The Library
De, som tror, at det spirituelt filosofiske liv er et liv med mørk negation og triste afsavn, af sur livsfornægtelse og følelsesmæssig nedkøling, tager helt fejl. Det er snarere den lykkelige opdyrkning af livets fineste følelser.
5.6.2.7Der findes en relation som har højere prioritering end alle andre. Relationen med Overselvet.
5.6.2.15Først efter lang erfaring og alvorlig eftertanke vil et menneske vågne op til sandheden, at den skønhed, der tiltrækker ham, og den dybe glæde, han søger, kun kan findes uden fejl og forgængelighed i Sjælen i hans indre.
5.6.2.21Spirituel filosofi vækker i den søgende en afsky for det onde, en afvisning af det, der er uværdigt, en smag for det, der er raffineret og smukt, en længsel efter det, der er sandt og virkeligt.
5.6.2.22De højere menneskelige følelser som venlighed og medfølelse, tålmodighed og tolerance skal næres.
5.6.2.32Den, der går ind i den åndelige søgen, vil blive nødt til at revidere sin værdiskala. Erfaringer, som han tidligere antog for at være dårlige, fordi de var ubehagelige, vil måske nu blive betragtet som værende gode på grund af deres opdragende værdi, eller fordi de afslører hidtil skjulte svagheder.
5.6.2.35Det er vigtigt at huske på at ikke blive et offer for negative følelser eller grove tanker. De virker ikke helende, men får dig tværtimod til at lide mere og også lide unødvendigt.
5.6.2.57Det er en af filosofiens sidegevinster, at den renser menneskelig kærlighed, tager småligheden og svaghederne ud af den og løfter den til et højere og rummeligere plan. Dette kan bringe nogen lidelse, eller det kan bringe en delt glæde, afhængigt af hvem, der er involveret i denne oplevelse.
5.6.2.58I de fleste menneskelige forhold besvares den ene persons egoisme med en tilsvarende egoisme hos den anden.
5.6.2.62Muhammed kendte tårernes kraft. Han bad sine tilhængere at græde, når de reciterede Koranen.
5.6.2.77Kun få mennesker er bevidste om hvad kærlighed virkelig eftersom den hos næsten alle er filtreret gennem skærmen af kropslig og selviske betragtninger. I sin rene og naturlige form er det den første egenskab af den guddommelige sjæl og følgelig er det den vigtigste kvalitet det søgende menneske må forædle.
5.6.2.83Den kærlighed, som mennesket søger, findes; den er lige så perfekt og smuk, lige så evig og helende, som han kunne forestille sig. Men den findes ikke dér, hvor han ønsker at finde den. Kun det indre himmerige besidder den og giver den til ham ved slutningen af hans søgen. Intet andet menneske kan give den, medmindre han eller hun tidligere er kommet ind i dette himmerige, og så kun gennem alle de begrænsninger og farver, der følger med den jordiske bevidsthed.
5.6.2.84Han vil ikke såre andre unødigt. Han føler, at det bedste råd, han kan give, er: ”Vær venlig”. For på denne måde vil du afslibe din egen egoisme og manifestere noget – bare et ekko – af den kærlighed, der udgår fra det iboende åndelige selv…
5.6.2.86,Evnen til at give og modtage kærlighed skal ikke ødelægges, ej heller kan den ødelægges. Naturen har plantet disse rødder alt for dybt til, at et sådant forsøg kan gennemføres med succes, og dette er heller ikke ønskværdigt ud fra et visdomssynspunkt. For det menneske, der aspirerer til det højeste, kan ikke lade kærligheden være uopdyrket og så stadig nyde godt af dens fineste frugter. Nej, han må pleje den, rense den, ophøje den og åndeliggøre den. Han må dirigere den imod sit højeste selv, sit Overselv, idet han aspirerer og længes. Og når den kommer tilbage til ham i form af Nådens velsignelse, skulle han være parat og i stand til at modtage den.
5.6.2.94Når ens kærlighed til næsten er af den højeste slags og leder til en ekspansion af forståelse, medfølelse og toleranse af andre, har man fået et glimt af den større mening med personlig kærlighed: hvordan overgivelsen af ”hjertet”kan lede til dets åbning til og en forening med den universielle kærlighed.
5.6.2.111At være opmærksom på en andens svagheder eller fejl medfører ikke nødvendigvis, at vi elsker ham mindre. Der er en essentiel side af kærlighedens budskab, at vi lærer hvordan vi tilgiver overflade karakteristika ved at kontemplere essensen af den elskede, at se det der er, mens vi samtidig ser dybere til det som virkelig er--det Guddommelige udtrykt i en særlig form.
5.6.2.112,Sand kærlighed er ikke noget som pludseligt forsvinder når personen man elsker mishager eller krænker en.
5.6.2.114Det er en almindelig opfattelse, at kærlighed for at være navnet værd skal være meget følelsesladet og dramatisk intens. Det er selvfølgelig én form, men det er ikke den bedste, som er rolig, uforanderlig og stilfærdig.
5.6.2.121Når du opdager at det samme Overselv bor i din fjende som i dit eget hjerte, hvordan kan du derefter få dig selv til at hade eller skade nogen?
5.6.2.126Kærlighed til det guddommelige er vores hovedopgave. Kærlighed til næsten er blot en følge.
5.6.2.130Medfølelse er den højeste moralske dyd, den ædleste menneskelige følelse, den reneste kærlighed skabninger kan føle. Den er det ultimative sociale udtryk for menneskets guddommelige sjæl…
5.6.2.131,...Den filosofiske indstilling er at du skal udføre dine forpligtigelser mod verden, men dette skal gøres på en måde at ingen tager skade. Sandhed, ærlighed og ære bør ikke blive ofret for penge. Tid, energi og penge skal anvendes klogt og til menneskehedens bedste og frem for alt vil filosoffen konstant bede til at Overselvet vil acceptere ham som et dedikeret redskab for tjeneste. Og dette vil bestemt ske.
5.6.2.151,Ambition bliver tyndslidt eller helt udslidt med tiden. Den tid kan komme, hvor den intet betyder længere og ikke siger et menneske noget. Kun det unge menneske er villigt til at risikere farerne ved den opadgående flugt mod berømmelsens tinde. Det reflekterende menneske er ligegyldig overfor verdslige ambitioner, ligesom det gamle menneske er træt af dem. Filosofien fører sine tilhængere til en lignende løsrivelse, men idet den samtidig giver nye tilskyndelser, fører den ikke til negative resultater.
5.6.2.198Når først han har forstået sit sande forhold til den højere magt, får han let ved at klargøre sine relationer til andre mennesker.
5.6.2.217Undertiden er et hurtigt opstået venskab udtryk for, at han genopliver en gammelt spirituel relation ud af den skjulte fortid, ud af de mange inkarnationer, der er gået tabt i tidens løb.
5.6.2.224,Den aspirant, der prøver at leve et åndeligt liv i verden, skulle gifte sig for noget mere end blot og bar fysisk glæde og tryghed, endogså for mere end intellektuelt og socialt fællesskab. Han må finde en partner, hvis indre væsen er polariseret mod de samme idealer som hans egne, og som medpilgrim og dedikeret åndelig søger vil vandre sammen med ham gennem enhver af livets omskiftelser.
5.6.2.234Vi vil kun sikre personlig lykke svarende den grad, vi udfolder os i Overselvets upersonlige lys.
5.6.2.254... så længe han fortsætter med at klamre sig til melankoli og med at misforstå, lukker han Overselvet ude og forhindrer dets budskab i at nå ham. Hver dag er en ny dag med nye muligheder for en frisk, beslutsom og mere modig tilgang til alle dagens vanskeligheder ...
5.6.2.261,... lad ham glemme fortiden og begynde at planlægge en gladere morgendag! Ingen anden kan gøre det for ham, men han kan hente tro fra visheden om, at hans indsats vil fremme hans glædesfyldte rehabilitering.
5.6.2.261,“Er du lykkelig?” er et spørgsmål, folk ofte stiller ham. Men han har ikke søgt lykken. Han har søgt at finde ud af, hvorfor han er her, og at opfylde det formål.
5.6.2.271
18 nov 2023
11 jan 2013
3 jan 2022
29 okt 2024
9 okt 2022
13 okt 2019
5 dec 2013
22 jun 2020
6 jun 2020
22 jun 2023
17 okt 2012
30 sep 2019
1 okt 2019
14 jul 2020
20 jun 2014
31 maj 2015
12 aug 2011
19 aug 2023
24 okt 2012
23 dec 2023
11 sep 2020
2 mar 2012
24 aug 2020
25 jun 2022
12 okt 2021
10 jul 2020
20 dec 2015
1 nov 2021
2 nov 2021
27 dec 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se