The Library
Skønheden, som ses i en enkelt blomst peger mod et sind, som er istand til tænke denne skønhed. Til slut peger natur og kunst mod Gud.
3.3.6.1...Solnedgangens fred, solopgangens løfte om håb og nydelsen skænket af skønhedens nærvær er altid værdifulde og skulle fylde os med taknemmelighed.
3.3.6.4,Han vil bedst kunne gennemføre dette disciplinære arbejde, hvis han trækker sig tilbage til stilhed og fordybelse af naturen, til et afsondret sted på landet, hvor han vil blive forstyrret mindst muligt og opløftet mest muligt. Her er templet, hvor hans aspiration og søgen efter det Højere Selv kan finde sit bedste udgangspunkt, her er klostret, hvor disciplineringen af hans lavere selv lettest kan foregå.
3.3.6.10At se fokuseret på naturen som kunstværk i et stykke tid – det være bjerg, dal eller bølger i bevægelse – med stadig dybere følelse, indtil jeg’et er glemt, er også en yogapraksis.
3.3.6.13I Naturens fredfyldte områder, i dens skove, bjerge og på sletterne, er det lettere at fremme den spirituelle filosofs treenighed af godhed, sandhed og skønhed end i byernes overfyldte kvarterer.
3.3.6.20Vi har behov for rolige steder, hvor jorden er bevaret i sin naturlige tilstand, og hvor mennesker kan søge hen i fritid og frihed for at genvinde deres uafhængighed af tanke og for at genoprette bevidstheden om deres indre selv--så svær at opnå og så let at miste i den moderne verden.
3.3.6.21Det er en beroligende oplevelse at sidde i græsset højt oppe på en klippe, at se ud over det umådelige udbredte hav og derefter lade hjernen tømme sig selv for ophobede problemer. Som minutterne passerer er sindsro genoprettet og freden omslutter en.
3.3.6.35I en roses skønhed og under en vidunderlig solnedgang vil et menneske med estetisk fornemmelse eller med et poetisk temperament ubevidst blive påmindet om den endnu større skønhed af Overselvet.
3.3.6.38Hos det følsomme menneske skaber et uspoleret landskab af søer eller skov, hav eller bjerge med sin stille kontemplative stemning en nostalgisk længsel efter at vende tilbage til det sande åndelige hjem.
3.3.6.39Der findes en egenskab som genopstår i mennesket, når foråret genstarter den årlige cyklus. Det er håb.
3.3.6.42,Det er en almindelig oplevelse at på skyggefulde skovstier findes en udstrømning af fred i atmosfæren. Vi behøver ikke at undre os over at der på disse og lignende steder findes en indre fred. Det er sandt at mennesket har fundet sin vej til Overselvet i næsten alle slags omgivelser, men der fandtes mere hjælp og mindre modstand når det befandt sig i uberørt natur.
3.3.6.44Fra bakkeskråningen jeg bor på, helt i udkanten af Montreux, ser mit vindue ud over skrånende vinmarker. Der er lang udsigt. Det betyder meget, når man skal bo i en lille lejlighed hver dag, hvert år, med halvtreds familier i samme bygning. Jeg kan godt lide ensomhedens frihed, uhindret udsigt. At lade det grønne landskab lede mine tanker ind i en behagelig harmoni med naturen i mindst et par minutter er et dagligt behov, ikke en luksus. At sidde længere og gå dybere i bevidstheden indtil en overjordisk ro er nået, er mit brød om aftenen.
3.3.6.51Gartneren som vander sine blomster og buske med kærlig tålmodighed, modtager kærlighed i retur. Det er ikke som den menneskelige kærlighed, men er den nøjagtige korrespons på planteniveauet.
3.3.6.54Blomsters skønhed er simpelthen et fingerpeg som påminder os at vi skal tænke, tale og opføre os smukt.
3.3.6.55Ved at søge naturens skønhed søger mennesket sin egen sjæl. Ved at tilbede skønheden når han finder den, erkender han, at han ikke kun besidder et dyrisk legeme, men selv er indeholdt i en højere magt.
3.3.6.72Der findes øjeblikke hvor du måske befinder dig alene i naturen, når ingen lyde forstyrrer og alt er stille, behageligt, harmonisk. Hvis du vil trænge ind i denne stilhed med naturen og dybt nok, vil du forstå at dette i de fleste religioner forbindes med Gud.
3.3.6.77Når vi væmmes over menneskehedens smålighed, kan vi i stedet påskønne Naturens storhed.
3.3.6.85Naturens skønhed, fuglenes sang og forårets farveåbenbaring genkalder de smukke stemninger i os selv, da åndelige glimt afslørede vores sjæl.
3.3.6.99En følsom person kan blive så influeret af Naturens skønhed at han vil føle trang til at stoppe op, beundre og påskønne sceneriet til han er så opslugt af dette at han forsvinder bort deri. Egoet og dets aktiviteter træder tilbage. Ubevidst kommer han nærmere Overjegets herlige fred.
3.3.6.102Den rejsende Goethe skrev til sine venner i Tyskland om en prinsesse, han mødte i Napoli – ung, munter og overfladisk – som rådede ham til at rejse til hendes store landejendom i Sorrento, hvor ”bjergluften og den dejlige udsigt snart ville helbrede mig for al filosoferen!” Nogle af os ville dog snarere blive mere inspireret til spirituel filosofi.
3.3.6.103
10 apr 2013
21 jun 2016
30 apr 2016
2 mar 2024
13 okt 2022
25 jul 2015
6 sep 2012
3 nov 2013
31 maj 2024
1 apr 2011
21 jun 2011
2 sep 2023
16 jun 2011
14 sep 2011
26 maj 2017
1 dec 2013
10 maj 2022
3 maj 2018
20 apr 2011
21 jun 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se