The Library
Når det personlige ego er blevet ribbet for dets tanker og følelser, skuer vi os selv som vi oprindeligt var fra begyndelsen, og som vi skal ende med at være til sidst. Vi er så Overselvet alene, i dets Majestætiske ensomhed og stilhed.
15.24.4.1Denne stilhed er den guddommelige del af ethvert menneske. Hvis du glemmer at søge den, vil du miste muligheden for at tage del i dine bedste forudsætninger. Hvis mennesket intet finder, eksisterer et tomrum, ingenting findes! Det betyder at selv ikke tanker er til stede.
15.24.4.4Den vidunderlige tilstand hvori sindet genkender sig selv for hvad det er, hvori al aktivitet er faldet til ro på nær opmærksomheden og selv da er det en opmærksomhed uden hensigt-- dette er det centrale i oplevelsen.
15.24.4.6Overselvet føles eller opleves først som sidst som en dyb fred i en selv. Derfra den dybere betydning af hilsenen ”Fred være med dig”, som blev brugt i Orienten og i de tidlige græske mysterieskoler.
15.24.4.12Der er en verden til forskel på, om man lever i det stille centrum eller på den urolige periferi, om man er i den mystiske kerne i sit indre eller på egoets prosaiske overflade.
15.24.4.17Hvis han søger tilstrækkeligt dybt stilheden, vil han få erfaring med de forhindringer, der vanskeliggør adgangen og lære, hvordan de kan passeres.
15.24.4.33I denne dybe stilhed hvor ethvert spor af det personlige selv opløses, sker den virkelige korsfæstelse af egoet. Dette er den virkelige mening af korsfæstelsen som det foregik i de gamle Mysterie Templers indvielser og som Jesus gennemgik. Denne død er mental, ikke fysisk.
15.24.4.39Du føler nu at du befinder dig i det inderste af dit væsen, at du der har byttet identitet. Egoet overskygger ikke længere. Snarere er der nu gennemsigtighed for det lys som centeret udstråler. Denne gennemsigtighed er fred.
15.24.4.41Fred er en kvalitet, som mennesket selv må uddrage og udvinde fra sig selv og indeni sig selv.
15.24.4.50Den, der søger stilhed, skulle fortælles, at stilheden altid er tilstede. Faktisk findes den i ethvert menneske. Men først må han lære at give adgang til den, dernæst hvordan det gøres. Det første, han må gøre, er at erindre den. Det andet er at være opmærksom, når energien trækker indad. Hvad resten angår, vil stilheden guide ham og føre ham til sig selv.
15.24.4.51Sjælens tilstedeværelse er der altid og venter blot på at blive genkendt og følt, men indre stilhed er nødvendig, for at det kan lade sig gøre. Og kun få personer besidder eller søger denne.
15.24.4.52Der er et skjult, fredfyldt sted i enhver menneske. Dets tilstedeværelse er Guds nådegave, menneskets opgave er at opdage det.
15.24.4.53Der findes en stilhed i det indre af ethvert menneske, men han må finde det selv, et arbejde som kræver tålmodighed og ydmyghed.
15.24.4.54Det åndelige søgende vil slutte når du vender dig fra lærere og lærer og du begynder at modtage instruktioner fra dit indre. Tidligere var andres ideer, alt du havde; nu modtager du visdom direkt.
15.24.4.69Lad den personlige vilje falde til ro i denne milde fred.
15.24.4.73... At fortsætte handling på den gamle måde er at videreføre ego'ets styring. At afvise at gøre dette og at være stille er derimod at skabe det indre tomrum, som gør det muligt for det højere selv at komme ind og arbejde gennem os. Dette er inspireret handling.
15.24.4.74,Når du først har fået kontakt med denne stilhed, lært dig vejen til den og forstået dets natur, er den næste opgave at udvikle den. Det tar tid og træning og kundskab. Eller rettere sagt arbejdet gøres med dig, ikke af dig. Du behøver at slippe taget.
15.24.4.75Du kan ikke skabe denne indre stilhed, men du han formidle den korrekte tilstand af afslappet, koncentreret lytten, hvormed du kan opdage et nærvær i dig selv.
15.24.4.77Han må ikke blot ophøre med at være en slave af følelser og lidenskaber, han må også holde med at være slave af intellektet.
15.24.4.79At tænke er en mental aktivitet, ligesom bevægelse er en fysisk aktivitet. Påmindelsen ” Vær stille og indse at jeg er Gud ” henviser ikke blot til kroppen, men også til sindet. Begge må ophøre deres aktivitet hvis den højere bevidsthed skal opnås.
15.24.4.86Tænkende kan samle alle slags teorier og spekulationer og selv opfindelser. Men først når det kommer til ro og lader det rene stille sind komme i hvile i essensen af bevidsthed, i fred med sig selv, med verden, først da findes en dyb følelse af fuldkommen velbefindende.
15.24.4.87Det sker med samme sikkerhed som en kemisk proces; hvis du dæmper egoet, svarer Overselvet med aktivitet.
15.24.4.89Hjertets veje vil før eller senere føre andre evner med sig. Dette er grunden til at det er så vigtigt at lade Overselvet tage besiddelse af hjertet og til en total overgivelse til den og til Stilheden.
15.24.4.90I det omfang et menneske bevarer indvendig stilhed, i det omfang udfolder han sig og lader det evigt-perfekte Overselv lyse.
15.24.4.93At tilsidesætte alle ens indre og personlige tryk er en forudsætning, der før eller senere vil lade Overselvets fred strømme ind.
15.24.4.100Hvor end mørk eller klodset fortiden har været, hvor end elendigt sammenfiltret man har gjort sit liv, denne ubeskrivelige fred udvisker alt. Inde i det englelige favntag kendes ingen fejl, fortvivlelse kan ikke føles, synder ikke mindes. En total renselse sker i hjertet og sindet.
15.24.4.102Der vil være en zone af fred omkring ham, som nogle mærker, mens andre ikke kan. Den synes at gøre ham helt veltilpas og befri ham for ethvert spor af uro.
15.24.4.105Denne vidunderlige fred er både belønningen for hans anstrengelser og atmosfæren, der omgiver hans højere natur.
15.24.4.109Der er situationer, som kan synes uudholdelige, og omstændigheder, som er alt for lidelsesfulde. Da er det, at mennesker, som har lært at vende sig indad, at vende tilbage til deres indre kilde, kan finde en hjælp og styrke.
15.24.4.112Fra denne dybe kilde næres den dybe, vedvarende ro, han bærer med og omkring sig; fra den får han solid sikkerhed for, at hans spirituelle søgen er umagen værd og dens mål aldeles virkeligt.
15.24.4.113Når du har øvet dig i bevidst at kunne tømme din bevidsthed for tanker, vil dine bekymringer helt naturligt forsvinde sammen med dem. Dette er en af yogaens værdifulde og praktiske resultater.
15.24.4.114I den vidunderlige atmosfære af ufattelig intens fred bliver alt som var negativt i de forløbne år fuldstændigt visket bort og mister betydning.
15.24.4.116Selv hvis der ikke var nogen glæde ved at realisere Overselvet, ville det stadig være værd at opnå, for det ville stadig være rigt udstyret med andre skatte. Men glæden er der også, og den er der altid.
15.24.4.117Overselvet forblir altid den samme og ændres aldrig. Det er længslen efter denne kvalitet, tænkt på som ” fred i sindet”, som driver mennesket at søge Overselvet under oplevelser af omskiftende helbreds eller skæbneperioder.
15.24.4.123At beklage at du ikke får svar, intet resultat efter at du har bevæget dig ind i stilheden indikerer to ting: for det første at du ikke går langt nok ind i stilheden til at opnå det intuitive niveau; for det andet at du ikke venter længe nok for at det kan påvirke dig.
15.24.4.124Stilheden opleves ikke på samme måde som et ligegyldigt og dovent dagdrømmeri; den er dynamisk, kreativ og helende. Nærværet af et menneske, der er i besiddelse af den, er en gave, en velsignelse for alle andre mennesker, selv om de ikke er klar over det.
15.24.4.130Ud af stilheden vil lyset, som han søger, komme sammen med den vejledning og styrke, som han har brug for.
15.24.4.137Den første måde at finde fred på, når man er plaget af et svært problem eller en vanskelig situation, er at vende sig væk fra tankernes tumult og søge det stille centrum indeni. Når det er fundet, og netop når det forsvinder igen, eller må forlades, skal man spørge om den nødvendige vejledning…
15.24.4.138,Fra denne indre stilhed er de højeste sandheder kommet og er overgået i menneskehedens viden.
15.24.4.139Som seriøs kvæker var John Woolman, som han selv skrev, ”en mand, der havde lært at vente i stilhed, nogle gange mange uger, indtil han hører Guds stemme.”
15.24.4.142Der vil komme en tid, hvor den åndelige vejledning, han har brug for til at kunne fortsætte sin udvikling, vil komme til ham ud af stilheden indeni ham selv. Nogle gange kommer den som en sart følelse, andre gange som en stærk, nogle gange som en klart formuleret besked, og andre gange ud af omstændighederne og ydre hændelser.
15.24.4.146,I den fredfyldte glemsel af det mindre selv er der fornyelse af livet og genfødsel af godhed i og gennem Overselvet.
15.24.4.148Præcis som et menneske som har sluppet ud af et brændende hus og befinder sig selv i den køligere luft, forstår at han er kommet i sikkerhed, således har mennesket som har undsluppet fra grådighed, lyst, vrede, illusion, selviskhed og ignorance og i stedet følt ophøjet fred og direkte indsigt, forstået at han har nået det himmelske.
15.24.4.150”Jeg, der er uden bolig, har Mit hjem i alle menneskers hjerter”. Dette er, hvad den Store Stilhed fortalte mig.
15.24.4.159I meditationens dybder, når man sidder fortryllet i indre stilhed, hvor al egoisme og alle bekymringer for en tid er væk, er det muligt at forstå, hvad ordet Himmel egentlig betyder.
15.24.4.166Bestræbelsen burde være den at søge indre stilhed gennem en kærlig søgen i hjertets dyb efter hvad som kunne kaldes ”sjælen” hvilket jeg har kaldt ”Overselvet.”... Det er Helligånden i den kristne religion, den guddommelige del af mennesket som lever evigt...
15.24.4.174,Et menneske kan bevidsthedsmæssigt synke så dybt indad, fastholdt i den vidunderlige Stilhed, at han en tid er ude af stand til at bevæge sig.
15.24.4.182Det menneske, som har fundet sin guddommelige sjæl, vil ikke offentliggøre det, med mindre han åndeligt er blevet pålagt at gøre det som en del af en speciel godgørende mission.
15.24.4.199Jo dybere han trænger ind i denne indre væren, jo mere tilbøjelig vil han være til at hemmeligholde udviklingen helt. Den bliver for hellig til at kunne tales om.
15.24.4.208Er det ikke mærkeligt, at den højeste, indre oplevelse, der er mulig for mennesket, er fuldstændig skjult, omfattet af tavshed og næsten udefinerbar? Når han ser tilbage på den med bevidstheden om, hvor umådelig smukt og dybt bevægende den var, finder han det svært at tale om den til andre.
15.24.4.213Tanker kan formuleres i talte og skrevne ord, men sandheden om Virkeligheden må forblive ordløs, utalt og uskreven. Alle udsagn om den, som intellektet kan begribe, er kun symbolske – blot fingerpeg og antydninger. Kun i den store stilhed kan sandheden erkendes og forstås.
15.24.4.214Hvor ekstraordinær er denne stilhed, at den kan formidle betydning uden at bruge ord! For kommunikationen skabes gennem følelse, ikke gennem intellekt. Men uundgåeligt, når stilheden slutter, begynder sindet at arbejde, og intellektet begynder at bearbejde oplevelsen og oversætter den til ord.
15.24.4.217Sandheden kan nedskrives, udtales, prædikes eller trykkes, men dens mest varige udtryk og dens stærkeste kommunikationsform formidles gennem den dybeste stilhed til den dybeste natur i mennesket.
15.24.4.220
6 mar 2016
3 maj 2011
19 apr 2011
8 jul 2016
18 feb 2020
18 feb 2024
9 feb 2012
24 maj 2011
5 feb 2020
11 jun 2018
17 jun 2016
2 aug 2022
18 okt 2012
2 aug 2013
24 aug 2022
7 nov 2014
27 maj 2012
12 mar 2011
14 jun 2018
26 apr 2013
28 feb 2012
11 aug 2022
13 apr 2013
28 aug 2015
20 apr 2018
12 dec 2012
24 jul 2015
13 okt 2018
6 mar 2024
2 okt 2022
27 apr 2017
24 jun 2011
27 mar 2021
17 feb 2012
28 sep 2011
21 dec 2019
6 apr 2017
17 nov 2019
26 dec 2023
24 apr 2023
30 aug 2019
2 apr 2023
19 nov 2011
22 feb 2018
24 apr 2024
23 okt 2012
30 jan 2024
25 jul 2016
24 nov 2014
6 jan 2023
27 aug 2016
23 feb 2021
8 feb 2020
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se