinds dybere lag gennem ikke-tænkning – det vil sige intuitioner.
| Vores vej til målet er blokeret af egoet…
| Det mest vidunderlige, som den oplyste opdager, er måske, at hans tilsyneladende isolation fra den uendelige livskraft aldrig har eksisteret; at hans adskilthed fra Overselvet kun var en opdigtet idé og ikke et faktum.
| Overselvet kan ikke sammenlignes med noget andet; det er unikt.
| … Bøn er ikke kun at bede om noget, det er først og fremmest en handling i tilbedelse og kærlighed til Gud. Først efter at denne er fuldført, kan du bede om noget selv – først og fremmest åndelige ting naturligvis, og ikke materialistiske…
| Åndeligt søgende mennesker kommer ikke under Nådens forsyn, før de i en tilstrækkelig grad har fuldført, hvad den Lange Vej påbyder dem. Først da er de ved at være klar til den Korte Vej og til at drage fordel af den Nåde, der er forbundet med den.
| Alle de store profeter har lagt speciel vægt på at fortælle, at opgaven med at arbejde for andres åndelige oplysning er den vigtigste og gavnligste aktivitet, et menneske kan tage del i.
| Det er langt klogere rent vanemæssigt at være på vagt overfor sit ego og dets motiver end ikke at være det.
| … Ydmyghed er det første skridt på denne vej. Vi skulle gøre os klart, hvor uendeligt lidt vi ved, når vi konfronteres med livets store mysterier.
| Sindet bliver trukket så dybt ind i sig selv og bliver så fordybet i sig selv, at den ydre verden totalt forsvinder. Følelsen af at være fuldstændig omgivet af et højere nærvær, på én gang beskyttende og godgørende, er stærk. Der er en følelse af fuldkommen hvile i dette beroligende nærvær.
| De, som har haft denne overvældende oplevelse, behøver ingen argumenter for at tro på sjælen. De ved, at de er sjælen.
| Hvis du efterspørger en anvendelig og fejlfri bøn, hvad er så bedre end at benytte den, som Sokrates brugte: ”Giv mig, hvad der er bedst for mig”, eller bønnen, som nogle ældre hedninger anvendte: ”Må jeg kun elske, søge og få det, som er godt”.
| Hvis erkendelsen af Sandhed er at løse spørgsmålet “Hvem er jeg?”, hvilken bedre læremester kan der så være end ”jeg’et” selv?
| Når eleven skal vælge en passende formular til eget brug for at erindre Overselvet, må han huske på, at det ikke kun er en erindring, der er brug for, men en kærlig erindring. Mantraet til en sådan gentagen øvelse skal derfor ikke kun minde ham om Overselvet, men også tiltrække ham til det. Derfor skulle det være et, der inspirerer hengivenhed og højner karakteren. Det skulle indeholde åndelighed i tanke og generere ophøjede følelser.
| Disse glimt kommer ved sjældne lejligheder, for det er svært at stilne sindets tumult – kun Overselvets Nåde kan gøre det.
| Hvad er den skjulte, metafysiske mening med den åndelige søgen? Den er, at det uendelige selv i mennesket finder, at det ikke kan opnå et fyldestgørende selv-udtryk i den ydre verdens forgængelige og uperfekte liv. Egoet kan prøve så meget det vil, gøre hvad det vil, men i sidste ende vil den lyksalighed, visdom, ophøjede sindsro og fuldkommenhed, som er Overselvets naturlige egenskaber, unddrage sig ethvert af egoets forsøg. Ultimativt er der intet andet alternativ end at stoppe med at søge i den ydre verden og trække sig tilbage til sig selv. Dér, dybt inde i sit eget væsen, vil rejsen mod at opnå lykke derefter finde sted. Det er den åndelige søgen, der leder til opdagelse af Overselvet.
| De karakteregenskaber og tendenser, som et menneske har opsamlet i de forudgående liv, udgør i deres totale sum det personlige selv, han kender som ”jeg’et”.
| Igennem kunsten kan mennesket skabe billeder af de kvaliteter og egenskaber, han finder i Overselvet: Dets skønhed, dets orden og dets intelligens. Hvad enten disse billeder udtrykkes gennem musik eller billedmediet, gennem skulptur eller poesi, kan de bringe deres modtagere i en stemning eller give dem et glimt eller en tanke, der er nærmere deres åndelige ophav.
|
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se