Paul Brunton Daily Note
Igennem kunsten kan mennesket skabe billeder af de kvaliteter og egenskaber, han finder i Overselvet: Dets skønhed, dets orden og dets intelligens. Hvad enten disse billeder udtrykkes gennem musik eller billedmediet, gennem skulptur eller poesi, kan de bringe deres modtagere i en stemning eller give dem et glimt eller en tanke, der er nærmere deres åndelige ophav.
| Han træder ind i det tredje stadium, kontemplationen, når den tanke eller det objekt han har fæstnet sit sind på står alene tilbage, mens han egen bevidsthed om at han mediterer opløses og forsvinder. Han fuldender stadiet når dét, der er tilbage, ikke er andet end Overselvet, og han således har transcenderet det personlige selv og opløst det i Overselvet.
| Stilhed er et tegn på, at følelse og tanke, legeme og intellekt er blevet transcenderet og et symbol på bevidstheden om Overselvets nærvær.
| Ved at iagttage vores tankeliv, holde os fri af negative tanker og skabe positive, der er fulde af tillid til de højere love, starter vi rent faktisk processer, der med tiden vil afstedkomme forandringer og bringe forbedringer til vores ydre liv.
| Der hersker velordnet struktur i universet og velordnede mønstre i dets indboeres liv. Hvis alt andet er styret af love, hvorfor skulle så ikke også menneskets åndelige vækst være det?
| Han må bruge sin forenede fornuft og intuition, det vil sige sin intelligens, for at kunne skelne karmas værk i nogle af sit ydre livs mønstre.
| Det vil være i dyb meditation, at den egofrie tilstand først opnås. Det andet stadium vil være at opnå den fra tid til anden i det aktive liv, og det tredje og sidste stadium vil være fuldført, når den er fast etableret her.
| Det er i det mindste godt at vide, hvad det er for et mål menneskeheden, om end nok så langsomt og ubevidst, bevæger sig henimod.
| Efter han er påbegyndt den Korte Vej, vil egnede meditationsemner være dem, der vender hans sind bort fra det personlige ego. Han kan f.eks. meditere på Guds lysende egenskaber, på kosmos’ fundamentale fuldkommenhed eller på Overselvets ophøjede ro.
| Det almindelige menneske tror, at han er egoet, fordi han identificerer sig med sine tanker og sin krop. Det oplyste menneske véd, at han er Bevidstheden bagved begge disse.
| … Alle er til syvende og sidst én stor familie. Det er, hvad dyb eftertanke af vores erfaring lærer os. Når der reflekteres over Sandheden, skal han til sidst erkende, at vi i Overselvet alle er én enhed – ligesom arme og ben på ét legeme. Resultatet af dette er, at han må være lige så opmærksom på andres velfærd som på sin egen …
| … Idéen om at han har et højere selv, overbevisningen om at han har en sjæl, bryder ind i hans ”lille eksistens” med en stor afslørende kraft, og han føler, at han dukker frem i et strålende lys efter en trist rejse i en lang, mørk tunnel …
| For at tiltrække sig Overselvets Nåde må aspiranten vende sig bort fra sin selvcentrerethed til dens absolutte modsætning – fordybelse i Overselvet. Han må fuldt ud fæstne sin opmærksomhed på det Åndelige, på den Højere Magts uendelighed og evighed, og for et stykke tid glemme alt om sin egen personlige vækst.
| Ethvert menneske har en ganske særlig opgave at udføre – nemlig at udtrykke det helt unikke der er ham selv. Denne opgave kan ikke uddelegeres til andre. Igennem at udføre den, og hvis han udnytter muligheden rigtigt, bliver han måske ledt frem til det Store Unikke, der ligger bagved personligheden og er hævet over hans eget og alle andres egoer.
| … Jeg bestræbte mig på at udtrykke, hvad de gamle asiatiske vismænd allerede for længe siden tilkendegav, at det er muligt at udvikle en direkte indsigt i Overselvets natur og i universets højeste virkelighed, og at det er den højeste type intuition, der er mulig for et menneske at opnå.
| På hvilken måde og med hvilke midler kan et menneske finde sandheden? Igennem en åndelig stræben, der både er stærk og intelligent nok til at kunne trænge igennem både mysticisme og filosofi, alt imens den gennemtrænger sig selv med ærbødighed for målet.
| Den grundlæggende idé i dyrkelsen af den Lange Vej er, at målet nås i etaper gennem konstant stræben igennem mange liv for at rense hans karakter og fuldkommengøre hans visdom. Den grundlæggende idé i den Korte Vej er, at målet kan nås pludseligt, alene igennem konstant meditation.
| Det er et spørgsmål om for en kort tid at føre sin opmærksomhed bort fra egoet og kærligt fiksere det på Overselvet. For da tankerne alene er og holder sig til egoet, holdes han som fange her, indespærret i det lille selvs begrænsninger, der er indskrænket til den snævre cirkel af hans personlige affærer, interesser og problemer. Vejen ud af dette er denne overførsel af opmærksomhed på det Højere. Men forandringen har brug for en stærk motivation, et skub. Dette kommer fra en kombination af kærlighed og tro – kærlighed, aspiration, længsel efter Overselvet, og tro på dets levende og altid eksisterende nærvær indeni ham.
| Af alle de forskellige former for arbejde et menneske kan udføre, af alle de forskellige måder hans aktive handlinger kan udtrykke sig på, er der ingen højere end denne, at han hjælper mennesker ud af deres illusioner og ind i virkeligheden. Derfor er der intet forkert i at vise ham stor hengivenhed og hans arbejde dyb respekt.
| Meditation, der ikke er ledsaget af en dyb og varm følelse af ærbødighed, vil være meget længere om at nå sit mål, hvis det da overhovedet nås.
| Det er ikke korrekt at tro, at det vise menneskes sårede legeme ikke gør ondt. Smerten er der og føles, men den er omsluttet af en større, fredfyldt bevidsthed, der er vidne til smerten. Så smerten er modvirket, men ikke fjernet.
| I de første øjeblikke efter vi vågner af nattens søvn træder vi måske ind i en himmelsk, tankefri tilstand. Eller hvis vi ikke evner at nå så højt, kan vi måske modtage vejledende tanker, der fortæller os, hvad vi skal gøre, advarer os imod forkerte beslutninger eller forudsiger fremtiden.
| Vi er nødt til at bede, for vi kan ikke opnå nogen succes, hverken i det menneskelige liv eller i vores åndelige søgen, uden at søge og modtage åndelig hjælp.
| Lyset, der strømmer ud fra en bordlampe, beviser eksistensen af elektricitet. Lyset, der strømmer ind i sindet i de ophøjede øjeblikke, beviser eksistensen af Sjælen.
| Der er én menneskelig aktivitet, som er fortsat, rytmisk, naturlig, let og behagelig. Det er vejrtrækningen. Vi kan drage fordel af dens eksistens ved at kombinere den med en simpel øvelse, der vil frembringe en slags meditation, der indeholder alle fire førnævnte kvaliteter. Øvelsen er ganske enkel, i tavshed at gentage et ord ved indåndingen og et andet ved udåndingen. De to ord må være sammensat således, at de tilsammen udgør en passende åndelig sætning eller et navn. Her er et nyttigt eksempel: ”Gud Er”.
| Renselse af hjertet og beroligelse af sindet er nødvendige forudsætninger for at kunne trænge ind i Overselvet. De hører til den Lange Vej.
| Hvad intellektet ikke er i stand til på grund af dets svaghed, evner den følelsesmæssige aspiration at gøre igennem dens styrke.
| Egoismen, der forfalsker vores ægte oplevelse af at være, og materialismen, der forfalsker vores sande fornemmelse af virkeligheden, er sygdomme, der næppe kan kureres ved vore egne anstrengelser. Kun ved i tillid og kærlighed at påkalde den højere magt, om den så er repræsenteret i et andet menneske eller i vores eget indre, kan den hypnotiske trolddom til sidst blive brudt. Og dog er det vore egne anstrengelser, der først må iværksætte kuren.
| Når Jesus sagde, “Bank på, så skal der lukkes op for jer”, mente han, at vi skal banke på døren indeni os selv.
| Tanken må reduceres mere og mere, indtil den forsvinder. Men kontemplation kan ikke frembringes ved en viljesakt. Alt, man kan gøre, er at være passiv og vente i tålmodighed med den rigtige indstilling … aspirerende, kærligt og observerende, men uden anspændelse af nogen art.
|
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se