Både Shankara og Ramana Maharshi klandrer identifikationen med kroppen som uvidenhed, hvilket ifølge den første resulterer i “udsigtsløshed til frigørelse”, og ifølge den anden er “roden til alle problemer”. Det er utvivlsomt, som de siger. Men hvad ellers kunne der ske, hvis ikke denne identifikation fandt sted i begyndelsen? Det er den første identitet, enhver kender. Fejlen er at blive hængende i dette synspunkt uden at gøre forsøg på at efterforske yderligere. Hvis man gjorde en langvarig, opretholdt og kontinuerlig indsats, ville man til sidst finde sandheden, og viden ville erstatte uvidenhed.

Source: The Notebooks of Paul Brunton