The Library

Den tykkeste bog om yoga kan ikke lære dig mere om det praktiske sigte med yoga end dette: Stille dine tanker.
4.4.3.1En af årsagerne til nederlag i at opnå resultater fra meditation er at du ikke har mediteret længe nok. Fakta er at tabet af tiden med nytteløs, urolig og usammenhængende tænkning synes at være en generel oplevelse. Alligevel er dette i sig selv indledningen til det virkelige meditationsarbejde. Det er et nødvendigt gravearbejde at gøre før bygningen kan rejses. Dette er et ubehageligt faktum, men må accepteres. Hvis denne oplevelse af den første periode er frustrerende og skufffende, vil oplevelsen af den anden periode blive glædende og givende...
4.4.3.2,Hvis tankernes hjul kan stoppes uden at de straffes med søvnen, vil resultatet blive at Tænkeren vil lære sig selv at kende og ikke kun tankerne.
4.4.3.3Hvis meditation betød at standse indtrængende refleksioner over sine egne bedste ideer eller over en eller anden oplyst persons nedfældede forestillinger, ville virkningen bestemt være gavnlig og den benyttede tid umagen værd. Det ville være nyttigt og konstruktivt, men det ville ikke være mere end det. Sådanne indre overvejelser er ikke det egentlige formål med meditation. Formålet er at åbne en dør til Overselvet. For at opnå det, må alle ideer og tanker kastes bort. Mens tænkning stadig tilbageholder os i det lille ego, vil den forsætlige tænkningens stilhed løfte os helt ud af egoet.
4.4.3.15Hvis alle tankers karakteristiske vandring afleder opmærksomheden og besejrer indsatsen for at meditere, så prøv en anden vej. Stil spørgsmålstegn ved tankerne i sig selv, søg efter deres oprindelse, spor dem til deres begyndelse og reducer deres antal mere og mere. Find ud af, hvilken specifik interesse eller impulsiv følelse eller hvilket begær i egoet, der får dem til at opstå, og skub denne årsag tilbage nærmere tomheden. På denne måde begynder du at adskille dig fra tankerne, nægter at identificere dig med dem og kommer tilbage, nærmere din højere identitet.
4.4.3.20Når tankerne er urolige og svære at kontrollere, findes der altid noget i os som er opmærksom på denne rastløshed. Denne kundskab tilhører det skjulte ”jeg” som står som et uanfægtet vidne til alle vores anstrengelser. Vi må derfor søge at føle nærværet og identificere os med det. Hvis vi lykkes vil det rastedsløse forsvinde af sig selv...
4.4.3.22,Meditationens mål er, lidt efter lidt, at arbejde henimod først at stilne tankeaktiviteten, dernæst helt at stoppe den.
4.4.3.36Dyr lever med deres flokinstinkt. De har ikke selvbevidsthed på samme måde, som det individualiserede menneske har det, ej heller ønsket om eller kapaciteten til at aspirere til, hvad der ligger over deres eget niveau. Men de er underlagt evolutionen og vil til sidst udvikle sig til vores niveau…
4.4.3.58,Enhver meditationsøvelse må starte med et fokuspunkt, hvis den skal være effektiv. Den må arbejde med en specifik idé eller et tema, selv om den ikke behøver at ende således.
4.4.3.77Det første, han må gøre, er at genopdrage sin opmærksomhed. Den må dirigeres i en ny retning, vendes imod et nyt objekt. Den må rettes indad i ham selv og med megen kærlighed og dyb følelse bringes til at søge efter den Sjæl, der gemmer sig der.
4.4.3.83Hvis du ser et lysglimt eller form, bør du med det samme koncentrere hele din opmærksomhed på dette og beholde denne koncentration så længe du kan. De aktive tanker kan stoppe herved.
4.4.3.98Kraften til at opretholde en koncentreret opmærksomhed på en tanke eller et objekt – en evne stærkt beundret af Napoleon – kommer i sidste ende til dem, der vedholdende udøver disse meditationsøvelser.
4.4.3.126Hvordan kan et menneske forene sin bevidsthed med Overselvet uden først at have udsat denne for nogen træning for at styrke den, så han kan fastholde Glimtet, når det kommer, og ikke lade det glide fra sig?
4.4.3.148Hemmeligheden ved koncentration er ... praktiser koncentration! Kun ved ihærdige forsøg og udholdne, omhyggelige anstrengelser at bemestre din opmærksomhed vil du til slut lykkes. Intet forsøg i denne retning er forgæves og det kan gøres hvorsomhelst under dagen.
4.4.3.160Målet er at sidde der helt optaget af denne tanke eller, på et mere avanceret niveau, helt optaget af dens fravær.
4.4.3.168For at nå denne slags koncentration hvor opmærksomheden er trukket bort fra den ydre verden og holdt tæt på en selv, behøves en beslutsom attitude for ikke at slutte før koncentrationen har nået sit højdepunkt. Alle andre tanker afvises i samme sekund de opstår. Hvis der i begyndelsen er en aspiration og hengivelse mod Overselvet og selvfølgelig også en indsats, vil til slut stressen forsvinde og stilheden overtage.
4.4.3.188Jo mere han vender sin opmærksomhed indad, og jo mindre han reagerer på sanseoplevelserne, jo nærmere kommer han det spirituelle nærvær i sit hjerte.
4.4.3.207Ingen af de elementære yogametoder, såsom vejrtrækningskontrol og mantrarecitation, medfører den endelige kontrol over sindet, men de forbereder vejen og letter tilgangen til de øvelser, der leder til et sådant resultat.
4.4.3.221
22 nov 2013
12 aug 2014
29 jun 2011
16 jan 2011
8 jul 2021
2 mar 2013
13 sep 2018
27 sep 2020
16 dec 2016
6 dec 2016
13 dec 2011
26 okt 2018
1 okt 2018
4 sep 2011
17 sep 2023
21 maj 2013
20 apr 2024
7 feb 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se