The Library
Når hans forhold til Gud bliver til hans vigtigste aktivitet, og erindringen om Gud bliver rent vanemæssig for ham, vil behovet for at være alene vokse sig stort. Hans behov for venner vil formindskes.
3.3.5.6Når et menneske når til dette stadium, begynder han at føle stor træthed ved livet. Han mister sin interesse for mange ting, der før har opslugt ham… Når denne træthed overfor alting sænker sig over ham, da er han mere rede og mere villig til at miste sit personlige ego til oceanet af den universelle væren.
3.3.5.31,Privatliv er et stort privilegium—næsten, i disse støjende tider, en luksus. At være istand til at leve uden at blive afbrudt af andre, at være istand til samle tankerne, uden at blive forstyrret, omkring den vigtigste af alle tanker, opdagelsen af Overselvet, er sandelig en tilfredsstillelse!
3.3.5.51Det påtvungne ophør af ydre aktivitet, som en fængsling kan medføre, kan være en hjælp til spirituel opvågning. Et par måneder før han døde, sagde Oscar Wilde: ”Jeg har levet alt, hvad der var at leve. Jeg fandt det søde bittert og det bitre sødt. Jeg var glad i fængslet, fordi der fandt jeg min sjæl.”
3.3.5.60Behovet for på visse tidspunkter at trække sig tilbage fra ydre kontakt med andre mennesker vil mærkes og bør i givet fald respekteres. Hvis han ikke gør det, mister han en mulighed for at nå et højere stadium.
3.3.5.89Jeg betragter mine sidste otte måneder i fængsel som den lykkeligste periode i mit liv. Det var da, jeg blev indviet i den nye verden... som satte min sjæl i stand til... at opnå kontakt med Herren over alt Værende. Dette ville aldrig være sket, hvis jeg ikke havde haft en sådan ensomhed, som gjorde det muligt for mig at genkende mit sande selv... Anwar el Sadat, tidligere president for Egypten
3.3.5.117,
19 mar 2018
11 dec 2017
12 nov 2013
17 dec 2023
10 aug 2021
27 maj 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se