The Library
Ud af alle dagens aktiviteter, må denne ikke-aktivitet, tilbagetrækningen ind i meditation blive til den vigtigste. Den bør være det centrale, med alle de andre aktiviteter kredsende omkring sig.
4.4.1.1Meditation er af essentiel betydning for ethvert menneske, for uden den lever han på en alt for fjern radius fra sit åndelige centrum til at kunne forstå det allerbedste livet har at tilbyde ham….
4.4.1.2,Det åndelige er noget indvendigt. Hvis man ikke føler det, så må man søge dybere, under alle egoets svagheder, fejl, lidenskaber og ønsker. Det er der stadig, men det må søges på rette måde. Her er det, at ordene fra dem, som allerede har fundet det, kan være en hjælp.
4.4.1.3Bevidstheden hinsides den sædvanlige hverdagsbevidsthed kan kun nås efter en disciplineret træning af sindet, som stilner tankeaktiviteten og stopper dens udadvendte, verdslige karakter.
4.4.1.5Det er faktisk sådan, at det, folk prøver at finde i mange bøger, venter på dem inden i dem selv, hvor det kan opdages ved at praktisere meditationens kunst regelmæssigt..
4.4.1.6Denne ide eller tro, at vi må gå til et sted, møde nogen, læse noget for at opnå det bedste ved livet er den første og sidste misforståelse. Til slut, som i begyndelsen har vi intet andet at gøre end at adlyde den gamle befaling lær dig selv at kende.
4.4.1.7Den rent intellektuelle tilgang til Overselvet kan aldrig erstatte den psykologiske oplevelse af det. Denne sidste er og skal være fremherskende.
4.4.1.15Det er et af filosofiens principper, at det, du kan erkende, er begrænset af, hvad du er. Et dybt menneske kan måske erkende en dyb sandhed, men aldrig et overfladisk menneske. Det er en af grundene til, at filosofien anbefaler meditationsøvelser.
4.4.1.16Hvis noget vågner i ham, et ægte behov for at udfolde mere af hans spirituelle natur, så er meditation en af de bedste veje at begynde med.
4.4.1.22Konsekvenserne ved at anbringe indeholdet af dit eget sind under observation, at blive fuldstændig opmærksom på deres natur, oprindelse og efekt, er umådelig vigtigt.
4.4.1.24Med det eneste mål at stille tankerne og tømme sindet og koncentrere dets kraft, er det en god praksis at meditere en stund hver dag før studiet af filosofi begyndes. Dette hjælper ens arbejde.
4.4.1.25Bøn er en hjælp, men der er også brug for en metode, der ikke blot går dybere ind i det menneskelige hjerte, men også hjælper med at dæmpe ego’et. Dette kan opnås gennem en kontemplationspraksis.
4.4.1.26I arbejdet med at omforme karaktertræk og udvide bevidstheden er meditationspraksis uundværlig.
4.4.1.27Meditation er vigtig i den spirituelle søgen. Den skal læres. Den er med til at skabe en tilstand, hvor det helliges nærvær kan mærkes, der hvor der før intet var, og hvor den hellige vejledning kan gives.
4.4.1.32Træk dig tilbage i den indre Stilhed: hvad bedre kan et menneske gøre? For den vil pege på målet, give retning og støtte til at finde det.
4.4.1.34... meditation er afgørende for at udvikle følsomhed og intuition, som spiller vigtige roller i denne Spirituelle Søgen.
4.4.1.35Både nødvendigheden og motiveringen af meditation findes her, at mennesket er så opfyldt af sine egne tanker at han aldrig er opmærksom på sindet hvorfra de dukker op og i hvilken de forsvinder. Processen at bringe disse tanker til tavshed eller avanceret meditation, gør denne opmærksomhed mulig.
4.4.1.36Så længe vores tanker er ukontrollerede blir vi udelukket fra personlige oplevelser af virkeligheden.
4.4.1.38Psykologiske metoder er ikke mindre nødvendige end religiøse øvelser. Et menneskes tankeliv er normalt et forvirret, flaksende og rastløst ét. Meditation udøvet i ensomhed og stilhed må jævnligt tilføres det, for det første for at hjælpe med at forbedre dets karakter, og for det andet for at åbne en vej til bevidst viden om det højere selv.
4.4.1.44Vi har aldrig lært at holde vores sind stille, som vi undertiden holder vores kroppe stille. Det er langt sværere, men også mere givende...
4.4.1.47,Vesterlændingen må lære at stoppe den evindelige rastløshed, den daglige utålmodighed efter at gøre noget; han skal øve sig vedholdende og regelmæssigt på at ”vente på Herren” eller på meditation. På den måde vil han komme til at støtte sig mindre og mindre til sine egne små ressourcer, mere og mere til Herrens – det vil sige Overselvets – grænseløse visdom, styrke og nåde.
4.4.1.55Meditation er ikke længere begrænset til nogle få kristne klostre og orientalske ashramer, men har spredt sig blandt lægfolk over hele verden.
4.4.1.63… Betydningen af meditation kan overdrives. Arbejdet på sig selv, på ens karakter og tilknytninger er også vigtigt. Studiet af læren er lige så vigtigt. Og så, ud af alle disse tilgange, kommer en modning, en omfattende modenhed, som forbereder den spirituelt søgende til erkendelse og fuld modtagelse af nåden – hvis den skulle komme.
4.4.1.82,At følge disse øvelser er nødvendigt for at træne sindet og skabe en vane, som vil gøre det lige så let at komme i meditativ tilstand, som det er svært i begyndelsen.
4.4.1.98Tidligere i kristendommens historie var den plads, man tildelte meditationen, ganske vigtig og fremtrædende.
4.4.1.99Øvelsen i mental stilhed var tidligere begrænset til klostre og konventer og som viden tilbageholdt fra almindelige mennesker. Da Miguel de Molinos forsøgte at ændre denne tingenes tilstand, blev han stoppet med hård hånd.
4.4.1.102… I det omfang religiøsitet består af en følelse af ærbødighed for en højere magt og et forsøg på at leve et godt liv i overensstemmelse med de etiske påbud fra de store religioners grundlæggere, er religion en klar nødvendighed for størstedelen af menneskeheden …
4.4.1.120,Der findes forskellige meditationsmetoder. Under elementær meditation holdes bestemte tanker fast i bevidstheden. Under avanceret meditation udestænges alle tanker fuldstændigt fra bevidstheden. Under den højeste meditation sammensmelter lyksaligt det lagre jeg med det højere.
4.4.1.129Begynderen må blive advaret om visse måder at praktisere koncentration, som at visualisere diagrammer eller gentage deklarationer, så vel som at tømme sindet for at søge guidning, det må ikke forveksles med den rigtige måde at meditere. Denne har ingen anden opgave end at overlade egoet til Overjeget og ikke anvende anden metode end from aspiration, kærlig hengivelse og mental tavshed.
4.4.1.131Hvad jeg kalder naturlig meditation, den som kommer af sig selv eller som opstår gennem beundring af naturen eller musikken er ikke mindre værdifuld end nogen meditation og måske er den bedre siden den opstår uden nogen kunstig anstrengelse. Du mærker dit inderste gradvis henfalde mod denne smukke sindsstemning, som synes at blande en følelse af stilhed, fred, visdom og mildhed.
4.4.1.135Meditation når sit rette niveau, når den mediterende kun er optaget af forholdet eller udviklingen mellem sig selv og Overselvet, og den når sit højeste niveau, når han også slipper sådanne ideer og ikke er opmærksom på andet end Overselvet.
4.4.1.138Denne meditationens kunst handler i sidste ende om at nå stadig dybere i sig selv, indtil man passerer ego'et og træder ind i ren væsen.
4.4.1.139… På det tidspunkt, hvor meditation bliver til kontemplation, ophører tænkningen af sig selv og fremkalder sin egen midlertidige død!
4.4.1.140,Hvis meditation skal mestres, må to grundlæggende betingelser huskes. Den første er igen og igen at kalde opmærksomheden tilbage fra dens vandringer. Det andet er altid at søge dybere og dybere, indtil den stille tomhed nås. Bliv til sidst ét med tomheden.
4.4.1.145Først må sindet bearbejdes, så dets vedvarende uro ophører; derefter er det muligt at opnå identifikation med Overselvet.
4.4.1.146Det første skridt er at beherske tankerne og stoppe dem med viljens kraft. Det andet trin er at føre opmærksomheden indad, væk fra de fem udadrettede sanser.
4.4.1.147Kunsten at meditere har to stadier: først mental koncentration; dernæst mental afspænding. Den første er aktiv, den anden er passiv.
4.4.1.148Det basale mål med meditation er at frigøre sindet fra verdslig opmærksomhed og personlige begær, at opnå en tom, ren modtager for den guddommelige kilde, hvis og når den tiltrækkes af hans parathed.
4.4.1.152Meditation samler først vores kræfter i en enkelt kanal og leder dem så mod Overselvet.
4.4.1.163Det er et arbejde, som leder opmærksomheden stadig mere indad, indtil den når til planet under tankerne, hvor alene fredfyldt væren fylder og tilfredsstiller den.
4.4.1.164Symeon, en byzantinsk mystiker, teolog og helgen, der blomstrede nær Konstantinopel for ni hundrede år siden, forklarer meditationens grundprincip således: ”Siddende alene, mentalt tilbagetrukket fra den ydre verden, søg ind i dit inderste hjerte.”
4.4.1.171Den guddommelige essens er i os, ikke et andet sted. Dette viser os den rigtige retning at lede efter den. Opmærksomheden, som bevæges af interesser og begær, skal trækkes tilbage fra ydre ting og væsener.
4.4.1.173Meditation er en indre indsats for at kunne mærke sjælens nærvær. Det lykkes undertiden hurtigt, men det varer ofte længe, før nærværet mærkes.
4.4.1.188Først når han bliver helt opslugt af netop denne idé, uden sans for nogen anden idé, kan han siges at have opnået koncentration, det første stadium.
4.4.1.227Den anden fase vil kun begynde, hvis han holder op med kun at tænke på den og i stedet prøver at mærke dens nærvær, idet han trækker energien ned til hjertet fra hovedet og elsker nærværet, så snart det mærkes. Han vil udtrykke denne kærlighed ved, at ansigtet antager et glad og behageligt smil.
4.4.1.228Han begynder først at praktisere meditation i dybere forstand, når han begynder at opnå følelses- og tankemæssig stilhed. Indtil da bevæger han sig blot omkring for at nå dertil.
4.4.1.229I disse to første stadier, må viljen anvendes, opmærksomheden må ikke kun drives i en retning og holdt der, men må også bore dybere og dybere. Det er først når grænsen til det tredje stadie er opnået at alt arbejde ophører og brugen af viljen opgives, en total overgivelse af den og det eneste som behøves er en ubesværet, passivt søgen mod Overselvet.
4.4.1.247Når meditation uddybes til kontemplation, møder mennesket det stille centrum i sit væsen og finder der den bedste side af sig selv – Overselvet.
4.4.1.262Meditationen kan tjene et nyttigt eller hjælpende eller konstruktivt formål, men den vil ikke tjene sit højeste formål, med mindre den forandrer sig til kontemplation--det vil sige med mindre den ved at føre ham ud af sig selv ændrer sig fra en anstrengende aktivitet til en ubesværet oplevelse. Dette kan hans egen vilje ikke gøre, men guddommelig Nåde kan.
4.4.1.264Koncentrationen på denne ”Anden” må være så stærk, at han kan høre ekkoet af Theresa Neumann’s ord: ”Jeg er så fuldstændig alene med den kære frelser, at jeg ikke på nogen måde kunne have tid tilovers til at tænke på mig selv”.
4.4.1.265Når tankernes vandring er stoppet og bevidstheden holdes i ro, så er næste fase--hvis han ikke allerede er begyndt med den ide--at vende den mod den mere ophøjede del af ham selv i stræben, hengivelse og i kærlighed. Mens han fortsætter denne indadvendte fokusering, bliver den viljemæssige indsats lettere og lettere indtil den ikke længere synes nødvendig: på dette punkt erstattes den af noget fra den indre dybde, som kommer op til overfladen og OVERTAGER ham. Han bør forblive helt stille, passiv, lade sig være favnet.
4.4.1.274Meditation opnår, når den lykkes, to hovedformål: den vender bevidstheden indad, frigør den fra den fysiske indespærring, og den løfter bevidstheden til en himmelsk tilstand af forening med Overselvet.
4.4.1.312Udøvelsen af meditation finder sin kulmination i en oplevelse, hvori den mediterende erfarer sit sande selv og nyder dets rene kærlighed.
4.4.1.315Nådens første tilstedeværelse i meditation mærkes på samme måde, som søvnens begyndelse; den er næppe mærkbar. I det ene øjeblik er den der slet ikke, i det næste er den begyndt at manifestere sig.
4.4.1.318Du ved at det er kun din egen koncentrationssvaghed som stopper dig fra at nå dit dybere selv og når du i sjældne øjeblikke lykkes at nå igennem, træder du ind i en verden af sandhed, virkelighed og uselviskhed. Du ved at meditation for en grundig forberedt hjerne ikke fører til nogen illusion eller søvn, men til dit eget Overselv.
4.4.1.327Hvis han dagligt vender tilbage til sit væsens centrum og holder tilgangen til det åbent gennem meditation, trækker han sig mere og mere tilbage fra kroppens dominans og intellektets ensidighed. Det vil sige, at han mere og mere bliver sig selv, og mindre og mindre er begrænset af sine instrumenter.
4.4.1.328Hvis han kan udvikle evnen til at forblive i meditation og undgå distraherende tanker, kan han få et mere roligt syn på verdslige forhold og et klarere syn på spirituelle forhold.
4.4.1.331Meditation viser sin værdi, sin største værdi, når den er dybest og overgår i kontemplation. For så holder tankerne op med at rumstere, ego’et stilnes, verden forsvinder, og kødets byrde med den.
4.4.1.341At reflektere over Det, som vi er, vil en dag bringe Det til bevidsthed i os. At meditere på Det ved at søge stilheden, i hvilken Det har bolig, vil en dag gøre Det til en reel virkelighed.
4.4.1.342Følelsen af en hellig tilstedeværelse under meditation er vigtig på alle måder. Den giver en kanal hvorfra Nåden kan gives, ideer formidles og karakter opløftes.
4.4.1.348Ligesom en roman skaber adspredelse for læseren og ændrer hans verden for en tid, således flytter en vellykket meditationsperiode bevidstheden til en anden zone.
4.4.1.356Det bliver et møde mellem det menneskelige og det guddommelige i os, en eventyrlig søgen og opnåelse af enhed med Overselvet.
4.4.1.365En ting, han sandsynligvis vil opleve efter regelmæssig meditation, når en vis færdighed er opnået, er følelsen af indre vækst, en tydelig oplevelse af, at der sker fremskridt.
4.4.1.375Han begyndte i første omgang med denne øvelse, fordi han håbede at få nytte af den. Men efter en tids erfaringer fortsætter han også på grund af glæden, den giver ham.
4.4.1.386Manglen på et umiddelbart resultat af meditationsøvelserne betyder ikke, at de har været forgæves. Troen på, at han hver dag sidder i Overselvets nærvær, uanset om han så kun klynger sig til meditationens tørhed, vil en dag frembringe i det mindste et glimt i ham. Men han må trofast fortsætte øvelserne dag efter dag.
4.4.1.391Hvis den meditative aktivitet bruges på rette vis af intellektet, viljen og forestillingsevnen, kan den blive et middel til en inspiration og en lykke, der når ud over den selv. Den kan anvendes som en stimulation til kreativ udfoldelse på alle områder inklusive spirituelle og kunstneriske områder. Den bør praktiseres lige før påbegyndelse af arbejdet. Teknikken er at forblive i den inspirerede tilstand eller den glædesfyldte følelse, efter meditationen er afsluttet, og ikke lade den svinde bort. Tag så fat på arbejdet, der skal gøres, og bring tilstanden med ind i dette. Det vil blive gjort med mere kraft, større effektivitet og især mere kreativitet...
4.4.1.416,Forbedring af karakteren er både en nødvendig indledning og essentiel ledsager til ethvert forløb med disse meditationspraksis. Uden den vil selvbebrejdelser på grund af fejlgreb eller svagheder gennemtrænge den fred, som er i stilheden, og forstyrre den.
4.4.1.488
16 feb 2016
24 feb 2016
12 apr 2016
24 mar 2023
24 feb 2024
17 apr 2013
12 jan 2024
29 jul 2019
4 jan 2024
15 apr 2014
9 apr 2014
25 jan 2024
17 mar 2023
1 apr 2024
26 jan 2024
15 dec 2021
17 okt 2011
2 apr 2014
10 mar 2016
6 jan 2024
16 feb 2022
14 jul 2023
14 maj 2023
13 jul 2016
25 aug 2019
20 jan 2020
12 sep 2024
20 jul 2011
14 jan 2012
24 nov 2012
23 aug 2023
22 nov 2022
28 okt 2024
22 dec 2023
18 jan 2024
25 jan 2023
30 mar 2024
8 aug 2022
6 nov 2024
24 mar 2022
7 okt 2024
15 okt 2022
3 apr 2024
5 dec 2022
6 dec 2022
18 jun 2023
29 feb 2012
2 apr 2022
1 nov 2015
6 feb 2018
25 nov 2015
1 jan 2024
12 dec 2015
7 mar 2024
4 jun 2012
30 sep 2018
22 mar 2024
5 dec 2023
14 feb 2017
11 jun 2015
10 sep 2022
22 okt 2022
8 aug 2024
25 jul 2024
3 jan 2020
6 dec 2015
13 feb 2021
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se