Når han lever i en tidsdimension, som han gør, er det et udtryk for, at han lever i tanken. Men når denne opløses i det stille centrum i hans væsen, vil han opdage tidløsheden som en egenskab heri. Hvis det er nogen overraskelse, går den hurtigt over, for i denne nye bevidsthed føler han sig hjemme.

Source: The Notebooks of Paul Brunton