The Library
Vores befrielse fra livets smerter afhænger udelukkende af vores befrielse fra trældommen for egoet.
6.8.4.1En vigtig grund til at de store åndelige lærere altid har pålagt deres elever vigtigheden af at overgive deres ego, af at opgive deres ”selv”, er, at når sindet fortsat er optaget af dets egne personlige affærer, opsætter det en meget snæver ramme og begrænsning for dets egne muligheder. Det kan ikke nå til den upersonlige sandhed, der er så forskellig og så fjernt fra de emner, som det beskæftiger sig med dag efter dag, år efter år. Kun ved at gennembryde dets selvpålagte smålighed kan det menneskelige sind komme til erkendelse af det uendelige, af den guddommelige sjæl, der er dens allerinderste væren.
6.8.4.2Alting har sin pris. For at blive vidende om Overselvet, må du betale med det som blokerer vejen--ofre dit ego.
6.8.4.4Han identificerer sig med alle bevægelserne af tanker, emotion eller passion--og mister dermed sin virkelige væren.
6.8.4.7Hvis mennesket ønsker en evig adgang til Overselvet, må det huske at det ikke er gratis; der er en høj pris at betale—prisen er at vedvarende drukne egoet.
6.8.4.10Egobevidstheden har afskåret os fra Kilden. Men sådan behøver det ikke at fortsætte i al fremtid. Gennem den åndelige søgen kan vi stadigt mere nærme os et ego, der er genintegreret i dets Ophav og Kilde, som fra da af vil virke igennem os.
6.8.4.17Så længe et menneske er overbevist om at hans ego er virkeligt og varigt, eller tænker og agerer som om det var, så længe vil han være knyttet til materielle besiddelser og verdslige begær. For egoet er roden til alle disse.
6.8.4.19Det er ikke muligt for mennesker at leve venskabeligt sammen, så længe egoet styrer dem. Det eneste, de kan gøre, indtil denne kilde til al disharmoni, er kommet under kontrol, er at reducere deres indenbyrdes friktion til et minimum ved at reducere dens groveste provokationer.
6.8.4.25Så længe som det lille selv føler sig vis nok til at træffe alle beslutninger og løse alle problemer selv, lige så længe vil der være en barriere mellem det og den Højere Magt.
6.8.4.28Et menneske kan kun rumme én tanke ad gangen… Heraf følger logisk, at det alene er hans opretholdelse af tanker i det personlige, isolerede ego, der adskiller ham fra at opnå identifikation med Overselvet.
6.8.4.31,Dit handikap er det stærke ego, det ”jeg”, der står i vejen, og som må overgives gennem en følelsesmæssig ofring af dit hjerteblod. Men når først dette er overstået, vil du føle en enorm lettelse og vinde indre fred.
6.8.4.33Indtil han lærer, at hans fjende er egoet selv, med alle de mentale og følelsesmæssige holdninger det indebærer, vil hans anstrengelser for at nå åndelig frigørelse køre i ring.
6.8.4.34Vi vil opdage sandheden om, hvad vi virkelig er, i samme grad, som vi opdager fejlen at tro, at vi er ego’et og intet mere. Denne opdagelse vil bringe os på vej mod spirituel oplysning og befrielse, men kun i det omfang, vi lever den, for spirituel filosofi skal praktiseres i livet.
6.8.4.40Mennesket begynder sin søgen efter Sandheden gennem sit ego og opnår højere og højere niveauer, men til slut må det efterlade egoet hvis Sandheden skal findes. Måden at finde sandheden er ved at efterlade egoets begrænsninger og søge dets oprindelse, dets universelle kilde.
6.8.4.41Sjælens nærvær skal realiseres, dens bevidsthed skal nås. Men ego’ets indbildskhed overskygger det ene, dets uro hindrer det andet.
6.8.4.45Egoet er roden til alle konflikter, der medfører lidelse. Så der er ingen måde at frigøre sig fra lidelsen på, hvis vi ikke først har frigjort os fra egoet.
6.8.4.46Hvor sand er ikke Bibelens metaforiske udsagn, at intet menneske kan se Guds ansigt og leve. Ja, han, egoet, må dø, hvis Gud skal være nærværende.
6.8.4.52Det er dette personlige ego som snyder os til at tro at det er os selv, vores sande selv, som altid tager for sig og altid er begærligt, altid skabende nye illusioner og falske overbevisninger; det er dette ego, med dets listige veje, som holder os fra at opdage virkeligheden.
6.8.4.66Fordi den menneskelige enhed lever adskilt fra bevidstheden i sit eget virkelige Selv, kan det ikke leve fredfyldt. Men når først det bliver i stand til fuldstændigt at hvile i det Selv, er der ikke noget, der igen kan trække det væk fra denne fred.
6.8.4.69Når alle hans forskellige tanker og følelser begynder at forekomme som objekter for hans ”Jeg”, er det et velkomment tegn på, at han ikke længere er så knyttet til sit ego som før.
6.8.4.72Det adskillende og separatistiske egos greb er så stærkt om de fleste mennesker, at de slet ikke ænser den guddommelige skat, de bærer rundt på indeni sig.
6.8.4.73Når sindet er proppet med minder, ophobet fra egoets tidligere erfaringer, kan det ikke frigøre sig fra egoet og ”komme hjem.”
6.8.4.74Vanemønstrene i tænkning og adfærd bliver så rigide med tiden, at indtroduktionen af en ny livsmåde, hvor ønskelig den end kan se ud, indleder en lang kamp.
6.8.4.76Vi er fanger af vores ego fordi vi er fanger af vores fortid.
6.8.4.77Den konstante bevægelse af tanker og egoets fascination af sig selv, gemmer for os det guddommelige Overselv, hvorfra begge stammer.
6.8.4.82Selv om også den højeste sandhed så skulle åbenbare sig for ham i al sin glorværdige storhed, ville han ikke være i stand til at genkende den for hvad den er – og endnu mindre forstå den – hvis ikke der forud havde været nogen forberedelse eller renselse til det.
6.8.4.87,Ego’et finder sin egen vej og lukker sandheden ude. Det er så fordybet i sig selv, at det ikke ser andet end sine egne synspunkter, sine egne meninger …
6.8.4.90,Vores vej til målet er blokeret af egoet…
6.8.4.95,Hukommelsen skaber de mønstre, traditioner, værdier og vaner i os, som vi lever efter. Den er den fremherskende autoritet. Men den er også tyrannen, som holder os fanget og nægter os vores frihed – en berøvelse som effektivt forhindrer os i at finde sandheden og effektivt bygger en barriere imod virkeligheden. På denne måde kan enhver huske sin ego-farvede fortid, men kun den vise kan glemme den og opløse alle disse mønstre.
6.8.4.101Enhver diskussion, der er føres fra et egoistisk standpunkt, er korrumperet fra starten og kan ikke give en helt sikker konklusion. Ego’et sætter sin egen interesse først og forvrænger ethvert argument, ord, endda kendsgerning, så det passer til denne interesse.
6.8.4.102Ego’et kan beskrives som ”lille” og personligheden som ”ubetydelig”, når det betragtes udefra, hvor den enkelte forsvinder blandt så mange andre; men set fra personens eget indre er det enormt vigtigt, dominerer hans bevidsthed, er en kæmpe, der holder ham nede …
6.8.4.104,Med den ene del af sig selv søger han oprigtigt sandheden, med den anden del prøver han at undvige den.
6.8.4.106Han forsøger at undgå at erkende, at hans eget ego holder ham fanget i uvidenhed og lidelse, at dets tilstand er usund og ubalanceret, og at han må finde en måde at befri sig selv fra dets trældom.
6.8.4.114Med dets ynkelige indbildskhed og egoistiske ønsker lukker egoet ham inde i sig selv og afskærer ham fra det universelle liv med dets sandhed, virkelighed og styrke.
6.8.4.119Det er et gammelt, velkendt faktum, at sandheden er ilde hørt og kan være meget forstyrrende, og derfor er den mere æret end praktiseret. Lad os spørge, ”Hvem er den forstyrrende for?”, og vi vil finde, at svaret henviser til det personlige ego.
6.8.4.123Mennesket er låst inde af deres små egoer. De er i fængsel og ved det ikke. Følgelig spørger de ikke, endnu mindre søger de efter frihed.
6.8.4.128Vi må acceptere det faktum, at de fleste mennesker har en enorm evne til at være ganske tilfredse inden for ego’ets grænser og ikke har noget ønske om at komme væk derfra til et højere niveau.
6.8.4.130Det er måske ikke for at de fleste mennesker et onde uden snarere at de bliver så involveret i at skabe et levebrød, opfostre en familie og finde fornøjelser, at det lille ego fylder hele deres tilværelse. Hvor meget tabes ikke hvis mennesket kun beskæftiger sig med dette og aldrig til det yderste spørgsmål: Hvorfor er jeg her?
6.8.4.145Hvis vi lykkes at frigøre os selv fra fordringen fra gamle minder og forventninger til fremtidige resultater, vil vi lykkes at frigøre os selv fra egoet.
6.8.4.150,At overgive egoet er at overgive tanken om det, og dette gøres ved at stilne tanken, hver gang man i det daglige liv bliver selvbevidst. Således bragt til tavshed forsvinder egoet… Denne kunst, at udslette egoet ved at stoppe den hvirvlende strøm af tanker, kunne ikke gøres med viljens magt og på ethvert tidspunkt, uden at man forudgående og ofte havde øvet det bevidst i meditation på fastsatte tidspunkter.
6.8.4.151,Ikke før mennesket bliver bevidst om det, vil det være klar over, at det idol, som det kontinuerligt prissætter så højt, er egoet. Hvis det var i stand til at være opmærksom på Gud i samme grad som på egoet, ville det hurtigt kunne opnå og fortsat være til stede i den tilstand af oplysning, som andre bruger hele livs anstrengelser på at opnå.
6.8.4.153Hvad der end kan befri os fra egoets tyranni, det være sig en ide eller en situation, en bevidst fremkaldt sindsstemning eller en særlig tjenestehandling, er værd at prøve. Men det vil være lettere, og resultatet mere vellykket, i den udstrækning vi kan frigøre os fra vores egen personlige historie.
6.8.4.155Hvis du kunne slutte med at elske dit ego og begynde at elske dit Overselv, vil dine fremgange ske hurtigt.
6.8.4.157Der er en nyttig teknik som kan hjælpe med at nå dette mål. Det er at afvise at identificere sig selv, sit jeg, med det personlige ego. Dette kræver hyppig opmærksomhed på tanker, følelser og kroppen. Det kan gøres når som helst og hvor som helst, og skal ikke betragtes som en meditationsøvelse.
6.8.4.159Jo mere du forsøger at kæmpe mod egoet, jo mere tænker og koncentrerer du dig på det. Dette gør dig til dets fange. Bedre er det at vende det ryggen og rette koncentrationen mod det højere jeg.
6.8.4.161Mennesket begynder at blive sig selv den dag, hvor han for første gang afviser egoet. Hans afvisning varer måske kun et minut eller to, for det falske selv er stærkt nok til at generobre sit offer. Men processen er begyndt…
6.8.4.162,Det er langt klogere rent vanemæssigt at være på vagt overfor sit ego og dets motiver end ikke at være det.
6.8.4.164Den mængde energi, han kanaliserer ind i opretholdelsen af egoet og fastholdelsen af illusioner til skade for ham selv, kunne lige så vel kanaliseres ind i en søgen efter Overselvet til gavn for ham selv.
6.8.4.165Hvis han er villig til at prøve, vil han finde egoets skjulte tråde i de mest uventede hjørner, selv midt i hans højeste åndelige aspirationer. Egoet er uvilligt til at dø og vil endda velkomme denne store slåskamp om dets rækkevidde og råderum, hvis det er dets eneste mulighed for at undslippe døden…
6.8.4.167,Egoet har sat sig selv på tronen. Den hævder sin forrang i alle spørgsmål. Denne situation kan måske være acceptabel for almindelige mennesker i hverdagens almindelige anliggender, men ikke for sandhedssøgende mennesker i dybere spirituelle spørgsmål. Den søgende må virkelig lære at se sit ego som sin fjende, må modstå det i stedet for at smigre det.
6.8.4.169Det er langt lettere at identificere sig med egoet end med Overselvet. Det er derfor, det hele tiden er nødvendigt at vende tilbage til disse ideer og øvelser.
6.8.4.175Mit kære Ego: Det er klart, at i denne verden kan jeg ikke leve uden dig. Din tilstedeværelse er overvældende, fylder op i alle instinkter, tanker, følelser og handlinger. Men det er også klart, at jeg ikke kan leve med dig. Tiden er kommet til at justere vores forbindelse. Så jeg har en bøn til dig. Vær så venlig at forsvinde fra min vej!”
6.8.4.176Vi kan ikke undgå at leve i et menneskeligt ego og mærke dets ønsker og begær, eftersom de fleste af os er forblændede af det. Men det kan sættes på dets plads og fastholdes der, først gennem en dyb forståelse, dernæst gennem en ophøjet trang til at transcendere det, og for det tredie ved at følge den søgende vej helt til dens ende.
6.8.4.177Ved at analysere os selv hjælper vi til i processen med at tilintetgøre egoet. Men det er kun sandt, hvor analysen er objektiv og afbalanceret med den Korte Vejs holdninger. Hvis ikke, er der en overdreven og sygelig optagethed af ens eget selv, der bekommer egoet såre vel!
6.8.4.178I alle situationer må han stræbe efter at kunne skelne og følge Sjælens ledelse, idet han undertvinger egoets råberi. For den første vil lede ham, så alt ordner sig til det bedste i hans åndelige trivsel, det sidste kan kun gøre dårlige situationer værre.
6.8.4.179Hvad indeholder dit hjerte? Rama Krishnas hjerte var fuldt af den Guddommelige Moder, som han benævnte Gud. Inden længe havde han fundet hende. Helgenen Frans af Assisi satte ydmygheden højest i sit hjerte og blev den ydmygeste mand i sin tid. Sæt dit ideal ind i dit hjerte, det er det første skridt mod at virkeliggøre idealet.
6.8.4.180Arbejdet begynder med at fjerne hvad end der forhindrer sindet i at se sandheden, de egenskaber og tilstande, der har gjort det umuligt at se virkeligheden, som den er.
6.8.4.186Dem, som føler sig frustrerede på grund af fraværet af mystisk erfaring i deres liv, nedgør det unødvendig svært for sig selv. For deres fremskridt mod højere værdier, deres opstigning over egoisme til et højere princip, deres valg af ægte velbefindende frem for ren fornøjelse, viser deres reaktion på Overselvet og udtrykker deres virkelige fremskridt bedre end nogen forbigående følelsesmæssig oplevelse.
6.8.4.189Vi må lære at genkende det individuelle selv, det personlige, egoet som en selvskabt ting skabt af sindet og derfor trække os tilbage fra det, væk fra det, lægge luft imellem os selv og det og løsrive os mere og mere og mere. Som denne proces skrider fremad, nærmer vi os mere og mere Sandheden og oplysning.
6.8.4.190Jo mer vi forsøger at bringe upersonlighed ind i vores tanker og liv, des mindre vil vi identificere os med egoet. Dette forbereder vej og gør plads til at det som ligger bag egoet kan begynde at manifestere sig selv.
6.8.4.191Bevidstheden, som mennesker søger på så forskellig vis, i ekstase eller desperation, er allerede til stede, men så tildækket, så kvalt af deres egen lille selv-bevidsthed.
6.8.4.193,Den kraft, hvormed vi holder fast i ego’et og dermed adskiller os fra Overselvets liv, og den fasthed, hvormed vi lukker os inde i den gamle, sørgeligt begrænsede tilværelse, skyldes vanens magt. Hvis vi skal slippe ud til det større livs frie kreativitet, må vi bryde dens onde cirkel. Dette kan ske ufrivilligt på grund af chokket fra dramatiske begivenheder, eller det kan skyldes en oplyst menneskes nåde, eller vi kan opnå det ved en desperat, beslutsom viljeshandling. Uanset hvordan det sker, vil det være begyndelsen på enden for ego’et og begyndelsen på det bedste for os selv.
6.8.4.194”Salige er de fattige i ånden”, sagde Jesus. Hvad mente han med det? At være ”fattig” i den mystiske betydning er at være berøvet besiddelsen af egoet, det vil sige at være ego-fri.
6.8.4.196Det var en klog lærer, der sagde til mig: ”Kræv ikke en uselviskhed af mennesker, som de ikke er i stand til at give; kræv kun, at de forstår, at det er i den retning, den guddommelige Verdens-Idé skubber dem. På den ene eller anden måde, vil de i sidste instans mærke nedslidning af at egoet, indtil det til slut er reduceret til at stå fuldstændig i Overselvets tjeneste.”
6.8.4.197Den som vil opnå mest med sin søgen, opnår mest ved at adskille sig fra sit ego. Det vil blive en lang, langsom kamp og hård, da den falske opfattelse at egoet er det sande jeg, griber med hypnotisk intensitet. Al styrken fra hele individet må blive bragt ind i denne kamp for at fjerne fejl og etablere sandhed, da det er en fejl ikke bare i intellektet alene, men også i følelserne og i viljen.
6.8.4.198Når alle et menneskes tanker samles, udgør denne samling hans ego. Ved at overgive dem til Stilheden opgiver mennesket sit ego, fornægter sig selv med Jesus’ ord.
6.8.4.200… Stop denne identifikation med personligheden, og du finder Overselvet.
6.8.4.203,… Egoet vil altid stræbe efter at bevare sig selv, idet det, når det er nødvendigt, går ad hemmelighedsfulde veje, fuld af snuhed og foregivelse, camouflage og bedrag. Det tager ægte, åndelige procedurer til sig og forvrænger og misbruger dem til egen fordel.
6.8.4.207,… Selv om menneskets egen indsats ikke i sig selv er nok til at sikre, at Nåden kommer, er den stadig en nødvendig forudsætning. Menneskets intellektuelle, følelsesmæssige og moralske indsats er lige så nødvendig for at tiltrække Nåden som dets forhåbninger, længsler og bønner …
6.8.4.210,Ingen anden kan gøre for et menneske hvad livet belærer det at gøre for sig selv. At overgive egoet til det højere selv. Uden denne overgivelse kan ingen opnå bevidstheden om det højere selv Det er nytteløst at søge en lærer for hjælp til denne enorme indre forvandling. Inger lærer kan gøre dette. Den rette vej og den eneste vej er at opgive denne patetiske klyngen til sin egen magt, til sin egen smålighed og sine egne begrænsninger…
6.8.4.211,”Sandheden skal gøre jer fri”, lovede Jesus. Hvilken slags frihed talte han om? Svaret kan kun være - frihed fra egoet! Og dette understøttes af hans egne udsagn ved andre lejligheder, der handlede om nødvendigheden af at dø fra sig selv.
6.8.4.212Hvis han er ønsker til at stole på sine indre, intuitive kræfter, så må han sætte sin vilje ind mod sine egoistiske kræfter.
6.8.4.215De, som er uvillige, eller måske ikke er i stand til at tilintetgøre egoets herredømme indefra, må lide under at få det nedbrudt udefra. Men hvor den første metode bringer følelsesmæssig lidelse og sjælelige forstyrrelser, bringer den anden metode udover det samme som den første også problemer, skuffelser, sygdom og slag.
6.8.4.216Før vi kan opdyrke det bedste i os, må vi udrydde det værste. Egoet må gradvist korsfæstes og gennemhulles, hvis Overselvet skal genopstå i vores bevidsthed. Derfor er det så vigtigt at rense vores følelser og korrigere vores tanker. Begærene og det negative må overvindes for at bane vej for sandheden, skønheden og godheden.
6.8.4.220Egoets død betyder at du vil blive befriet fra alle tankefolder som almindeligvis dominerer dit liv.
6.8.4.222Det, han må gøre, er at give afkald på egoet med al dets stolthed, dets grådighed og lidenskaber og lære at forstå sin afhængighed af Overselvet.
6.8.4.223Når hans eget ego bliver uudholdeligt for ham med stigende hyppighed, kan han tage det som et godt tegn på, at han bevæger sig fremad på denne vej.
6.8.4.229Jesu erklæring, at den der vil redde sit liv skal miste det, er ubøjelig. Det er en evig såvel som en universel sandhed… Den betyder, at den ubevægelige tilstand, Overselvet kræver af os inden det vil afsløre sig selv i al dets skønhed, storhed, fred og kraft, kræver, at vi skal give afkald på den uafbalancerede interesse i denne verdens lavere aktiviteter, i hvilke de fleste er så fuldstændigt opslugte…
6.8.4.230,Hvis den afklarede mystiker kan tilbyde os én hemmelighed om spirituel udvikling, så er det, at ego'et skal ud af os, og vi skal ud af det!
6.8.4.232Selv når frygten for andre er væk, skulle et menneske altid være bange for sig selv – sådan var rådet fra en af det gamle Roms store tænkere. Indtil egoet er fuldstændigt overvundet, vil det altid være nødvendigt at udvise agtpågivenhed.
6.8.4.235Visdommen i Salme 46 i Salmernes Bog – ”Vær stille og vid, at jeg er Gud” – kan efterprøves som eksperiment. For i stilheden af egoets fravær vil afsløringen og åbenbaringen, som vi venter, blive hvisket til os.
6.8.4.236… uanset hvor meget han polerer og perfektionerer ego’et, må det til sidst overgive sig til Overselvet.
6.8.4.237,Opgiv de ydre illusioner og find den indre virkelighed. Opgiv at betragte kroppen som selvet og find bevidsthed om Overselvet.
6.8.4.238Når arbejdet med renselse har nået tilstrækkelig langt, må arbejdet med at frigøre dig fra din egoisme begynde. Det må ske gennem refleksion, såvel som gennem handling, ved meditation som gennem årvågenhed.
6.8.4.239Hver gang han modstår impulsen til at handle i vrede, eller trangen til at bittert at skælde ud, modstår han egoet. Det sammenlagte resultat af mange sådanne discipliner er at udtynde egoet og at afkorte ventetiden til timen for egoets endelige destruktion.
6.8.4.241Hvad er betydningen af lignelsen med den fortabte søn udover den, at det er mennesket på afveje fra sig selv, ernærende sig af det jordiske livs avner, når brødet fra Overselvet allerede er rakt til ham?
6.8.4.247Det personlige ego’s utålmodige, aggressive vilje skal erstattes af det overvundne ego’s passive, overgivne vilje.
6.8.4.251Ethvert forsøg på at distancere sig fra ego'et, på at observere dets tanker og handlinger, på at frigøre sig fra dets ønsker og begær vil kun lykkes, hvis det gennemføres nådesløst.
6.8.4.260Der vil komme en tid i dette liv eller en senere fødsel, hvor ego’et må opgive kampen, som på samme tid både er med sig selv og Den Højere Magt.
6.8.4.261Kun den dybeste eftertanke, eller den stærkeste mystiske oplevelse, eller den overbevisende kraft i en profets åbenbaring kan føre et menneske til den store opdagelse, at hans personlige ego ikke er det sande centrum i hans væsen.
6.8.4.265Han har overført objektet for sin interesse fra den verdslige til den åndelige sfære, men egoet er stadig lige aktivt. Når hans meditation nærmer sig Sandhedens tærskel, stopper han, rædselsslagen over følelsen af at miste sit eget selv. Hans lille, personlige verden er det emne, der virkelig interesserer ham.
6.8.4.271,Ego'et yder forbitret modstand hele vejen, problematiserer hver meter af hans fremskridt, og overvindes ikke uden uophørlig kamp mod dets forræderi og bedrag.
6.8.4.284Ego'et er snedigt, subtilt, lumsk. Selv når den spirituelt søgende for længst har lagt en grovere levemåde bag sig, sniger det sig både ind i hans bønner og meditationer, og i det meste af hans indre arbejde.
6.8.4.288Hvis ego'et ikke længere kan fastholde ham via hans dyriske sider, vil det forklæde sig som hans højere selv, smigre ham for hans høje aspirationer, rykke ind i hans intuitioner og søge at bedrage ham, mens han bøjer sig i bøn eller sidder i meditation.
6.8.4.293Ego’et kan søge ly under mange løgne, illusioner eller påskud, og det af såvel åndelig som verdslig art.
6.8.4.295Så let kan ego’et iklæde sig falsk altruisme eller gemme sig bag højtravende tale! Så hurtigt kan det udnytte andre til sin egen fordel! Så let kan det føre en ægte længsel ind på et sidespor eller endnu værre, i en fælde!
6.8.4.304Egoet sidder ved siden af ham og venter behændigt på at narre ham til at tage forkerte beslutninger og uddrage falske fortolkninger, hvis disse kan forhindre hans åndelige vækst og dermed forlænge egoets eget liv.
6.8.4.307Han ville være mere tilbøjelig til at mistænke ego’ets mulige tilstedeværelse selv i hans mest spirituelle længsler, refleksioner og oplevelser.
6.8.4.308Det er at forvente sig, at egoet vil beskytte sig selv, selv om det så også må gå så langt som at engagere sig i en åndelig søgen, der tydeligvis vil munde ud i dets egen fornedrelse.
6.8.4.309Det er ikke let at slippe fri af ego’et. Hvis han overfører sine interesser til det spirituelle område, vil ego’ets fantasi flytte med og smigre ham med psykiske oplevelser eller visioner.
6.8.4.312Ego’et vil også snige sig ind i hans spirituelle arbejde eller stræben, så han kun vil modtage den del af læren, som passer til hans egne personlige mål og ignorere resten, eller kun modtage hvad der passer hans eget velvære og afvise resten.
6.8.4.315Selv om egoet hævder at være beskæftiget med at bekrige sig selv, kan vi være sikre på, at det ikke har nogen som helst intention om at tillade, at en virkelig udryddelse og sejr over sig selv vil blive opnået, kun en pseudosejr…
6.8.4.316,Egoet opfinder konstant nye veje og metoder til at bekæmpe den åndelige vejs mål. Og det gøres med endnu større utrættelighed og list end nogensinde, når det foregiver at samarbejde med det åndelige mål og dele dets oplevelser.
6.8.4.317Den listige gamle ræv, ego’et, er helt i stand til at engagere sig i en hvilken som helst spirituel praksis og udtrykke spirituelle aspirationer af en hvilken som helst styrke.
6.8.4.319Den studerende advares om at være på vagt over for sit eget ego, som kan føde hans forfængelighed og indbildskhed med den falske idé, at han er kommet meget længere, end han i virkeligheden er.
6.8.4.328Egoet sidder i sadlen så længe, han rejser ad den Lange Vej.
6.8.4.335… Egoet vil gøre alt, der står i dets magt, for at opretholde sin egen eksistens og udarbejde alle mulige kneb for at sikre sin egen fremtid…
6.8.4.342,Når et menneske kan tilgive Gud for al smerten i sine tidligere ulykker og når det kan tilgive andre mænd og kvinder for den uret de har gjort dette menneske, vil det mærke en indre fred. Denne tilgivelse kan ikke egoet gøre.
6.8.4.349Udmattelsen, der viser sig i ønsket om slet ikke at blive født igen, i længsel efter nirvanisk fred, kan skyldes, at han har udholdt for dyb lidelse. Men det kan også skyldes, at han har mættet sig med alle slags oplevelser under en række reinkarnationer meget længere end gennemsnittet. Det er så virkelig et ønske om at udslette det trætte ego.
6.8.4.353Det er både livets ironi og tragedie at vi opbruger dets nøje begrænsede kvota af år til beskæftigelse som vi senere ser som værdiløse og til begær som bringer os smerte ved deres opfyldelse. Den døende, som ser filmen af sit liv passere for sit mentale blik, opdager denne ironi og mærker tragedien."
6.8.4.355En dag vil han føle sig uhyre træt af egoet, vil se hvor listigt og umærkeligt det har gennemtrængt alle hans gøremål, hvorledes han selv i formodet spirituelle eller altruistiske aktiviteter blot arbejdede for egoet. I denne afsky for hans jordiske selv, vil han bede om friførelse fra det...
6.8.4.357,Al hans længsel efter at undslippe egoets fængsel og nå tilbage til tilstanden JEG ER i sig selv, afspejler sig i hans eksperimenter med alkohol, stoffer, sex, eventyr eller ambition.
6.8.4.360Den impuls, der får mennesket til at søge sandheden eller finde Gud, kommer fra noget højere end egoet.
6.8.4.361Hans åndelige søgen er fuldført, når egoet gennem Overselvets Nåde endeligt og langt om længe fuldt ud ønsker og opnår sin egen udslettelse, i stedet for, som før, sin egen forøgelse.
6.8.4.362Det kan ikke forventes, at nogen kan distancere sig fra sin forkerte identifikation med egoet, før han fuldt ud har overbevist sig om egoets uvirkelighed.
6.8.4.366Alle de store profeters konstante påmindelse til os er ”Opgiv dig selv”. Før vi kan forstå, hvorfor dette er deres tilbagevendende faste refræn, må vi først forstå naturen af det selv, som de omtaler. For i ethvert menneske er der et falsk selv – egoet – og et sandt selv – Overselvet.
6.8.4.368Egoet står i vejen: dets tilstedeværelse ophæver bevidstheden om Overselvets nærvær. Men sådan behøver det ikke at være. Korrekt og dybere forståelse af hvad selvet er, ordentlig regulering imellem det individuelle og det universelle i bevidstheden vil bringe oplysning og indsigt.
6.8.4.369At vide hvad dit sande ”jeg” ikke er, er et første og vigtigste skridt mod at lære sandheden at kende. Dette har en frigørende effekt.
6.8.4.372Ego’ets rigiditet skal først overvindes: det lukker bevidstheden inde i sig selv. Hvis ego’et kan blive bevidst om sin fængsling, vil dette være begyndelsen til at opnå frihed fra de tendenser og impulser, som i høj grad udgør det.
6.8.4.373Han må begynde med at indse, at ego’et så absolut er den mindste del af ham selv, at det skal holdes nede på dets plads som en lydig tjener, dets begær skal granskes og disciplineres eller ligefrem afvises, dets illusioner skal afsløres og fjernes.
6.8.4.378Arbejdet begynder med, at vi forstår egoet – en proces, der kræver tålmodighed, fordi meget af egoet er skjult, maskeret eller forklædt. Vi ender med at gøre os fri af det.
6.8.4.379Det er let at erkende nogle af de grovere tilknytninger, som man må frigøre sig fra – grådigheden, begæret og frådseriet – men det er ikke så let med de mere subtile. De starter med at hænge fast i sine egne idéer og overbevisninger og ender med tilknytningen til egoet selv.
6.8.4.380Både Shankara og Ramana Maharshi klandrer identifikationen med kroppen som uvidenhed, hvilket ifølge den første resulterer i “udsigtsløshed til frigørelse”, og ifølge den anden er “roden til alle problemer”. Det er utvivlsomt, som de siger. Men hvad ellers kunne der ske, hvis ikke denne identifikation fandt sted i begyndelsen? Det er den første identitet, enhver kender. Fejlen er at blive hængende i dette synspunkt uden at gøre forsøg på at efterforske yderligere. Hvis man gjorde en langvarig, opretholdt og kontinuerlig indsats, ville man til sidst finde sandheden, og viden ville erstatte uvidenhed.
6.8.4.384Velgørenhed, bistand, hjælpsomhed, karakteropbygning – alle sådanne aktiviteter er gode, men de accepterer og bevarer ego'et som en kendsgerning. De er villige til at bremse, disciplinere, korrigere, reformere, polere eller rense ego'et, men dets permanente og reelle eksistens accepteres ikke blot som sandt, men som en del af naturens orden.
6.8.4.385Så længe vi fortsætter med at acceptere, at ego’et ser sig som det virkelige Selv, så længe er vi ude af stand til at opdage sandheden om bevidstheden eller trænge ind i dens mystiske dybder …
6.8.4.386,At spore egoet til dets oprindelse er at observere alle dets åbne og lukkede manifestationer, at analysere, fatte og notere sig deres døgnflueagtige karakter. I sidste ende viser det sig også kun at være en tankestruktur – tom, og i stand til at opløse sig, ligesom alle andre tanker.
6.8.4.387Egoet er dygtigt til at gemme sig og ofte i forklædning. Det er et udspekuleret væsen, der aldrig viser sit ansigt åbenlyst, således at selv det menneske, der ønsker at tilintetgøre dets herredømme, let narres til at angribe alt andet end egoet selv! Derfor er den første (såvel som den sidste) vigtige brik i erkendelsen af det at spore det ned til dets hemmelige hule for at kunne genkende og identificere det.
6.8.4.391Når den store kamp er forbi, vil Overselvet give ham hans ego tilbage, men uden dets dominans.
6.8.4.392… der er ingen mere effektiv eller hurtigere måde at nå målet på end at udrydde selve kilden til ego’et og overgive den til Kilden, og til slut ad bekræftelsernes og erindringernes vej forene sig med denne.
6.8.4.393,Enhver persons liv bliver farvet af hans personlige holdninger. Disse formes af egoet og begrænser både hans oplevelse og hans forståelse af livet.
6.8.4.396,Hvis vi ser egoet, for hvad det er, en slags kemisk sammensætning af højere og lavere karaktertræk, der konstant bekæmper hinanden, er der ingen anden fremtid for det end et totalt kollaps. Bibelsentensen ”Et splittet Kongerige kan ikke bestå” er en passende beskrivelse af det: Derfor må aspiranten tage sig til hjerte, at han en dag vil nå sit mål, også selv om der ikke skulle være en evolutionær lov til at bekræfte det – som der er!
6.8.4.397I denne mærkelige oplevelse, hvor hans liv paraderer forbi hans indre øje, men han ikke føler, at den skikkelse, han ser, virkelig er ham selv, lærer han sandheden – eller rettere har muligheden for at lære den – at også det personlige ego er et skiftende, flygtigt gestalt.
6.8.4.398... den kosmiske lov dømmer alle ego’er til slutteligt at forenes med deres højere kilde, en forening, der vil forudgås af deres opløsning ...
6.8.4.406,Alle de tanker og minder, der nu udgør mønsteret i hans liv, skal lægges til side, hvis han skal opgive sig selv.
6.8.4.408Lige så længe som disse forskelligartede tanker holder sammen, lige så længe holder den sindsskabte følelse af at være en separat personlighed. At det forholder sig sådan, vises af den mystiske erfaring i meditationen, hvor tankerne forsvinder, og egoet med dem, og alligevel fortsætter det ægte væsen bag dem med at leve.
6.8.4.410Egoets undertvingelse er en Nåde, der vil blive skænket ham, ikke en akt han selv kan udføre.
6.8.4.413det sidste slag når du står ansigt til ansigt med egoet, når det har kastet bort al dets beskyttende forklædning og blotlagt din sårbarhed, må du bede Nåden om hjælp. Du har ikke mulighed for at vinde den ved egne kræfter.
6.8.4.414Enhver person sidder fast i sit ego indtil tanken om befrielse vågner i ham, og han begynder at arbejde med sig selv, og nåden på et tidspunkt manifesterer sig og bringer ham på Den korte vej.
6.8.4.415Der ville ikke være noget håb for nogen sinde at komme ud af denne egocentrerede tilstand, hvis ikke vi var vidende om følgende tre ting: For det første er egoet kun en ophobning af erindringer og en række begær - det vil sige tanker; det er noget uvirkeligt. For det andet kan tankevirksomheden ophøre i stilhed. For det tredje skinner Nåden, udstrålingen fra Kraften hinsides mennesket, altid og er altid til stede. Hvis vi lader sindet blive fuldstændig stille og betragter egoets selvbeskyttende instinkt intenst, åbner vi døren til Nåden, som så kærligt sluger os.
6.8.4.417Sanserne, der frister ham til afvigelse fra den valgte vej, kan måske undertrykkes ved de rette tanker. For de tanker, der vil lokke ham væk fra den valgte meditationsvej, kan undertrykkes ved vedvarende anstrengelser. Men egoet, der spærrer for hans adgang til himmeriget, nægter og lader kun som om, at det undertrykker sig selv.
6.8.4.418Det, der holder os beskæftiget med snart den ene, snart den anden slags aktivitet, mentalt som fysisk – indtil vi udmattede falder i søvn, er intet andet end egoet. På denne måde afleder det ens opmærksomhed fra behovet for at engagere sig i den allervigtigste aktivitet – kampen imod og destruktionen af egoet selv.
6.8.4.421Denne reducering af egoet varer måske ved hele livet og synes så endda ikke at være succesfuld, men alligevel er den af største betydning som en forberedende proces til helt at give afkald på egoet, når det – gennem Nåden – pludseligt vælder frem i hjertet.
6.8.4.422... alt, hvad aspiranten kan håbe at opnå, er at mindske volumenet af egoets aktiviteter og svække styrken af selve egoet; men at slippe helt af med egoet er noget, som ligger uden for hans egen kapacitet. Derfor må en ydre kraft tilkaldes. Der er kun en sådan magt til rådighed for ham ... og det er Nådens kraft ...
6.8.4.424,Hvis det er nødvendigt, må egoet måske slås i stykker, så passivitet erstatter dets tidligere arrogance, for derigennem at åbne en vej, hvor Nåden kan træde ind.
6.8.4.425Gode personlighedstræk og medfølelse udtynder ego’et, men fører ikke i sig selv til spirituel oplysning.
6.8.4.426Vores egoisme vil blive ødelagt udefra, hvis vi ikke frivilligt ødelægger den indefra. Men i førstnævnte tilfælde vil det ske ubønhørligt og knusende.
6.8.4.427Når egoet er blevet tvunget på knæ i støvet, ydmyget i dets egne øjne, hvad enten det så også er agtet eller frygtet, misundt eller respekteret i andre mennesker øjne, er vejen åben for Nådens indstrømning. Vær vis på, at denne totale ydmygelse vil gentage sig igen og igen, indtil han er kureret for al stolthed.
6.8.4.430Hvad og hvem søger åndelig oplysning? Det kan ikke være det højere selv, for det er i sig selv af naturen Lyset. Da er kun egoet tilbage! Dette ego, så fordømt og tilsværtet, er væsnet, som transformeret vil finde sandheden og virkeligheden, selvom det må overgive sig selv fuldstændigt til slut som det pris der skal betales.
6.8.4.435Denne uophørlige kamp mod egoet vil slide på det, men vil ikke formindske det. For hvem er kæmperen? Det er egoet selv. Han vil ikke villigt begå selvmord, selvom han på bedragerisk vis tillader en jævn nedslidning af hans mere iøjnefaldende sider.
6.8.4.437Den dybe erkendelse af egoets uvirkelighed fører med det samme til øjeblikkelig oplysthed. Men kun hvis denne erkendelse er vedvarende kan oplystheden blive til mere end et glimt.
6.8.4.442Selvom prisen for oplysning, er en gradvis overgivelse af det lavere selv og er pinefuld, fordi det lavere selv normalt er det eneste vi kender til, findes der for hver overgivelse en kompensation af samme værdi som det vi overgav og faktisk overgår denne i værdi. Denne kompensation er ikke kun teoretisk, men en virkelig oplevelse; og til slut, når alt af del lavere selv er overgivet, kan beskrivelsen af det opnåede kaldes for lyksalig fred. Siden fortvivlelse ikke kan eksistere sammen med fred, vil den forsvinde og kun freden vil være tilbage. En advarsel må imidlertid gives, det højere selv kompenserer aldrig før en nødvendig afståelse er gjort. Hvis denne bliver gjort lidt efter lidt, hvilket normalt er den eneste måde den bliver gjort på, vil den vidunderlige kompensation følge, ligeledes lidt efter lidt.
6.8.4.443,Når egoet er svundet ind til ingenting i tomheden, overtager Overselvet.
6.8.4.446Ikke før ego’et er fuldstændig tømt og faldet ind i tomheden, vil han erkende, føle og helt indse frelsens salighed.
6.8.4.447Med et meget personligt ”jeg”, som konkurrerer mod andre ”jeg’er”, kan der kun være endeløs friktion og tilbagevendende uro. Med en upersonlig jeg-tilstand, bosat i det evige Nu, er der ingen at konkurrere mod og intet at konkurrere om.
6.8.4.448De selviske interesser, der forårsager menneskets handling eller styrer hans tænkning, bliver tilintetgjort fra rod til top i denne enorme transformation, der finder sted ved adgangen til Overselvets liv.
6.8.4.449Graden af selvoptagethed, du finder i centrum af et menneskes bevidsthed, er en ret pålideligt målestok for graden af hans spirituelle udvikling.
6.8.4.452Den egoistiske måde at anskue livet på er indsnævrende. Den afholder mennesket fra det højeste, holder det nede på basis og forhindrer det i at arbejde med Overselvets mirakuløse kræfter. Jo længere mennesket bevæger sig væk fra denne måde og jo mere det nærmer sig den upersonlige og kosmiske vej, desto hurtigere vil det nyde godt af mere visdom, sundere helbred, bedre forhold og en prægtigere personlighed.
6.8.4.454Når han kan betragte det, der sker i hans liv som noget, der synes at ske for en anden, vil han have et sikkert tegn på frigørelse fra selvet.
6.8.4.456Når du kan frigøre dig fra egoets tyranni og overgive dig til Overselvets ledelse vil et helt nyt liv åbne sig for dig.
6.8.4.457Alt synes at være tabt for et menneske, når han allerinderst overgiver sin egen personlige vilje til det højere selv, når han giver afkald på sine personlige mål, ønsker og hensigter på dets bud. Og dog er sandheden, at kun således er alt vundet.
6.8.4.458At eliminere ego’et er den eneste vej til at opfatte og erkende et vores virkelige væren.
6.8.4.461Det ubevidste ego underkaster sig de lavere indflydelser som kommer til det fra skyggerne af dets egen lange fortid og til de sindsoprivende forslag det modtager fra dets omgivelser.. Men når det har fundet og overgivet sig i hjertet til Overselvet, slutter denne blinde, mekaniske respons og erstattes af en vækket, oplyst, fuldt bevidst indre ledning.
6.8.4.463Fjern et menneskes ego-begreb, og du vil fjerne den sikre grund under hans fødder. En gabende afgrund synes at åbne sig under ham og vil give ham hans livs mest skrækindjagende oplevelse, ledsaget af følelsen af den yderste isolation og en frygtelig uvished. Han vil da rædselsslagen råbe for at få sit elskede ego tilbage og endnu engang vende tilbage i sikkerhed – med mindre hans målsathed for at opnå sandheden er så stærk og så viljesat, at han kan udholde prøvelserne, overleve testen, og holde ud, indtil Overselvets lys oplyser afgrunden.
6.8.4.465Illusionen om egoet står bag alle andre illusioner. Hvis den fjernes, fjernes de også.
6.8.4.466Kun når et menneske er frataget egoets herredømme og blevet genoptaget i Overselvets, kan han virkelig opnå den godhed, som han så ofte drømte om, men kun sjældent afspejlede.
6.8.4.468Testen for åndelighed består ikke i, hvor længe et menneske kan blive siddende i meditation, men i hvor godt han har fået tæmmet egoet.
6.8.4.469I timen, da egoet falder væk fra os, er der en følelse af at en tung byrde slippes, en følelse af frigørelse fra en tilstand, der nu ses som uønsket. Dette følges naturligt af en stille, tilfreds glæde.
6.8.4.471Hvis han kunne få egoet til at trække sig tilbage fra sine motiver og kalkulationer og formål og impulser, hvordan kunne hans handlinger da blive andet end retsindige?
6.8.4.474I det omfang, vi løsner os selv fra ego’ets greb, i det omfang løsner vi os selv fra dets mentale bekymringer og følelsesmæssige uro. Efterhånden som dets styrke aftager, vokser vores bekymringsfri fred.
6.8.4.475Når vi er så opslugt af en film i biografen, at vi glemmer os selv og vores personlige anliggender, forsvinder ego’et midlertidigt og ophører med at eksistere for os. Dette betyder også, hvis det overhovedet betyder noget, at ego’et kun eksisterer i kraft af dets tilstedeværelse i vores bevidsthed. Hvis vi øver os i at trække opmærksomheden tilbage fra ego’et, ikke for at overgive det til et film i biografen, men for at vende os indad, kan det lykkes os at komme bag ego’et og opdage Vidne-selvet.
6.8.4.476Hvis han har modet til at lade ego-illusionen dø, vil et nyt og virkeligt liv blive født i hans væsen.
6.8.4.478… Efter alt er personligheden kun en serie af fortsatte tanker, der er sammenholdt og centreret om et specielt legeme. Den, der kan vinde styrke til at frigøre sig fra alle tanker, vinder hermed også styrken til at frigøre sig fra alle ”jeg”-tanker. Kun et sådant menneske har virkelig adlydt Jesu påbud om at miste sit liv…
6.8.4.483,… Når tankerne glider væk, og den begrænsede personlighed forsvinder, vil mennesket da være berøvet al bevidsthed? Nej – han vil stadig besidde ren bevidsthed, det dybere liv, der oppebærer det begrænsede selv og opretholder dets selvsamme tanker.
6.8.4.483,
20 maj 2021
10 feb 2016
21 nov 2012
21 mar 2015
29 jul 2012
22 dec 2019
26 sep 2016
6 jul 2022
23 dec 2017
11 aug 2017
8 jul 2018
18 jul 2018
15 apr 2023
14 jun 2011
19 nov 2021
28 feb 2018
26 aug 2017
25 nov 2014
29 nov 2018
28 jul 2018
1 nov 2018
6 mar 2021
2 feb 2021
26 jan 2013
9 okt 2013
17 jul 2016
19 nov 2022
8 jun 2017
23 jul 2016
4 sep 2021
15 jun 2024
1 maj 2018
9 mar 2023
17 mar 2018
30 mar 2018
10 jun 2014
23 apr 2022
22 sep 2013
28 jun 2013
6 dec 2017
10 nov 2010
2 feb 2011
25 sep 2013
11 jun 2022
13 jul 2011
23 nov 2018
14 jun 2017
10 jun 2021
30 nov 2019
30 mar 2022
22 nov 2020
31 okt 2014
7 okt 2014
26 apr 2020
21 aug 2020
18 mar 2017
1 aug 2020
5 jul 2021
24 apr 2017
3 maj 2013
20 apr 2020
18 mar 2022
21 okt 2016
31 jul 2021
19 mar 2012
27 mar 2022
23 sep 2023
31 maj 2020
18 sep 2023
22 mar 2011
30 jan 2011
13 maj 2022
2 feb 2016
10 aug 2019
23 dec 2012
21 maj 2020
16 feb 2015
12 jul 2016
16 sep 2022
30 aug 2020
9 nov 2016
30 dec 2022
29 nov 2016
8 feb 2013
20 okt 2019
28 okt 2016
14 dec 2021
5 nov 2022
10 feb 2023
14 jul 2022
21 apr 2018
25 okt 2022
23 okt 2022
18 sep 2022
28 jun 2022
13 jan 2023
25 okt 2017
4 jan 2023
6 jan 2018
29 dec 2022
7 jun 2023
15 aug 2016
19 jun 2018
7 sep 2021
20 aug 2021
24 maj 2015
8 mar 2018
30 okt 2012
31 aug 2021
10 jul 2012
6 okt 2015
7 mar 2016
12 mar 2019
6 apr 2019
22 maj 2016
26 jan 2019
26 jul 2016
11 jun 2013
19 nov 2024
13 nov 2023
25 feb 2019
26 apr 2019
22 apr 2017
13 aug 2023
24 mar 2024
26 feb 2019
13 sep 2020
28 feb 2023
5 nov 2021
2 sep 2020
16 feb 2019
29 nov 2024
31 okt 2021
8 maj 2021
4 mar 2020
11 apr 2018
15 aug 2012
12 nov 2014
14 jan 2011
27 maj 2019
6 jan 2020
19 maj 2019
26 mar 2021
12 mar 2018
30 okt 2023
25 sep 2024
31 aug 2016
30 mar 2013
1 apr 2021
3 aug 2011
5 mar 2013
24 apr 2018
30 dec 2023
4 apr 2023
30 mar 2020
6 feb 2023
21 dec 2010
15 jan 2016
19 jul 2011
27 mar 2016
18 feb 2023
9 dec 2011
15 dec 2018
19 apr 2021
16 okt 2018
29 okt 2018
1 dec 2015
6 maj 2020
28 aug 2021
8 mar 2024
5 jan 2018
16 apr 2018
13 aug 2020
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se