Day by day

Vi lider under vildfarelsen, at vi skal kæmpe, centimeter for centimeter, hele den lange vej til Himlens rige. Vi stirrer, forbavsede og skeptiske, når en vismand – indisk, kinesisk, japansk – fortæller os, at vi allerede er der.
15.23.1.301 aug 2023Det er sandt, at spirituel oplysning ophøjer vores karakter og forædler følelser, renser tanker og giver vores handlinger spirituel betydning. Men hvis der ikke har været tilstrækkelig forudgående indsats på disse områder, vil oplysningen kun være midlertidig.
14.22.8.52 aug 2023Han bør begynde med troen på, at hans egen karakter kan forbedres markant, og med den opfattelse, at hans egen indsats kan mindske afstanden mellem dens nuværende tilstand og idealet, han ser for sig.
5.6.1.743 aug 2023Han opdager, at Bevidsthed, sindets egentlige natur under alle dets udtryk, selve essensen af væren under det personlige selv, er der hvor mennesket og Gud endelig mødes. Han ved, at Gud ubestrideligt eksisterer, ikke fordi et religiøst dogme siger det, men fordi hans egen erfaring viser det.
16.25.1.394 aug 2023Det vigtige glimt af indsigt kan komme når som helst. Overselvets hellige nærvær kan opdages, selv når det ikke søges, og virkelighedens dybe fred kan endda besøge et menneske, som aldrig har praktiseret en spirituel teknik ...
14.22.5.98, Uddrag5 aug 2023Når en person altid er bitter, vred, uvenlig og kritisk; aldrig blid, konstruktiv, rosende og medfølende; så spredes gift i hans indre og vil til sidst komme til udtryk i hans kropslige eksistens.
7.10.3.466 aug 2023… Vores behov for frelse, for at overvinde ego'ets iboende syndige og uvidende natur, isoleret fra sand bevidsthed, som det er, er større, end vi overhovedet kan forestille os …
3.2.9.67, Uddrag7 aug 2023Det er rigtigt, at ejendom, penge og ejendele giver de fleste mennesker en følelse af sikkerhed. Men de skaber afhængighed, kræver opmærksomhed og bringer bekymringer, endda frygt, sammen med deres trøst og støtte. De fleste mennesker mangler stadig at finde eller tilføje en personlig sikkerhed, som er uafhængig af disse ydre ting, som er personlig. Dette kan kun komme indefra...
2.1.1.150, Uddrag8 aug 2023Pythagoras påpegede, at den måde en nation behandler sine dyr på, dyr som er helt afhængig af dens beskyttelse og omsorg, er en indirekte målestok for dens karakter.
4.5.3.409 aug 2023Vi passerer gennem drømmen og dybe søvntilstande efter døden, ligesom vi gør før den.
6.9.1.6310 aug 2023Mukti Upanishad siger: ”Der er kun et middel til at kontrollere sindet, det er at afbryde tanker, så snart de opstår. Det er den store fornyelse.”
15.23.7.16011 aug 2023… Ingen spirituelt søgende, der er oprigtig og åben, vil stå helt uden hjælp. Den kan dukke op, mens han fristes, som når den lavere natur uventet møder en stærk idé, der stopper ham. Eller han kan i en bog finde netop det, han har ventet på, og som på dette særlige tidspunkt helt sikkert vil hjælpe ham på hans vej …
3.2.9.67, Uddrag12 aug 2023Velgørenhed, bistand, hjælpsomhed, karakteropbygning – alle sådanne aktiviteter er gode, men de accepterer og bevarer ego'et som en kendsgerning. De er villige til at bremse, disciplinere, korrigere, reformere, polere eller rense ego'et, men dets permanente og reelle eksistens accepteres ikke blot som sandt, men som en del af naturens orden.
6.8.4.38513 aug 2023Uanset hvad der sker i verden omkring ham, vil han træne sine tanker og følelser på en sådan måde, at han altid opretholder sin viden om VerdensIdeen og sin vision om dens harmoni.
12.18.4.10114 aug 2023Karaktertræk kan ændres. Den, der til stadighed kontemplerer sådanne store opgaver, indser med tiden, at hele hans livssyn er ændret og udvidet, som ved magi. Det nye syn vil efterhånden etablere sig overalt i ham. Den kristne bibel siger: ”Som en mand tænker i sit hjerte, således er han”, hvilket svarer til det, der længe før blev skrevet på sanskrit: ”Som ens tanke er, sådan bliver man; dette er den tidløse hemmelighed” – Maitri Upanishad.
5.6.1.4815 aug 2023Hvert eneste menneske er udtryk for denne uendelige livskraft.
14.22.3.36616 aug 2023Hver gang han observerer for meget ensidighed i sit væsen eller liv, må han være opmærksom på balancen og foretage nødvendige justeringer.
3.2.5.15617 aug 2023Det spirituelle glimt kan komme i meditativ fordybelse, hvor forventningen placerer det. Men det kan også komme på uventede tidspunkter.
14.22.6.4418 aug 2023Det er en almindelig opfattelse, at kærlighed for at være navnet værd skal være meget følelsesladet og dramatisk intens. Det er selvfølgelig én form, men det er ikke den bedste, som er rolig, uforanderlig og stilfærdig.
5.6.2.12119 aug 2023Menneskets essens er Overselvet, som er en udstråling fra Det guddommelige.
14.22.3.31520 aug 2023… Uden den guddommelige nåde, siger Sufierne, kan mennesket ikke opnå spirituel forening med Ham, men de tilføjer, at nåden ikke nægtes dem, som længes inderligt efter den.
12.18.4.94, Uddrag21 aug 2023Energi og drive i handling, ro og tålmodighed i meditation – dette er den kombination, han bør opnå.
3.2.5.16522 aug 2023Meditation når sit rette niveau, når den mediterende kun er optaget af forholdet eller udviklingen mellem sig selv og Overselvet, og den når sit højeste niveau, når han også slipper sådanne ideer og ikke er opmærksom på andet end Overselvet.
4.4.1.13823 aug 2023Nogle, som aldrig før havde hørt om disse lærdomme, fandt dem så fornuftige, så inspirerende og så hjælpsomme, at de straks accepterede dem som sande.
8.12.5.6224 aug 2023De, som er tilfredse med at være ego-centerede, vil ikke blive tiltrukket af sådanne lærdomme, som lærer eleverne vedvarende at søge en tilbagetrækning fra ego'et.
2.1.2.10525 aug 2023Han bliver hurtigt distraheret af rutinerne, pligterne, bekymringerne og livets almindelige aktiviteter, hvor små de end er, og glemmer så de store, evige sandheder. Derfor er sådanne perioder med midlertidig tilbagetrækning absolut nødvendige hver dag.
3.3.1.14326 aug 2023Han må ransage sit indre efter urenhederne og det falske, ondskaben og misundelsen, fordommene og bitterheden, som hører til hans lavere natur. Og han må arbejde med al sin viljestyrke og tankekraft for at smide dem ud.
5.6.1.3027 aug 2023… Viljen har sin rolle denne proces, men den er ikke tilstrækkelig. Før eller siden vil han opdage, at han ikke kan nå længere alene med den, og at han må søge hjælp fra noget hinsides ham selv. Han må bede om Nådens hjælp …
3.2.9.67, Uddrag28 aug 2023Den Lange Vej er paradoksalt nok både et supplement til Den Korte Vej og en forberedelse til den. Den må først praktiseres alene. Først efter at nogle fremskridt er gjort, kan tiden være moden til at praktisere dem sammen.
15.23.5.17629 aug 2023Behovet for præcis viden som erstatning for uklar tro er lige så vigtig i dag på det spirituelle område som på enhvet andet område.
12.17.7.1330 aug 2023Han nægter at lade sig inddrage i sine samtidiges febrilske aktivitet, og insisterer i stedet på at bevare et værdigt og roligt tempo. Kroppen kan være midlertidig, men hans egen eksistens er evig – uanset om den tænkes at dukke op i anden form på jorden eller som en ren, tidløs ånd.
3.3.3.3331 aug 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se