The Library
Selv når du deltager i livet, arbejdet og denne verdens fornøjelser, skal du også lære at stå ved siden af som et vidne til alt. Lære at blive en tilskuer så vel som en deltager; i korthed, lad adskillelse ledsage din deltagelse eller lad den skjule sig hemmeligt bag den anden...
15.24.3.1,Hvad der er blevet kaldt ”renselse af intellekt, hukommelse og vilje” finder reelt sted i den dybe kontemplative tilstand. Evnen til at tænke holder midlertidigt op med at fungere, bevidstheden om personligheden forsvinder for en stund, og som hos et lammet menneske forsvinder evnen til at kunne styre musklerne i kroppen i et stykke tid. Disse forandringer varer kun så længe som meditationen tager og forårsager megen indre vækst i skiftet af personligheden fra den lavere natur til det højere selv…
15.24.3.2,Der er to forskellige måder at være uafhængig på: Der er asketens måde, der tager afstand fra verden og forsøger at leve udenfor verdens aktivitetsstrøm, og der er filosoffens, som accepterer verdens aktiviteter, men ikke den afhængighed, der i reglen følger med dem.
15.24.3.3Hvor ubetydlig må alle jordiske succeer være for den døende! Sådan er sindets tilstand, som kan kaldes indre adskillelse og som den søgende må forædle.
15.24.3.5Kun den, som gennem længere tid har trænet i at træde ind i Stilheden, det eneste sted hvor man kan transcendere alle tanker, er i stand til at tænke selvstændigt og uden indflydelse fra andre mennesker.
15.24.3.6Ensamhed forsvinder fuldstændigt i stilheden. Du er der sammen med kraften bag hele universet, med det højeste bag menneskets bevidsthed...
15.24.3.14,En del af filosoffen forbliver en uberørt, uafhængig og upartisk iagttager, der noterer sig naturen af tingene, men ikke tillader sig at miste fodfæstet på grund af det frastødende ved ubehagelige ting eller at fortabe sig i tiltrækningen af de behagelige… Det samme gør sig gældende i hans forhold til andre. Han er fuldt ud klar over deres karaktertræk, men uanset hvor utiltalende, fejlagtige eller onde, de så måtte være, gør han ikke noget forsøg på at dømme dem. Han accepterer dem simpelthen, som de er. For da han er opmærksom på hans og deres fælles ophav og udspring i Gud, er det en uundgåelig konsekvens, at han uophørligt udøver velvilje mod andre.
15.24.3.22,Forestillingen om, at livets lykke og ulykke kun er af ringe betydning for en filosof, er ikke korrekt. At udøve en rolig indre frigørelse fra personlige følelser desangående er ikke det samme som at ignorere verdens anliggender.
15.24.3.29Han vil med tiden opdage, at denne tiltagende opgivelse af forestillinger om egen betydning vil medføre en tiltagende følelsesmæssig frihed i forhold til andre personer. Følgelig vil irritation over deres fejl, skænderier over deres synspunkter og indblanding i deres liv vise sig mindre og mindre ...
15.24.3.30,Hvem end der nærmer sig den utilslørede godhed i sit hjerte – kan han have andre følelser end godhed overfor andre?
15.24.3.41At øjeblikkeligt at vende opmærksomheden mod sit guddommelige indre, når vi i nærvær af forvirrede mennesker skal lukke af for hårde tanker og forvise sårede følelser. Dette at hyppigt vende sig mod sit indre er nødvendigt ikke kun for spirituel vækst, men for beskyttelse af sig selv. Alting og alle omkring os har en stærk indflueren på vores sind og dette er det bedste middel til løsrivelse fra denne uophørlige strøm af suggestioner.
15.24.3.53Hvis han skal beholde denne vidunderlige indre fred, må han være årvågen og ikke acceptere det pres, som andre ville pålægge ham. Det vil sige, at han må være tro mod sig selv, sit eget højere selv.
15.24.3.55En måde at træne på, for at opnå indre løsrivelse fra egoet, er at øve sig i ikke at se og høre andet end dét, der er absolut nødvendigt for vores forhåndenværende formål, pligt eller aktivitet.
15.24.3.56Den påtrængende nysgerrighed, der ønsker at kende til andre menneskers private liv, trangen til at blande sig i deres affærer eller til at ville dømme deres livsførelse, må undertrykkes, hvis man nogensinde skal finde freden i sit eget liv.
15.24.3.65Da menneskelig skrøbelighed er, som den er, skulle menneskers opførsel aldrig overraske og forbavse os. Ved ikke at forvente os for meget af den kan vi spare os for megen unødig bitterhed og skuffelse.
15.24.3.73Jesus svarede ikke når ondskabsfuldhed og forbandelse blev slynget mod ham. Buddha forblev tavs når bagvaskelse og grovheder blev rettet mod ham. Disse store sjæle levede ikke i egoet og behøvede derfor ikke at beskytte det.
15.24.3.79Han som har bestemt sig for et liv frigjort fra egoet og forpligtet sig til et altruistisk liv, vil finde at ved at opgive de egoistiske motiver mister han ingenting. For hvad han virkelig behøver og når han behøver det, vil det komme til ham. Dette vil ske hvad enten det er noget til ham selv eller til fuldførelse af det arbejde som han er helliget til. Som en Persisk skrift siger: ”Når du når dette sted ( frigørelse fra alle dødelige forbindelser) vil dit højeste ønske blive til virkelighed.”
15.24.3.85Den fortsatte udøvelse af denne indre, emotionelle frigørelse fra egne handlinger og deres resultater medfører, at der i ham udvikles en følelse af styrke og mestring, en følelse af glædesfyldt fred og lethed.
15.24.3.86Gitaen fremhæver betydningen af at være følelsesmæssigt ubunden af handlingens frugter, ikke kun fordi det repræsenterer og skaber et roligt følelsesliv som det overordnede resultat, men også fordi fremmer evnen til kontinuerlig meditation i baggrunden af opmærksomheden.
15.24.3.90De, der kan få sig selv til at opgive alt, vil modtage alt. De, der tør løfte sig selv udover alle følelsesmæssige svingninger, vil finde ”freden, der overgår alt”. De, der kan forstå, at de er deres egne forhindringer på vejen, vil inden længe forstå sandheden.
15.24.3.92Hvis du forstår at livet er en drøm og er mentalt i grunden og hvis som et resultat heraf, kan praktisere en særlig slags adskillelse, vil der sænke sig en ro og klarhed over din karakter som du ikke behøver at anstrenge dig for at opnå.
15.24.3.103Hvis han kan transcendere sig selv, kan opstå til uafhængighed af egoets tilknytninger, begær og følelser, venter der ham fuldkommen fred.
15.24.3.104Der er en materialistisk sindsro og en spirituel sindsro. Den første skyldes besiddelsen af penge, ejendom, position, eller hengivenhed. Den anden skyldes ikke ydre besiddelser men indre. Den første kan knuses af et enkelt stød; den anden genopstår hurtigt.
15.24.3.106Kan han frigøre sig fra de personlige aspekter i situationen? Kan han afvise at handle ud fra dem eller at blive påvirket af øjeblikkets følelser? Dette er hans test.
15.24.3.113Det forholder sig ikke blot sådan, at man må skille sig af med urenheder, fejl og svagheder, som blokerer for den guddommelige indtræden eller forhindrer det guddommeliges konsolidering, men også at man, ved fortsat at træne sig selv i at være uforstyrret af bekymringer og ikke at lade sig begejstre af gode omstændigheder, altid bevarer roen i hoved og hjerte, sådan at den guddommelige gæst formår at forblive permanent.
15.24.3.135Hvis du vil undvige at blive alt for deprimeret når alting bliver forkert, eller for opstemt når alting bliver ret, vil du lidt efter lidt opnå en ligevægt som senere vil hjælpe dig til altid at være i forbindelse med sandheden.
15.24.3.138Der er ubehagelige elementer i vores oplevelse af livet, såvel som behagelige; men hvis vi nogensinde skal finde fred i sindet, må vi lære at sætte forbehold ved disse følelser, at træde til side og granske dem, selv midt i de begivenheder, der fremkalder dem.
15.24.3.146Et menneske er ikke nødvendigvis uspirituel, fordi han lever fuldt i den ydre verden, optaget af dens aktiviteter og værdsættende dens belønninger. Blot han altid husker på, hvem og hvad han virkelig er og aldrig glemme sit endelige formål.
15.24.3.148Selv om han bør give det bedste af sig selv i det ydre liv, skal han ikke give det hele. Et sted, allerinderst i hjertet, må han beholde en vis reserve, en åndelig uafhængighed. Det er her, på dette hemmelige sted, at han skal værne om, elske og overgive sig til det uforlignelige Overselv.
15.24.3.149Det er ikke nødvendigt at forsage de aktiviteter, der hører til det menneskelige liv i verden, de kan stadig fortsættes, selv om de måske skal modificeres eller ændres på nogle områder, alt efter hvad ens intuition foreskriver. Han behøver ikke at opgive familie, erhvervsmæssige, professionelle eller sociale interesser. Han behøver heller ikke at afstå fra sin påskønnelse eller skabelse af kunst, ligesom hans intellektuelle og kulturelle liv kan fortsætte. Det eneste, der forlanges af ham, er, at ingen af disse ting skulle tage overhånd og eksistere på bekostning af Helheden, af det ultimative og højere formål, der ligger bagved enhver inkarnation.
15.24.3.150Uanset hvor aktiv han må være for at opfylde sine pligter i den ydre verden, vil hans sind indadtil hvile i fuldkommen fred. Det er denne ideelle tilstand, der i det skjulte lader ham forblive ubunden og følelsesmæssigt fri af verden. Uden den ville han blive grebet af fristelser og trængsler og være påvirket af dem ligesom de fleste mennesker.
15.24.3.151Han forventes ikke at opgive f.eks. sine sociale aspirationer og behov til fordel for sine åndelige, men at afbalancere dem klogt…
15.24.3.159,Der er intet i vejen med den daglige kontakt med verden, udføre pligter, være praktisk, at have et succesrigt erhverv, forretning eller andet arbejde og opfostre en familie, forudsat at alt dette er udført med erindring om de højere magter.
15.24.3.163Vi skal bruge de materielle ting, ja, og ikke opgive dem, men vi skal gøre det uden tilknytning. Vi kan elske livets gode ting som andre mennesker, men vi bør ikke være slaver af denne kærlighed. Vi må være rede til at opgive dem med øjebliks varsel, hvis nødvendigt. Det er ikke ting, der binder os, ikke ægteskab, rigdom eller hjemmet, men vores begær efter ægteskab, rigdom eller et hjem. Og hvad er sådant begær i sidste ende andet end en tankerække, en serie af mentale forestillinger?
15.24.3.164Hvor andre bliver indfanget i denne malstrøm, opbruger sig selv, deres energier og leveår på ophobningen af jordiske besiddelser og udmatter sig i jordiske glæder, siger han til sine instinkter: ”Så langt, og ikke længere!” For ham er der tilfredsstillelse i den tilbageholdte glæde på denne jord, med tid, tanke og kræfter nok til at studere de store evangelier og øve sig i at gå ind i Stilheden.
15.24.3.165Da Kristus lærte os, at han som ville finde sit liv først må miste det, mente han simpelthen, at man ført må miste sine tilknytninger.
15.24.3.183Jesus’ ord ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” betyder: ”Kast jeres byrde af følelsesmæssige bindinger, begær og tanker fra jer, så vil den virkelige, upersonlige Jeg-natur alene være tilbage, og I vil få ægte fred og hvile fra tyngden af ego’et.”
15.24.3.185Han opnår en indre frihed, når han frigør sig fra den universelle og almindeligt udbredte tendens til at forbinde enhver oplevelse med det personlige ego. Denne frigørelse løsner ham fra egotilstanden og redder ham fra at hænge følelsesmæssigt fast i sine omgivelser.
15.24.3.189De, der prøver at gribe efter Tao, mister den, erklærede Lao Tsu. Hvorfor? Fordi de bruger viljen, den personlige vilje, i stedet for at blive viljesløse og passive og lade Tao bruge dem, deres sjæle og legemer, som var de instrumenter. Denne eliminering af vilje-selvet er, hvad Jesus henviste til, da han rådgav sine følgere om at miste deres liv for at finde det.
15.24.3.199At være vidne til hvad der sker rundt omkring ham uden at lade sig påvirke af det, eller hvad der sker for ham selv uden at bekymre sig om det – dette er en del af øvelsen i indre uafhængighed.
15.24.3.205Han bliver ikke kun en tilskuer til andre, men også til sig selv. Hvis en sådan objektiv frigørelse fra egoet sjældent ses, er det måske fordi, den så sjældent søges.
15.24.3.206At praktisere at leve i verden og alligevel ikke, medfører at blive en tilskuer ikke kun af verden, men også af dig selv. Til den grad at du forsvinder i oplevelsen af verden, til den grad at du mister din dybere selvopmærksomhed.
15.24.3.207Når mennesket er i stand til frivilligt at trække sig mentalt tilbage fra en situation, hvor det er involveret med andre, sådan at det kan betragte alle, og dermed også sig selv, med rolig upartiskhed, vil det være nået langt.
15.24.3.212Tag afstand fra personen, der må fortsætte med at udleve livets drømme-drama. Han er tvunget til at handle, men du kan indvendigt øve dig på denne rolige, indre adskillelse.
15.24.3.213Med tiden vil mennesket sikkert føle en vis morskab ved at betragte sin egen optræden på livets scene.
15.24.3.215Han betragter sin personlighed, når den spiller sin rolle i verden, og selv om han erkender dens forbindelse med ham, føles den som et objekt, som en ”anden”.
15.24.3.216Igen og igen vil han have den ekstraordinære fornemmelse af at se ned på det menneskelige livs spil som fra stor mental højde. Han vil se spillerne--millioner af dem--kæmpe heftigt for trivielle mål og stræbe smertefuldt for umulige. Han ser hvor ringe den totale sum af hvert individs livsaktivitet er, hvor blottet for mental storhed og moralsk pragt den er. Og når han ser det, vil hans stræben ændre sig til urokkelig hengivelse til den søgende vej i hans eget sind.
15.24.3.217Uanset om han ser på fortiden eller drømmer om fremtiden, bør han træde ved siden af sit eget ego og vurdere det første eller planlægge det andet med upersonlig, fri visdom.
15.24.3.218Ved at indtage et vidnes holdning vil mennesket skabe en distance mellem hverdagens aktiviteter og sig selv. Det vil hjælpe mennesket til at få kontrol over aktiviteterne, det vil hjælpe til at hindre disse aktiviteter i fuldstændigt at oversvømme menneskets søgen, og det vil vedligeholde den indre fred, som mennesket måtteopnå.
15.24.3.222Når det gælder gamle fejltagelser, glem dem og start på en frisk, som var det din første dag i denne krop; men når det kommer til dine nuværende kontakter, vær venlig mod dem, som var det din sidste dag i denne krop.
15.24.3.226Slip den personlige livshistorie, der ligger bag dig, og vær fri af fortiden, der kan blive et mentalt fængsel for uforsigtige personer; lær at hvile i det tidløse, idet du kommer ud af det, når pligterne kalder, men stadig holder fast i det i baggrunden af din bevidsthed.
15.24.3.227Kast ikke så meget som et enkelt blik tilbage på den fortid, der var fyldt med fejl. For den udvikling den har bragt med sig, og de lidelser den medførte, har afstedkommet den styrke og visdom, du nu er i besiddelse af.
15.24.3.228Fortiden har leveret sine lektier, så hvorfor er der behov for at fortryde. Druk, sex, ambitioner, penge, rejser----de var alle platforme på vej til at forstå. Hvis de stjal, gav de også. Hvis de skuffede har de også belært dig. Hvis fortiden viste svagheder, viste den også at du kunne fjerne dem.
15.24.3.229Hvordan kan han bekymre sig om sin fremtid, når han ved, at han er knyttet til Gud, og at Gud er den samme i går, i dag og altid?
15.24.3.232Både ængstelse for fremtiden og fortrydelse af fortiden er uforenelige med tilstanden af uforstyrrelig uafhængighed og sindsro. Den er hævet over disse og endda frigjort fra at blive påvirket af dagens forandringer og tryk.
15.24.3.233Fortiden, nutiden, fremtiden forekommer som drømme når de betragtes mod baggrund af DET. Hvis mennesket kunne flytte sin tanke om egoet over til Kilden og vedvarende identificere den med denne, ville menneskets bevidsthed blive transformeret.
15.24.3.240Han føler, at tiden fuldstændigt er gået i stå, at hele verden blot er en skygge af en tanke, at han er gået ind i en usigelig og utvungen fred.
15.24.3.248Når han lever i en tidsdimension, som han gør, er det et udtryk for, at han lever i tanken. Men når denne opløses i det stille centrum i hans væsen, vil han opdage tidløsheden som en egenskab heri. Hvis det er nogen overraskelse, går den hurtigt over, for i denne nye bevidsthed føler han sig hjemme.
15.24.3.252Når denne vending indad fuldfører sig selv i den afsluttende kontemplation hvor tanken er borte og åndingen regelmæssig, følelsen af fortsættelse jaget bort, tager nu en slags vedvarende tilstand sin plads og en ro i kroppen korresponderer med en ro i sindet.
15.24.3.255I dette øjeblik her og nu, kan du glemme fortiden og fremtiden, søge bevidsthedens sande natur og ikke de indikationer som den forveksles med og eventuelt må frigøre dig fra—i dette øjeblik må du bekræfte din sande identitet og konstatere din sande oplysning uden at henvise den til et tidspunkt i fremtiden.
15.24.3.256Hvis du trænger tilstrækkeligt dybt ind i stilheden opnår du en bevidsthedstilstand som er tidløs. Det må være den tilstand som der refereres til i Det ny Testamente at der ikke mere skal findes tid.
15.24.3.257… Hvis du stoler på Overselvet i dag, vil det sørge for dig i morgen. Hvis du lægger din tillid i Overselvet, vil det aldrig svigte dig, og du kan trygt gå fremtiden i møde. Det er i sandhed ”Faderen, der hver dag giver os vort daglige brød”.
15.24.3.261,Han kan finde Overselvet, selv om han så også har fuldt op at gøre med at tjene til livets opretholdelse. Men hans deltagelse i verdens aktiviteter og fornøjelser må være af begrænset art. Kun hans egen indre stemme, og ingen andres, kan fortælle ham, hvor meget han skal deltage i denne verdens ydre liv.
15.24.3.263... Skæbnen bringer ham vanskeligheder, hvorfra det ofte er umuligt at undslippe. Men hvad der må bæres, kan bæres på den ene eller anden af to måder. Han kan tilpasse sin tænkning, så læringen fra erfaringerne er god. Eller han kan slippe det, for han behøver ikke at bære bryden af bekymring, og huske på beretningen om manden i togvognen, som beholdt sin kuffert på sine skuldre i stedet for at sætte den ned og lade toget bære den. Så lad ham sætte sin kuffert af vanskeligheder ned og lad Overselvet bære den.
15.24.3.264,Du bør slippe frygt og uro for nuværende tilstand og fremtidig skæbne for dem du elsker. Du kan gøre det som er rimeligt for at beskytte, men må derefter med fuld tillid overlade dem til den højere magts omsorg.
15.24.3.270Han kan ikke basere sin sikkerhed alene på ydre forhold, selvom han ikke vil undlade at tilkende dem deres rigtige værdi og plads. Han ved at for at opnå fuld sikkerhed, må han også have, eller i det mindste have vished for, Overselvets beskyttende nærvær.
15.24.3.273Samtidig med at hans interesse i Overselvet uddybes, mindskes hans følelsesmæssige binding til denne verdens ting, og hans interesse i dem bliver mere rolig.
15.24.3.274Troen på, at fuldkommen sikkerhed findes, er bestemt forgæves i det verdslige liv. Men i det indre liv er der fuldt grundlag for det.
15.24.3.276... Han som er afhængig af det ydre spiller terning med sin lykke. Han som er afhængig af sit eget Overselv opnår ufejlbarlig sindsro.
15.24.3.279,Fra det øjeblik, et menneske begynder at være mindre opmærksom på sine usikre ydre besiddelser og mere på sin indre verden, som han kan tage kontrol over, begynder han at få chancen for ægte lykke ...
15.24.3.279,Begær dør af sig selv uden kamp, karma kommer til sin afslutning, Overselvets ro nedfælder sig i dig.
15.24.3.288Når al handling slutter, når kroppen er urørlig og bevidstheden faldet til ro, er der opnået det som kineserne kalder Wu Wei, som betyder at ikke gøre noget. Dette bringer en vidunderlig fred, sammen med dette findes inget begær og ingen higen. Søgeren er nu nær slutet, men inden denne fred er fuldstændig og permanent etableret, må det søgende fortsætte...
15.24.3.289,...Slip alle negative tanker, specielt dem som angår andre. Afstå fra fordømmelse og kritik...
15.24.3.289,... Lad egoet blive passivt over for de intuitive påvirkninger, så aktiviteterne bestemmes af dem uden indblanding, snarere end af aggressive ønsker, og derfor bliver karma-fri...
15.24.3.290,… Kunsten at være mentalt stille kan videreudvikles til dyb indre stilhed, og gennem øvelse kan denne opretholdes under udadvendt aktivitet. Derfor lægges megen vægt på at opnå indre ro i både yoga og spirituel filosofi.
15.24.3.309,Når alt indeni, når tanker, følelser og begær forstummer, er det uundgåeligt, at den personlige vilje også forstummer. Det, der så skal gøres, vil blive gjort, men det vil blive gjort gennem ham.
15.24.3.313Den spirituelt søgende må altid huske, at ligesom Verdens-Sindet ikke mister eller ændrer sin egen natur selv midt i verdens-skabelsen, så bør han også ydmygt og bestandigt fastholde tanken om sin egen sande, spirituelle identitet, også midt i hverdagens almindelige aktivitet …
15.24.3.314,Det er ikke nok at være ubunden af verden; det er heller ikke nok at meditere regelmæssigt på Overselvet. En menneske skal hele tiden, hver dag forblive i den grundlæggende tilstand, frembragt af de to.
15.24.3.322
5 jan 2012
8 jan 2017
10 aug 2016
3 feb 2014
2 jan 2017
22 jan 2014
3 okt 2019
26 jun 2018
17 aug 2022
15 feb 2020
5 apr 2012
24 jun 2016
11 maj 2018
13 mar 2020
9 feb 2020
6 apr 2012
14 aug 2011
19 jun 2015
16 nov 2023
1 nov 2019
14 aug 2013
17 aug 2019
22 okt 2014
15 sep 2019
15 dec 2010
26 mar 2013
28 mar 2019
15 okt 2015
25 mar 2020
17 dec 2016
3 jun 2022
16 sep 2018
10 apr 2011
15 dec 2015
15 okt 2018
14 mar 2015
5 apr 2023
3 mar 2017
10 apr 2018
11 aug 2016
18 jul 2019
12 okt 2011
4 jan 2011
11 apr 2019
6 jan 2011
3 aug 2016
24 apr 2015
21 jan 2022
5 jan 2011
31 maj 2012
5 mar 2019
24 mar 2017
1 okt 2011
22 jan 2023
19 jul 2018
21 maj 2012
9 nov 2017
12 okt 2018
5 okt 2011
18 jul 2013
9 dec 2012
1 nov 2020
18 feb 2018
7 apr 2015
14 dec 2012
8 jan 2022
7 nov 2015
26 nov 2023
4 apr 2015
1 feb 2021
24 feb 2013
12 apr 2014
18 apr 2014
2 apr 2015
6 dec 2023
14 maj 2022
28 jan 2022
18 dec 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se