The Library
Når han afstår fra den endelige indtræden i Nirvana, er det ikke kun fordi han ønsker at bistå sine mere uheldige medmennesker med oplysning, men også fordi han ved, at han I virkeligheden har været i Nirvana fra begyndelsen og aldrig har forladt det.
16.25.4.3Den vise bringer det ultimative offer, når han indvilliger i at vedblive med at vende tilbage til jorden til gavn for alle væsener.
16.25.4.8Når et menneske har opnået dette høje stadium af perfektion, måtte han i sandhed gerne hvile sig, for Naturen har fuldført sit arbejde i ham. Og dog, hvis han vælger Vismandens Vej, må han fremadrettet arbejde hårdere end nogensinde før! For nu må han gennem gentagne liv arbejde uophørligt for andres oplysning.
16.25.4.10At hjælpe andre med at opnå, hvad han selv har opnået, at vejlede andre søgere til sikkert at nå op til det prægtige udsigtspunkt, hvor han selv befinder sig, er ikke noget, han har besluttet ud fra sit personlige temperament eller eget valg, men noget, der er valgt for ham ud af en overvældende følelse af primær og altoverskyggende pligt.
16.25.4.13Det er ikke nok for den oplyste, når sløret er faldet, og den indre betydning af universets liv forstås. Alle hans anstrengelser slutter ikke hér, for han betragter ikke sin egen frelse som fuldstændig, når andre omkring han stadigvæk lider. Som følge heraf dedikerer han sig selv til opgaven med at frelse andre. Men for at kunne gøre dette må han inkarnere på jorden igen utallige gange. For mennesket kan kun opnå frelse her, og ingen andre steder.
16.25.4.16,… Vi lever i en verden, der er fuld af elendighed og uvidenhed, og den klare pligt for hver eneste af os er at forsøge at gøre det lille hjørne, vi kan påvirke, noget mindre elendigt og noget mindre uvidende, end det var, før vi trådte ind i det. Thomas Huxley
16.25.4.17,Den vise beder ikke andre om tjenester, kun om at måtte tjene dem. Han forsøger ikke at binde dem til sig selv, kun til Gud.
16.25.4.24...Det er umuligt for en materialist at fatte, at vi lever og rører os og eksisterer i en universel Bevidsthed. Men den vise, som er vidende om det, ved også, at dette universelle liv beskytter det enkelte individs liv i den udstrækning, individet åbner sig for det, og i den grad individet indtager et storsindet og generøst synspunkt på sine relationer til alle andre individuelle liv.
16.25.4.27,Så længe der er andre, der for alvor er bevidst om deres åndelige behov, så længe må han gå ud iblandt dem. Dette gør han ikke ud fra en ydre befaling, men kun fra en indre tilskyndelse – af medfølelse.
16.25.4.29,Fo Sho hing tsan: ”Jeg søger ikke nogen belønning, ikke engang at blive genfødt i et paradis. Jeg søger menneskets velfærd. Jeg søger at oplyse dem, der har forkerte tanker.”
16.25.4.32Han ønsker ikke at fremhæve sit ego, foregiver ikke spirituel overlegenhed, alligevel ønsker han at andre får øjnene op for at ideen om oplysning er mulig, er værd at søge og er ledsaget af en lykkefølelse uden sidestykke.
16.25.4.37Når et menneske har fundet sandheden, har han intet at beslutte. Han vil indse, at ALT, hele dette myldrende univers, er ham selv, at alle skabninger og alle mennesker er ét. Derfor bliver deres behov og deres velfærd automatisk hans. Derfor vil han vende tilbage til jorden igen og igen for at hjælpe alle væsener med at opnå sandhed og lykke. Forestillingen om at vælge mellem selvisk lyksalighed eller uselvisk tjeneste opstår ikke ind hos dem, der har realiseret sandheden …
16.25.4.41Hvis vismanden er nødt til at fortsætte med at inkarnere på grund af sin medfølelse med den lidende verden, hvis han ikke kan opnå frihed fra denne plagsomme cykliske genfødsel, hvad er så formålet med den åndelige søgen og alle dens anstrengelser? Svar: Det er sandt, han opnår ingen ydre frihed, men han opnår indre frihed i sit sind og hjerte.
16.25.4.47Ingen verdslig fordel kan lokke vismanden, så han svigter sin hellige opgave at tjene menneskeheden, og ingen egoisme kan få ham til at svigte dem, der stoler på ham.
16.25.4.48Kan et menneske overføre åndelig nåde til et andet menneske? Hvis der med nåde hermed menes, om han kan give et glimt af Overselvet til et andet menneske, er svaret Ja! – Hvis den anden er værdig til det, følsom nok og fremfor alt karmisk parat dertil. Han kan, hvis det andet menneske er i stand til at optage de åndelige impulser, der udstråler til ham.
16.25.4.64Bevidstheden om, at han eksisterede på denne planet, gjorde dens frygtelige og urolige liv mere tåleligt, gav lidt mening til det, der ellers syntes temmelig kaotisk. For hans egen højere udvikling mindede, nej forsikrede os om, at der var en form for udvikling i gang, at der var et mål og et formål bag det hele ...
16.25.4.71,En sådan profet er som en klokke, der kalder sine lyttere til at gå i den sande kirke inden i dem selv.
16.25.4.83Han vil være tilfreds med at så tankefrø og så tålmodigt vente og arbejde, idet han ved og tror på den iboende kraft, der til sin egen tid får sande ideer til at vokse og modnes til et frugtbringende liv.
16.25.4.86Det sidste, han ønsker, er at efterlade en sekt bag sig. Ligesom Buddha ønsker han, at mennesker er afhængige af sandheden snarere end af en person.
16.25.4.92Vismanden åbner med glæde mysterierne og skattene i hans egne indre erfaringer over for alle kvalificerede og ivrigt søgende, så de kan profitere af hans tidligere kampe og nuværende succes.
16.25.4.114Det er nok; han har sået sæden. Han er ikke nødt til at vente på at rødderne formes, stilkene gror og frugten vokser. Hans arbejde er gjort.
16.25.4.127I denne signifikante periode har den sande vise et specielt arbejde at gøre med at forsøge at beskytte menneskeheden mod dens egen galskab.
16.25.4.128,Den Mester, der efterlader en fortegnelse over sin egen åndelige opstigen, et testamente om målets virkelige eksistens, en udstukket vej for dem, der gerne vil følge efter, eller en instrueret elev her og der, efterlader noget af sig selv.
16.25.4.133Selv om han ikke gør andet end at åbne det menneskelige sind mod dets højere muligheder, gør han nok.
16.25.4.149Når han har opnået kapaciteten eller fået Nåden til at sidde i en perfekt kontemplations ubrudte stilhed, vil han føle en kærlig sødme, som ikke kan beskrives i menneskelige ord og ikke modsvares af menneskelige glæder.
15.25.4.151Således er sjælens vidunderlige grænseløshed, at det menneske, for hvem det er lykkedes at forene sin daglige bevidsthed med den, også er i stand til at gøre sin indflydelse og inspiration gældende overalt i verden, hvor der er nogen, der tror på og har tillid til ham. Han fysiske nærvær eller samværet med ham er ikke vigtigt. Sjælen er hans virkelige selv og opererer på de ubevidste planer. Hvem der end erkender denne sandhed, og ydmygt og harmonisk sætter sig i en passiv og modtagende tilstand overfor den åndelige adept, finder en kilde til velsignelsesrig hjælp udenfor sine egne begrænsede kræfter.
16.25.4.249Selv de, som han ikke møder, men som hæfter deres tanker og tro på ham, modtager automatisk inspiration. De, som han møder, påvirkes og hjælpes af hans personlighed, hvis de er sympatisk indstillede, men ofte uden at han selv er klar over det.
16.25.4.253Alene ved at være sig selv, uden at prædike, uden at prøve, kan vismanden hos andre, hvis liv rører hans, vække en længsel efter det højere liv.
16.25.4.255Den oplyste udøver sin indflydelse på andre spontant og ubesværet snarere end bevidst og villet. Han behøver ikke at anstrenge sig, men alligevel udstrømmer den godgørende kraft og lyset naturligt fra ham og berører dem, der kommer indenfor hans umiddelbare nærhed. Det er nok for dem, i tro og hengivenhed, at vide, at han er, og de modtager hjælp og healing. Overselvet arbejder direkte igennem ham og virker uhindret på alle, der overgiver sig selv til det.
16.25.4.257Der strømmer Nåde fra et sådant menneske, den Vise, som lys strømmer ud fra solen…
16.25.4.267,Hvorfra stammer disse fænomener? Ikke altid fra ham selv, men oftere udefra, fra den gådefulde og ukendte bevidsthed, som er universets sjæl og den grund, hvori alle individuelle sind er forankrede.
16.25.4.270Han er den tavse rådgiver i baggrunden for nogle få mennesker, der har mulighed for og evner til at tjene menneskeheden.
16.25.4.288
5 feb 2022
11 jan 2019
20 sep 2016
25 nov 2020
24 maj 2017
4 nov 2024
16 nov 2020
24 feb 2011
8 jul 2019
15 sep 2022
28 maj 2011
23 dec 2024
3 dec 2018
13 mar 2022
16 sep 2020
23 mar 2021
12 jul 2021
17 jan 2018
17 jul 2021
14 nov 2015
2 dec 2020
10 nov 2020
16 dec 2020
24 dec 2020
10 jun 2015
23 apr 2018
11 feb 2020
14 jun 2015
5 jun 2020
29 dec 2017
5 apr 2022
3 jun 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se