The Library
Meditationen er ikke blot en intellektuel øvelse. Al fromheden, ærbødigheden og tilbedelsen opnået i religionen er også nødvendig her. Vi må konstant bede til Sjælen om at åbenbare sig selv.
4.4.4.5Når tanken har udført sit bedste stykke arbejde og har nået grænsen for sin ydeevne, skulle den slappe af og indstille sin aktivitet. Hvis alt andet er forberedt grundigt, vil sindet nu være parat til at træde ind i stilheden, til at acceptere at Overselvet tager over.
4.4.4.6Denne vane, at dagligt reflektere over de store sandheder, at tænke på naturen eller kendetegnene på Overselvet, er yderst udbytterig .Fra begyndelsen intellektuelle ideer som senere begynder at få liv, varme og kraft.
4.4.4.17Overselvet tager fat i menneskets tanker om det begrænsede og fjerne som de en gang er og leder tankerne nærmere og nærmere Overselvets eget, høje niveau. En så oplyst tankegang er ikke det samme som almindelig tankegang. Dens høje kvalitet og mystiske dyb er alt andet overlegent. Men når hans tanker ikke kan nå videre, vil Overselvets Nåde gribe dem og gøre dem tavse. I det øjeblik ved han.
4.4.4.18De bøger, der lever, er de, der er skrevet ud fra en dyb union med det sande selv af mennesker, der har overvundet det falske selv. Sådan en bog er mere værd end tusind skrevet ud fra det blotte intellekt eller det falske ego. Den vil gøre mere gavn for flere mennesker i flere år. Derfor kunne eleven bruge en sådan bog som basis for en meditationsøvelse. Dens udsagn og idéer skulle tages én for én, og som arbejdsøvelse blive gjort til genstand for hans sinds fokus.
4.4.4.19Tanken om Overselvet kunne med lethed åbne porten man går igennem til dets opmærksomhed.
4.4.4.28Tanker kan være en hindring for meditation ved deres blotte tilstedeværelse eller, hvis de er af den rette art, en hjælp. Og den eneste rette art er den, som leder dem til at se mod bevidstheden, der transcenderer dem.
4.4.4.31Du vil begynde med at spørge dig selv ” Hvem er jeg?” og når du forstår at den lavere natur ikke kan være dit sande jeg, fortsæt med at stille det yderligere spørgsmål: ”Hvad er jeg?”. Ved sådanne tilbagevendende selv-studier og selv-diskrimineringer vil du komme nærmere og nærmere til sandheden.
4.4.4.36,… Hvad er jeg? er et simpelt spørgsmål med et komplekst svar. I denne øvelse vil du gentagne gange overveje, hvad du virkelig er, til forskel fra hvad du synes at være ...
4.4.4.36,På en måde er alle forsøg på at meditere over spirituelle temaer forsøg på at vække intuitionen. De lykkes kun, når aktiviteten i det tænkende intellekt bliver stille, og bevidstheden træder ind i den dybe stilhed, hvorfra selve intuitionens stemme kommer.
4.4.4.38Hver gang en tanke dykker op, evaluer den for hvad den er og slip den derefter. Hver gang en følelse bølger frem, genkend også den for hvad den er og løsriv dig derefter fra den. Dette er selvgranskningens vej, når du gør disse ting skal du bevare viljen til at finde det centrale i dit væsen...
4.4.4.50,Nogle opfindsomme meditatører kan drage fordel af det umådelige ocean eller det uendelige verdensrum som emner over hvilke der kan mediteres på avancerede niveauer.
4.4.4.51Den meditationsmetode hvor meditatøren bliver ved med at overveje hvad som er kilden, hvad som ”jeg” virkelig er, får den endelige effekt at befri hypnotisøren for disse falske og begrænsede identifikationer med kroppen, begæren og intellektet.
4.4.4.56Jo mere han på sådanne tidspunkter praktiserer en tænkning, som fri af sanseindtryk og hinsides det fysiske – det vil sige metafysisk i sandeste forstand – jo bedre vil han være forberedt på at modtage intuitionerne fra Overselvet.
4.4.4.58Koncentration holder opmærksomheden fast ved en speciel tanke eller række af tanker, ved at holde andre tanker bort. Meditation fjerner tanken og holder bevidstheden stille. Dette er en udmærket tilstand, men ikke nok for dem som søger det ægte. Det må komplementeres af kundskab om hvad som er og ikke er det ægte.
4.4.4.62Efter han er påbegyndt den Korte Vej, vil egnede meditationsemner være dem, der vender hans sind bort fra det personlige ego. Han kan f.eks. meditere på Guds lysende egenskaber, på kosmos’ fundamentale fuldkommenhed eller på Overselvets ophøjede ro.
4.4.4.65Jo mere vi anvender vores tanker for at få den dybe forståelse af os selv, af Gud og verden og jo mere vi fjerner tankerne når det guddommelige er klar til at tale til os, des mere succesfyldt vil vores søgen blive og des mere vil vi vågne fra den materialistiske drøm.
4.4.4.67Når han er så nedsunket i fordybelse, at han ikke engang bemærker tilstedeværelsen af en anden person, er hans meditation nået så dybt som det bør.
4.4.4.85Det er nødvendigt, at vi ofte mediterer på de vises påmindende sandheder for at blive mere involveret i vores højere naturs anliggender.
4.4.4.99Meditationens mål er ikke opnået, hvis det koncentrerede sind er rettet imod et personligt eller verdsligt emne. Ved at reflektere på et sådant vil man opnå et dybere kendskab og en mere omfattende forståelse af emnet, men det er også alt. Uanset hvor koncentreret sindet bliver, vil det ikke kunne frigøre sig fra egoet, ej heller prøver det på det. Meditationens mål opnås, hvis det koncentrerede sind bruges til at reflektere over Overselvet eller vejen til Overselvet.
4.4.4.102Du bør fra tid til anden indlevere analytisk overblik over betydelsesfulde oplevelser og holdningerne frs din fortid. Det er ikke de gode, men de dårlige følelser og gerninger, deres oprindelse og følger, som du især burde forholde dig til, mentalt forestille dig og undersøge ud fra dit højere selvs perspektiv. Men bliver dette ikke gjort med fuldstændig ærlighed i en upersonlig, ubekymret og selvkritisk ånd, hvis ikke det er mødt med en påtvunget enkelthed i følelsen, vil det ikke nå det ønskede resultat. Det ver ikke nok at begræde sine fejl. Du må omhyggeligt lære af deres lærdomme.
4.4.4.109Han må udvikle sin evne til selvkritik i en sådan grad, at den næsten bliver smertefuld. Han kan ikke længere tillade sig at beskytte sit ego, som han gjorde det i fortiden, eller at søge undskyldninger for dets beklagelige skrøbeligheder og dumheder.
4.4.4.121Han bliver nødt til at udvikle evnen til periodisk at træde tilbage fra det personlige selv og studere dets liv, værdier, karakter og handlinger ganske upartisk. Under denne øvelse bør han indtage holdningen som en neutral tilskuer, der søger at finde sandheden om det. Derfor bør han studere det roligt og ikke reagere på det følelsesmæssigt.
4.4.4.123Måske er det let at få den praktiske lære af visse jordiske erfaringer, men det er ikke så let at uddrage den højere åndelige besked, de indeholder. Det er fordi, vi betragter dem ud fra egoets synspunkt, specielt når stærke, personlige følelser er involveret.
4.4.4.131,For at observere dig selv korrekt, må du gøre dette upartisk, koldblodigt, lidenskabsløst og ikke skånsomt, indbildsk og ophidset. Du må også gøre det retfærdigt, med hele din væren...
4.4.4.135,At åbne hans indre verden af tanker, følelser, ønsker, motiver og lidenskaber; at beslutte, hvad der er værd at bevare, og hvad der skal skæres bort af det, dette er hans første opgave.
4.4.4.142... Forbedring af karakteren og forhøjelse af den moralske tilstand er fundamentet for alt spirituelt arbejde.
4.4.4.143,Du noterer dine karakterdrag som om de var uden for dig selv, tilhørende et andet menneske og ikke dig selv. Du studerer dine svagheder for at forstå dem fuldt ud. De gør dig ikke bange da du også genkender din styrke.
4.4.4.146Tidspunktet hvor du lægger dig om aftenen burde også være tidspunktet for tilbageblik på dagens begivenheder, handlinger og mindeværdige samtaler, samtidigt som kvaliteten af deres karakter granskes. Men når denne øvelse er slut, bør vi med fuldt overlæg vende vores sind fuldstændig bort fra alle verdslige oplevelser, alt personligt og lade den dybe stilhed af ren opbyggelig tilbedelse ske.
4.4.4.150Han bør prøve at forestille sig at eksistere engang i fremtiden og derfra se tilbage på den nuværende periode.
4.4.4.158Du må søge de virkelige motiver bag din opførsel, som ikke altid er de samme som de du viser op for andre eller ikke engang for dig selv.
4.4.4.166Filosofien opmuntrer ikke en sygelig dvælen ved fortidige synder, spildte muligheder eller begåede fejl. Dette spilder blot tid og tapper energi. Når analysen er overstået, lektien lært og rettelsen foretaget, må man efterlade det resterende. Hvorfor bebyrde hukommelsen og formørke bevidstheden med, hvad der alligevel ikke kan laves om, hvis det ikke fører noget godt med sig?
4.4.4.176Du må stå bort fra dig selv og observere de vigtigste begivenheder i dit liv med filisofisk upartiskhed. Nogle af dem vil fylde dig med sindsbevægelse eller fortrydelse og skam, andre med stolthed og tilfredsstillelse, men alle bør betragtes med den mindst mulige egoisme og den størst mulige upartiskhed. På den måde vil oplevelser blive omdannet til visdom og fejl blive fjernet fra karakteren.
4.4.4.189Arbejdet på én selv betyder ikke kun et moral arbejde: skønt det vil være inkluderet, er det kun forberedende. Det betyder også, og meget mere, at være opmærksom på sin opmærksomhed, at bemærke hvor ens tanker går hen, træne dem i at komme tilbage ind i en selv og således, i sidste ende, falde til hvile i deres kilde -- uforstyrret Bevidsthed.
4.4.4.206Han, der udvikler sig i denne retning gennem meditationens kreative kraft, vil til sidst opdage, at hans instinkt spontant vil afvise tilskyndelser fra hans lavere selv og straks acceptere intuitionerne fra hans højere selv.
4.4.4.210Man bør indlede meditationen med en kort, stille bøn til Overselvet, hvor man ydmygt beder om vejledning og Nåde…
4.4.4.219,Han må være parat til at bruge år til intenst arbejde på selvundersøgelse og selvforbedring. Dette er grundlaget for det senere arbejde. Når karakteren er blevet forædlet, vil vejen til at modtage vejledning og nåde være uhindret.
4.4.4.219Kreativ meditationsøvelse: Han kan tænke på sandsynlige møder den næste dag, hvis han øver om natten, eller hvis om morgenen, på begivenheder der sandsynligvis vil ske den kommende dag og steder, hvor han muligvis skal hen. Desuden kan han forestille sig, hvordan han bør opføre sig, tænke og tale under disse omstændigheder. Og, hvis øvelsen skal bevise sin værdi, skal han altid vælge standpunkt ud fra sit bedre, ædlere, visere selv, Overselvet.
4.4.4.229Klog refleksion over tidligere erfaringer vil sammen med vilje til at få styr på sig selv føre den spirituelt søgende til en mere værdifuld fremtid og jævne vejen frem.
4.4.4.241Værdien af denne form for tilbageblik på dagen, der netop er afsluttet, er langt større, end det kan se ud til. For det vil gavne alt i ham – hans karakter, hans skæbne og endda hans oplevelser efter døden.
4.4.4.243
20 jan 2017
7 jan 2017
10 dec 2011
3 jul 2011
24 jan 2017
19 sep 2011
14 nov 2021
1 sep 2011
15 nov 2021
6 apr 2021
7 maj 2013
26 maj 2014
21 maj 2014
27 feb 2022
8 maj 2012
2 jul 2017
16 nov 2012
12 jun 2021
30 jan 2017
16 jan 2017
29 jul 2014
22 aug 2019
18 jul 2021
4 aug 2019
6 nov 2012
4 okt 2021
2 okt 2014
24 mar 2014
21 apr 2014
22 sep 2024
3 okt 2012
8 nov 2019
24 jul 2014
19 dec 2014
7 dec 2021
1 mar 2019
27 apr 2021
14 jun 2021
24 aug 2024
1 okt 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se