The Library
De to store daglige pauser i naturen tilbyder os vidunderlige minutter hvor vi, hendes børn, også skulle pausere. Solopgang er chancen og tiden til indre forberedelse på aktivitet; solnedgang til at afbalancere den. Vi drager ikke den rette nytte af naturens gaver men lader os slå ud af vilkårene, vi må leve under i vores tid og civilisation.
3.3.7.1I de øjeblikke af uvished hvor lyset modstræbende bøjer sig mod mørket, findes der en mulighed for at se indad og nærme sig Overselvet.
3.3.7.14At vente på solnedgangen eller morgengryet, med kroppen ubevægelig og et absorberet sind, er det rette tidspunkt for denne øvelse, der allierer sig med naturens hjælpsomme rytme.
3.3.7.17Rige er disse mulige øjeblikke når man sidder og iagttager den vestlige horisont før kvælden, solen på vej ned, hjertet åbner sig for skønheden og nåden og længes efter Overselvet.
3.3.7.23Når nattens komme bringer hvile til naturen og stilhed til landskaberne, oplever vi en stilhed uden for os selv, der kan sammenlignes med den stilhed, som kontemplation bringer frem i vores indre.
3.3.7.48Det asketiske har sin plads og betydning lige som den Lange Vej, som det er en del af, men når det overbetones og drives til et unormalt punkt, fødes fanatismen, og ligevægten og tolerancen mistes og ødelægges.
3.3.7.59Mine lykkeligste tidspunkter kommer når solen er ved at gå ned. Disse vidunderlige minutter er fulde af magi; de bringer mit aktive sind og krop til at tage en pause. De inviterer mig til at værdsætte de strålende farver på himlen og bringer mig til slut ind i en dyb stilhed og når alting er mørkt ved nattens ankomst fyldes bevidstheden af et strålende indre lys.
3.3.7.63Solen er Gud's ansigt i den fysiske verden.
3.3.7.74… Lige som den synlige sol er essentiel for kroppens liv og eksistens, således er bevidsthedens usynlige sol essentiel for det mentale, følelsesmæssige og åndelige liv. Det er vores Overselv og Gud: Vis det ærbødighed.
3.3.7.78,Når solen synker lavt på himlen og forsvinder under horisonten, når skumringen begynder at falde, og farverne bliver mørkere og flyder sammen, kan sindet sammen med Naturen bevæge sig ind i dens store pause. Et menneske, hvis egen natur er følsom, æstetisk, religiøs eller naturelskende, kan drage fordel af denne overgang fra dag til nat og komme til nærmere forståelse af sin sjæl.
3.3.7.107
21 dec 2014
4 okt 2011
21 jun 2019
21 jun 2013
22 jun 2024
29 okt 2020
4 jan 2013
16 maj 2013
21 dec 2017
21 jun 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se