The Library
Selv stjerner må dø en dag, og det endda på en mere voldsom og dramatisk måde end de fleste mennesker, for selv stjernerne er underlagt loven om at alt, der har en begyndelse også har en afslutning.
6.9.1.7Dit inderste, det mystiske Overselv, forbinder dig til Gud. Det forandres ikke med tiden eller dør med årene. Det er evigt.
6.9.1.14Det bedrøvelige kendetegn for alle ting og væsener er, at de forgår, har en flygtig og forbigående tilværelse, og som følge heraf i absolut forstand ikke er virkelige. De kommer til syne for en kort stund og synes håndgribelige og betydningsfulde, men er i sandhed kun forlængede luftspejlinger. Hvis dette var hele historien, ville det være en trist sag. Men det er det ikke. Det, hvorfra de kom, og hvortil de går tilbage, forsvinder ikke. Dét er det Virkelige, det er den Bevidsthed, som giver universet, af hvilket vi er en del, dets eksistens. Ud af dette vokser i hvert liv denne lille blomst, som er det bedste, højeste selv. Hvis vi søger efter det og genfinder det, opdager vi vores oprindelse, vender tilbage til vores evige kilde og forgår som sådan ikke. Jo, vores former forsvinder til sidst, men ikke den højere væren, der er i dem.
6.9.1.19At få en tilintetgørende død er en ting, men at døden fører til en anden form af bevidsthed er noget helt andet. Det er det senere som sker når livskraften forlader kroppen.
6.9.1.21Vi burde være glade for, at vi ikke lever evigt. Det er en skræmmende tanke. Hvis der ikke var nogen død, ville vi fortsætte i én uendelighed som fanger i kroppen, idet vi havde udlevet alle oplevelser, der i starten synes så lovende, men i sidste ende ikke gav noget tilbage. Nej, det er godt, at vi til sidst bliver frigjort fra den fysiske grav, som Platon kaldte det, og vil få mulighed for at nyde en periode af velfortjent hvile, inden vi igen vender tilbage i vores næste genfødsel.
6.9.1.23Et menneskes livsoplevelser synes så virkelige, så vedvarende og så intime – dog er de kun korte episoder i det uendeligt større spand af tid i hans kosmiske cyklus.
6.9.1.25Det indre arbejde med filosofien resulterer i en frigørelse fra dødsangst – hvad enten denne kommer naturligt af alderdom eller voldsomt igennem krig.
6.9.1.32Så længe mennesket kun lytter til sit lille ego, og lader Overjeg'ets stemme forblive uhørt og ukendt, så længe vil al dets snedighed og forsigtighed nytte lidet i sidste ende, når kroppen skal slippes og sindet må returnere til dets egen sande sfære.
6.9.1.35Et tidspunkt kommer hvor den fornuftige person, der intuitivt mærker eller medicinsk ved at han har påbegyndt de sidste måneder eller år af sit liv, bør forberede sig på døden. Der er et tydeligt kald for tiltagende tilbagetrækning fra verdsligt liv. Dets aktiviteter, begær, bindinger og fornøjelser må vige mere og mere for anger, andagt, bøn, askese og spirituel genkaldelse. Det er på tide at komme hjem.
6.9.1.37Vi, som i høj alder oplever os selv med skrøbelige knogler og mindsket kød, med rynket ansigt og gråt hår, kan se dette som en deprimerende oplevelse. Men som i enhver anden situation i livet er der en anden måde at se på det--måske som kompensation for det, vi lider under. Og det er at opsummere livets lærdom og forberede os på den næste inkarnation, så vi bedre kan gøre det nødvendige arbejde på os selv, når den kommer.
6.9.1.44Livet er en forberedelse til døden, ligesom døden er en forberedelse til genindtræden i livet.
6.9.1.47Der er en del af dig selv som ikke dør, som ikke kan tilintetgøres. Men denne del ligger dybt nede. Vismanden møder den før den kropslige død og lærer at etablere sin bevidsthed deri. Andre møder den under nogle stadier i perioden efter døden.
6.9.1.49Når tiden er inde tas kroppen fra os, men bevidstheden består. Den passerer gennem forskellige oplevelser for til slut at gå ind i den dybe søvn. Med tid vågner den med fornyet livsmod. Gamle tilbøjeligheder kommer langsomt tilbage og den vil derefter vende tilbage til et nyt liv på jorden iført en ny krop.
6.9.1.51Da Overselvet er udenfor tid, er det også udenfor begivenheder. Der sker ikke noget i det eller med det.
6.9.1.53Med døden, går bevidstheden ind i en ny tilstand, men forsvinder ikke ind i den rene tomhed, bryder ikke sammen til støv som den kødfulde hjerne. Nej! Den overlever fordi den er det sande menneske.
6.9.1.57... Det er ikke tilintetgørelse vi bør frygte da det ikke vil ske, men nærmere ondskaben i os selv og følgerne af denne ondskab, der som en skygge følger et menneske i sollyset.
6.9.1.58,Enhver, der er blevet befriet fra sit jordiske selvs krav og fra sit uvidende jeg's begær, behøver ikke at vende tilbage hertil efter at være gået ind i den ikke-kropslige tilstand.
6.9.1.60Livet imellem inkarnationerne består af en drømmelignende tilstand efterfulgt af en periode, der ligner dyb søvn. Når man igen dukker frem fra denne tilstand, er der imidlertid ingen erindring om ens tidligere liv.
6.9.1.61Forskellen mellem livet, som vi normalt kender det, og som det er ud mellem inkarnationer, er, at vi her og nu tilsyneladende har en blanding af to verdener, den mentale og den fænomenale, hvorimod kun den førstnævnte eksisterer mellem inkarnationer.
6.9.1.62Vi passerer gennem drømmen og dybe søvntilstande efter døden, ligesom vi gør før den.
6.9.1.63Med forståelsen af livet i kroppen kommer kundskaben om hvad et liv uden kroppen er, som er, døden. Både eksisterer i bevidstheden, som er deres virkelighed.
6.9.1.64Alle vågner i dødsøjeblikket, men kun få er istand til at modstå endnu en gang at med det samme at falde ind i den astrale drøm. Disse er de få som søgte at efterlade deres lavere selv, medens de var i live. Disse er mystikerne som træder ind i virkeligheden.
6.9.1.66Hvert begær som ikke er blevet tilfredsstillet agerer som en dragende kraft tilbage til jorden efter hver død.
6.9.1.69Vores problemer er forbigående, hvorimod vores spirituelle håb overlever inkarnationerne og bygger bro mellem fødslerne.
6.9.1.73Denne drømme-lignende fremgang efter døden er ikke uden værdi. Den fungerer som en påmindelse gennem hver før- fødsel om den sande mening med livet.
6.9.1.75Så hårde er de lektier, som jordelivet tvinger os til at lære, så hårde dets lidelser, at det kun er rimeligt at sige, at den lyksalighed, vi møder efter at have forladt det, eller selv nu i mystiske tilstande, ikke på nogen måde er mindre.
6.9.1.77Et dyr behøver så korte hvileperioder imellem dets forskellige liv, i modsætning til den tidsperiode et menneske behøver mellem sine genfødsler. For dyret drejer det sig om måneder, hvor mennesket behøver flere år, end det levede på jorden.
6.9.1.79Vi forlader legemet ved den første død, og egoet ved den anden. Men det er ikke afslutningen, for i Overselvet finder vi vores endelige væsen.
6.9.1.82Når afslutningen på livet kommer, forlader mennesket det som et lys, der blæses ud af vinden. Hvad der herefter sker, beror på hans karakter, hans fremherskende bevidsthedstilstand, hans forberedthed og hans sidste tanker.
6.9.1.83Jeg har været vidne til nogle fremskredne sjæle, der gennemlevede processen med at gå fra en bevidsthedssfære til en anden, det vi kalder dødsprocessen, som spredte så meget mentalt solskin omkring sig, at de sørgende efterladte, der var forsamlede omkring sengen, følte det som en trøstende modvægt til deres naturlige menneskelige sorg. Sandheden, at denne universelle begivenhed i Naturen faktisk kan være et skift til en lysere, lykkeligere og friere eksistens, gjorde indtryk på dem.
6.9.1.84Den anonyme unge pilot, der skrev til sin mor lige før, han blev dræbt i kamp: ”Jeg har ingen dødsangst, kun en underlig opstemthed,” besad noget mere end simpelt mod. I hvert fald på det tidspunkt havde han bevæget sig fra at identificere sig med kroppen til at identificere sig med sin bevidsthed.
6.9.1.85Den søgende, hvis bestræbelser gennem livet på at opnå indre frihed og forening med Overselvet synes at være blevet modarbejdet af skæbnen eller omstændighederne, kan alligevel se sine anstrengelser kronet med succes i dødsøjeblikket. Netop i det øjeblik, hvor bevidstheden forlader kroppen, vil den gå over i Overselvet.
6.9.1.86Hvis der er et bevidsthedstab under dødsprocessen er det kun kortvarigt, kortere end en nats søvn. Mange af de afdøde er ikke i øjeblikket klar over hvad der virkelig skete og tror de stadig er i fysisk live. De er i stand til at se andre og høre stemmer og føle ting som før. Alligevel er alle disse oplevelser uden betydning og befinder sig i bevidstheden uden en fysisk hjerne.
6.9.1.88Døden er en stor afsløring. I den levende, men drømmeagtige, tilstand der følger dens indtræden, vises ethvert menneske, hvad han virkelig har gjort med sit liv, hvad han skulle have gjort med det, og hvad han manglede at gøre med det.
6.9.1.92Netop som livet hastigt ebber ud, når døden er tydeligt til stede, kan den tilstand af oplysthed, man så længe har søgt, men kun fundet i begrænset omfang, opstå og ledsage begivenheden.
6.9.1.94For søgeren kan dødsprocessen måske være opfyldelsen af mange års åndelig aspiration.
6.9.1.95,Der er et specielt øjeblik når en person dør hvor Overselvet overtager hele processen, præcis som når han falder i søvn. Men hvis han klynger sig uvilkårligt og gennem indgroet vane til sin lavere natur, er han kun delvis overtaget; resten er fanget i hans lidenhed.
6.9.1.96Når et menneske forlader dette liv, drages hans bevidsthed dybt ind centrum af hans væsen, hvis hans karma eller hans aspiration, hans udviklingstrin, ikke forhindrer det.
6.9.1.99Jeg har betragtet ansigtet på visse døende eller netop afdøde personer, et udtryk af rolig, indre glæde, der forsikrer den opmærksomme iagttager, ikke kun om de døendes indre tilstand i dødsøjeblikket, men også om eftervirkningen af døden.
6.9.1.102Den meget store begivenhed at dø og forlade kroppen afbryder ikke hans søgen.
6.9.1.106Det er paradoksalt at dødsøjeblikket automatisk bringer hele menneskets fortid til live igen. Han må således genopleve det hele igen, men denne gang fra et andet perspektiv, idet det selviske, farvede og forvrængende egoperspektiv er væk. Nu ser han sit liv fra et upersonligt og ufarvet synspunkt. Med andre ord: Han ser kendsgerningerne som de er, hvilket betyder, at han ser sig selv, som han virkeligt er…
6.9.1.113,Det ville være forkert at sige, at det tilbageblik på ens liv, der sker som en levende film i dødsøjeblikket, blot er en ændring af synsvinkel fra sig selv… til de personer, man har været i kontakt med gennem det netop afsluttede liv. Det, der virkeligt sker, er en niveauændring fra det falske ego til det sande Selv, fra det personlige til det upersonlige. Det er en erkendelse af den sande mening med enhver episode i det netop forgangne liv, set ud fra et højere synspunkt.
6.9.1.114Alle besiddelser lades tilbage, når en menneske forlader denne verden. Ether fysisk besiddelse, uanset hvor værdsat den er, og endog enhver menneskelig forbindelse, uanset hvor elsket den er, bliver pludselig taget fra ham ved døden. Dette er den universelle og evige lov, som var, er og altid vil være. Der er ingen måde, hvorpå den kan snydes eller besejres. Ikke desto mindre er der nogle personer, som i en enkelt henseende undslipper dette fuldstændige tab. Det er dem, der i deres jordiske liv søgte og fandt inspiration fra en død mester eller sammen med en levende. Hans mentale billede vil i deres sidste øjeblikke på jorden komme levende til stede for at guide dem sikkert ind i den første fase af eksistensen efter døden, for at forklare og berolige dem om de ukendte nye forhold.
6.9.1.115Vi behøver at undersøge vores tåbelige opførsel, vores dumme fejl eller vores kødelige svagheder, men i dødens øjeblikke har vi chancen at dø med visdom og fred. Ja, det er en chance vi er blevet givet, men vi må modtage dette ved at fiksere på det højeste vi kender.
6.9.1.120Døden kan åbne op for øgede muligheder til den som forlader den nuværende eksistens i tillid, som tror på Overselvet og overlader sig selv til dets ledelse uden at holde fast ved den forladte krop.
6.9.1.121Det er bedre at forlade den fysiske krop fuldt bevidst end i en tilstand af medicinsk bedøvelse. Dette gælder især spirituelt søgende. Men er der store smerter, kan lokalbedøvelse være i orden.
6.9.1.122Først i de sidste få dage, timer eller minutter opdager de fleste mennesker den sandhed, at når en slags liv forlader dem og deres legeme, åbner et andet sig for dem.
6.9.1.123Når han ligger for døden, vil han måske modtage bekræftelse på opfattelsen, at en døende tilhænger vil opleve, at hans guru eller frelser kommer og tager eller guider hans sjæl til den højere verden.
6.9.1.125Personer, som var ved at drukne men blev reddet og overlevede, har berettet om oplevelsen af, at tiden går tilbage og at hele deres livsforløb bliver genspillet. Det er en oplevelse, som ikke kun er deres; det sker for alle, der passerer gennem dødens portal.
6.9.1.126Den studerende har lært, at kroppens død er ydre i forhold til bevidstheden, som lever videre ganske uændret. Men når døden kræver et elskets krop, bliver hans tro sat på prøve. På et sådant tidspunkt må han huske, at den elskede i virkeligheden er nået til et højere udviklet stadium af liv.
6.9.1.133… Hans elskede er nu gået videre til en tilstand, hvor en glæde, lyksalighed, omsorg og hvile findes, som vi kun kan forestilles os, men ikke finde her. Han kan være sikker på, at den elskede virkelig befinder sig i en bedre verden, hvor kun den smukke side af livet kan eksistere, og grimme og dårlige ting aldrig kan finde logi. Han hjælper måske bedst i et sådant øjeblik ved lejlighedsvis kærlig ihukommelse under meditationens højdepunkt …
6.9.1.137,Den som er så heldig at ha en elskelig partner i et ægteskab burde ikke blive fortørnet hvis denne forsvinder. Den karma som bragte de to sammen har også tjent deres forhold. Men dette er kun temporært. Der er i virkeligheden intet tab, da bevidstheden taler til bevidstheden i stille stunder. Kærlighed og partnerskab af høj kvalitet vil skabe en aktiv kraft som med tid vil bringe dem sammen igen. Mange føler dette i deres hjerte.
6.9.1.141Ligbrænding er en intellektuel og følelsesmæssig udfordring. Hvis man oprigtigt tror, at menneskets sjæl er dets virkelige selv, eller hvis man tror, at menneskets tænkeevne er dets virkelige selv, så kan der ikke være nogen indvending mod det, men tværtimod fuldstændig accept af det. Begravelse af døde kroppe er kun for den, der tror, tænkeevnen er et produkt af kroppens hjerne, det vil sige for en materialist.
6.9.1.143Jeg anbefaler kremering af en død persons krop. Der bør være et interval på tre dage mellem dødsfaldet og kremeringen, fordi den overgangsperiode muligør, at ånden kan forlade den døde helt.
6.9.1.144… En rationel bisættelse ville være en helt privat bisættelse. En rationel bisættelsesceremoni ville være en, der afholdes til minde om den afdøde, og ikke i nærværet, men fraværet af liget. En rationel bortskaffelse ville være kremering, ikke begravelse. Et samfunds psykiske og spirituelle sundhed nødvendiggør afskaffelse af kirkegårde.
6.9.1.145,Kroppens død betyder ikke sindets død ...
6.9.1.154,Der findes synlige levende mennesker og usynlige. Ingen af dem er fortabte eller har mistet deres bevidsthed, kun deres kroppe.
6.9.1.176Lektionen, at mennesket ikke er sit legeme, vil i moderne tider blive lært igennem intelligent tænkning, hvor det i tidligere tider blev lært gennem følelsesmæssig tro.
6.9.1.179Der findes to slags udødelighed (så længe det lavere selv dominerer bevidstheden): For det første, egoets ”endeløse” udvikling, som gradvist udvikler sig gennem alle sine mange manifestationer; for det andet, den sande udødelighed af det evige, uforanderlige Virkelige Selv - eller Overselvet - som i al evighed ligger til grund for og opretholder den førstnævnte.
6.9.1.181,Ulighederne og uretfærdighederne i verden, som bekymrer og foruroliger mange, vil alle før eller senere blive udlignet gennem loven om gengældelse (karma). Hvert menneske får præcis det tilbage, som han eller hun sender ud; således er der retfærdighed i verden, selv om det modsatte kan synes at være tilfældet.
6.9.1.181,Ethvert menneske bevarer sin individualitet under og efter, at kroppen går til grunde …
6.9.1.181,...Vi må forstå at himmel og helvede findes dybt i hjertet og ikke steder hvortil vi skal hen til...
6.9.1.182,Det personlige menneske vil overleve døden, men han vil ikke være udødelig. ”Jeg’et” som overlever kroppens død vil selv en dag blive udlevet og overlevet af det dybere ”Jeg”, som mennesket stadigvæk har til gode at finde.
6.9.1.183Hvis døden er prisen for at opholde sig i denne verden af rum og tid, så vil en verden, uden rum og tid, hvor der ikke er ”her” og ikke ”der”, ikke ”da” og ikke ”nu”, ingen ændring fra et trin til et andet, også være en verden uden død ...
6.9.1.184,Det menneske, der har studeret disse belæringer, tror ikke, at døden kan udslette ham, selv om den vil bringe en afslutning på legemet. Det er både en logisk og en biologisk sandhed for ham, at hans indre personlighed vil overleve, og at hans sind vil fortsætte dets eksistens.
6.9.1.185Livet, som er i os, går efter døden ind i det liv, der er i universet. Det går ikke tabt, og der er det lige så sikkert, som det var hos os. Derefter kommer det tilbage i en anden form, i en anden krop.
6.9.1.187
23 jan 2017
21 jul 2012
12 dec 2016
23 jul 2011
6 maj 2019
26 aug 2016
2 maj 2018
22 jan 2015
20 jan 2015
15 apr 2015
31 maj 2023
3 mar 2012
29 maj 2011
19 dec 2023
8 aug 2013
22 jun 2011
26 aug 2022
23 nov 2016
5 aug 2024
10 aug 2023
16 maj 2014
2 apr 2012
14 jun 2014
9 okt 2011
31 dec 2013
21 jan 2024
8 mar 2019
16 aug 2017
5 aug 2017
31 aug 2017
31 mar 2023
26 nov 2010
28 nov 2012
20 maj 2018
3 jan 2011
21 apr 2019
9 aug 2011
23 feb 2023
22 mar 2019
22 mar 2021
31 okt 2016
13 aug 2018
30 jun 2024
20 nov 2011
4 apr 2011
19 maj 2023
6 jul 2020
16 sep 2015
27 okt 2015
31 dec 2015
17 jan 2023
13 feb 2014
17 okt 2024
14 jun 2022
14 jul 2024
21 sep 2021
2 nov 2013
27 jun 2018
12 jan 2011
14 maj 2016
19 jun 2024
10 aug 2012
29 maj 2016
8 aug 2021
3 dec 2017
31 maj 2017
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se