The Library
Ud af hans egen natur og i overensstemmelse med den universelle plan strømmer påvirkninger fra hans fortid ind over ham og tvinger hans handlinger og tanker til at tage en bestemt retning. Han tror måske, at han vælger denne retning fuldstændigt frivilligt og uafhængigt, og i denne mangel på evne til at se, hvor begrænset hans nuværende frihed er, ligger hans mest subtile illusion.
6.9.4.18Det er ofte ikke let at indse, at denne begivenhed, denne position eller denne person er en del af hans skæbne, at hans eneste frihed i en sådan situation er af moralsk art. Han kan vælge sin mentale indstilling. Jo før han indser det, jo hurtigere vil hans sind blive mindre oprørt og mere roligt.
6.9.4.23Din moralske reaktion på en situation, som ligeledes din mentale og emotionelle indstilling mod den, er stort set fri. Det er i dette område, desuden, at vigtige muligheder for yderligere spirituel vækst eller materialistisk hærdning findes. Måske får du fornyet styrke eller falder tilbage til sensuel svaghed.
6.9.4.24Hegnet ind som han er af sin arv, ikke kun fra sin personlige fortid, men også fra samfundets, ville det være nytteløst at tale om at have fuldstændig valgfrihed. Men det ville være en fejl i tænkning og handling at opføre sig som om han slet ikke havde nogen frihed. Et vist mål for dette findes, eftersom hans valg i de fleste om ikke alle situationer, altid kan gå i mindst to mulige retninger – en højere og en lavere.
6.9.4.28En enkelt beslutning kan fuldstændig bestemme de næste halvtreds år af et ungt menneskes fremtid.
6.9.4.29De ydre omstændigheder, et menneske befinder sig i, og de begivenheder, han oplever, har kun den betydning for ham, som han selv tillægger dem. Hans holdning er oftere inden for hans kontrol, end omstændighederne og begivenhederne måske er.
6.9.4.30Intet menneske har fri vilje, hvis det er en slave af ting eller bliver følelsesmæssigt revet med af ydre begivenheder. Han er kun fri, når han er følelsesmæssigt ubunden i sit indre.
6.9.4.58Et menneske, hvis svaghed er så stor, når han bliver konfronteret med fristelse, at det er helt forudsigeligt, at han giver efter, kan ikke siges at have den samme valgfrihed, som et menneske med stærk selvbeherskelse har.
6.9.4.66Frihed er i sig selv hverken en god eller en dårlig ting; det er måden, den bruges på, klogt eller uforsvarligt, der bestemmer dens værdi.
6.9.4.68Hvis du kræver frihed, må du også acceptere det ansvar, der følger med. Dette er ikke kun en menneskelig og social, men også en guddommelig og karmisk lov.
6.9.4.72Det virkelig åndeligt determinerede menneske har et større mål af fri vilje til sin rådighed end andre – kræfter til at forme sin tilværelse, til at udligne gammel karma og skabe god, ny karma og til at udslette truende eller eksisterende dårlig karma.
6.9.4.81Mennesket tvinges i sidste ende af livet selv til at påtage sig disciplin, som han ikke bryder sig om og gør modstand mod. Den filosofiske novice foregriber dette for sin egen personlige udviklings skyld ved at acceptere den og samarbejde med den.
6.9.4.86Hvem besidder fuldstændig uafhængighed? Hvem har al den frihed han øsnekr? Hvem er i stand til at træffe sine valg frit, upåvirket af hans vilkår, af socialt pres, af begivenheder eller af arv? Svaret er selvfølgelig ingen. Men i den udstrækning en person lærer at beherske sine tanker, at blive herre sig selv, begynder han at kontrollere sin skæbne.
6.9.4.88En enkelt fejltagelse kan sætte retningen for en helt livsforløb, en fejltagelse som i sig selv er en konsekvens af ukontrollerede følelser eller lidenskaber.
6.9.4.90Skæbnen rækker ham mulighederne og udfordringerne: Hvad han gør med dem, er hans egne valg, for hvilke han er ansvarlig.
6.9.4.92Lokket af nydelse i nogle inkarnationer og drevet af smerte i andre lærer mennesket langsomt at bruge sine evner og kræfter rigtigt.
6.9.4.94Ordsproget ”erfaring er den bedste lærer” har jeg ofte tænkt burde ændres til ”erfaring er oftest den eneste lærer.” Det er bestemt bedre at lære gennem refleksion og intuition.
6.9.4.96Der findes en hurtigere og bedre vej til praktisk visdom. Hvad det almindelige menneske opnår efter adskillelige begivenheder gennem mange år, vil den klogere opnå tidligere gennem intuition og refleksion.
6.9.4.98Hvor er menneskets vilje fri? Han er fri til at vælge, om han vil tilpasse sig VerdensIdeens mønster, om han vil adlyde eller ikke adlyde de højere love.
6.9.4.114… Der findes ikke plads til håbløs fatalisme i denne lære. Skæbnen er foranderlig. Den blir gjort mere behagelig ved vores gode gerninger, mere udholdelig ved kloge beslutninger, mere smertefuld på grund af vores dårlige handlinger og mere uudholdelig med vores tåbelige afgørelser.
6.9.4.117,Hvis omstændighederne ikke kan ændres, kan de måske modificeres. Hvis de ikke kan modificeres, kan de måske betragtes ud fra en anden synsvinkel.
6.9.4.118Det menneske, der vinder, er mennesket hvis terning er ladet med ukuelig optimisme, trættesløs anstrengelse og med skabende iderigdom i tanke.
6.9.4.119Da kreativitetens gave tilhører os alle og kan bruges på alle områder af et menneskes liv, kan han gøre meget for at forme dette liv, hvis han udviser styrke og er beslutsom.
6.9.4.121Livet gives til ethvert individ i et mønster, der er formet af en højere magt – kald det karma eller Gud, skæbne eller guddommelighed. Individet kan muligvis tilføje de mindre detaljer, men de større konturer er forudbestemt. Den frihed, han tror, han har, er illusorisk. Men der, hvor han ikke forestiller sig det, har han frihed, og det er hans højere selv, hans Overselv.
6.9.4.134… Mennesket er bestemt til at vokse op til bevidstheden om sin egen Guddommelige essens, og gennem den til et glædeligt samarbejde med Gud og en bevidst deltagelse i Guds Verdens-Idé.
6.9.4.136,Intet menneske er virkelig og fuldt ud frit, eftersom alle mennesker medvirker til at udfolde Verdens-Ideen. Den normale oplevelse af at handle af egen fri vilje og træffe egne valg skyldes uvidenhed.
6.9.4.137Et menneskes holdning til spørgsmålet om fri vilje forandrer sig, efter at han har overgivet sig til Overselvet. Den må forandre sig. For fremover skal han være loyal over for Overselvets påbud, ikke over for egoets begær. Hvis de to falder sammen, er det godt og behageligt for ham. Hvis ikke, og han adlyder sit højere selv som han må, så kan det ikke længere siges, at han har viljens fulde frihed. Men det kan heller ikke siges, at han ikke har. For Overselvet er i ham, ikke udenfor, ikke noget fremmed og adskilt; det er netop ham selv på bedste og højeste niveau...
6.9.4.140,Til slut er den eneste frihed vi har den at tilpasse os universets orden og være det vi har mulighed for at blive og det som bringer os opad, overskride det lille ego og opdage Overselvets skjulte storhed.
6.9.4.142...Jeg er bevidst om sandheden, jeg er blevet løftet som en baby bort fra al uro for fremtiden, al beklagelse over fortiden. I det spirituelle selv, føler jeg et tidsløst liv: Jeg indånder den kølige luft af det Uendelige. Jeg føler mig tryg og jeg bekymrer mig ikke, selv hvis jeg ønsker det...
6.9.4.144,Jesus’ passion var at opfordre ethvert menneske til at leve op til sine højere muligheder. Det menneske, som lever på et lavere niveau end sit bedste, opfylder ikke sin rette funktion i livet. Jesus’ holdning var en direkte modsætning til den udbredte, orientalske fatalisme.
6.9.4.147Verdenssjælens uendelige visdom ligger bag hele verden og styrer dens forløb, som ikke er overladt til nogen form for tilfældigheder.
6.9.4.152... Egoet er omgivet af sandhed og godhed. Hvorfor ikke række ud og op til Overselvet?
6.9.4.159,
13 apr 2017
16 okt 2022
27 apr 2014
13 mar 2021
4 maj 2024
5 okt 2024
8 feb 2023
24 nov 2024
9 jan 2019
13 maj 2020
19 jan 2019
7 dec 2020
18 maj 2015
8 feb 2021
25 maj 2018
17 mar 2024
11 dec 2024
4 aug 2012
2 jun 2022
3 mar 2013
1 maj 2020
5 mar 2016
3 dec 2021
3 dec 2022
18 maj 2020
19 maj 2024
2 okt 2015
16 sep 2012
13 sep 2012
8 dec 2022
24 sep 2016
4 okt 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se