Day by day
Undladelse af at handle på det rigtige tidspunkt på den rigtige måde kan have sine egne karmiske konsekvenser.
6.9.3.2391 dec 2024Sokrates sagde engang: ”Jeg er en menneske og ligesom andre mennesker et væsen af kød og blod.” Han var gift og havde tre sønner. Alligevel forhindrede dette ham ikke i at opnå en høj visdom og den højeste intellektuelle og moralske klarhed.
9.13.2.4692 dec 2024Hvor kan han finde denne fred eller dette nærvær undtagen i sig selv? Er dette opnået, kan han leve sit liv hvor som helst.
14.22.3.733 dec 2024I den mørkeste periode med dyb lidelse var Overselvet hele tiden til stede, støttede og styrkede ham til at bære det, der ikke kunne undgås, således som hans højere skæbne havde ønsket det for at løsrive ham endnu længere fra egoisme og personlige bånd. Han var altid i Overselvets hænder, både i glæde og sorg.
8.12.3.694 dec 2024Meditation har to sider. Vi begynder at øve os ved at være mentalt aktive, men når vi er kommet i dybden, kan vi kun fortsætte ved at være mentalt passive.
4.4.1.1445 dec 2024Den spirituelle filosofi er ikke kun for et veluddannet mindretal eller for en elite med egnet baggrund i kultur, opdragelse, medfødt følsomhed, men også for flertallet, der kan fordøje noget af den; her og der kan nogle punkter forstås og accepteres ...
13.20.2.23, Uddrag6 dec 2024Det meget egocentrerede menneske er for optaget af sig selv til at give rum for det helt upersonlige Overselv og gå ind i den højere bevidsthed.
11.16.14.1347 dec 2024Når han opdager, at han også har fulgt sin egen vilje på de tidspunkter, hvor han troede, at han fulgte det højere selvs vilje, begynder han at indse omfanget af ego’ets magt og længden af den tid, der må til for at stække det, og den lidelse han må udstå, før dette er opnået.
6.8.4.3568 dec 2024At påtage sig rollen som spirituel rådgiver for et andet menneske er at acceptere et alvorligt ansvar.
16.25.5.679 dec 2024Efterhånden som menneskets bevidsthed udvikler sig, danner den højere og højere forestillinger om guddommen, indtil den til sidst løftes ud over sig selv og ind en omvæltende oplevelse. Den mister sig selv i selve guddommen, og når den vender tilbage til normal tilværelse, behøver den ikke længere at søge. Her refererer jeg ikke til den oplevelse, flere mystikere har haft, som kaldes ”det spirituelle Glimt”, men noget, der er af en omvæltende karakter, og som i sin essens aldrig forlader ham.
16.25.2.2610 dec 2024Ordsproget ”erfaring er den bedste lærer” har jeg ofte tænkt burde ændres til ”erfaring er oftest den eneste lærer.” Det er bestemt bedre at lære gennem refleksion og intuition.
6.9.4.9611 dec 2024Intellektets bidrag er uundværligt. Men det er ikke nok. En meget vigtig del af psyken – intuitionen – skal inddrages.
5.7.1.19712 dec 2024Den, der ønsker at søge efter Sandheden, vil lære mere, hvis han har som målestok: Intet andet end det bedste – hvorfor nøjes med mindre?
16.25.5.16113 dec 2024Det selvbillede, han har, kan fortsat holde ham bundet eller hjælpe med at sætte ham fri.
6.8.4.38214 dec 2024Hos en vis type mennesker er den vigtigste faktor i det indre liv at blødgøre de hårdere egenskaber som vilje, beslutning, udførelse, udholdenhed, beslutsomhed, energi og lignende.
3.2.5.5715 dec 2024Den spirituelle søgen lærer et menneske kunsten at lade de dyriske og egoistiske elementer i sig dø. Men den stopper ikke med disse negative opgaver. Den træner ham også i kunsten at blive genskabt i idealets lys.
2.1.1.3216 dec 2024Det er fornuftigt at holde sig væk fra fristelser – i det mindste indtil man har udviklet tilstrækkelig positiv styrke til at vove en prøve ...
5.6.3.82, Uddrag17 dec 2024Den karma, som er skabt af menneskets vilje, påvirkes af mennesket. Men skæbnen, som er bestemt af den højere magt, bliver det ikke. Kendsgerningen, vores død, er et eksempel på skæbnen, og i denne forstand er digteren James Shirleys linje sand: ”Der er intet panser mod skæbnen,”. Men dødstidspunkt og -måde kan ændres.
6.9.3.3118 dec 2024Hvordan kan man beskrive denne oplevelse? Den er en udvidelse og samtidig en fokusering af bevidstheden.
14.22.4.1419 dec 2024Enhver, som modtager sådanne kræfter fra Overselvet, må udvikle en stærk ansvarsfølelse, en bevidsthed om, at de er blevet givet ham som en betroet. Den nåde, der muliggør dem, kan også forbyde dem.
13.21.5.5620 dec 2024Når den personlige, egocentriske holdning bliver fortrængt af Overselvet, er der en følelse af tydelig befrielse og vældig lettelse.
14.22.22.8821 dec 2024Bag værket fra en digter eller komponist, som er tro mod kunstens højere mission, er den skjulte kraft i hans eget højere selv. Herfra kommer den inspiration, som præger hans arbejde.
9.14.1.16922 dec 2024Når et menneske har fundet sandheden, har han intet at beslutte. Han vil indse, at ALT, hele dette myldrende univers, er ham selv, at alle skabninger og alle mennesker er ét. Derfor bliver deres behov og deres velfærd automatisk hans. Derfor vil han vende tilbage til jorden igen og igen for at hjælpe alle væsener med at opnå sandhed og lykke. Forestillingen om at vælge mellem selvisk lyksalighed eller uselvisk tjeneste opstår ikke ind hos dem, der har realiseret sandheden …
16.25.4.4123 dec 2024Menneskers søgen mod religion og mystik repræsenterer i realiteten en længsel mod vores sande hjem.
12.17.1.4024 dec 2024Et sted i sine skrifter siger Blavatsky, at universet, uanset hvor stort det er, er begrænset. Men Epicurus forsøger med skarp logik at påvise, at universet er uendeligt. Han siger: ”Det, der er endeligt, har en ende; hvem vil benægte det? Altså det, der har en ende, kan ses fra et eller andet punkt uden for sig selv, det må fastslås; men universet ses ikke udefra; det standpunkt må også fastslås; derfor, da universet ikke har nogen ende, må det være uendeligt.”
16.26.1.23925 dec 2024Når Overselvets vilje er den motiverende kraft i et menneskes liv, ophører al uro og angst for ikke at handle rigtigt.
14.22.2.5226 dec 2024… I sindets dybe stilhed lever vi hverken i tidligere minder eller i frygt og håb for fremtiden, heller ikke i en følelsesmæssigt urolig nutid, men kun i tomheden, som er det evige Nu. Kun her kan vi være i vedvarende indre fred, fri af forventninger og begær, fri af krævende emotionelle bånd og løsgjort fra dagens uro eller omskiftelser.
13.19.4.211, Uddrag27 dec 2024Kun ved fuldkommen stilhed i sindet, når alle urolige og invaderende tanker er udstødt og ego’et med dem, kan den sande renhed opnås.
15.23.7.16328 dec 2024… Verden eksisterer ikke udelukkende til gavn for den menneskelige art. Den er et udviklings- og udtryksmiddel for alle slags skabninger, en udvikling, som mennesker i høj grad deler.
16.26.4.183, Uddrag29 dec 2024De syv vise mænd i det antikke Grækenland besøgte engang det hellige orakel i Delphi og efterlod to gaver i templet. Begge var leveregler, som siden blev indgraveret på bygningen. Den første er berømt: ”Kend dig selv.” Den anden er: ”Alt med måde.” Den første peger på højden af menneskelig erkendelse. Den anden advarer mod farerne ved spirituel søgen (såvel som livet), og hvordan vi undgår dem ved at holde vores indsats i balance.
10.15.6.3630 dec 2024Det er godt at bede om, at det kommende år må finde dig mere motiveret og beslutsom, en person som søger roligere og mere balanceret efter sandheden.
12.18.2.3531 dec 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se