The Library
... Tiden er sandelig kommet til at vi hæver os til at meditere på den højeste Sind. Det er kilden til alle former, forklaringen på alt der eksisterer. Det er den eneste realitet, det eneste der er, var og vil være uforanderligt det samme. Sindet i sig selv er ubeskriveligt og uforgængeligt. Vi ser det aldrig som det er i sig selv, men kun formerne som er dets forbigående faser.
16.28.1.3,Med hver eneste tanke bryder vi den hellige stilhed. Men bag alle tanker er den højere bevidsthed. Bag alt, der giver anledning til tanker, er den højere bevidsthed.
16.28.1.10Dét, som er det inderste af al eksistens – verdens og din egen – må være virkeligt, om noget er. Verden er måske en illusion og dit ego blot en fiktion, men den ultimative essens kan ikke være nogen af delene. Virkeligheden må være i den eller slet ingen steder.
16.28.1.15Ingen kan se virkeligheden, men alle kan se det som kommer fra den. Selv er den urørlig, alting vi kommer i kontakt med vil bevare dens tilstedeværelse.
16.28.1.22... Og det skal forstås sådan at der findes ikke to separate entiteter—en ting samt også tanken på den. Tingen er i sindet, er en projektion af sindet som en tanke. Det er ikke dualitet, sindet er ikke afskåret fra det som kommer og går fra det. Som det er med tingene så er det med kroppe og verdener. Alt opstår sammen med den ultimale kosmiske, men umiddelbare individuelle tanke på dem.
16.28.1.25,Præcis som drømmerens bevidsthed ser ud til at dele sig op i forskellige skikkelser og personer i hans drøm, således har den Ene aldrig rigtig delt sig op i de mange selvom det er blevet opfattet på den måde.
16.28.1.40Den hellige treenighed er sandhed, godhed og skønhed. For de er de vigtigste udtryk for den guddommelige sjæl i mennesket.
16.28.1.56Bevidstheden, som altid er, kan ikke forandre eller multiplicere sig selv. Hvis den kunne, ville den ikke være, hvad den er – det Ultimative, det Absolutte, det Ubetingede og det Unikke. Og, da den er perfekt, fuldstændig, kan den heller ikke besidde egennyttige begær, formål, mål eller motiver. Derfor kan den ikke have projiceret universet for at opnå noget. Der er intet svar på spørgsmålet, hvorfor universet blev skabt.
16.28.1.65”Før Abraham var, er jeg!” Disse ord er et udtryk for den højere mentalisme. Vær specielt opmærksom på, at Jesus ikke sagde ”var jeg”. Det betyder at han, som et ikke personligt og ikke individualiseret Sind, eksisterede før Abrahams fødsel. ”Jeg er” henviser til det evige Selv, hvor ingen individuel entitet nogensinde var, er, eller skal komme.
16.28.1.87Dét, som altid forbliver det samme og aldrig forandrer sig, dét er virkeligt.
16.28.1.103… Alt i universet er underlagt forandring, fordi det blev født og må dø. Vi ærer Gud, fordi han ikke er underlagt forandring, idet Han er altid-eksisterende og selv-opholdende, uden fødsel og død.
16.28.1.108,… Til sidst vil vi blive nødt til at rette vores tilbedelse, ikke mod en speciel manifestation i tiden, men mod det Tidløse selv, ikke mod en historisk personlighed, men mod det upersonligt Uendelige.
16.28.1.116,Det ville være fuldstændig falsk at betragte Tomheden som værende ingenting og rumme ingenting. Den er selve tilstedeværelsen og rummer virkeligheden bag alle ting. Heller ikke er den en slags inerti eller lammelse. Al handling udgår derfra, alle verdens energier udledes herfra.
16.28.1.118Der er kun én Bevidsthed uden begyndelse og ende, for evigt den selvsamme, bagved og hinsides hvilken der intet andet er.
16.28.1.125Bevidsthed kan eksistere adskilt fra verden, fra tingene og væsnerne i det og ydermere fra egoet, men verden eksisterer kun som en projektion fra bevidstheden. På den måde har verden ingen bestående virkelighed i modsætning til hvad bevidstheden har.
16.28.1.130
7 maj 2015
20 apr 2022
13 jun 2018
24 mar 2013
10 dec 2013
14 maj 2012
29 jan 2024
4 jul 2022
21 jul 2016
11 jun 2016
1 sep 2016
15 jan 2019
25 apr 2012
25 apr 2018
13 maj 2012
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se