Day by day
At overgive et problem til Overselvet er at holde op med at bekymre sig om det. Hvis bekymringen stadig består, er dens tilstedeværelse et bevis på, at overgivelsen ikke rigtig er sket.
1.18.0.371 jan 2025Når denne vage længsel efter noget, som det almindelige liv ikke kan tilfredsstille, bliver uudholdelig, kan det være et tegn på, at personen er klar til denne spirituelle søgen.
1.1.0.142 jan 2025Dette er den dobbelte rolle, han skal spille: et vidne til det, der sker omkring ham, og en aktiv deltager i disse begivenheder.
9.13.1.1433 jan 2025Disciplen er opmærksom på Overselvet på nogle tidspunkter, men ikke på andre. Hos adepten, derimod, er opmærksomheden permanent.
16.25.2.1684 jan 2025Hvert eneste menneske bliver i realiteten vurderet og dømt. Livet selv er hans dommer gennem karmaens virke, gennem hans ledsageres uvidenhed eller visdom, gennem hans samvittigheds stemme og hans personligheds evner eller mangler.
6.9.3.425 jan 2025Hvis han tilbyder sig selv til det guddommelige, vil det guddommelige tage ham på ordet, forudsat at hans ord er oprigtige. Svaret på hans tilbud, når det kommer, kalder vi Nåde.
12.18.5.336 jan 2025Den spirituelle længsel, der stiger op fra hans hjerte, besvares med nåden, der falder ned i det.
12.18.5.1967 jan 2025Smid tanken om tilfældigheder ud. Husk, at der er en Verdens-Idé. Der er mening i livet, i dets begivenheder, hændelser, karmaer, møder og muligheder.
9.13.1.308 jan 2025Der er noget i mennesket, som igen og igen modarbejder den spirituelle længsel, som skaber modstand. På denne ambolt bliver hans karaktertræk hamret ud, formet og udviklet.
7.11.1.19 jan 2025Vi har brug for kroppen – os alle, ikke kun materialister eller almindelige mennesker – derfor skal vi respektere den. Det er med ørerne, vi lytter til Beethoven: altså med kroppen. Det er med øjnene, vi læser smuk poesi: igen med kroppen. Lad os ikke foragte kroppen.
4.5.2.710 jan 2025Når dette gudelignende væsen fylder hans liv i sindets baggrund og den ydre verdens aktivitet fylder hans liv i sindets forgrund, så lever han virkelig fuldt ud.
15.24.3.32011 jan 2025… Et andet navn for spirituelt inspireret aktivitet er uselvisk arbejde. Det spirituelle menneske arbejder ikke mindre hårdt, end det gennemsnitlige menneske; hans arbejde vil blive udført godt, med indsigt, roligt, emotionelt ubundet. Hans vejviser er Den Højeste Guddom, og denne holdning vil præge alt hans arbejde, selv den mindste opgave ...
13.20.1.325, Uddrag12 jan 2025Vi kan ikke selv udfolde og selv opretholde vores liv, men er på alle måder og til enhver tid helt afhængige af Overselvet.
14.22.3.13213 jan 2025At nå frem til stor vished er at nå frem til stor styrke. Sandheden renser ikke kun hovedet, men styrker også viljen. Den er ikke kun et lys for vores fødder, men også en kraft i blodet.
13.20.5.19614 jan 2025Spirituel filosofi har ikke kun betydning ved meditation, selvom det måske er her, den har sin mest bemærkelsesværdige og åbenlyse værdi. Den er også værdifuld ved dagligdagens rutiner og relationer. Og den er vigtig i arbejdet med karaktertræk, følelser og holdninger. Den favner også kroppen og dens ernæring.
13.20.3.24515 jan 2025Den, der oplever sig vejledt direkte af Overselvet, behøver ingen anden vejleder. Men fordi ego’et så let blander sig i den søgendes spirituelle udforskninger og åbenbaringer, kan han stadig have brug for en ydre lærer til at advare ham mod disse faldgruber.
1.1.0.7216 jan 2025Der er risikabelt for enhver helt at udelukke denne indre side af sit væsen fra det daglige liv, fra kærlighed, ærbødighed og tilbedelse. Denne risiko vil kunne udfoldes i kroppen eller sindet.
12.18.1.12917 jan 2025Han må undersøge sig selv for at finde ud af, hvor langt skjult selvoptagethed når ind i hans altruistiske aktivitet.
1.2.0.3318 jan 2025… Den eneste Gud, han kan nå, og den eneste, der vil hjælpe ham, er Guden i ham, Overselvet.
12.18.2.190, Uddrag19 jan 2025Ingen af disse andre veje til fuld overgivelse til Overselvet er absolut nødvendige; det væsentlige er at erkende den vidunderlige følelse af at blive taget imod og at gå med den.
15.23.7.22320 jan 2025Mennesket har kun én definitiv Pligt: det er at erkende det guddommelige indeni. Slavisk binding til ydre, personlige, sociale eller racemæssige forpligtelser må vige og opgives, når den kommer i konflikt med denne Højere Pligt. Da prins Gautama Buddha hørte kaldet fra denne overbevisende indre stemme, forlod han de forgyldte ‘pligter’ i sin kongelige stilling og gik ud i ørkenen som en hjemløs vandrer.
1.1.0.3421 jan 2025Overselvet vil arbejde i ham – uden hans viden eller hjælp – for at udfolde, balancere eller integrere ham.
12.18.5.25922 jan 2025Spirituelle oplevelser er tilsyneladende kun af værdi i det omfang, de fører til refleksion over oplevelserne, men faktisk har de en anden og skjult værdi – i underbevidstheden.
9.13.1.5323 jan 2025Den spirituelt søgende, som går ad Den lange vej, er opmærksom på mange eller de fleste af sine svagheder og fejl, og plages af denne viden. Den spirituelt søgende, som går ad Den korte vej ignorerer dem med let hjerte, og kan han ikke dette, er han sikker på, at de vil forsvinde og opløses under det højere selvs nåde.
15.23.5.11024 jan 2025… det meste af den lidelse, man plages af, påfører man sig selv ved at acceptere og fastholde negative tanker. De dækker og skjuler det fredfyldte centrum i ens væsen, som er evig lykke.
1.11.0.41, Uddrag25 jan 2025Intet menneske gør sig klart, hvor dybt et reservoir af uudnyttede og ubrugte kræfter – mentale, viljemæssige eller psykiske – der bor i ham.
13.21.5.7826 jan 2025At blive intenst optaget af en sand spirituel tanke kan, hvis den når tilstrækkelig dybt, sætte ham i kommunikation med Det Universelle Sind. Dette gør ham igen i stand til intuitivt at modtage, hvad der ikke kunne erkendes intellektuelt.
1.4.0.5827 jan 2025Når han først er i stand til at skubbe døren op, befinder han sig et sted, hvor lyset er himmelsk, freden ubeskrivelig, følelsen af guddommelig støtte umådelig.
4.4.1.39428 jan 2025Handlingen, der fuldfører en tanke, lader Naturen ham møde igen i karmaens skikkelse. Med denne opfattelse bærer han ansvaret for sig selv. Han kan ikke overdrage det til nogen menneskelig institution, såsom en kirke, eller til noget andet menneske, såsom en guru eller frelser.
6.9.3.4929 jan 2025Overgiv dig til Verdens-Ideen – eller forbliv i smerten. Indstil dig på tingenes højere kurs: følg med – og mærk indre fred!
12.18.4.2130 jan 2025
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se