The Library
Når vi kan indse, hvad menneskets sande værdi er, og hvori dets virkelige frelse ligger, vil vi lære det mest praktiske af alt. For denne indsigt vil mere end noget andet vise os, hvordan man kan leve fredeligt, velstående, sundt og nyttigt på jorden.
16.26.4.3Op imod denne umådelige, kosmiske baggrund ser vi måske bedre ynkeligheden af menneskelig stolthed og tåbeligheden af menneskelig indbildskhed.
16.26.4.12Selvom det ikke er muligt at tilbyde uigendrivelige videnskabelige bevis for læren om åndelig evolution, kan det vises at være ligeså rimelig et bevis som nogen af dens rivaler. For dem som har haft en mystisk oplevelse af guddommelig nærvær, af guddommelig visdom bag universet er det den eneste acceptable lære.
16.26.4.13Intet levende væsen i dyreriget kender til mere end sin nærmeste omgivelse eller bryder sig om mere end det allernødvendigste for at overleve. Det lever i et enormt og varieret univers, men det faktum er ikke registreret og uden interesse. Først når evolutionen har bragt væsenet frem til det udviklede menneske, forsvinder de.nne ubevidsthed. Nu får livet en højere mening og livskraften individualiseres og bliver selvbevidst. Først da bliver en højere mening mulig og åbenbar.
16.26.4.26Intet dyr har kapasitet til at gå uden for sig selv og iagtage sig selv upersonligt. Nogle mennesker kan og vil kunne eftersom de udvikler deres muligheder.
16.26.4.31Ja, lad det være indrømmet, at mennesket bevæger sig og agerer med et dyrisk legeme, men lad det ikke være glemt, at han tænker med en menneskelig hjerne og føler med et hjerte, der er i stand til at reagere på nødlidende og vise barmhjertighed. Og hvad mere er, der er noget i ham, der aspirerer til åndelighed.
16.26.4.36Mineralet, planten og dyret har den uendelige Livs-Kraft i sig, men de kender ikke til at de har det. Kun mennesket kender sin egen guddommelighed...
16.26.4.38,Den højeste mulighed, der adskiller mennesket fra dyret, er opnåelsen af indsigt i sandheden, erfaring af hans åndelige kilde.
16.26.4.40,Alle dyr må reinkarnere, men mennesker kan gå den Åndelige Vej og med tiden stoppe processen.
16.26.4.41Alting opløses til sidst, men som det eneste opløses mennesket bevidst ind i en højere Bevidsthed.
16.26.4.42,Vi er ikke kun udviklede dyr og intet mere, men er i besiddelse af noget som andre dyr ikke besidder- en selvbevidsthed som kan udvikles indtil den modner til en tænkende kraft så vel som en total overlegen bevidsthed—nemlig Overjegets.
16.26.4.43Et menneskeliv repræsenterer den eneste mulighed for at opnå erkendelse af Overselvet. Så det burde ikke tages fra noget menneske som straf for en forbrydelse, uanset hvor ond eller hvor fjernt fra sit mål han så er.
16.26.4.44... mennesket kan bruge sine evner til at overskride sit nuværende niveau ...
16.26.4.46,Det hører til mennesket at have valget mellem at give efter eller ikke at give efter for sine dyriske tendenser og hormoner. Tendensen til at følge dem hører til de tidligere stadier, som rækker meget, meget langt tilbage, og de kommer kun ganske, ganske langsomt under hans kontrol. Først når han fuldt ud har transcenderet og gjort sig fri af denne sin arv fra fortiden, kan han i sandhed kalde sig et menneske.
16.26.4.47Når mennesket går oprejst, og de fleste af dyrene ikke gør det, er det fordi denne oprejste kropsholdning er et billede på hans gradvise fremskridt i evnen til at beherske sin dyriske krop og dyriske natur.
16.26.4.48… En del af vores natur er dyrisk, en anden menneskelig og en tredje nogle gange englelig. Det hele udgør én skabning. Vi lærer kroppen at kende gennem sanserne. Vi lærer en del af vores sind at kende igennem tankerne. Vi lærer endnu mere om vores sinds dybere lag gennem ikke-tænkning – det vil sige intuitioner.
16.26.4.54,Sådan er menneskets tredelte natur—et lavere selv med primitive instinkter, et mellemjeg med menneskelige tanker, samt et højere jeg af guddommelig natur.
16.26.4.55Vi kan undre os over hvordan dyrisk begær, menneskelig behændighed og englelig ædelhed kan sammensmelte i et og samme væsen. Dette er virkelig det menneskelige mysterium.
16.26.4.56...Måske tilintetgøres universet eller forsvinder fuldstændigt, men dens kreative ide vil fortsætte med at leve i Verdensbevidstheden. Ligeledes vil et menneskes krop dø og forsvinde, men den kreative ide af mennesket vil forblive i Verdensbevidstheden som dets sjæl. Den vil ikke dø. Den er dit sande selv, dit perfekte selv. Det er den sande Ide af dig som for evigt venter på at blive virkeliggjort. Det er det ikke manifesterede billede af Gud i hvilket du er gjort og som stadig venter på at blive manifesteret dagligt i din bevidsthed.
16.26.4.63,Mennesket er, hvad det er. Intet kan ændre det. Det opstod ud af det udødelige, godartede, evige Sind, og til Det skal det vende tilbage. I mellemtiden er Det menneskets egentlige essens ...
16.26.4.68,Det menneske, enligt Biblen, som er gjort i Guds billede er ikke et jordisk menneske, synlig for alle og talende med en stemme som er hørbart i fysiske ører. Det menneske findes i dybet af bevidstheden, hvor der kun findes tomhed og det taler i stilhed til det opmærksomme sind, ikke til andre personer.
16.26.4.73Mennesket som er skabt i Guds billede er ikke det fysiske, begærfyldte eller tankeskabende menneske, men et menneske som hviler bag alt dette – stille, fredfyldt og usynligt.
16.26.4.74Hvis vi ikke ved ”hvorfor” verden eksisterer, ved vi i det mindste ”hvorfor” vi selv eksisterer. Livet danner mulighed for oplevelser som fører til opdagelsen af den guddommelige sjæl. Det åndelige søgende som slutter med denne opdagelse er altså det største og mest betydningsfulde et menneske kan foretage sig.
16.26.4.82… der er noget, han kan og må vide for at opleve sit liv fuldbragt, men det er ikke en ophobning af fakta; det er intet andet end hans relation til kosmos’ kilde.
16.26.4.83,Menneskets erfaringer er så begrænsede og dets mentale evner så små og ubetydelige, at dets forsøg på at forstå universet næsten synes uartigt, hvis ikke det var for de store profeter og seeres forsikringer om, at hvad der fejler for intellektet og sanserne kan lykkes for intuitionen.
16.26.4.84Hvis menneskelivet har et formål, er det at finde vej tilbage til den harmoni med Overselvet, der er blevet forstyrret, men aldrig afbrudt.
16.26.4.86Vi må alle give livet, hvad det kræver af mennesket – så det kan søge at overskride sin nuværende tilstand ...
16.26.4.87,... det højeste arbejde, som intellektuel kraft kan engagere sig i, er at søge årsagen til menneskelig eksistens ...
16.26.4.88,Målet med livet er fuldt bevidst at blive forenet med Livet.
16.26.4.90Menneskets behov er tofoldigt: at genvinde sin guddommelige natur og at indfri sin jordiske natur.
16.26.4.91Hvis der bliver spurgt, om der er et formål med livet, må svaret være ”Ja! – at perfektionere os selv og kende os selv; at opnå den lykke, der kommer som en frugt af et sådant fuldt liv.”
16.26.4.92At blive voksen er hovedsagelig godt, fordi det giver os mulighed for i de følgende år at nå vores højere Selv.
16.26.4.93Den højere mening med eksistensen er at udvikle mennesket så det kan leve i bevidstheden om sin guddommelige virkelighed.
16.26.4.94Der hersker velordnet struktur i universet og velordnede mønstre i dets indboeres liv. Hvis alt andet er styret af love, hvorfor skulle så ikke også menneskets åndelige vækst være det?
16.26.4.98Du er en del af Verdenssjælens Verdensidé. Derfor er du også en del af dens hensigt og formål. Prøv at finde ud af, hvad det er, og hvordan du kan realisere det, i stedet for at hænge fast i ulykke, frustration eller frygt. Betragt din situation – den personlige, den hjemlige, den karrieremæssige, den mentale, følelsesmæssige og åndelige – som havende betydning for det formål, og som lærende dig en bestemt lektie eller fortælle dig, hvad du bør eller ikke bør gøre.
16.26.4.101Det er nonsens at sige, at enhver er alene med sine problemer. Han indgår i den store Verdenside, er en del af den, tilhører den, er opretholdt af den.
16.26.4.102Ethvert menneske prøver ubevidst at opfylde en højere hensigt, fastsat for ham af Overselvet…
16.26.4.105,Hvor lang er ikke hele den kæde af forudgående erfaringer, som vi ubevidst arbejdede os igennem frem til vores nuværende evolutionære ståsted! Og hvor højt over dette er ikke det niveau, til hvilket vi stadigvæk må klatre…
16.26.4.109,Ethvert menneske får chancen til et nyt liv, ikke en gang, men så mange gange som det vil tage ham at nå sin guddommelighed og etablere sig der...
16.26.4.112,Verdensidéens afslutning er prædestineret fra begyndelsen. Dette giver, ultimativt set, ikke noget personligt valg. Men der er et mål af fri vilje på et enkelt område – hvor tidligt eller hvor sent det guddommelige mål opnås. Tidsfaktoren er ikke forudbestemt, men retningen er.
16.26.4.115Når man får tilladelse til at få et glimt af Verdensideen, føler man til slut hvorfor man er kommet her, hvad man bør gøre og hvor ens plads er. Det er som en umådelig udvikling af sindet, en flugt fra egoets smålighed og opdagelsen af en længe gemt hemmelighed.
16.26.4.121...Således må du anvende dit liv her på jorden: dit privatliv, dine familierelationer, din professionelle karriere—alt må blive underkastet en højere mening. Beslutningstagende, spørgsmål om succes eller fiasko er ikke længere påtrængende da enhver senere inkarnation vil pege i samme retning. Filosofi har lært dig om tidens uvirkelighed og har afsløret for dig din uadskillelige forbindelse med Overselvet...
16.26.4.123,Han er kommet til en indre forståelse af Verdensidéens hensigt med ham: At han skal bruge det menneskelige selv til at hæve sig over det dyriske selv, og at han skal stille sig til tjeneste for sit englelige og bedste selv, for at hæve sig over det menneskelige selv. På denne måde samarbejder han med Verdensidéen.
16.26.4.123,Kun i den udstrækning han forener sin egen lille hensigt med den universelle hensigt kan du finde harmoni og lykke. Dets styrke vil støtte dig i modgang og ulykke, lige vel som det vil bringe ham triumferende gennem lidelse og fjendtlighed.
16.26.4.140Jo mere du lærer om VerdensIdeen, jo mere undrer du dig over den. At gå længere og samarbejde med den er at finde indre fred.
16.26.4.142Vi kan kun samarbejde med Verdensbevidstheden hvis vi trækker tilbage vores ego. Først da er vi istand til korrekt at modtage de vidunderlige åbenbaringer af meningen med verden og lovene og derefter kunne samarbejde intelligent og kærlighedsfuldt.
16.26.4.146Det må erindres, at disse højere love findes i hele kosmos, ikke kun i vores del af det …
16.26.4.164,At lære, hvad disse kosmiske love er, og at prøve at leve i lydighed mod dem, er den eneste måde, hvorpå menneskeheden kan gøre, hvad der er bedst for den selv. Den må nå frem til en sådan lydighed gennem erfaringerne og kan ikke undgå det.
16.26.4.167...Der findes intet sandere budskab end dette: ”Søg det guddommelige i dig, vend tilbage dertil hver dag, lær hvordan du kan forblive der for til slut at være det.”
16.26.4.170,… Han er stadig et menneske, han er ikke en gud. Alligevel er der noget gudelignende i ham, og dette må han finde og knytte sig til for at opnå sand frelse, den eneste, mulige forløsning. Hvis han gør dette, vil han opfylde sit formål på jorden og først da finde ægte fred i sindet og en ende på al denne rastløse, urolige, usikre mentale tilstand ...
16.26.4.170,De kræfter, der bevæger mennesker og får begivenheder til at ske, kan ikke altid findes ved rationel analyse. Der er en anden faktor, som unddrager sig en sådan analyse. Den kan kaldes Verden-Sindets evolutionære hensigt.
16.26.4.171Alle ting og væsener strømmer ud fra den ubegrænsede Kraft, alle får deres bevidsthed fra Den. Vi må ikke ophøre med at anerkende det. For de skylder også Den alt, hvad de har af intelligens. Er det ikke en storslået tanke, fuld af løfter og håb, at i den gradvise udvikling af denne intelligens fra små celler til himmelske væsener, passerer den opad gennem mennesket og sætter det i stand til i tide at opnå og kende sin egen guddommelighed?
16.26.4.172… Udviklingen af alle levende væsener, fra den primitive amøbe til den perfekte åndelige bevidsthed, er garanteret.
16.26.4.174,Vi kan kalde det evolution, hvis vi ønsker det, men det svarer ikke helt til virkeligheden. Universet bliver guidet til at følge VerdensIdéen – dette er essensen af det, der sker.
16.26.4.175Eftersom bevidsthed er den basale virkelighed, er hele denne vældige udvikling intet andet end en udvikling fra lavere til højere former for intelligens og bevidsthed.
16.26.4.177Vi må begynde at blive opmærksomme på at denne planet eksisterer for en speciel hensigt og at evolutionen af alle individer er en del af den hensigt.
16.26.4.180Denne jord, med sine forskelligartede oplevelser af godt og ondt, glæde og lidelse, fred og fare, som den byder os, er en skole til indvielse, som leder det primitive dyriske menneske hen imod udvikling af opmærksomhed, indtil det når frem til den første opdagelse af sit Overselv.
16.26.4.181Verden eksisterer som træning for dens sig for altid udviklende levende væsener — fra deres tidlige start som protoplasmiske celler til deres senere udvikling som mennesker.
16.26.4.182Bevidsthedsforskellene mellem en amøbe, et insekt, et dyr og et menneske repræsenterer en udviklingslinje.
16.26.4.185Alt, der har følelse eller bevidsthed uanset hvor svagt eller tåget, er i stand til at udvikle sig til stadigt højere tilværelsesformer. Men kun den, som er individualiseret og har opnået et menneskelegeme, er i stand til at realisere sindets muligheder.
16.26.4.188Menneskets natur og funktioner findes en miniature i kroppens celler, ligesom mennesket selv på tilsvarende måde afspejler Det Universelle Sinds natur og funktion.
16.26.4.191Der er ikke en eneste celle i menneskets organisme, som ikke en miniature afspejler mønsteret, proportionerne og funktionerne i selve det umådelige kosmos.
16.26.4.192Der er forskellige stadier i folks udvikling. Nogle befinder sig på de lavere trin, nogle på de højere – og andre igen midt imellem disse. Der er ingen lighed blandt mennesker i karakter eller manerer, i intelligens eller i intuition…
16.26.4.201,Det er klart, at dyr er tilbøjelige til at leve i flokke. Efterhånden som mennesket modnes, når det mere og mere individualitet.
16.26.4.205Langsomt, nogle gange behageligt, andre gange smertefuldt, opbygger den menneskelige enhed sin bevidsthed og sine evner gennem alle tidsaldre.
16.26.4.206Der findes til syvende og sidst intet valg i denne sag, selvom der umiddelbart er. Hele den menneskelige race må gå den udlagte vej, må udvikle følelseslivet, det konkrete og abstrakte intellekt, må opnå balance mellem alle sine karakterer. Hvis mennesket ikke frivilligt begynder med dette arbejde er det kun et spørgsmål om tid før de bliver tvunget dertil.
16.26.4.214Mennesket vil blive forløst og frelst. Dette er ikke kun from ønsketænkning, men dets uundgåelige skæbne. Den guddommelige verdens-ide kunne ikke blive til virkelighed hvis denne forløsning og denne frelse ikke til slut var mulig og absolut sikker.
16.26.4.215Det er lettere at omdanne et vildnis til en smuk have med frodige blomster og planter, end det er at omdanne menneskeheden til en åndelig race. Men tiden og livet, evolutionen og erfaringen vil i forening gøre det. Bevægelsen op mod de højere trin vil være langsom og smertefuld, og modningen af den menneskelige karakter sinket og tilbageholdt, men i sidste ende vil målet nås, fordi det er skrevet i menneskehedens skæbne.
16.26.4.216Verdens-Ideen er operativ på ethvert niveau. Den inviterer vilde mennesker til at overliste deres frænder, dyrene, ved at begynde at bruge hjernekraft gennem pile, slynger og primitive fælder; på et højere niveau til at konkurrere med menneske frænder og stige op økonomisk og socialt ved at bruge den samme kraft; på et endnu højere niveau til at reducere lidelse og selvskabt elendighed ved at praktisere kontrol over selvet og afståelse fra at skade andre; så, på et stadig højere niveau, at opdage og drage omsorg for deres spirituelle natur.
16.26.4.218Når de to interager-- meningen med mennesket og Verdensideen—vil hvert menneske langsomt udfolde sin intelligens, som er en sammensmeltning af intellektet med intuitionen og dette kulminerer i oplysning, den endelige og afslørende indsigt.
16.26.4.220Den opadgående udvikling fra egoets ”mig” til den virkelige ”Jeg” bevidsthed er lige så sikker som planeternes gang i universet.
16.26.4.221Menneskeheden vil inden for en vis tid – ikke i vor tid – ydmygt overgive sig til ledere, rådgivet af sande vismænd, som den engang gjorde i forhistorisk tid, og antage højere styreformer inspireret af livets sande fakta. Spirituelle filosoffer vil da ikke blot være deres tids vidner, men også dens igangsættere. Først da vil menneskeheden omsider forebygge ydre krig, selvom dens egen moralske natur stadig har brug for meget mere vækst. Med den anerkendelse vil naturen selv blive mere venlig, og andre former for menneskelig lidelse vil mindskes mærkbart.
16.26.4.231Selvom vi en dag når en højere form for civilisation, vil forskelle mellem mennesker fortsat komme til udtryk.
16.26.4.232Ædlere og visere typer af mennesker, på et højere bevidsthedsniveau, vil begynde at bryde frem fra masserne. Hvis de er for få i dag, vil de blive endnu flere i morgen.
16.26.4.233Beboerne på enhver planet hører til bestemte udviklingstrin: Nogle højere og andre lavere. Dette gælder ikke kun for de menneskelige beboere, men også for dyrene og endda for planterigets beboere. På visse evolutionstrin passerer de i store bølger fra en planet til en anden, idet de søger de mest fordelagtige betingelser, enten for deres niveaus udtryk eller for udviklingsmulighederne for deres næste trin. Derfor vil omstrejferne og smølehovederne, der ikke følger med, overgå til en anden planet, hvor betingelserne er af en lavere natur, for dér hører de bedre hjemme. På den anden side vil pionererne, der er løbet fra masserne i udvikling og ikke kan finde passende betingelser for deres videre udvikling, overgå til en planet på et højere trin.
16.26.4.236… Mennesket bærer det guddommelige i sit eget hjerte.
16.26.4.237,... ideen, at livet først opnår individuel selvbevidsthed hos mennesket, er begrundet gennem filosofi og erfaring. Hvad er det, han alene er bevidst om? Det er at være sig selv, hans ego. I alle evolutionens tidligere faser er bevidstheden helt tilsløret i sine former og bliver aldrig selvbevidst ...
16.26.4.237,Vi mennesker har gjort for meget væsen af os selv og vores egen betydning på den kosmiske skala. Hvorfor skulle der ikke eksistere andre former for liv som overgår vores, bevidst intelligente individer både med hensyn til mentalitet, karakter og spirituelt kundskab, bedre udrustede med energi og teknik?
16.26.4.238Der er eksistens på niveauer og i tider og rum, der er forskellige fra vores. Det niveau, vi kender, og de mennesker, vi ser, manifesterer kun delvist Verdens-Ideen.
16.26.4.240Der er væsener, der ikke er underlagt de samme love, som hersker i menneskets fysiske tilværelse. Disse væsener kan normalt ikke opfattes af mennesker. Det er guder.
16.26.4.242Menneskeheden har rejst gennem glæde og lidelse, oplevet fødsel og død, eksperimenteret med godt og ondt for at kunne blive fuldt bevidst. Hvordan skulle udslettelse – vedantisk eller nogen anden form – kunne være dens ultimative skæbne?
16.26.4.245Vi har ikke kommet fra glemslen. Hele vores fortid er tilstede i vores karakter, evner og tilbøjeligheder; derfor skal vi ikke gå ind i glemslen. Der findes ingen død kun en tilstands ændring.
16.26.4.247Vores destination er også vores oprindelse. Men at sige at du er født i den tidløse bevidsthed sætter i gang spørgsmålet. ” Hvordan kan tid, som findes uden for evigheden, bringe dig tilbage til evigheden?” Svaret er at det ikke bringer ham der; den underviser dig i at opsøge og forberede dig til at passere gennem den åbning som leder til frihed. Behøver det at siges at dette er punktet hvor egoet fuldstændigt overlader sig til Overselvet?
16.26.4.249Målet, som mennesket langsomt og trinvist arbejder sig henimod, er trefoldigt: De fuldt udviklede omgivelser, den fuldt udviklede intelligens og den erkendte sjæl. Den sidste er den bedste, og de andre to tjener kun til at støtte denne, for her kommer han først til forståelse og dernæst til erkendelse af sig selv. Ja, han er på vej til den store opvågnen til fuld selverkendelse.
16.26.4.250Den menneskelige evolution tjener en dobbelt rolle. Den ene for at udvikle fysiske, emotionelle og intellektuelle evner. Den anden for at lede individet mod at udforske og komme til fuld forståelse af sin guddommelige oprindelse.
16.26.4.253Livets rejse er både et eventyr og en pilgrimsfærd. Vi passerer fra krop til krop for at samle oplevelser. Frugten af oplevelserne er oplysning, kendskab til Overselvet, etablere opmærksomhed på dets nærvær og kundskab om den usynlige kraft bag universet og skabe forbindelse med denne.
16.26.4.254Vi befinder os i denne verden på grund af et højere formål end den selvfølgelige selvopholdelsesdrift, for selv den er bidragende. Vi er her for at udvikles til Overselvets bevidsthed. Hver fysisk oplevelse er kun et middel til denne spirituelle udvikling.
16.26.4.255...Egoet fødes langsomt til begrænset bevidsthed ud fra total ubevidsthed og vil senere genkende og forenes med sit uendelige udspring. Denne kilde, hvorfra den har strålet ud, bevares uberørt, upåvirket, fuld af visdom og fredfyldt iagttagende. Meningen med denne evolution er egoets eget fremskridt. Når målet er nået, åbenbarer Overselvet sig, først stødvist og periodisk, men senere bliver ”gemmelegen” afsluttet i kærlig forening.
16.26.4.256,...Den sande lære om reinkarnation er ikke at den guddommelige sjæl bliver bragt i fangenskab og uvidenhed i kroppen igen og igen, men at noget strømmer ud fra sjælen, som er, en del af livet som med tid udvikler det personlige ego...
16.26.4.257,… Det er ikke Overselvet som lider og kæmper gennem denne lange udvikling, men dets barn,egoet. Det er ikke Overselvet som langsomt udvider dets intelligens og bevidsthed, men egoet. Det er ikke Overselvet som bliver vildledt af ukendskab og passion, ved selviskhed og udadvendthed, men egoet...
16.26.4.257,...Overjeget forandres aldrig, mister aldrig sin egen ophøjede bevidsthed. Hvad virkelig er grunden til dette er noget som opstår fra det og som følge deraf bevarer dets kapacitet og latente styrke, noget som har sin grund i Overjegets grænseløshed, det skaber først den enkleste livsform og senere det komplekse menneskelige ego...
16.26.4.257,... Overselvet rummer dette inkarnerede ego, men inkarnerer ikke selv. Overselvet er dets forældre; egoet er blot dets barn...
16.26.4.257,… Det kan forsikres klart og tydeligt, at menneskets individualitet overlever, selv i de højeste, guddommelige lag, der er opnåelige for ham...
16.26.4.257,… Den højeste form ligger gemt i den laveste. Der er udvikling fra dyrets blinde, instinktive liv til menneskets bevidste tænken. Og plantens instinktive liv for at opretholde sig selv forandres og erstattes gennem den evolutionære proces til det intelligente menneskes bevidste anstrengelser…
16.26.4.257,... Det første liv, der udgik fra Overselvet, begyndte med et ganske lille glimt af bevidsthed, på vores plan i form af en protozo (encellet organisme). Den udvikler sig slutteligt til den fulde menneskelige bevidsthed, inklusive det intellektuelle og spirituelle. Den slutter ikke, som den begyndte; tværtimod er der en storslået formål med alle dens anstrengelser. Der er således en stor kløft mellem dens oprindelige tilstand og dens afsluttende ...
16.26.4.257,… ”Jeg’et” differentierede sig ud af det uendelige hav af Bevidsthed til en distinkt individualitet efter en lang udvikling gennem naturens forskellige riger. Efter at være nået frem til bevidstheden om sig selv, efter at have gennemgået vækstspiralen fra kim til menneske, er resultatet af al denne indsats bestemt ikke opnået kun for at blive smidt væk...
16.26.4.257,… Den således udviklede jeg-bevidsthed vil ikke blive opløst, udslettet eller reabsorberet i Helheden uden at efterlade et spor. Den vil i stedet begynde en ny evolutionsspiral mod højere niveauer af bevidsthed og guddommelig væren …
16.26.4.257,Den Uendelige Væren, hvis Bevidsthed og Kraft står bag universets historie, kan ikke selv have nogen historie, for den er hinsides tid, evolution, forandring og udvikling. Den kan ikke have et formål med henblik på at berige sig selv og kan ikke på korrekt måde gøres til genstand for den menneskelige tanke, fordi den fuldkommen transcenderer tankens begrænsning…
16.26.4.258,Skønt muligheden for denne opdagelse og bevidsthed om Overselvet og lejring i det altid har været med enhvert menneske hvert eneste øjeblik, har sandsynligheden for det ikke. For mennesket er nødt til at udvikle evnerne til at modnes fra dyr gennem menneskets samlede erfaring til denne fulde udvikling i fuld forening med dets højeste væren ...
16.26.4.258,Vi protesterer mod verdens obstruktion mod vores aspiration; kroppen er vores støttesten. Dog, hvis vi altid skulle leve som ulegemlige væsen, ville vores spirituelle udvikling behøve en umålelig længere tid at fuldende sig. Bevidsthedens fysiske fokusering fremskynder vores fremskridt.
16.26.4.263Under tidligere udviklingsperioder var mennesket forenet med Overjeget og opmærksom på det. Men foreningen savnede menneskets eget kontrol. Imidlertid, for at fuldføre meningen med evolutionen, mistede mennesket denne forbindelse og med den, bevidstheden om den. Nu må mennesket generobre forbindelsen og genskabe denne bevidsthed ved egen anstrengelse og ud fra sin egen indre aktivitet, gennem sit eget ønske og ud fra egen fri vilje. Hvad har mennesket opnået ved denne ændring som kan kompensere dets tab? Dets bevidsthed er blevet tydeligere fokuseret og som følge deraf fuldstændigt opmærksomt.
16.26.4.264Vores kilde er i Overselvet; vores vækst er kun en tilbagevenden til det, og i modsætning til før nu foretaget i fuld bevidsthed.
16.26.4.265Den umiddelbare mening med menneskets inkarnation og evolution er at udvikle en sand og hel selvbevidsthed på alle lag, fra det laveste til det højeste. Det menneske som ikke kender sig selv bag det fysiske, intellektuelle ego er derfor kun sig selv halvt bevidst.
16.26.4.266
25 maj 2023
29 jan 2019
29 jan 2012
4 jun 2011
13 dec 2013
24 dec 2017
11 jul 2011
24 jun 2018
20 maj 2017
20 jun 2018
21 mar 2013
4 jul 2019
2 apr 2021
6 maj 2017
22 jun 2021
7 jun 2017
8 mar 2013
12 mar 2013
6 feb 2012
9 nov 2021
27 apr 2013
8 apr 2012
2 jan 2012
10 mar 2022
13 apr 2018
29 nov 2019
18 sep 2021
19 jan 2021
28 nov 2017
25 maj 2012
2 okt 2021
29 jun 2021
7 aug 2012
28 jun 2017
10 dec 2020
1 okt 2021
4 nov 2017
24 jul 2019
29 maj 2012
31 jul 2019
8 apr 2013
13 jun 2012
15 okt 2017
18 nov 2012
25 maj 2022
5 okt 2012
2 maj 2022
28 nov 2022
14 jul 2012
12 feb 2023
20 aug 2024
5 mar 2024
31 okt 2017
25 feb 2021
30 okt 2024
24 jun 2012
30 dec 2010
10 mar 2018
20 jul 2019
3 dec 2016
19 mar 2024
6 maj 2021
15 aug 2017
6 apr 2023
1 okt 2020
23 maj 2011
10 okt 2013
26 feb 2020
5 maj 2015
9 aug 2012
23 jan 2018
1 okt 2024
28 sep 2023
1 nov 2013
17 apr 2017
25 okt 2016
5 mar 2021
12 jan 2012
23 sep 2024
26 jul 2018
6 nov 2023
25 nov 2011
27 dec 2011
19 sep 2018
14 dec 2011
24 mar 2011
24 aug 2011
7 jul 2012
18 aug 2011
21 dec 2011
21 jan 2012
4 nov 2012
2 okt 2016
18 sep 2020
1 jan 2023
1 feb 2023
3 dec 2023
23 aug 2016
11 maj 2021
16 jan 2013
17 jan 2012
5 dec 2017
3 dec 2011
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se