The Library
... Gud er bogstavelig talt i mig. Hans Jeg gør mit jeg muligt...
16.25.1.3,Jesu brug af metaforen Fader og Søn blev brugt til at indikere, at mennesket i sit indre selv blev født af og stadig står i relation til den Højere magt, Gud.
16.25.1.5… Jesus gav to gode råd i det følgende: Søg først Guds Rige, og søg det indeni. Det står åbent for enhver at udforske denne sandhed, at han er forbundet med Gud. Men hvis han ikke bringer visse kvaliteter ind i dette arbejde, som tålmodighed og ydmyghed, bliver forsøget måske for vanskeligt og resultatet skuffende.
16.25.1.6,Noget af det Uendelige Sind er i os, lige som forældre har efterladt noget arveligt i barnet. Men på samme tid er vi også i det Sind.
16.25.1.7Johannesevangeliet kapitel 17, vers 21: ”Ligesom du, Fader, er i mig, og jeg i dig”.
16.25.1.8Et altid-aktivt sind i et altid-stille sind--det er den virkelige sandhed, ikke kun om Gud men også om mennesket.
16.25.1.9Verdens-Sindet reproducerer noget af sig selv i hver individuel enhed, som vi kalder for Sjælen eller Overselvet.
16.25.1.10Menneskets sjæl, Overselvet, er forbundet med eller rodfæstet i universets sjæl, VerdensSindet.
16.25.1.11Det Grænseløse Sind findes i centrum af dets begrænsede udtryk, det menneskelige ego.
16.25.1.12Hvordan kan et menneske undslippe VerdensSindet, som han er uopløseligt forenet med? Gennem Overselvet er han jo en del af det, hans bevidsthed kunne ikke fungere uden det.
16.25.1.14Det Gudlignende dybeste Selv i os ved og mærker på sit eget niveau; derfor er intellektets ræsonnementer og de æstetiske følelser refleksioner på et lavere niveau af spirituelle aktiviteter.
16.25.1.15Så mange menneskelige lidelser skyldes menneskelige fejltagelser, og så mange af disse fejl opstår på grund af menneskelig uvidenhed. Den altoverskyggende uvidenhed, som fører til de største synder og lidelser, er, at mennesket ikke er klar over, at det er en individualiseret del af en større bevidsthed. Selv om denne bevidsthed lyser gennem menneskets ego, er den adskilt fra egoet, eftersom den fremstår i sin egen ret og lever som en enhed i sig selv. Det er denne bevidsthed, der gør et menneske i stand til at handle og tænke i sin fysiske krop, og den er menneskets mere guddommelige del. Fordi mennesket er blændet af materialismens fejltagelser, vil det identificere sig med kroppen selv.
16.25.1.16Selvet i ethvert væsen er guddommeligt, den endelige bevidsthed, men kun når udviklingen fører den til det menneskelige niveau vil der opnås mulighed for et opdage dette faktum.
16.25.1.17Det er fordi Verdens-Bevidstheden støtter mennesket, giver det bevidsthed og energi, at mennesket har andel i den guddommelige eksistens.
16.25.1.25Wang Yang-ming's disciple sagde ofte, Gaderne er fulde af oplyste mennesker!Med dette gentog de deres Mesters belæring, at alle mennesker har muligheden for at opnå oplysning, fordi alle har det guddommelige selv skjult under deres egoisme.
16.25.1.27Hver eneste af os er forbundet med den Væren, Drivkraften bag hele dette univers i bevægelse. Denne forbindelse må bevidstgøres. Heri ligger den højeste fyldestgørelse af vores liv.
16.25.1.28… Lad os ikke ligesom en eller anden tåbelig mystiker sige, at vi er Gud. Lad os hellere sige, hvad vi i sandhed kan sige, nemlig at der er noget af Gud i os.
16.25.1.29,Den individuelle bevidsthed er ikke alene. Den har ophav i en universel bevidsthed. Mellem de to er der denne forbindelse. At vågne en dag og opdage (i flere tilfælde, genfinde) dette vil være et menneskes mest tilfredsstillende oplevelse.
16.25.1.29Verden-Sindet er allestedsnærværende. Der er et punkt hvor alle mennesker berører det. Når han bliver opmærksom på dette punkt, deltager han omsider i det sande Hellige Fællesskabs tjeneste.
16.25.1.30Det lille center af bevidsthed, som er mig, hviler i og lever af det uendelige ocean af bevidsthed, som er Gud …
16.25.1.31,Hvis Gud er overalt, som Han må være, så er Han også i mennesket. Denne kendsgerning muliggør, at han under visse omstændigheder kan opdage et guddommeligt element i hans væsen, som normalt er skjult.
16.25.1.32Det, vi kender gennem sanserne, peger mod eksistensen af sindet. Hvad vi kender som tanker gennem intellektet peger mod sindet. Hvad peger så det individuelle selv hen mod? Vi kan finde svaret ved at dykke dybt ned i dets kerne, dybere og endnu dybere ned i udøvelsen af kontemplation, indtil vi kommer til dets ultimative kilde. Der, hvor verden forsvinder og egoet stilnes, bliver vi ét med det uendelige og evige Sind bagved universet.
16.25.1.34Det menneskelige sind, uanset hvor indskrænket og begrænset det så er, kan blive indgangen til det universelle Sind. En sådan hændelse opnås gennem lyksalige, men stille, følelser. Dette lille væsen, der er mig, smelter ind i en større bevidsthed, der er ren, uendelig Væren – indtil kroppen kalder mig tilbage igen.
16.25.1.36Der er noget dybere end vores almindelige tanker og følelser, noget som er vores inderste essentielle selv. Det er sjælen. Det er her, hvis vi kan nå den, at vi kan møde Det Guddommelige i et fællesskab. Gennem det udtrykker Verdens-Sindet noget af sin egen mystiske natur.
16.25.1.37Han opdager, at Bevidsthed, sindets egentlige natur under alle dets udtryk, selve essensen af væren under det personlige selv, er der hvor mennesket og Gud endelig mødes. Han ved, at Gud ubestrideligt eksisterer, ikke fordi et religiøst dogme siger det, men fordi hans egen erfaring viser det.
16.25.1.39Der er en vital og bestemt forbindelse imellem ethvert menneskes sind og det Universelle Sind, imellem hans individuelle eksistens og Dets eksistens. På grund af denne forbindelse kaldes han til at dyrke Det, være i forbindelse med Det og elske Det.
16.25.1.40Sokrates fik sin visdom fra sit eget indre. Han havde ingen mester.
16.25.1.45Det er heldigt for menneskesindet, at det har en forbindelse med den guddommelige bevidsthed ...
16.25.1.47,Gud er i selve dit væsen. At erkende ham som noget adskilt og fjernt i tid og rum, eller som et objekt udenfor og adskilt fra dig selv - det er ikke Vejen - det er umuligt. Jesus afslørede hemmeligheden: Han er indeni dig.
16.25.1.50Det er overraskende i hvilken udstrækning mennesker har ignoreret Jesus budskab (”Himlens rige findes i dig”) når dets mening er så klar, dets formulering så tydelig.
16.25.1.51Hvis et menneske lever i harmoni med den guddommelige Verdens-Idé, kan han også leve i tillid til, at han vil få, hvad der er hans. Dette vil tilvejebringes enten ved at lede ham hen til det, eller ved at lede det til ham.
16.25.1.52Vi kan leve i et mystisk indre fællesskab med Gud, men vi kan ikke blive som Gud...
16.25.1.55,Med min påstand om, at ethvert menneske kan nå det guddommelige i sig selv, mener jeg ikke, at vi stakkels dødelige nogensinde kan nå den Almægtiges niveau ... Jeg mener blot, at vi har noget i os, der er forbundet med og relateret til Gud: det er vores højere selv, og opdagelsen og foreningen hermed repræsenterer grænsen for vores mulige vækst.
16.25.1.58,Den sande forklaring på mystisk ekstase er ikke forening med Gud, men forening med Sjælen.
16.25.1.98Når det lykkes bevidstheden at realisere sin egen dybeste tilstand, som er fredfyldt, upersonlig og uforanderlig, modtager den oplevelsen af den guddommelige højere bevidsthed, ikke af Guddommen. Den bringer os nærmere Guddommen, men forvandler os ikke til den. Vi opdager den guddommelige stråle indeni, vi bliver ikke selve solen.
16.25.1.99Mystikeren opnår viden og erfaring om sin egen sjæl. Dette er ikke det samme som viden om den ultimative Virkelighed. De to er naturligvis beslægtede – meget tættere end det lille ego og den ultimative Virkelighed. Men Guddommen er den Flamme, som Sjælen kun er en Gnist af; at hævde fuldstændig forening virker blasfemisk.
16.25.1.100Når et menneske siger, at han har talt med Gud, det være en stor profet i trance eller en ydmyg lægmand i bøn, er sandheden, at han i realiteten har talt med noget i sig selv, som er så nær Gud, at han måske kan tilgives for at tage fejl. Men stadig, det er ikke Gud. Det er hans sjæl, Overselvet.
16.25.1.101Når han tror, at han er i kontakt med Gud, er han i virkeligheden i kontakt med sin egen indre realitet. Den spirituelle oplysning, som synes at komme udefra, kommer faktisk inde fra ham selv.
16.25.1.102Mennesket kan ikke nå længere på sin spirituelle pilgrimsfærd end til opdagelsen af sit eget ophav, Overselvet.
16.25.1.104Sjælen udgør både forbindelsen mellem mennesket og Gud og er samtidigt den ultimative opnåelse, et menneske kan nå.
16.25.1.105Det bedste, et menneske kan håbe på ved at stige op over ego’et og verden, er at stige til bevidsthed om sin sande sjæl ...
16.25.1.106,Et menneskes erkendelse af at være født ud af og stadig være forankret i Guds Uendelige Sind, er meget dyb, men den gør ham ikke guddommelig.
16.25.1.108Mennesker kan kun håbe at realisere Overselvet, som er en stråle eller mellemled, men ikke selve Verdens-Sindet. Sidstnævnte er for stort og uendeligt og fjernt …
16.25.1.110,Dette højere selv er det, som de succesfulde mystikere i alle religioner virkelig har opnået at blive forenet med, uanset de vidt forskellige navne fra Gud og nedad, de har givet det.
16.25.1.119Vi vil aldrig kunne kende Det transcendente Guddommelige, men vi kan anerkende, at det ER. Vi kan derimod kende Det immanente Guddommelige, erkende, opfatte og føle dets nærvær.
16.25.1.120Det, han møder dybt i sig selv, forstår han intuitivt, er en reflekteret stråle, og kun er en stråle, fra det, der eksisterer bag hele universet.
16.25.1.129Overselvet er så tæt på Gud, så beslægtet med VerdensSindet, at intet menneske behøver at se længere eller stræbe højere.
16.25.1.133Troen blandt kristne og hinduer, at Gud inkarneres i menneskelig form gennem Kristus eller Krishna, deles ikke af muslimer eller buddhister. At Gud til tider kan bruge en menneskelig kanal er mere rationelt. Men denne Gud er Verdens-Sindet, ikke den Uopnåelige.
16.25.1.172… Af og til fødes et menneske, som er forudbestemt til at give en spirituel impuls til et bestemt folk, område eller tidsalder. Han har en særlig undervisnings- og forløsningsopgave og er givet særlig kraft fra den universelle intelligens for at kunne gennemføre det. Han skal plante frø, der langsomt vokser til træer, som bærer frugt, der vil nære millioner af ufødte mennesker …
16.25.1.184,
31 aug 2015
7 aug 2017
22 nov 2019
4 okt 2019
5 nov 2019
25 jan 2015
4 nov 2019
11 apr 2015
28 mar 2022
10 dec 2022
3 aug 2021
7 nov 2010
5 maj 2014
12 maj 2023
22 apr 2015
4 nov 2023
9 nov 2022
19 feb 2023
19 feb 2015
7 apr 2022
17 okt 2014
10 okt 2020
18 okt 2019
2 jul 2021
4 aug 2023
28 maj 2020
2 jul 2022
14 apr 2024
9 okt 2016
2 aug 2014
10 maj 2020
24 mar 2015
15 jun 2023
10 jun 2023
22 maj 2024
29 jul 2024
20 jul 2024
7 apr 2024
14 apr 2023
5 okt 2020
23 jun 2024
21 mar 2022
9 maj 2024
10 jul 2021
9 feb 2022
19 feb 2024
2 okt 2023
12 jul 2024
10 okt 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se