The Library
Hvis vi bringer mere oprigtighed og mere integritet ind i vore liv, og mere sandhed og visdom, mere goodwill og mere selvdisciplin ind i vore hjerter, vil ikke kun vi, men også alle, der står i forbindelse med os, blive mere velsignede.
5.6.1.1Denne store afdeling af den åndelige søgen beskæftiger sig med den rette adfærd i livet. Den søger både den moralske genopdragelse af individets karakter for hans egen skyld og den altruistiske forvandling af samme til gavn for samfundet.
5.6.1.6Den søgende må altid huske, at hans første pligt ligger i forberedelse, disciplinering og forbedring af personligheden. Opbygningen af god karakter som led i søgeforløbet er lige så vigtig som indsatsen for ret bestræbelse og meditation, ja endnu mere, for førstnævnte vil føre til opløsningen af egoisme, og uden det er sidstnævnte til ringe nytte.
5.6.1.11Forbedring og endog forvandling af personligheden er lige så meget en side af den spirituelle filosofi som koncentrationsøvelser og studiet af sindet. De fremskridt, der opnås ved at disciplinere tanker og kontrollere jeg’et, fjerner forhindringer og giver kraft til søgen efter sandheden.
5.6.1.15I det omfang han renser og forædler sig selv, kvalificerer han sig til modtagelse af højere indsigt.
5.6.1.20Hans åndelige fremskridt vil blive målt, ikke så meget på hans meditative fremskridt, som på hans moralske opvågnen.
5.6.1.28Han må ransage sit indre efter urenhederne og det falske, ondskaben og misundelsen, fordommene og bitterheden, som hører til hans lavere natur. Og han må arbejde med al sin viljestyrke og tankekraft for at smide dem ud.
5.6.1.30Det er først, når mennesket står overfor en virkelig krise, en virkelig fristelse eller svær modgang, at dets virkelige karakter afslører sig…
5.6.1.32,Det må altid blive husket at blot intellektuelle studier ikke er så absolut nødvendige som at opbygge en værdifuld karakter, sidstnævnte er meget vigtigere for forberedelsen af den store kamp med egoet.
5.6.1.33Mennesket bliver nødt til at vokse ind i denne højere bevidsthed. Der er ingen anden vej.
5.6.1.42Karaktertræk kan ændres. Den, der til stadighed kontemplerer sådanne store opgaver, indser med tiden, at hele hans livssyn er ændret og udvidet, som ved magi. Det nye syn vil efterhånden etablere sig overalt i ham. Den kristne bibel siger: ”Som en mand tænker i sit hjerte, således er han”, hvilket svarer til det, der længe før blev skrevet på sanskrit: ”Som ens tanke er, sådan bliver man; dette er den tidløse hemmelighed” – Maitri Upanishad.
5.6.1.48Nøglen til ret adfærd er at nægte at identificere sig med den lavere natur. Illusionen at vi er denne må brydes: måden at bryde den er at afvise ethvert af dens impulser, at benytte viljen til at modstå den, at benytte forestillingsevnen til at forestille den som noget fremmed og ikke eksisterende, at benytte følelserne i stræben mod det sande selv og forstanden til at lære at forstå hvad ens sande natur er.
5.6.1.50Stræben efter høj moralsk standard er umådeligt bedre end stræben efter mystiske sansninger. Dens resultater er mere holdbare, mere nødvendige og mere værdifulde.
5.6.1.52… kærlighed skal gifte sig med indsigt, medfølelse skal kaste sine varme stråler på det kolde intellekt. Oplysning af andre skal være betaling for ens egen oplysning ...
5.6.1.60,Hvis ethvert fjendtligt angreb, enhver fristelse, der er rettet imod en svaghed, med det samme mødes med den Korte Vejs holdning, vil han have en langt bedre chance for at overvinde dem. Hemmeligheden ligger i at huske Overselvet, for således at overføre angrebet til DET. På den måde vil det, som han ikke selv er i stand til at overvinde, let blive overvundet for ham af den højere magt.
5.6.1.68Han bør begynde med troen på, at hans egen karakter kan forbedres markant, og med den opfattelse, at hans egen indsats kan mindske afstanden mellem dens nuværende tilstand og idealet, han ser for sig.
5.6.1.74Jo mere personens karakter er renset, jo lettere er det at praktisere meditation. Jo mere den lavere natur fastholder et menneske, jo kortere tid vil han kunne være opmærksom på Overselvet.
5.6.1.88Frihed er et vældigt stort ord hvis mening strækker sig langt videre end gennemsnits menneskets tanker omkring det. Du er ikke fri hvis du ligger under forudfattede meninger, stærke bindinger, uregerligt begær og spirituel uvidenhed.
5.6.1.94Når Overselvet lever fuldt i et menneske, behøver han ikke overveje, om en handling er i orden eller ej. Ordentlige handlinger vil flyde spontant fra ham, og ingen anden slags er mulig ...
5.6.1.108,Vi må fjerne hver eneste svækkende impuls fra vores sind ved straks at tænke på Overselvets styrke, enhver ond tanke ved straks at påkalde Overselvets uendelige godhed. På denne måde ophøjes og forædles vores karakter.
5.6.1.146Der er en perfekt relation mellem det indtryk vi gør på andre og hvor meget vi har lykkes at kontrollere os selv. Styrken af indtrykket kommer an på graden af beherskelse. Endvidere vil magten over verden udenfor os selv blive proportionel med vores magt over vores egen natur.
5.6.1.148Der er tre aktiviteter som du ofte behøver at gennemgå og holde under konstant disciplin--dine tanker, din tale og dine handlinger.
5.6.1.171Han som bringer sin lavere natur under kontrol bringer sig selv i besiddelse af kræfter, gaver, muligheder og tilfredsstillelse som de fleste andre mennesker mangler.
5.6.1.186Vanen med altid at huske den åndelige vej han befinder sig på, og de karakterændringer som dette medfører, skulle hjælpe ham til at modstå fristelser og afstå fra at fortvivle under modgang og genvordigheder.
5.6.1.278Enhver person, der træder ind i vores liv for en tid eller bliver involveret i det til en vis grad, er en uvidende kanal, der bringer os enten godt eller ondt, visdom eller tåbelighed, lykke eller ulykke. Det sker, fordi det var forudbestemt til at ske – via loven om gengældelse. Men den grad, han evner at påvirke vores liv i, afhænger til dels af den grad, vi tillader ham at påvirke os ved at acceptere eller afvise de påvirkninger, der udgår fra hans opførsel, tale eller nærvær. Til syvende og sidst er det os, der er ansvarlige.
5.6.1.290Der er en vejledende samvittighed i ethvert menneske, der udvikles eller svækkes, alt efter hvordan han reagerer på de kræfter og indflydelser, der virker på og i ham, både fra tidligere liv og det nuværende. Det er denne optagethed af at vælge godt og undgå ondt, af religiøse følelser og moralsk dyd, der hæver mennesket over dyret.
5.6.1.337Det er ikke kun et spørgsmål om hvilken handlingstype, der vil være mest effektiv, men også om hvad der vil være mest etisk. Ingen af disse to faktorer kan ignoreres uden konsekvenser; begge må de bringes i et afbalanceret forhold.
5.6.1.348Beviset for sand godhed er for det første at det aldrig ved tanke, ord eller gerning skader noget andet levende væsen; for det andet, at det har bragt den lavere natur til at adlyde den højere; og for det tredje, at det ikke betragter sit eget velbefindende som vigtigt, men altid som baggrund for andres velfærd.
5.6.1.361Hvad er synd? Det kan for det første defineres som enhver handling, der skader andre; for det andet som enhver handling, der skader en selv; for det tredje, som enhver tanke eller følelse, der har disse konsekvenser.
5.6.1.371Den egoistiske person tænker først og fremmest på at tilfredsstille sine egne begær uden at tage sig af, om han skader andre. Den næste, højere udviklede persontype tænker også på sin nærmeste kreds af familie og venner. Men den højeste type af alle er lige så opmærksom på sin familie, på den der krydser hans vej, og alle andre, som på sig selv. Han føler med alle og tilfredsstiller aldrig sine øegne nsker ved uretmæssigt at tage noget fra eller skade en anden.
5.6.1.386... Hvis der spørges: Hvordan kan et menneske, som er blevet tilpasset en sådan ikke-personlig tilstand, også være uselvisk generøs? så er svaret, at det er fordi han også er tilpasset den virkelige Giver af alt, han behøver ikke at kæmpe mod nogen eller eje noget. Derfor har han overskud til at være generøs på en måde den selviske ikke kan. Og fordi Overselvets natur netop er harmoni og kærlighed, søger han andres velfærd sideløbende med sin egen.
5.6.1.387,Den største kærlighedsgerning er, når alt kommer til alt, at vise et andet menneske det højere liv, som det er muligt for det at opnå.
5.6.1.392Det vedvarende studium af denne filosofi vil uundgåeligt lede den studerende til accept af dens praktiske konsekvenser, og således gøre menneskehedens universelle velfærd til hans dominerende etiske motiv.
5.6.1.404Hvor nedslående langsom hans åndelige vækst så kan synes at forekomme ham rent følelsesmæssigt, skulle erindringen om, at han er en vismand i svøb, altid være opmuntrende for hans fornuft.
5.6.1.417Hans søgen efter Overselvet må være utrættelig. Det må være hans måde at betragte verden på, hans livsholdning.
5.6.1.434Hver overvunden vanskelighed, hver modstået fristelse vil styrke hans vilje og øge hans udholdenhed. Det vil fremkalde den bedre del af hans natur og disciplinere hans lavere og således ruste ham bedre til at klare de næste udfordringer.
5.6.1.436Målbevidst udholdenhed er karakteristisk for alle, der udretter store ting. Modgang kan ikke afskrække ham, arbejde kan ikke udmatte ham, strabadser kan ikke afskrække ham, som stabilt besidder kvaliteten udholdenhed. Men for personen uden udholdenhed er hvert nederlag et Waterloo.
5.6.1.440Alt, der hører til egoet og dets ønsker og ængstelser, må afgives. For nogle mennesker er stoltheden svær at opgive, for andre er det sværere at sætte skammen til side, men begge følelser må væk.
5.6.1.455Hans holdning til de situationer i livet, som er vanskelige eller en prøvelse, vil vise, hvor langt han reelt er nået i Den Spirituelle Søgen. Hvis han ikke har lært den spirituelle, filosofiske disciplin, vil han enten analysere disse situationer på en forkert, egoistisk måde eller i stedet helt undgå at analysere dem.
5.6.1.463de
5.6.1.472Måske skammer han sig over, hvad han har gjort i fortiden, men dengang var det den slags menneske, han var. Hvis han vedbliver med at identificere sig med ”jeg’et”, vil følelser som disse komme til ham og forårsage den type lidelse. Men hvis han skifter fokus og identificerer sig med den tidløse væren bagved ”jeg’et”, kan den slags lidelse ikke forekomme.
5.6.1.475Når han evner at se sine egne handlinger udefra, ligesom han ser andre på menneskers handlinger, vil han have opfyldt den spirituelle filosofis ideal.
5.6.1.488
24 jan 2018
14 dec 2019
11 apr 2021
15 feb 2024
15 apr 2021
4 dec 2019
27 aug 2023
1 jan 2018
30 maj 2014
2 okt 2024
15 aug 2023
5 jul 2011
3 sep 2015
3 mar 2021
9 apr 2016
3 aug 2023
12 aug 2024
8 jul 2012
4 maj 2021
27 jun 2019
30 maj 2012
6 maj 2011
9 dec 2014
13 sep 2016
2 sep 2019
19 jul 2020
10 dec 2019
25 okt 2012
10 dec 2023
12 nov 2022
17 okt 2015
24 dec 2010
21 jul 2015
12 maj 2019
14 jun 2020
1 jun 2020
24 okt 2023
26 maj 2018
5 okt 2021
25 jul 2019
19 jul 2019
21 dec 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se