The Library
Intellekt, fornuft og intelligens er ikke konvertible begreber i denne spirituelle lære. Førstnævnte er den laveste evne i trioen, den tredje er det højeste, den anden er den midterste. Intellekt er logisk tænkning baseret på en ufuldstændig og fordomsfuld samling af fakta. Fornuft er logisk tænkning baseret på alle tilgængelige og upartisk indsamlede fakta. Intelligens er frugten af en forening mellem fornuft og intuition.
5.7.1.14Han accepterer alt, som den gådefulde intuition kan fortælle ham om sin egen og verdens eksistens. Men han forstår, at intuitionen ikke vil blive svækket, men kun understøttet, afprøvet og afbalanceret, hvis han også er lydhør overfor, hvad det rationelle intellekt kan fortælle ham.
5.7.1.23Intellektet står i vejen for Overselvets lys.
5.7.1.34Menneskets tænkning kan kun føre til, skabe, en anden tanke eller serier af tanker. Den kan ikke træde hinsides sig selv, kan ikke udvikle sig til noget, der ikke har en tankes natur.
5.7.1.36For den intellektuelle mennesketype er essensen af hans behov at forstå, at han ikke er sine tanker, at de kun er projektioner kastet ud af bevidstheden. Han er bevidstheden, selve det vidende princip.
5.7.1.73Kun når intellektet, efter det har beundret dets egen massive historiske præstation, vil vende sig mod sig selv og indse hvor ubetydelig dette er i modsætning til det stadig afventende svar på spørgsmålet, Hvad er jeg?-- først da vil muligheden for at højere kræfter vil komme til dets hjælp, blive realisabel.
5.7.1.82Man kan opsummere situationen således: Hvis tankevirksomheden er rettet imod ydre objekter og inspireret af begæret om at opnå eller bevare disse, binder det mennesket til hans åndelige uvidenhed. Hvis det derimod er rettet imod Gud eller hans egen åndelige sjæl, inspireret af ønsket om at opnå erkendelse om den, så leder det mennesket mod åndelige intuitioner.
5.7.1.124Først må der være en intellektuel forståelse af sandheden om hans egen sande natur, dernæst kan han gå videre med de øvelser, der fører til erkendelsen af denne.
5.7.1.129Intellektets vigtigste funktion er at udpege vejen til Overselvets levende bevidsthed, som er hinsides intellektet …
5.7.1.133,Disse studier åbner for den menneskelige intelligens højere åndsevner, evner, der vil bringe os til selve grænselandet for indsigt.
5.7.1.136Menneskets selv er ikke hans tanker, men den bevidsthed, der gør disse tanker mulige. Han står i nogenlunde samme forhold til dem, som de står til kroppen: han bruger dem og udtrykker sig delvist gennem dem.
5.7.1.149Så længe de to menneskelige evner – fornuft og forestillingsevne – er underlagt den dyriske natur i mennesket, så længe vil de afholde det virkelige menneske fra at blive født.
5.7.1.162Intellektet har ikke kompetence til at fastslå Guds eksistens, den som kun højere åndsevner kan kende og følgelig komme med noget som helst gyldigt udsagn om. Men intellektet er heller ikke kompetent til at modbevise eksistensen af Gud, eftersom det udelukkende kan modbevise de begrænsede anliggender, som det kan håndtere. Gud er, i kraft af at han er uendelig, på alle måder uden for dets rækkevidde.
5.7.1.188Hvor intuitiv følelse vil guide ham til hans bedste beslutninger, vil et beregnende intellekt ikke sjældent træde ind med tvivl eller frygt og forhindre dem.
5.7.1.196Faren for at komme til at lægge for megen vægt på intellektuel aktivitet og ikke bevare den sunde balance mellem den og intuitiv aktivitet er stor og reel.
5.7.1.198Intellektet har i den grad domineret det moderne menneske at dets indstilling til disse spørgsmål først forsøges løses der. Alligevel kan intellektet ikke besvare disse. Svarene kommer og kan kun komme, gennem intuitionen.
5.7.1.199Den intellektuelle forståelse af Sandheden er blot dens skygge og ikke Sandheden selv. Sandheden er en højere bevidsthedstilstand, som fører dig ud af det lille personlige og materialistiske hverdagsliv ind i en ny verden af væren – det højere selvs verden, hinsides disse ting ...
5.7.1.203,En logisk tanke før en beslutning tages kan aldrig sammenlignes med intuitiv vejledning. Det første er begrænset af egoets muligheder og oplevelser hvor det andet overgår disse.
5.7.1.206Intellektet kan ikke kende sig selv; det må have et objekt; men dét, der ligger bagved det, kender det. Overselvet er den eneste enhed, der kan kende sig selv, der sammensmelter subjekt og objekt til ét.
5.7.1.207… Sandheden bryder frem i ham, enten langsomt eller hurtigt, og bliver så for evigt hos ham og kan ikke brydes af nogen form for materialistisk tænkning, dualistisk tro eller personlig kultdyrkelse…
5.7.1.213,Ingen enkelt menneskelig evne er alene tilstrækkelig til spirituel søgen efter sandhed. Alle evner skal bruges, herunder intuition, og indsatsen krones til sidst med en ny evne – indsigt.
5.7.1.214Mennesker, der har daglig erfaring med et åndeligt nærvær, vil ikke spilde deres tid med at argumentere for eller imod, om en sådan åndelig kraft findes.
5.7.1.215... Mennesket begyndte at tænke, da han begyndte at glemme sit Overselv. Men evolutionens kræfter vil arbejde sådan, at han en dag vil lære at huske sin guddommelighed og også bruge sit intellekt efter behov uden at miste denne ihukommelse.
5.7.1.219,
15 nov 2022
4 feb 2017
22 jan 2017
25 nov 2022
11 feb 2017
18 sep 2011
19 jan 2017
14 maj 2019
11 jun 2023
19 sep 2019
13 jul 2021
6 nov 2018
11 feb 2011
30 jun 2023
2 jun 2023
23 maj 2014
2 nov 2024
24 jan 2014
14 mar 2020
24 mar 2020
8 okt 2024
18 mar 2020
29 jul 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se