The Library
Han ville ikke kunne fortælle andre, hvordan de skal kæmpe sig ud af dybderne, hvis han ikke selv havde gjort det, hvordan de kan erkende sjælen i sig selv, hvis han ikke selv havde erkendt den. Men dette er kun hans første kvalifikation. Den anden er, at han gennem hele forløbet af sit åndelige liv har opdyrket den særlige dyd, der er medfølelse for andre.
16.25.5.10,Mesteren har fundet Overselvet; han nyder dagligt velsignelsen af dets tilstedeværelse; han er overgået til at leve et bemærkelsesværdigt liv og ved, at der i universets inderste er fred og kærlighed. Nu ønsker han at hjælpe andre til at få del i de opdagelser, han selv har gjort.
16.25.5.22En forfatter, lærer, prædikant eller åndelig vejleder, der fremlægger høje idealer, bør selv være den første til at følge dem.
16.25.5.35Den store lærer sætter sit aftryk og udøver sin indflydelse på sine disciple uden at mindske deres evne til at vokse og udvikle sig i frihed og på deres egen individuelle måde.
16.25.5.75Mesteren udlægger sandheden for eleven ved igen og igen at sige til denne: ”Du er selve den virkelighed, som du søger. Opgiv egoet og vid det.” Dette hellige budskab genlyder om og om igen i elevens bevidsthed, og eleven vil efterhånden også selv opleve dets rigtighed.
16.25.5.83Jo før han relaterer sine problemer til fejl i sin egen karakter, des hurtigere vil de blive bragt til en ende.
16.25.5.86,Han er en budbringer, der er kommet fra et fjernt sted for at fortælle mennesker, at der er en virkelighed, og at sandheden venter på dem; han udpeger vejen, og hvor og hvordan de skal findes.
16.25.5.90Når det første møde med den forudbestemte lærer finder sted, vil den søgende opleve en følelse, han aldrig har oplevet med noget andet menneske før. Den indre tiltrækning vil være umådelig stærk og følelsen af skæbnebestemt betydning intens.
16.25.5.126Hvis han skulle møde en vismand, vil han hurtigt bemærke den stilhed, der omgiver dette menneske. Hvis de sætter sig sammen, og han føler modstand mod at bryde tavsheden, er det bedre ikke at gøre det, men at tage det som et tegn på at droppe al høflighedskonversation og lade initiativet komme fra den vise selv.
16.25.5.142… Essensen af denne vej er at opgive “jeg’et”, egoet… Når stormen af de sårede følelser helt forsvinder, opstår der en stor fred.
16.25.5.160,Vi ved, at Platon betragtede sin fødsel under sin mesters levetid som mere værdifuld end al den lykke, som aristokratisk fødsel havde skænket ham. Og alligevel erklærede Socrates selv, at han ikke havde nogen faste disciple, og at alle og enhver var velkommen til at høre ham.
16.25.5.170Enhver situation og ethvert miljø, enhver ny oplevelse og personlig kontakt er en belæring sendt af det ene, usynlige Uendelige Sind, der må betragtes som den virkelige Mester.
16.25.5.185Til syvende og sidst er det ikke en ydre person, men kun vores egen indre sjæl, der kan frelse os. Mesteren kan måske udpege vejen til at finde denne sjæl og kan måske endda hjælpe på andre områder, men han kan ikke gøre det, der i sidste ende er det guddommeliges sag at gøre i os.
16.25.5.188... du kan med rette sige, at Læreren, Profeten eller Guiden er et medium for Overselvet. Mens han stadig er i kroppen, stadig bruger et intellekt og en krop (et ego), kan han kun være et medium, ikke andet. Han er Overselvet, men som formidler og derfor nødvendigvis begrænset af en menneskelig individualitet ...
16.25.5.200,Det er et privilegium at få lov til at mødes med en stor sjæl, men at få et intuitivt tilhørsforhold til ham er langt vigtigere end den geografiske og fysiske nærhed. For når dette sker, vil forbindelsen med ham ikke blive afbrudt ved den fysiske død, men hans usynlige tilstedeværelse vil da fortsætte som en vital ting.
16.25.5.212Det blotte fysiske nærvær mellem lærer og elev betegner på ingen måde deres indre forbindelse. For med mindre eleven gennem empati og anstrengelse griber og udvikler nogle af det større menneskes tanker og følelser, er han slet ikke forbundet med ham, uanset hvor hans krop så befinder sig. Det er ikke mesterens person, men hans Idéer, der er vigtige.
16.25.5.221Uden sin spirituelle mesters fysiske nærvær er han tvunget til at søge og finde hans mentale nærvær. Først gør han det som en erstatning for det, han ikke kan få, senere lærer han at acceptere det som virkeligheden.
16.25.5.247Det højere Selvs kraft er så stærk, at han, der bliver dets kanal kan påvirke andre – hvis Nåden bliver tildelt dem af deres eget højere Selv – alene ved tankens kraft. Han behøver hverken at være nær ved dem, at røre ved dem eller at tale til dem.
16.25.5.268... Ved en discipels dødsøjeblik, vil læreren altid være spirituelt tilstede og hjælpe at få disciplen bort fra sin krop i en fredfyldt sindsstemning. Hvis, som det burde ske, disciplen placerer sine sidste tanker og tillid hos læreren og kontakter læreren hvor som helst han er, vil læreren vise sig i den døendes bevidsthed...
16.25.5.274,… Vi bliver påvirkede af de mennesker, vi omgiver os med; dén, som omgiver sig med kriminelle, vil være tilbøjelig til selv at synke ned i kriminalitet; dén, som omgås åndeligt orienterede venner, vil være tilbøjelig til selv at blive åndeligt indstillet.
16.25.5.274,… hen mod de sidste stadier af den spirituelle vej erkender de Ham helt og fuldt inden i dem selv som den grænseløse virkelighed, der ikke er adskilt fra dem selv, og følelsen af dualitet begynder at forsvinde. Senere optages de i Ham, og ”Jeg og min Fader er ét” kan da virkelig siges.
16.25.5.275,Det er en god lærer, som er tilstrækkeligt ego-fri til at indse, at hans arbejde er gjort, og det er en trofast elev som vil acceptere dette og lade ham gå. Læreren ved, at uanset hvor nyttig han var tidligere, vil hans tilstedeværelse fremover være en hindring. Eleven ved, at det nu vil være bedre at tro på sit eget intuitive selv og arbejde sig frem til sin egen frelse.
16.25.5.283Dette sidste stadium, hvor Mesterens tilstedeværelse og billede erstattes af den billedløse tilstedeværelse af disciplens egen ånd, beskrives nøje med Jesus' ord til sine disciple: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer... når han kommer, Sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden...
16.25.5.285,Når et menneske omsider har fundet sig selv, når han ikke længere har behov for et ydre Symbol, men bevæger sig direkte til sin egen indre realitet, så kan han stå skulder ved skulder med vejlederen i den ældste, den længst varende og den største af alle frihedskampe.
16.25.5.286Adepten er virkelig glad, når en søgende opnår fuld realisering af Himlens rige, for enhver som finder det, ønsker naturligvis at dele det med andre.
16.25.5.287
26 jun 2020
14 nov 2017
3 maj 2022
7 jan 2018
15 feb 2011
31 jan 2018
10 sep 2018
19 feb 2018
4 nov 2018
10 okt 2017
7 maj 2021
19 maj 2021
12 jun 2020
10 okt 2021
22 mar 2018
14 okt 2016
30 apr 2024
28 jan 2016
15 sep 2012
19 okt 2016
13 feb 2022
3 jun 2015
17 mar 2015
28 jul 2015
11 okt 2014
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se