Paul Brunton Daily Note
… Angerens værdi er, at den er første trin henimod at frigøre sig fra den beklagelige fortid…
| Han står på selve randen af ikke-eksistens. Skal han tage springet? Den modige elev må ikke vakle i dette afgørende øjeblik. Han må mobilisere al sin styrke og afdække det slør, som skjuler Isis’ ansigt. Et øjeblik mere – og han opholder sig i den Ukendte Guds nærvær!
| At forene egoet med Overselvet er den højest mulige opnåelse for mystikeren, mens han stadig befinder sig i legemet.
| Overgivelse til det Højere Selv er én ting; apatisk resignation overfor livet en ganske anden. Den første handling afføder, eller er konsekvensen af, mystisk intuition, hvorimod den anden blot udelukker eller forhindrer fremkomsten af sådanne intuitioner.
| Den klarsynede elev vil gennem hele sit liv standhaftigt holde fast ved skriftlige belæringer af oplyste mestre, idet han gang på gang vender tilbage til dem. Deres arbejde er det sandeste af alt, purt guld og ikke billige legeringer.
| Der er væsener, der ikke er underlagt de samme love, som hersker i menneskets fysiske tilværelse. Disse væsener kan normalt ikke opfattes af mennesker. Det er guder.
| Mystikeren gør stille opmærksom på, at han har erfaringsmæssig viden om et højere selv, der er mere guddommeligt end det daglige selv.
| Når alle hans forskellige tanker og følelser begynder at forekomme som objekter for hans ”Jeg”, er det et velkomment tegn på, at han ikke længere er så knyttet til sit ego som før.
| Hans rolle i hverdagen er dobbelt: Både at være verdensaktør og samtidig at være tilskuer hertil.
| Når den højere og den lavere vilje er bragt i endelig og vedvarende balance, har han sikret sig de nødvendige betingelser for at kunne opnå oplysning.
| Buddhisterne kalder den varige oplysning for Nirvana.
| Vi er her på jorden for at forfølge et helligt mål. Vi må finde, hvad teologerne kalder for sjælen, hvad filosofferne kalder for Overselvet…
| Siden sandheden kan beskues fra flere synsvinkler, siden den har forskellige aspekter i sig, er det ønskværdigt, at der findes en varietet af doktriner og synspunkter. Hvor det forsøges at presse denne mangfoldighed sammen til en stiv trosbekendelse, der skulle være gældende til hver en tid, skabes der en sekt, og sekteriske fordomme bliver følgen.
| Når ens liv på mirakuløs vis reddes gennem en periode af stor fare, hvor man måske ser døden i øjnene, er der en mening med det.
| Nogle, der har opnået tilstrækkelige færdigheder i meditation, har kureret sig selv for søvnløshed ved om aftenen, når de lukker øjnene i sengen, at bekræfte den åndelige Tilstedeværelse og derefter at fastholde den.
| … Husk altid, at du er i Det, og at Det altid er i dig. Så nåden og dens kilde er også i dig. Dæmp egoet, vær stille, og indse i et glimt, at nåden svarer på den hengivenhed og tro, der går dybt nok til at nærme sig stilheden og er ægte nok til at tilsidesætte egoet. Hjælpen er ikke længere væk end i dit eget hjerte. Bevar håbet!
| Den personlige udvikling og de mentale færdigheder, der er opnået i de sidste inkarnationer, behøver ikke at blive gentaget på ny på samme måde i hvert nyt liv. Det, der sker igennem den første halvdel af den nye inkarnation, er en hurtig sammenfatning af alle de forudgående inkarnationers udvikling.
| Hvis en ny fødsel er en ny mulighed for at vinde åndelig erfaring, er det også en ny mulighed for at begå fejl og tillægge sig nye uvaner.
| Når et menneskes bevidsthed, udsyn og karakter bliver så ophøjede som dette, bliver altruistiske gøremål ikke en møjsommelig byrde for ham, men en del af hans egen selvopfyldelse, som han ikke ønsker at blive sparet for.
| Det er i evighedens fylde, her og nu, det evige nu, at et menneske virkelig kan være lykkeligt. For ved at søge Det, der gør ham bevidst om det nuværende øjeblik, ved at erindre Det som værende essensen af sin egen flygtige livsoplevelse, fuldender han denne oplevelse og opfylder dens ophøjede formål.
| Egoet formildes hurtigt af smiger og slås hurtigt ud af kritik; men det menneske, der transcenderer dets tyranni, er i stand til at vurdere og evaluere begge dele retfærdigt.
| Der er historier om Sokrates under de græske krige, og om en navnløs yogi under det indiske oprør, som var så opslugte af deres kontemplation, at hverken larmen, tumulten eller slagenes vold og strid var nok til at afbryde den. Begge forblev mentalt fordybede i en legemlig afslappet meditationsstilling i timevis.
| Alting har sin rette tid. Når han har nået den alder, hvor han er nødt til at varetage sine egne åndelige interesser, skulle han nedtone sine øvrige aktiviteter og spare sin energi til et højere arbejde, først med ham selv og dernæst for andre.
| Det ville være forkert at sige, at det tilbageblik på ens liv, der sker som en levende film i dødsøjeblikket, blot er en ændring af synsvinkel fra sig selv… til de personer, man har været i kontakt med gennem det netop afsluttede liv. Det, der virkeligt sker, er en niveauændring fra det falske ego til det sande Selv, fra det personlige til det upersonlige. Det er en erkendelse af den sande mening med enhver episode i det netop forgangne liv, set ud fra et højere synspunkt.
| Den væren, som han finder ved slutningen af den indre, åndelige vej, er anonym i sit væsen. Han vil måske spørge efter et navn på det, men vil ikke få noget svar. Han må stille sig tilfreds med det gådefulde svar: ”Jeg er, hvad Jeg er!”
| For dem, der er kommet tilstrækkeligt langt på den åndelige vej, er døden ikke en skræmmende oplevelse. Når først forbindelsen med kroppen er blevet afbrudt, er resten fredfyldt og behageligt.
| Oplevelsen synes måske at hænde tilfældigt, måske varer den kun lidt længere end et øjeblik - men det indtryk, den efterlader, varer måske ved hele livet.
| Når der ikke er noget sammenstød mellem intellekt og følelse, mellem intuition og egoisme, eller mellem fantasi og vilje, kan det siges, at man fuldt ud har opnået indre harmoni.
| … Fordi vores livsenergi hele tiden strømmer udad gennem sanserne, fordi vi fortsat identificerer os med kroppen, og fordi vores bevidsthed aldrig overvejer sig selv, er det ikke så underligt, at Overselvet helt undgår os.
| Hvis et menneske lader andre trække sig ned under sit eget niveau, vil følelsen af anger og afsky eller den logiske følge af lidelse og selvopholdelsesdrift tvinge ham tilbage igen.
|
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se