The Library
Spirituel filosofi tilbyder som sin første sandhed bekræftelsen af, at vi lever i et univers med formål og ikke et univers af tilfældigheder.
16.26.1.2Vi bor i et velordnet univers, ikke et tilfældigt. Dets bevægelser er fastlagte, dets begivenheder er planlagte og dets væsen er udviklede mod vel definerede mål. Alt dette kunne ikke være muligt hvis ikke universet blev styrt af uforanderlige love.
16.26.1.3Tanken om de store verdener, der bevæger sig så fantastisk og rytmisk ovenover vores himmel, må dog efterlade de mere tænksomme sind med en følelse af undren over den ophøjede intelligens, der har skabt og formet universet.
16.26.1.12Der er nok bevis i Naturen og i menneskeheden for eksistensen af En Højere Magt. De, som siger, at de ikke kan finde det, har set gennem de forudfattede meningers farvede briller eller på et for begrænset område. Der er rigeligt af bevis for de, som søger rigtigt, og som udvider deres horisont; beviset vil da være fyldestgørende.
16.26.1.14Kosmos er harmonisk, for det adlyder love, som er guddommeligt perfekte.
16.26.1.16Kan vi med rette sige, at det blot er en tilfældighed, at vores jord roterer rundt om solen, og gør det i en vis, præcis rytme? Er der ikke bevis for intelligens her?
16.26.1.20Hvis det var tydeligt, at universet var baseret på simple tilfældigheder, hvis det var i en tilstand af fuldstændig uorden, hvis månen, solen og jorden bevægede sig som de selv ville, og hvis der ikke dukkede noget tegn på organisation op noget sted, så kunne vi med rette hævde, at der ikke var et Sind bag det. Men fordi vi ser det modsatte overalt omkring os ... kan vi bestemt hævde, at et Verdens-Sind må eksistere.
16.26.1.28,Begivenheder kan synes at ske tilfældigt, men sådan er det ikke. De er forbundet med vores egen tænkning og gøren, med Verdens-Ideens mønster og med Verdens-Bevidsthedens aktivitet.
16.26.1.29Alt omkring os og hver begivenhed, vi berøres af, er et udtryk for Guds vilje.
16.26.1.30Den orden, som er blevet etableret overalt i kosmos, er perfekt. Hvis det menneskelige sind ikke formår at se denne kendsgerning, er det dels fordi menneskets følelser, fordomme, aversioner og begær præger det, dels fordi VerdensIdeen kun afslører sig selv for dem, som er parate.
16.26.1.36Universet er perfekt fordi Gud er perfekt. Men hver og en må finde og se denne perfektion for sig selv, ellers vil ulykker og tragedier i livet hindre visionen og formørke vejen.
16.26.1.37Ligesom vi finder stridigheder, vold og ondskab på overfladen af den menneskelige eksistens, men guddommelighed, harmoni og fred i dens kerne, så finder vi grusomhed, lidelse og ondskab på overfladen af verdens eksistens, men intelligent, velgørende mening i dens kerne. Det er i sidste ende et udtryk for Guds visdom, magt og kærlighed.
16.26.1.43Smerte og lidelse tilhører kun den fysiske verden og dens skygge sfære. Der findes en højere verden, hvor mennesket kun oplever glæde og lykke.
16.26.1.50Fordi der er Åndelig Bevidsthed bag universet, er der Åndelig visdom og Godhed i universet.
16.26.1.52Uanset hvad vi kalder det, føler de fleste mennesker – vagt eller stærkt – at der må være en Gud, og at der må være noget, Gud vil, med at lade universet komme i eksistens. Dette formål kalder jeg Verdens-Ideen, fordi Gud for mig er Verdens Bevidsthed … Med denne viden, dybt forankret og korrekt anvendt, kommer mennesket i harmonisk overensstemmelse med sin Kilde.
16.26.1.64,VerdensIdeen rummer de love, der behersker verden, det højeste dominerende princip i den, og det usynlige mønster, som former den.
16.26.1.67Der er et uendeligt antal evolutionsmuligheder for mennesket og universet. Hvis kun nogle af disse aktualiseres, er det fordi både mennesket og universet følger et mønster – Verdensidéen.
16.26.1.68Ligesom Verdens-Ideen både er udtryk for Verdens-Bevidstheden og ét med den, så er Ordet (Logos), der i Bibelen omtales som værende hos Gud, en anden måde at sige det samme på. Verden med sin form og historie er legemliggørelsen af Ordet, og Ordet er Verdens-Ideen.
16.26.1.71Der er en universel orden, en måde hvorpå Naturen (Gud) har arrangeret alting. Det er derfor vi rundt omkring os ser verden udtrykke en alt-gennemtrængende mening, intelligens og hensigt. Men vi fanger kun et fragment af disse tilslørede kvaliteter—mysteriet som ligger bag dem er uendeligt større.
16.26.1.82Verdens-Ideen omfatter ikke blot alt eksisterende, men også alt, der vil komme.
16.26.1.91Der er en matematisk orden i kosmos, en guddommelig intelligens bag livet, en plan for mennesket, dyrene, planterne og mineralernes eksistens.
16.26.1.104Verdenimpulsen indeholder, som et frø, alle elementer og alle egenskaber af et univers, som senere manifesteres. I den mening er de forudbestemt til at gentage sig i al evighed selv når de opløses og forsvinder...
16.26.1.114,Men hvis universet ikke har et indre formål for Verdenssjælen selv, har det et formål for hver eneste levende enhed i det, og især for enhver af de selvbevidste enheder såsom mennesket…
16.26.1.159,Det er ikke muligt at svare på spørgsmålet ”Hvad er meningen med skabelsen?” Men dette vil ikke hindre den praktiske og virkelige søger at fortsætte sit forsøg med at udføre den umiddelbare hensigt som udfordrer alle mennesker—det at vågne op til den guddommelige sjæls bevidsthed.
16.26.1.161Universet blev aldrig skabt for første gang, for det er altid og uophørligt kommet og forsvundet, har været aktivt og hvilende, er kommet frem, har udviklet sig og har trukket sig tilbage i latens.
16.26.1.171Universet har aldrig haft en begyndelse og kan ikke have en ende, men dets former og tilstande kan ændre sig og må derfor have en begyndelse og ende.
16.26.1.176Kosmos er hverken en fantasme, der bør foragtes, eller en illusion, der bør afvises. Det er et udtryk i tid og rum og individualitet af det, der er tidløst, rumløst og grænseløst. Hvis det ikke er Virkeligheden i sin ultimative forstand, er det en emanation af Virkeligheden. Derfor har det på en måde del i kildens liv. At finde dette fælles punkt er det sande mål for inkarnationen af alle skabninger i kosmos.
16.26.1.179Vores verden er blot et flygtigt symbol, alligevel må vi ikke foragte den. Den er den port vi må passere igennem for at opnå evigt liv.
16.26.1.188Hvad er universet andet end et gigantisk Guds-symbol? Dets uendelige myriader af mangfoldighed antyder det Absoluttes uendelighed.
16.26.1.190Alt i universet vidner om, at en super-intelligent kraft ligger bag det.
16.26.1.211Allerinderst i ethvert menneske, dyr, plante, celle og atom er der en fuldkommen stilhed. En tilsyneladende tom stilhed, dog indeholder den alligevel de guddommelige energier og den guddommelige idé for denne ting.
16.26.1.213Det mindste encellede væsen er i live med en energi, der stammer fra den universelle energi, der er verdensbevidsthedens udtryk.
16.26.1.216Der er ikke et enkelt øjeblik, hvor den usete guddommelige aktivitet ikke er tilstede i universet. Alting videreføres og drives af den guddommelige Magt og den guddommelige Visdom.
16.26.1.218…Verdensbevidstheden er gemt dybt i vores individuelle bevidsthed.. Verdensideen skaber al vores kundskab. Den som søger ret finder den hellige indre stilhed og den hellige energi i universet.
16.26.1.220,Han begynder at se hele kosmos som en manifestation af den Højeste Væren. Deraf følger, at han uvilkårligt og spontant bringer sig selv – sind og legeme, hjerte og vilje—i harmoni med denne indstilling.
16.26.1.222Antallet af skabninger, objekter, stjerner og sole er som en naturlig nødvendighed uendeligt. For uendelig væren kan kun udtrykke sig selv uendeligt. Verdenerne kan ikke tælles; rummet, der indeholder dem, kan ikke måles.
16.26.1.230Vi lever i et univers, der blot er et ud af en uendelighed af andre universer, hvis mønstre, ligesom vi finder det i vores eget, viser en uendelig detaljerigdom, mens de samtidig deler visse generelle, basale former.
16.26.1.231Et sted i sine skrifter siger Blavatsky, at universet, uanset hvor stort det er, er begrænset. Men Epicurus forsøger med skarp logik at påvise, at universet er uendeligt. Han siger: ”Det, der er endeligt, har en ende; hvem vil benægte det? Altså det, der har en ende, kan ses fra et eller andet punkt uden for sig selv, det må fastslås; men universet ses ikke udefra; det standpunkt må også fastslås; derfor, da universet ikke har nogen ende, må det være uendeligt.”
16.26.1.239Ethvert univers, uanset hvor stort det er, er endeligt. Men det mulige antal universer er det ikke. Den Uendelige Væren skaber af en uforklaret nødvendighed (fra det menneskelige synspunkt: kontemplerer et ufatteligt mysterium) til stadighed ny universer, når gamle henfalder og forsvinder. På denne måde synes Det (igen fra det menneskelige synspunkt), gennem at give ophav til et uendeligt antal universer, at udtrykke sin egen uendelige natur.
16.26.1.240Når vi nøje og tankefuldt betragter et objekt – hvad enten det er en celle i et mikroskop eller en stjerne, som teleskopet har afsløret – får vi uundgåeligt det indtryk, at en uendelig intelligens styrer dette vidunderlige kosmos. Den målrettede og formålsbestemte måde, som universet er indrettet på, afslører om noget arbejdet af et Noget, der forstår.
16.26.1.1207
27 maj 2024
12 sep 2013
20 jun 2020
30 jan 2022
27 jun 2024
14 maj 2024
24 jan 2022
10 maj 2023
19 nov 2017
5 jun 2023
10 sep 2011
17 jun 2022
25 okt 2013
28 jan 2020
2 maj 2023
24 maj 2022
4 jan 2020
13 jun 2024
2 jun 2012
17 jan 2022
18 sep 2013
13 mar 2012
6 jul 2018
26 feb 2013
7 mar 2015
21 sep 2022
19 feb 2022
31 jul 2012
22 dec 2020
20 dec 2016
21 jan 2016
27 mar 2018
9 jun 2018
10 apr 2012
20 jul 2016
18 mar 2018
30 jun 2020
25 dec 2024
10 dec 2021
6 aug 2016
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se