The Library
Indtil nu har vi betragtet tilstanden hos det menneske, der søger den åndelige oplysning. Men hvad er tilstanden hos det menneske, der allerede har opnået den? Dette er også et værdifuldt emne for vores studier. For når alt kommer til alt, er denne tilstand opfyldelsen af det mål, vi en dag er destineret til at opnå, dét, som livet selv former os til at blive.
16.25.2.1Alle problemer forsvinder fra hans sind, som havde de aldrig eksisteret. Han behøver ikke at bekymre sig om noget eller nogen. ”Gud er i sin himmel, og verden er god nok.” Der er ingen smertefulde forhold, der skal håndteres, ingen svær beslutning, der skal træffes, ingen spirituel søgen med langtrukne kampe og personlig selvdisciplinering og uundgåelige skuffelser. Han er nu i hemmeligheden bag det hele, den lykkelige tilstand af oplysning.
16.25.2.13Indtil nu har han kun delvist været sig selv. Nu, med denne lysende indtræden i det evige, er han fuldkomment sig selv. Nu kan han tale til andre, bevæge sig i verden og opbygge relationer til andre alene ud fra hans åndelige centrum, direkte fra hans inderste kerne: Ingen forvrængninger, intet hykleri, ingen uærligheder.
16.25.2.14Når kundskaben om sjælen ikke blot er intellektuel, uanset hvor overbevist, og ikke kun et spørgsmål om tro, uanset hvor stærk, men en uforanderlig bevidsthed om den evige tilstedeværelse, er det sand kundskab, autentisk åbenbaring og lyksalig frelse.
16.25.2.17Glimt opleves langt oftere end de fleste tror, men åndelig oplysning som er varig og altid nærværende er sjælden.
16.25.2.20Forskellen mellem mellemstadiet og det sidste stadium er forskellen mellem at føle Overselvet som en klar, adskilt enhed og at føle det som selve ens inderste essens, mellem midlertidig oplevelse af det og den varige forening med det.
16.25.2.42... den fulde og permanente indtræden i målet kan ikke ske gennem meditation alene ... vejen til dette ophøjede resultat må passere alle de tre områder yoga, spirituel metafysik og jeg-udslettende aktivitet.
16.25.2.49,… Det kommer pludseligt uventet og i nattens mørke, som var det en ufatbar erkendelse af den egofrie tilstand, en overvældende følelse af befrielse fra egoet som havde det kendt sig selv, en grænseløs opmærksomhed på det uendelige, universelle og livets intelligens...
16.25.2.55,Det er at gøre personen rede, forberedelsen af hans sind og hjerte, der tager så lang tid, så mange år endog i mange tilfælde; men oplysningen i sig selv er en enkelt kortvarig begivenhed: effekten er permanent.
16.25.2.56Når spirituel oplysning kommer efter spirituel filosofisk forberedelse, er oplevelsen pludselig, direkte, uventet og spontan.
16.25.2.64Oplysning kan komme langsomt eller pludseligt, men i sidstnævnte tilfælde virker det som sollyset der bryder gennem skyerne.
16.25.2.66Den indre ro, han bærer i sig, som er tydelig i hele hans væsen, er ikke opstået af intet. Den er kommet til ham efter lang kamp og efter megen lidelse.
16.25.2.69Ikke alle personer opnår denne ønskværdige tilstand ved hjælp af formaliserede meditationsmetoder og regelmæssig udførelse af sådanne. Nogle opnår den ved at møde de hændelser, situationer, indtryk og følelser, som dagligdagen præsenterer dem for, på et højere niveau.
16.25.2.70Lao Tzu var bibliotekar af profession, Janaka var konge og Broder Lorens køkkenarbejder. Alligevel havde de alle den samme vidunderlige oplevelse af fredfyldt samvær med Overselvet, hvilket beviser, at éns forudsætninger, arbejde eller position ikke har nogen betydning.
16.25.2.71Den hellige glæde vil måske besøge dig, men den kan ikke blive hos dig, hvis både det dyriske og egoet også bor i dig. Så rens dig fra det ene, og tøm dig for det andet, hvis du vil omdanne et forbigående glimt til en varig forening.
16.25.2.75Når du vågner op til sandheden, som den virkelig er, vil du ikke have okkulte syner, du vil ikke have ”astrale” oplevelser, ingen vidunderlig ekstase. Du vil vågne op til den i en tilstand af fuldkommen stilhed, og du vil opdage, at sandheden altid var inde i dig, og at virkeligheden altid var rundt om dig. Sandheden er ikke noget, der er vokset og udviklet gennem dine anstrengelser. Den er ikke noget, som er virkeliggjort eller opnået ved summen af disse anstrengelser efter møjsommeligt arbejde. Den er ikke noget, som skal perfektioneres mere og mere år efter år. Og når dine mentale øjne først er åbnet mod sandheden, kan de aldrig lukkes igen.
16.25.2.77Opdagelsen af din sande natur er ikke udadtil dramatisk og i en længere periode vil ingen bemærke det, kun du selv. Verden behøver ikke ære dig for det: måske dør du ligeså ukendt som du har levet. Men meningen med dit liv er blevet opfyldt; og Gud's vilje er sket.
16.25.2.78Ingen ved, hvordan den spirituelle oplysning først gryr i ham. Det ene øjeblik var den der ikke, det næste øjeblik var han på en eller anden måde i den.
16.25.2.82Ingen annoncering fortæller verden at han er blevet oplyst. Ingen budbringer blæser på trompet for at proklamere menneskets største sejer--over sig selv. Faktisk er dette øjeblik det fredeligste øjeblik i hele hans liv.
16.25.2.83På dette stadium kræver yderligere vækst ingen anstrengelse; den kommer så blødt og naturligt som en blomsts udfoldelse. Der er ingen opgiven af ting, som ego’et ønsker eller griber efter til sig selv, for der er opnået en sådan indsigt om deres værd eller værdiløshed, at de spontant lades urørt eller opgives.
16.25.2.86De handlinger, som udføres af en person der har nået denne grad, er inspireret direkte af hans Overselv og er følgelig ikke dikteret af personlige ønsker, formål, passioner eller begær. De er ikke initieret af hans ego's vilje, men af en vilje højere end hans egen...
16.25.2.88,Plotin gav også udtryk for, at det er bedst for en person ikke at være klar over, at han handler forbilledligt, modigt, klogt eller praktiserer kontemplation smukt uden forstyrrende mentale billeder eller tanker. For når han ikke ved, at han – personligt – gør det, vil ingen egoisme plette hans bevidsthed …
16.25.2.89,Det er ikke alene rigtigt, at der er forskellige typer af spirituel oplysning; det også sandt, at der er grader af spirituel oplysning.
16.25.2.95... Mental fred er frugten af den første og laveste grad af oplysning, selvom tanker vil fortsætte med forsigtigt at dukke op og tænkende på den vidtløftige måde vil fortsætte med at være aktivt. Men koncentrationen vil blive tilstrækkelig stærk for at løsrive ham fra verden og som følge deraf bringe den lykke som følger med sådan adskillelse…
16.25.2.97,Alle mennesker på denne planet er ufuldkomne. Perfektion er ikke muligt at opnå her. Men når et menneske har søgt mod det og kommet nærmere mod det perfekte, vil det automatisk ske så snart han er befriet fra kroppen.
16.25.2.110Befrielsen fra yderligere reinkarnationer kan nås, mens han stadig er her i kroppen, men den ledsagende indre fred kan først opnås fuldt ud efter fysisk død.
16.25.2.112Det oplyste menneske er både bevidst i den ultimative enhed og i verdens umiddelbare mangfoldighed. Dette er et paradoks. Men mens han beskæftiger sig med andre, hviler hans permanente bevidsthed på grænsen mellem dualitet og enhed, således at han i ethvert givent øjeblik er parat til at trække bevidstheden i begge retninger.
16.25.2.115På dette høje bevidsthedsniveau er hans eget sind bevidst forbundet med det guddommelige Sind.
16.25.2.119,Når de maskuline og feminine temperamenter i os er forenede, fuldstændige og balancerede, når maskulin kraft og feminin passivitet er bragt sammen inden i personen, og viden og ærbødighed omgiver dem, så begynder visdom at vågne i sjælen...
16.25.2.120,Når din bevidsthed bevæger sig helt og holdet mod det uendelige nærvær og når den nedfælder sig permanent, vil den splitrede eksistens af glimt og mørke af Ånd og materie, af Overselv og ego, af himmel og jord, forsvinde.
16.25.2.122… Det er en enkelt opvågnen, der oplyser mennesket, så han aldrig vender tilbage til uvidenhed igen. Han er vågnet op til sin åndelige essens, sit Sinds udspring, som en altid eksisterende og daglig selv-identifikation. Den er kommet af sig selv, uden anstrengelse.
16.25.2.141,Når oplevelsen af denne tilstedeværelse er kontinuerlig, når erkendelsen af at sanseverdenen er en mental konstruktion er blivende, og når den ro der kommer som følge heraf ikke kan rystes, kan det siges at han er funderet i sandheden og i virkeligheden.
16.25.2.149Han behøver ikke gå i gang med regelret meditation for at finde sin sjæl. Den er en altid nærværende realitet for ham, ikke blot et intellektuel forestilling eller følelsesmæssig tro.
16.25.2.150I verden vil du kun finde to typer af mennesker--de ubevidste og de bevidste. De første kender kun deres egne små egoer og deres egne store begær. De andre ihukommer stedse, at de er nær Overselvet og nyder dets store fred.
16.25.2.152Buddhisterne kalder den varige oplysning for Nirvana.
16.25.2.162At nå dette fremskredne niveau er at opnå evnen til at gå direkte og momentant ind i meditation, ikke kun på et særligt tidspunkt eller på et bestemt sted, men altid og overalt.
16.25.2.164Når først dette stadium er opnået, vil hverken erkendelsen af virkeligheden eller den ophøjede ro forlade ham igen. Han har ikke kun fundet dem for nogle få timer, men for altid.
16.25.2.165Indre styrke, guddommelig fryd, dyb forståelse og usigelig fred vil for altid gennemtrænge ham og ikke være begrænset til timerne i ensom meditation. Således er det, fordi Overselvet, hvorfra disse egenskaber kommer, altid er tilstede i alle mennesker. Kun véd de det ikke, hvorimod han er blevet vækket til dets uafbrudte nærvær.
16.25.2.169Når denne bevidsthed er så stabil, at den vedvarende opretholder sig selv, uanset om han er vågen eller sover, er han ved slutningen af den spirituelle søgen.
16.25.2.174Det guddommelige nærhed forlader ikke den oplyste person, når han falder i søvn og vender tilbage til ham, når han vågner, og det forlader ham heller ikke, når han træder ind i drømmetilstanden for at vende tilbage til ham, når han forlader den; den er i sandhed noget, som altid er til stede...
16.25.2.175,Det alene er den endelige forandring af bevidstheden, som kan forblive hos ham gennem alle de tre tilstande – vågen, drøm og dyb søvn – og gennem alle dagens aktiviteter.
16.25.2.179Det, som normalt mødes under dyb søvn, er uvidenhedens slør; et slør som dækker Virkeligheden … Vismanden bærer imidlertid sin vågne bevidsthed med ind i søvnen. Han kan dæmpe den til et svagt lys, men den er der altid.
16.25.2.180,Medfører denne overgang til Overselvets styre at han mister sin identitet? Er han ikke længere klar over, at han er den navngivne person, han var før? Hvis det var sådan, kunne han ikke eksistere i det menneskelige samfund eller varetage sine pligter. Nej! – udadtil er han mere eller mindre den samme, selvom hans adfærdsmønster viser klare tegn på forbedring sammenholdt med den, han tidligere var. Indadtil er der total omvæltning.
16.25.2.186Menneskers forskellighed fortsætter efter spirituel oplysning. Forskellene, der gør hver enkelt til et unikt eksemplar og det særlige individ, han er, eksisterer stadig. Men den spirituelle enhed bag mennesker er en kraftfuld modvægt.
16.25.2.189Når det siges, at vi mister vores individualitet, idet vi går ind i Nirvana, bruges ordene løst og fejlagtigt. Så længe et menneske, uanset om han er Buddha eller Hitler, må gå, spise og arbejde, skal han bruge sin individualitet. Det, helgenen mister, er hans binding til individualiteten med dens begær, had, vrede og passioner.
16.25.2.190Omsider befriet fra dette evigt-drejende hjul af fødsel og død, som han var bundet til af sin egen begær-natur, kan det der sker med ham kun være en åbning til en ny, bedre og ubeskrivelig tilstand, og sådan er det. Han, som han var, forsvinder, ikke ind i fuldstændig tilintetgørelse og absolut ikke ind i himlen af et videreført ego, men ind i en højere tilstand af liv indhyllet i mystik.
16.25.2.194... Hvis det lavere selv forskydes, udslettes det ikke. Det fortsætter sit liv men strengt underordnet det højere selv, Overselvet, menneskets guddommelige sjæl...
16.25.2.198,Den enkelte bevidsthed er uddifferentieret fra sin kilde og har gennemgået sin lange udvikling gennem talrige tilstandsforandringer, ikke for at smelte så fuldstændigt sammen med kilden igen, at den i realiteten forsvinder, men for bevidst at blive harmoniseret med kilden, samtidig med at den bevarer sin individualitet.
16.25.2.204Han lever hvert øjeblik i bevidstheden om det højere selv. Men det forhindrer eller forstyrrer ham ikke i også at være bevidst om hans lavere selv.
16.25.2.208Der er ingen grund til, at han ikke skulle bibeholde sin individualitet, også selv om han skulle overgive sig til Gud.
16.25.2.217Målet er opnået, når det højere selv omslutter og absorberer egoet.
16.25.2.218Selvom han er blevet optaget i noget, som er umådeligt større end ham selv, forbliver han stadig et individ ...
16.25.2.219,Det oplyste menneske har den samme krop og de samme fem sanser, som uoplyste mennesker har. Hans oplevelse af verden må også være den samme. Men – og dette er den store forskel – han oplever den sammen med Overselvet.
16.25.2.234Det menneske som bærer denne højere bevidsthed permanent vil se og opdage den ydre verden som andre mennesker, men vil forstå relationen mellem hvad han ser og den virkelige verden som findes bag den...
16.25.2.242,Dette er det spirituelle klimaks af vores liv, dette dramatiske øjeblik hvor bevidstheden vil genkende og forstå sig selv.
16.25.2.247At en person er blevet spirituelt oplyst, vil et erfaren blik kunne registrere gennem hans kropsbrug og handlinger, hans tavshed og tale. Et almindeligt blik bemærker måske intet særligt.
16.25.2.254Effekten af oplysning inkluderer: en uanfægtet adskillelse fra ydre besiddelser, rang, udmærkelser og personer; en overvældende vished om sandheden; en sorgløs, himmelsk fred fra alle forstyrrelser og omskiftelser; en acceptering af verdenssituationen som den er, hvor hvert individ og hver hændelse udfører sin rolle; og en ulastelig ærlighed med hvilken man siger hvad man mener og mener hvad man siger.
16.25.2.255Han forstår da, hvad ikke-gøren betyder, for han føler klart, at den højere magt gør det, der skal gøres, gennem ham, og gør det rigtigt, mens han selv blot observerer, hvad der sker.
16.25.2.257Ligesom den Oplyste Tilstand ikke forhindrer ham i at modtage fysiske indtryk fra den ydre verden, så forhindrer den ham heller ikke i at modtage psykiske indtryk fra menneskene omkring ham. Men han klynger sig ikke til nogen af disse indtryk, og han lader heller ikke sine følelser blive viklet ind i dem.
16.25.2.260I det universelle Sind, hvor han nu befinder sig, kan han ikke finde nogen, han kan kalde en fjende, nogen der fortjener had eller foragt. Han er venlig overfor alle, ikke som en specielt kultiveret holdning, men ud fra en naturlig indre trang som han ikke kan modstå.
16.25.2.266Han er ikke længere i stand til at udøve egen vilje af den simple grund, at en anden instans er begyndt at repræsentere hans vilje. Egoisme i den menneskelige forstand og sensualisme i den dyriske forstand er begge blevet elimineret fra hans hjerte.
16.25.2.270Det erkendte menneske ser ikke bestandigt tilbage på forgangne minder og finder dem slet ikke værd at genopleve, for de tilhører egoet… Den eneste undtagelse er, hvis det er nødvendigt at trække dem frem for at kunne hjælpe andre, hvor de vil kunne drage nytte af hans erfaringer.
16.25.2.285,Hvad der er sket i alle de forgangne år, er nu tilsløret historie for det oplyste menneske; hvad der sker nu, i det Evige Nu, er det vigtige og betydningsfulde. Således er hans sind altid frit fra gamle byrder og sorger. Men hvis det er nødvendigt, kan gamle og for længst passerede begivenheder genoplives ved intens koncentration.
16.25.2.289En dag vil den mystiske oplevelse, som Jesus kaldte født på ny, indtræffe. Der vil ske en tydelig forflytning af dit lavere selv af det højere. Det vil ske i hemmelighed i disciplens hjerte og det vil ske med en overvældende kraft som intellektet, personligheden og dyret i mennesket vil modvirke, men forgæves....
16.25.2.296,… Det er lige så naturligt som uundgåeligt, at et menneske, der er indviet i Overselvets højere liv, også fremviser nogle af dets højere kræfter…
16.25.2.296,... det, som tidligere var et sporadisk glimt, bliver nu en permanent tilstand. Den lejlighedsvise intuitive oplevelse af et beskyttende nærvær bliver nu til den varige oplevelse af det. Det guddommeliges nærvær opleves nu umiddelbart og intimt. Dets levende virkelighed er ikke længere et tema for argument eller diskussion, men afgjort erfaring ...
16.25.2.296,I det ydre ser han ud til at handle så intenst eller så kraftfuldt som andre mænd. Men i det indre vil han virkelig hvile roligt i Overselvet, der vil lede ham som et barn til at udføre nødvendige aktiviteter. Hans sind er i hvile, selvom hans krop er aktiv. Og fordi han bliver ledt således, vil hans handlinger være rigtige og endda inspirerede, hans personlige vilje vil være udtryk for en højere.
16.25.2.297Langt om længe, når foreningen af selvet med Overselvet er total og fuldstændig, vil en del af hans bevidsthed forblive evigt ubevægelig og grænseløs. Der, i denne hellige skønhed, vil han være optaget af sin guddommelige identitet, fastholdt til den af uimodståelig magnetisme, glædesfyldt, kærligt.
16.25.2.299Den vise er et menneske som lever konstant ihukommende sandheden. Han har realiseret Overselvets eksistens, han ved at han deltager i dets liv, udødeligt og grænseløst. Han har foretaget pilgrimsrejsen til den essentielle væren, og kom tilbage for at vandre blandt mennesker, for at tale deres sprog, og for at vidne om sandheden gennem sit liv blandt dem.
16.25.2.300Hans relation til Overselvet er en direkte oplevelse af dets tilstedeværelse--ikke som en adskilt tilstand, men som hans egen essens.
16.25.2.301Uglen, som ser klart ved midnat, er et gammelt og godt symbol på vismanden, hvis sind altid hviler i og oplyses af Det Uendelige Sind
16.25.2.307På dette stadium er han hævet over at lytte til eller bekymre sig om divergerende meninger fra konkurrerende religiøse sekter og kulter; han er uinteresseret i at opnå specielle, åndelige belæringer. Han har kun ét ønske: Direkte fællesskab med det indre guddommelige, som et følt, nådegivende samvær.
16.25.2.309Hans liv bliver lidt efter lidt et vidne om Overselvets stadige nærvær.
16.25.2.328
30 apr 2020
25 feb 2024
12 aug 2020
7 maj 2020
20 maj 2016
6 jan 2016
22 jul 2021
25 aug 2014
3 feb 2021
31 jan 2024
23 jun 2015
11 nov 2024
11 jan 2024
3 okt 2017
7 sep 2018
28 dec 2010
10 dec 2012
16 okt 2024
26 aug 2011
25 okt 2023
28 sep 2015
7 dec 2023
17 dec 2022
9 apr 2011
27 apr 2012
25 sep 2023
2 jul 2019
15 nov 2019
6 aug 2015
25 feb 2013
16 okt 2017
5 jan 2015
21 jun 2021
8 nov 2015
31 jul 2018
23 jul 2023
19 okt 2017
17 jul 2018
26 feb 2021
21 nov 2015
20 feb 2024
21 feb 2022
21 feb 2024
4 sep 2024
28 okt 2015
17 jun 2015
16 jul 2015
1 mar 2023
9 jul 2022
13 jan 2016
31 okt 2020
30 jul 2021
24 okt 2020
7 nov 2012
21 jun 2012
12 apr 2024
16 apr 2012
24 sep 2023
10 nov 2022
15 feb 2018
3 sep 2021
12 okt 2020
20 jul 2018
13 mar 2011
25 okt 2020
16 apr 2021
5 sep 2021
16 jun 2022
16 sep 2014
5 sep 2015
20 mar 2023
23 sep 2018
18 apr 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se