Day by day

Der er en ophøjet følelse, en hellig fred over disse øjeblikke, og de bør påskønnes, som de dyrebare øjeblikke de er. De indeholder antydninger om fællesskabet med Overselvet, elementer af noget højere end det almindelige selv og muligheder for at transcendere fortiden med dens ophobede dynger af minder og fejltagelser.
14.22.1.1431 feb 2018De medbragte tendenser fra tidligere liv, erfaringerne og kontakterne fra dengang lige så vel som fra dette liv, forklarer hans handlinger og væremåde.
6.9.2.182 feb 2018Det er ikke af afgørende betydning at finde en lærer i et fysisk legeme. En bog kan også være en ganske fortrinlig lærer og vejleder.
2.1.6.813 feb 2018At finde den nødvendige tid til meditation kræver måske lidt planlægning af vores tid og en omfattende revision af vores værdier. Men dette er i sig selv en disciplin, som er umagen værd. For vi styrter hid og did, men mangler at spørge os selv om, hvad det egentligt er, vi styrter rundt efter. Hvad kan være bedre end at bruge sin kostbare fritid til at finde sjælen?
3.2.8.234 feb 2018En oplevelse, der er så overbevisende, så virkelig at intet intellektuelt argument for det modsatte kan sættes op imod den, er endegyldig. Lad andre sige, hvad de vil, intet kan rokke ham.
14.22.3.4395 feb 2018Koncentrationen på denne ”Anden” må være så stærk, at han kan høre ekkoet af Theresa Neumann’s ord: ”Jeg er så fuldstændig alene med den kære frelser, at jeg ikke på nogen måde kunne have tid tilovers til at tænke på mig selv”.
4.4.1.2656 feb 2018Hvis han i indsovningsfasen inviterer det højere selv gennem kærlig længsel, vil han måske en dag opleve, at han, når han vågner, hører en indre stemme tale til ham om høje og hellige ting. Og med den stemme kommer inspirationen, styrken og ønsket om at leve op til disse.
15.23.6.717 feb 2018Egoet benytter al sin snuhed fra sit logiske intellekt og alle sine forførelseskunster fra sin nydelsessyge natur til at holde et menneske væk fra den åndelige søgen.
6.8.3.718 feb 2018På den Lange Vej er eleven tilbøjelig til at betragte nogle af sine fejl og svagheder alt for pessimistisk og til at fordømme sig selv for dem, men er samtidig fuldstændig blind for den alvorligste fejl af dem alle – nemlig den at klynge sig til det personlige ego under alle forhold.
15.23.2.1379 feb 2018Han arbejder ikke blot for denne generation, dette land, eller for dette årtusinde, men for et uendeligt spand af tid. Derfor er han, og må være, uendeligt tålmodig.
16.25.3.25610 feb 2018… Filosoffens højere og noblere vision nægter at etablere en adskilt gruppebevidsthed for ham selv og andre, der tænker som ham. Således vil han ikke etablere en ny kult, en ny forening, eller et nyt prædikat. For ham er menneskehedens enhed et faktum og ikke en fabel…
13.20.1.18, Uddrag11 feb 2018Hvor meget han end udøver sit intellekt, vil det ikke bringe ham den endelige afsløring og åbenbaring, den klareste oplysning, for denne er en nådegave.
12.18.5.13712 feb 2018De, som vil betegne filosofien som et mageligt tidsfordriv for nogle få, der ikke har noget bedre at tage sig til, tager grundigt fejl… Filosofien kan anvendes til alle personlige og sociale problemer uden undtagelse. Den viser os, hvordan vi kan opnå et afbalanceret liv i et uafbalanceret samfund…
13.20.1.177, Uddrag13 feb 2018Det personlige selv er indeni mig. Det upersonlige selv eller Overselvet er også indeni mig. Vi kan reagere og handle forkert ud fra egoets begrænsede udsyn – eller erkende Overselvet.
6.8.1.5414 feb 2018I det universelle Sind, hvor han nu befinder sig, kan han ikke finde nogen, han kan kalde en fjende, nogen der fortjener had eller foragt. Han er venlig overfor alle, ikke som en specielt kultiveret holdning, men ud fra en naturlig indre trang som han ikke kan modstå.
16.25.2.26615 feb 2018Hvis han planter sine fødder solidt og godt på den Korte Vej, hvis han aldrig lader sig glemme sin virkelige væren i Overselvet, må han også afvise enhver af de tanker, der så ofte plager den Lange Vejs rejsende – tanker om bekymring og uro, frustration eller om hans åndelige fremskridt. Han må befinde sig hævet over og upåvirket af disse tanker.
15.23.1.12916 feb 2018Når hans sidste tanke før søvnen om aftenen og hans første tanke efter søvnen om morgenen refererer til Overselvet, kan han betegne sine fremskridt som fortræffelige.
4.4.6.23117 feb 2018Han kan finde Overselvet, selv om han så også har fuldt op at gøre med at tjene til livets opretholdelse. Men hans deltagelse i verdens aktiviteter og fornøjelser må være af begrænset art. Kun hans egen indre stemme, og ingen andres, kan fortælle ham, hvor meget han skal deltage i denne verdens ydre liv.
15.24.3.26318 feb 2018Når det første møde med den forudbestemte lærer finder sted, vil den søgende opleve en følelse, han aldrig har oplevet med noget andet menneske før. Den indre tiltrækning vil være umådelig stærk og følelsen af skæbnebestemt betydning intens.
16.25.5.12619 feb 2018De, som taler eller skriver sandhed, men som ikke selv efterlever den, fordi de ikke er i stand til det, har fanget et glimt af dens betydning, men ikke virkeliggjort dens kraft. De har ikke den dynamiske balance, der kommer, når viljen er hævet til intellektets og følelsernes niveau. Det er denne balance, der spontant antænder den mystiske kraft i os og medfører den tilstand, vi kalder ”at blive født på ny”. Det er den anden fødsel, der sker i bevidstheden, ligesom den første skete i kødet.
13.20.3.38520 feb 2018Personligheden har sit udspring i Overselvet. Derfor reflekterer personligheden, uanset hvor overfladisk, forvrænget og fragmentarisk refleksionen så er, nogle af Overselvets egne egenskaber.
6.8.1.13921 feb 2018”Jeg, der er uden bolig, har Mit hjem i alle menneskers hjerter”. Dette er, hvad den Store Stilhed fortalte mig.
15.24.4.15922 feb 2018Så længe han befinder sig på den Lange Vej, går hans anstrengelser ud på at forbedre egoet og rense sin natur, hvor de på den Korte Vej går ud på at glemme egoet og se ud over sin egen natur.
15.23.5.3823 feb 2018Vi er sjældent retfærdige overfor skæbnen. Når begivenheder, som vi ikke bryder os om, indtræffer, skyder vi skylden på vores hårde skæbne og nægter at acceptere idéen om, at de har rod i os selv. Men når noget fordelagtigt hænder os, tager vi det som et udtryk for vores egen dygtighed.
6.9.3.7024 feb 2018Den vidunderlige og velgørende effekt af dyb søvn er ikke kun til for at restituere det fysiske legemes energi, men er i langt højere grad menneskets tilbagevenden til sig selv, til det åndelige selv, den rene, universelle bevidsthed. Bemærk, at alt dette sker uden nogen anstrengelse fra hans side, uden nogen personlig viljesakt. Det gøres alt sammen for ham. Nåden opererer på den samme måde.
12.18.5.29925 feb 2018Han kan benytte bøger som en foreløbig retningsviser til at arbejde med sig selv. Studiet og observationerne af hans handlemåde, analysen af hans fortid og nutidige oplevelser i lyset af hans højeste idealer, forsøget på at betragte sig selv upersonligt i forskellige situationer, vil åbne vejen for en mere direkte vejledning igennem intuitioner fra hans højere selv.
4.4.7.1526 feb 2018Tænk dybere end den konventionelle skare af guru-følgere tør gøre det, og du vil finde, at der i sidste ende kun er én Lærer for ethvert menneske, vores eget Overselv… Hvorfor ikke gå direkte til kilden?
2.1.6.821, Uddrag27 feb 2018Egoet er roden til alle konflikter, der medfører lidelse. Så der er ingen måde at frigøre sig fra lidelsen på, hvis vi ikke først har frigjort os fra egoet.
6.8.4.4628 feb 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se