The Library
Meditation leder ofte til træthed, men aldrig kontemplation. Den ene tager energi, den anden giver.
15.23.7.7Der er et eneste grundlæggende princip som løber som en tråd gennem alle disse højere kontemplationsøvelser. Det er følgende: hvis vi kan slippe tanker omkring særlige ting, forestillingerne om særlige objekter som opstår af følelserne i området i bevidstheden og hvis vi kan gøre dette med fuldstændig og intilligent forståelse af det vi gør og hvorfor, da vil sådan udelukkelse efterfølges af opkomsten af egen harmoni i selve den rene udifferentieret tanke; denne vil blive identifieret som vort inderste selv.
15.23.7.9Nu er en overordentlig og hjælpsom fakta den, at ved at gøre bevidstheden til genstanden for vores opmærksomhed, vil ikke kun sindsroen, som er dens natur, på egen hånd gøre sig opmærksom, men dens egen regelmæssige, uforandrede karakter hjælper spontant til at afvise alle forstyrrende tanker.
15.23.7.10Sindet bliver trukket så dybt ind i sig selv og bliver så fordybet i sig selv, at den ydre verden totalt forsvinder. Følelsen af at være fuldstændig omgivet af et højere nærvær, på én gang beskyttende og godgørende, er stærk. Der er en følelse af fuldkommen hvile i dette beroligende nærvær.
15.23.7.11,I det tredje stadium, kontemplationen, ophører sindet med at tænke og ærer, tilbeder og elsker da bare det Guddommelige – ordløst.
15.23.7.12I den dybeste kontemplative tilstand, vil tænkende være fuldstændigt indstillet. Men opmærksomheden vil ikke. I stedet for at være opmærksom på den uendelige række af varierende forestillinger og følelser, vil der forekomme en enkelt glædesfyldt og ophøjet bevidsthed om det sande, grænseoverskridende selv.
15.23.7.18At sidde i uberørt stilhed, opmærksom, men passiv, er kontemplationens sande kunst.
15.23.7.24Under sådanne meditationer kan omgivelserne synes at være fyldt med og afgive en følelse af det guddommelige nærvær.
15.23.7.26I denne tilstand, med sindet drejet bort fra sanseoplevelserne og stilnet til dets yderste grænse, kan den mediterende siges at have mestret kontemplationen.
15.23.7.29Når de nødvendige forberedende instruktioner er blevet gennemført og når sindet lader tanker passere, lader ting passere, lader egoet passere, vil det lære sig selv at kende, at erkende sig selv, at opdage sig selv som Overselvet.
15.23.7.31I den stilhed, langt fra hverdagens fysiske aktiviteter, følelsesmæssige udsving og mentale forandringer, bliver bevidstheden om bevidsthed mulig, Sindet i sig selv træder frem. Menneskets virkelige væsen bliver omsider opdaget og fremvist.
15.23.7.32… Den mediterende, der centrerer sit sind på det tekniske element i sit meditationsarbejde, er som en karateelev, der vil dele en mursten med et enkelt slag af håndryggen og fokuserer på selve murstenen. Dette er en fejl. Men den mediterende, som fokuserer sit sind på Overselvet, er som en elev, der koncentrerer sin tanke på målet under murstenen, og dette er, hvad der fører til succes. Naturligvis er et sådant råd ikke for begynderen eller for de grundlæggende meditationstrin, hvor koncentrationen er nødvendig. Tværtimod hører det til på de mere avancerede stadier, hvor succesen ikke kommer ved at forsøge, men ved at lade gå, ved at give slip.
15.23.7.33,Når hans tanker er bragt til ophør og hans opmærksomhed fuldt indadvendt, vil en tilstand som ligner søvn tage over, men i modsætning til søvn, vil den være oplyst af bevidsthed.
15.23.7.40Det er ikke en drømmende eller døsig tilstand. Han er mere klar og levende bevidst end nogensinde før.
15.23.7.44Det er ikke blot at ophøre med at tænke, selvom det er en forudsætning, men noget mere: det er også en positiv årvågenhed mod guddommeligt nærvær.
15.23.7.45Dette sidste trin, kontemplationen, er hverken dyb reflektiv tænkning eller selvhypnotisk trance. Det er intens opmærksomhed, uden indblanding fra det lille ego eller den store verden.
15.23.7.46I denne mærkelige oplevelse synes han slet ikke gør noget, at være mentalt ganske inaktiv, alle hans kræfter har nået et fuldt stop. Alligevel er Overselvet intenst aktivt.
15.23.7.48Der findes bestemte stadier i dit liv, som markerer dine fremskridt. Først glemmer du den større verden, derefter din umiddelbare omgivelse, din krop og til slut dit ego.
15.23.7.52Denne tilbagetrækning af opmærksomheden fra de umiddelbare omgivelser, der forekommer, når man er helt fordybet i sine tanker, når man betragter den fjerneste del af et landskab eller er fuldstændig henført af at lytte til et stykke inspireret musik, er ”jeg’et”, der nærmer sig sin inderste natur. På det dybeste plan af denne oplevelse forsvinder ego-tanken, og ”jeg/mig-selv” smelter ind i og forenes med den upersonlige Bevidsthed.
15.23.7.57Det tredje stadium – kontemplation – opnås succesfuldt, når han glemmer den ydre verden, når han hverken ser eller rører den, hører eller lugter den med kroppen, når hukommelse og personlighed forsvinder ind i et vakuum, da opmærksomheden helt og aldeles er absorberet ind i og sammensmeltet med Overselvet.
15.23.7.58Jo dybere han ser ind i sin egen natur -- en proces, der ikke kan finde sted uden at udøve meditation – des mere vil han nærme sig sandheden om den. I det første stadium af indtrængen vil hans ydre omgivelser, og med dem hele verden, forsvinde. På det andet og dybere trin bliver alene følelsen ”Jeg er grundlagt i Gud” tilbage. I det tredje stadium forsvinder ”jeg”- tanken også. Og i det endelige stadium forsvinder endogså ”Gud”- tanken. Tilbage bliver der ikke så meget som en enkelt idé om noget – kun en uudsigelig fred og bevidstheden i sin rene, evigt stille tilstand.
15.23.7.60,Ansigtets linjer stivner i nogen grad, øjnene er næsten eller helt lukkede, mens han trækker sig ind i sig selv og væk fra den ydre verden. Det, som på magnetisk vis drager ham gennem støjende tanker til den tavse tankefriheds tilstand, er intet andet end selve sjælen.
15.23.7.62På dette tidspunkt kan han miste kontakten med den ydre verden og ikke længere se eller sanse den på nogen måde. Bevidstheden synker væk fra sted og form, tidens gang og det materielles soliditet, ind i sit eget væsen.
15.23.7.65Verden forsvinder mere og mere når din koncentrerede opmærksomhed vendes indad. Det er da at du kan blive opmærksom på din ukendte ”sjæl” og dens fred.
15.23.7.66Den dybeste meditation tager den mediterende til et fuldstændigt andet bevidsthedstrin. Det får ham til at slippe alle tanker om verden, og især om ham selv.
15.23.7.68Hvis bevidstheden ikke er blevet forberedt på at modtage denne oplevelse gennem forudgående kompetent instruktion eller intuitiv forståelse, så vil det at slippe kroppen begynde med en behagelig følelse af gryende befrielse, men slutte med en skræmmende følelse af forfærdelig katastrofe. Her er behov for både viden og mod, ellers vil der komme modstand mod processen efterfulgt af en pludselig opgiven af det hele.
15.23.7.77Der er historier om Sokrates under de græske krige, og om en navnløs yogi under det indiske oprør, som var så opslugte af deres kontemplation, at hverken larmen, tumulten eller slagenes vold og strid var nok til at afbryde den. Begge forblev mentalt fordybede i en legemlig afslappet meditationsstilling i timevis.
15.23.7.80På dette dybe meditationsniveau vil han knapt ænse kroppen. I den væren, der er her, vil den føles som et objekt, som noget han bruger eller iklæder sig, og bestemt ikke som det sande jeg. For det vil føles som en ren mental væren.
15.23.7.82... hvor og hvornår slutter det hele? Når Bevidstheden – af Nåden – ledes til sig selv, hinsides dens tilstande, faser og betingelser, så mennesket omsider er i stand til at møde Gud.
15.23.7.85,Kroppen føles langt borte, men jeg føles nærmere end nogensinde. Jeg føler nu jeg er i min bevidsthed og ikke længer en fange af kroppen. Det føles som en befrielse. Jeg er så fri som selve rummet.
15.23.7.89I denne tredje fase, kontemplation, er der en følelse af at være omgivet af det uendelige rums storhed og af at være forbundet med det.
15.23.7.90Kontemplationsfasen har sine egne klare tegn. De fremtrædende iblandt dem er dens tankefrie tomhed, dens absolutte stilhed og dens fravær af personlig selviskhed.
15.23.7.92Han træder ind i det tredje stadium, kontemplationen, når den tanke eller det objekt han har fæstnet sit sind på står alene tilbage, mens han egen bevidsthed om at han mediterer opløses og forsvinder. Han fuldender stadiet når dét, der er tilbage, ikke er andet end Overselvet, og han således har transcenderet det personlige selv og opløst det i Overselvet.
15.23.7.93Når dette tredje stadie, kontemplation, er nået, kommer der gradvist eller pludseligt en oplevelse af, at tankeaktiviteten er blevet stoppet af en overordnet kraft.
15.23.7.94Vi kommer til paradiset når vi i kontemplation kommer ind til Overselvets bevidsthed.
15.23.7.96Når bevidstheden tømmes for sit indehold og fremstår i nøgen enkelthed så den kan ses som den i sandhed er, føles det som en enorm indre fred. Al stræben ophører af sig selv.
15.23.7.98Så snart han er blevet i stand til at opholde sig i denne indadvendte jeg-isolation og tilpasse sig dets helt anderledes værensniveau, vil han opleve glæde og føle fred.
15.23.7.103Kontemplationens fred falder, når den opnås, over os som aftenens stilhed. Hjernens travle aktivitet stopper, verdens hektiske pres på nerverne ophører.
15.23.7.109På dette stadium ophører den tankeskabende aktivitet, intellektet bliver absorberet i centret af den stille væren, og en lysende fred omslutter mennesket.
15.23.7.112I denne tilstand er verden ikke tilstedeværende i bevidstheden. Som følge heraf er heller ingen af de problemer, der er forbundet med den, tilstede. Intet ego med personlige følelser og specifikke tanker er aktivt. Ingen indre konflikter forstyrrer den stille, inderste væren.
15.23.7.113Når den stadige tankestrøm til sidst bringes til ophør, opleves en ubeskrivelig lettelse.
15.23.7.118Med følelsen af egoets forsvinden slutter også alle følelser af hengiven tilbedelse eller mystisk forening. For disse forudsætter dualitet, en relation der forsvinder, hvor der kun er bevidstheden om én enhed – Overselvet.
15.23.7.128Når den studerende opnår dette trin af meditation vil alle fornemmelser af en ydre verden tone bort, men ideen af den egne abstrakte eksistens består. Den næste bestræbelse må derfor blive at undertrykke denne ide og hvis det lykkes følger en følelse af uendelighed.
15.23.7.137Hvem kan glemme den første gang, man sad i dyb kontemplation og mærkede en fortryllet, magnetisk indflydelse komme over sig, der trak en dybere og dybere ned, mens et lysskær omringede en? Dybere og dybere sank man, indtil man næsten glemte, hvem man var, og hvor man var. Hvor tøvende var ikke den langsomme tilbagevenden efter at have pjækket fra verden og egoet!
15.23.7.142Hvis vi søger ind i den inderste del af vores selv, kommer vi til slut til et fuldstændig tomt rum, hvori intet fra den ydre verden kan spejle sig, til en guddommelig stilhed hvor intet billede og ingen form kan være aktiv. Dette er essensen af vores væren. Dette er den sande ånd.
15.23.7.149Sindet kaldes rent, ikke kun når lidenskaber og begær er stoppet med at strømme igennem det, men også når tanker og billeder er hørt op med at stige op, især den personlige jeg-tanke.
15.23.7.152… Da det, som ER, ikke kan fattes ved tænkning af nogen art … må sindet tømmes for alt dets indhold, for at dets sande natur – bevidsthed – kan afsløres …
15.23.7.154,Når sindet træder ind i denne billedløse og tankefri tilstand, er der intet i sindet, der kan hindre foreningen med guddommelig bevidsthed.
15.23.7.155Hvis sindet bevidst og med held bliver tømt for indhold i et tidsrum, er en af de vigtigste forudsætninger for midlertidig bevidsthed om sjælen opfyldt.
15.23.7.157Alt det, han hidtil har kendt som sig selv, alle de tanker og følelser, handlinger og oplevelser, der udgør egoets almindelige liv, må nu midlertidigt forlades, hvis han ønsker kende det universelle element skjult bag selve egoet.
15.23.7.158Mukti Upanishad siger: ”Der er kun et middel til at kontrollere sindet, det er at afbryde tanker, så snart de opstår. Det er den store fornyelse.”
15.23.7.160Hvis man ønsker at indtræde i en tilstand af kontemplation, må man give slip på enhver tanke, mens den opstår, ligegyldig hvor ophøjet og hellig, den fremtræder; for den vil med sikkerhed efterfølges af associerende tanker. Hvor interessante eller attraktive disse afvigelser end måtte være i andre situationer, er de lige nu blot dette - afvigelser. Man må vedholdende søge Tomheden.
15.23.7.162Enhver anden tilstand end denne fuldkomne stilhed er en manifestation af egoet, selv om den måtte være en indre mystisk ”oplevelse”. For at være i Overselvet må man være fri af egoet - og følgelig fri af egoets erfaringer, tanker, fantasier eller forestillinger. Alt dette kan være på sin rette plads ved andre lejligheder, men ikke hvis bevidstheden skal løfte sig helt op til Overselvets niveau.
15.23.7.164”Den bedste form for meditation er at undgå at tænke på noget. Når sindet således holdes klart, vil Gud manifestere sig selv.” - Shankara of Kanchi.
15.23.7.165… Her er meditationens første hemmelighed… Vær stille! Den anden hemmelighed er… Vid, at jeg er Gud! Stilheden vil have en afslappende og helende effekt, men ikke mere end det, medmindre han har tro og bevidst søger samhørighed med Gud.
15.23.7.167,L.C. Soper: ”Sindet skal være stille, ikke gøres stille. Anstrengelse fører kun til et rigidt sind. Når sindet erkender nytteløsheden af anstrengelser for at nå den dybe virkelighed, bliver det stille. Så er der kun en selv-forglemmende opmærksomhed.”
15.23.7.168Når kontemplationens knivskarpe koncentration først er brudt, er det næsten umuligt lige så hurtigt at samle den op og gendanne den igen. Derfor er det så vigtigt ikke at lade noget som helst komme til at afbryde kontemplationen, ikke engang en ændring i kropsstillingen.
15.23.7.169Når egoet er stille, kan Overjeget tale.
15.23.7.170”Vær stille og vid at jeg er Gud,” synger den bibelske salmedigter. Dette betyder simpelthen at udvikling af tanker og følelser skal slutte ved at man går ind i den dybeste form af kontemplation...
15.23.7.176Der er ingen anden måde at erkende den rene bevidsthed på, end ved at forsage tankestrømmen og så være villig til fuldstændigt at gå videre til dét, der ligger bagved.
15.23.7.180Det er befrielsen af bevidstheden fra dets egen projektioner, dets tanker af hver slags, som er det slutlige og første arbejde for en blivende filosof. Bevidstheden er derefter i dens rene betingelsesløse tilstand.
15.23.7.181I den udstrækning du er villig til at tømme dig selv af dig selv, i den udstrækning forbereder du muligheden for indstrømning til din almindelige bevidsthed af Overselvets realitet. Det er som at tømme en kop for atter at få den fyldt op.
15.23.7.182Det er en kendsgerning, at når sindet bliver perfekt kontrolleret, og tankerne er stilnede og bragt til ophør, opstår der en klar, intuitiv følelse, som fortæller ham om sindet selv.
15.23.7.183At sætte en stopper for sindets konstante arbejde, denne tilsyneladende endeløse produktion af tanker, er formålet med yoga. Men ved praktiseringen af spirituel filosofi, ved den fuldstændige ro, ophører tankerne sig selv.
15.23.7.186Når selvfordybelsen er udviklet til en vis grad og koncentrationen er rimeligt stabil, er vi rede til det tredje stadium, kontemplationen. Her skulle de personlige anstrengelser indstilles. En intuition vil blidt manifestere sig selv, og i det øjeblik må vi lade den påvirke os ved indvendigt at underlægge os den bedst muligt. Hvis vi kan fastholde og følge den, vil den vokse i styrke og klarhed--- Når den udvikler sig, synes der at komme et æterisk nærvær over os, et lykkeligere og mere åndeligt ædelt selv end det sædvanlige. En æterisk følelse vil ekkoe og skabe resonans igennem hele dit indre væsen. Den synes at komme fra en fjern verden, alligevel vil det være som at høre noget mystisk halvkendt musik i dens paradoksale blanding imellem at være fremmed og alligevel velkendt. Da er vi på tærsklen af det i os selv, som forbinder os med Gud.
15.23.7.197,Når han synker dybere efter mange tilbagefald mod det udelige sind, når han kalder på alle sin viljes kræfter og koncentrerer sig på at holde fokus på det indre arbejde med sin spirituelle øvelse, får han en fornemmelse af ledelse, at blive styret af noget indefra.
15.23.7.201Når man i meditationen har nået en vis dybde, og koncentrationen er stabil, begynder egoet at synke tilbage til sit ophav, at opløses i og forene sig med dens hellige kilde. Da er det i sandhed så nær ved Guds væren, som det kan komme.
15.23.7.205I dette tredje stadium - kontemplationen – er al tankevirksomhed skubbet til side. Han beskuer simpelthen Overselvet direkte, idet han indvendigt forholder sig helt passiv og stille, indtil han føler sig trukket ind i Overselvet.
15.23.7.206Før bevidstheden tilbage til sig selv, uden kroppens fornemmelser, følelsernes stemninger eller mentale tanker. Dette kan kun blive udført med succes hvis du vender opmærksomheden indad når du analyserer. Processen bliver en meditation. I den sidste periode er du opmærksom på intet andet end at være opmærksom. Men på dette trin kan du ikke opleve det som en anden ting, et objekt, men kun opleve det ved at være.
15.23.7.208Fjern opmærksomheden fra det daglige, egoistiske selv, og du vil måske åbne en dør til Overselvet. Det er én (og den sværere) metode. Lad opmærksomheden blive fastholdt af et glimt, sådan at det daglige selv mister sit fokus. Det er en anden (og den lettere) metode…
15.23.7.209,Følg den usynlige tråd af nænsom hellig følelse, bevar opmærksomheden i dens nærhed, lad ikke andre ting distrahere eller få dig at miste den. Ved trådens ende findes indgangen til Bevidstheden.
15.23.7.210Kontemplation opnås når du tænker på en spirituel sandhed eller på et spirituelt mål som pludselig ophør af sig selv. Sindet bringes til en perfekt stilhed og hensunken tilstand.
15.23.7.212Han retter sin opmærksomhed indad, søger selve sindet snarere end dets inkarnation i tanke-legemer.
15.23.7.213Evnen til opmærksomhed er vendt indad og mod sig selv.
15.23.7.216Følg jeget tilbage til dets hellige kilde.
15.23.7.220Du må følge denne svage fornemmelse når den bærer dig ind i den inderste niche af dit væsen. Jo længere du føjler med den i den retning, jo stærkere vil den blive.
15.23.7.222Slip alle tanker--egoets- tanker, verdens- tanker, selv tanker på Gud-- indtil absolut ingen tanker findes til; så simpelt er det!
15.23.7.226Hvis han er tilstrækkelig avanceret, behøver han ikke at formulere sig verbalt eller at visualisere noget billede for at forberede et koncentrationsfokus, men kan straks begynde med et abstrakt, ordløst tryk mod hjertet.
15.23.7.227Dette er en af de fineste handlinger som nogen kan udføre, dette at blive bevidst om bevidstheden, at blive opmærksom på opmærksomheden.
15.23.7.228… Der er ikke noget forsøg på selvforbedring, selvransagelse eller mindtraining her; heller ingen aspiration eller længsel. Det er en rolig bevægen sig ind i det Stille Universelle Sind uden noget personligt mål.
15.23.7.231,Tænkning er en aktivitet som har sin plads i visse former for meditation -- den form som søger forbedring af selvet, moralsk forbedring eller metafysisk afklaring. Det er en aktivitet som optager de fleste af dens udøvere i de tidligere stadier. I de mere avancerede stadier og absolut på Den korte vej må holdningen til den forandres. Udøveren må søge at transcendere tænkning, så han kan træde ind i stilheden hvor alle tankebevægelser slutter, men bevidsthed består.
15.23.7.232Du vil forstå den rette ånd i meditation når du forstår at du overhovedet intet behøver at gøre, blot sidde fysisk stille, mentalt og følelsesmæssigt. For i det øjeblik du prøver at gøre noget som helst, forstyrrer du dit ego. Ved at sidde stille indadvendt og udadvendt, overgiver du egoistisk aktivitet og det indebærer derved at du er villig til at overgive dit lille selv til dit Overselv. Du viser at du er villig til at træde til side og lade dig selv blive bearbejdet og vejledt gennem en højere magt.
15.23.7.238På dette kritiske tidspunkt skifter bevidstheden fra en påtvunget viljeskoncentration til en passivt modtagende opmærksomhed eller kontemplation. Dette sker af sig selv via nåden.
15.23.7.240Perioden for aktive anstrengelser er ved at slutte; perioden til at passiv venten følger nu. Uden selv at handle og uden egne mentale bevægelser vil nåden trække dig op til det næste højere trin og mirakuløst placere dig der hvor du så længe og så inderligt har ønsket at være. Bemærk fraværet af egen aktivitet på dette trin, hvordan hele arbejdet er taget ud af dine hænder.
15.23.7.242På dette stadium er hans opgave tålmodigt at vente, idet han kigger så dybt indad, som han kan, mens han venter. Ethvert forsøg på at indfange Overselvet ville nu ødelægge processen, for egoets villede anstrengelser kan kun bringe egoet selv tilbage. Men at være villig til at sidde med hænderne strakt opad som en tigger og i tilstrækkelig lang tid fører måske til, at Overselvet en dag overrumpler ham, når det pludseligt overtager hans sind. Det så eftertragtede og mindeværdige Glimt vil da være hans. Han har ansøgt om at blive discipel, og dette er et tegn på, at han er blevet accepteret.
15.23.7.244Tanken må reduceres mere og mere, indtil den forsvinder. Men kontemplation kan ikke frembringes ved en viljesakt. Alt, man kan gøre, er at være passiv og vente i tålmodighed med den rigtige indstilling … aspirerende, kærligt og observerende, men uden anspændelse af nogen art.
15.23.7.245Vær opmærksom på de tidspunkter hvor Nåden griber ind. Forspild ikke øjeblikket ved at være uvidende om det, men opfang det uden at lade det gå tabt. Der er en følelse af mystik i øjeblikket, der, hvis man dvæler ved det, udvikler sig til noget helligt. Her er udspillet: Forsøg at være alene, giv slip på alt andet, undgå andre aktiviteter og begynd ikke at meditere, men søg kontemplationen, den tankefrie tilstand.
15.23.7.246Han må lade sig blive fuldkommen opslugt af denne vidunderlige følelse og forblive i den, så længe det er muligt. Måske kalder arbejdet, familien, venner eller ydre omstændigheder på ham, men ved ikke at ænse dem, fornægter han sin egen vilje og overgiver den til Gud.
15.23.7.247På dette stadie vil hans egne anstrengelser bestå i at fjerne alle sindets tankemønstre og følelsesmæssige påvirkninger fra sit koncentrationsfelt, som forhindrer ham i at opnå stilheden. Når det er lykkedes ham at fjerne disse, skal han ikke foretage sig noget som helst andet, blot slappe af.
15.23.7.250Selv om det påhviler begynderen, der søger at mestre koncentration, at modstå denne distraktion fra tankerne, denne tendens til at bevæge sig endeløst i en cirkel fra emne til emne, så er der en ganske anden opgave for den erfarne som søger at mestre kontemplation. Han bør ikke tage denne strøm af tanker for alvorligt eller tungt, men kan lade den fortsætte med holdningen at han også overgiver dette til Overselvet. Han lader resultatet af hans bestræbelser være i Guds hænder.
15.23.7.251Tilbagetrukne fra verdens larm til dette stille center i dit allerinderste, ventende med fuldstændig tålmodighed på det nærvær som måske eller måske ikke vil dukke op, udfører du en daglig pligt, som er blevet af allerstørste betydelse og prioritet.
15.23.7.252Jo mere inaktivt egoet er under denne øvelse og jo mere passivt det hviler under Overselvet, des kraftigere vil resultatet blive. Selvklart vil denne tilstand ikke blive opnået under den første periode, en periode af bevidst anstrengelse og en kamp med forstyrrelser.
15.23.7.253Han kan ved egen kraft nå til et vist punkt, men så heller ikke længere. Når han er nået dertil, har han ikke noget alternativ, men må med tålmodighed og føjelighed overgive sig og vente. Ved en sådan underkastelse viser han sin ydmyghed og tager et skridt mod at blive værdig til at modtage nåden.
15.23.7.254Det er så godt som umuligt at fjerne alle tanker og billeder i sindet. Men hvad vi ikke selv er i stand til at gøre kan blive gjort for os af den højere magt.
15.23.7.256Sagen er, at vi må lære kunsten intet at gøre! Det kunne synes at være noget enhver kunne gøre uden nogen som helst forberedelse eller øvelse, men faktum er, at næsten ingen er i stand til det. For udtrykket ”intet at gøre” må fortolkes i sin mest absolutte betydning. Vi må lære at være totalt uden aktivitet, uden tanker—helt uden egoets rørelser og manifestationsudtryk. Det bibelske udtryk ”Vær stille”! siger præcis det samme, men siger det positivt, hvor det andet siger det negativt. Hvis vi virkelig lærer at mestre denne kunst, og sidder fuldstændig stille for lange perioder ad gangen, skal vi gives den bedste af alle belønninger, nemlig den som Bibelen lover os: Vi skal ”Vid(e), at jeg er Gud”.
15.23.7.258Hvad derefter sker er ikke på grund af nogen anstrengelse fra din side og er ikke afhængig af noget du gør. Du skal simpelthen forblive i ro, fuldstændig stille i krop og bevidsthed. Da vil fra oven, fra Overselvet, nåden komme ned og du vil begynde at opleve glæden ved at føle guddommeligt nærvær.
15.23.7.260Nu, hvor han er trådt ind i den tomme stilhed, må han være beredt på tålmodigt at afvente, hvad der vil udfolde sig af sig selv. Denne næste udvikling kan ikke fremtvinges eller fremskyndes; for forsøger man det, vil det effektivt blokere udfoldelsen.
15.23.7.261Hvis det er korrekt at sige, at mennesket i de tidligere stadier af den spirituelle søgen holder fast i Den Stille Tankefri tilstand, så bliver han i det senere og mere afklarede stadie fastholdt af tilstanden.
15.23.7.262Det betydningsfulde øjeblik i meditationen begynder, når mennesket ophører med sine egne anstrengelser, og sindet af sig selv begynder at assimilere ham og trække ham ind i sig. Dette er en fantastisk oplevelse, for han ved ikke, hvordan han holdt op med at gøre, hvad han gjorde, eller prøvede på at gøre. Han bliver på en eller anden måde ledt hen til at give slip på det hele, til at give efter for den passive sindstilstand, der blidt, men umærkeligt, smyger sig ind over ham.
15.23.7.266Jo dybere han lader sig synke ind i denne modtagelige tilstand – hvad enten det er i meditation over Gud eller beundring af kunst – jo bedre bliver resultatet.
15.23.7.269Mere end nogen anden forfatter har Lao Tzu på enkleste og klareste måde beskrevet vigtigheden, betydningen og resultatet af ”at-sidde-stille-øvelsen”, den tålmodige venten på at det åndelige indre skal afsløre sig selv, den ydmyge tilgang til at lade intuitionen blive følt og accepteret.
15.23.7.270Når først du er i lyset, er der ikke flere meditationsøvelser eller andet, du behøver gøre.
15.23.7.271I meditationens ultimative fase har han mestret dens kunst, afsluttet sit arbejde og er fuldkommen afspændt. Han er inaktiv, stille i legeme og sind og helt passiv. For nu hviler han i det bedste bevidsthedsniveau – det helligste, mest fredfulde og vidtfavnende.
15.23.7.273Hvis du, efter at have nået den dybeste kontemplation, dirigerer din opmærksomhed mod et specielt problem, som du ønsker at løse, hvor hidtil hverken sanser eller intellekt har kunnet hjælpe dig, vil du måske i et glimt få vist løsningen på problemet.
15.23.7.276Læg mærke til, hvordan hele vores væsen spontant bliver fuldstændig stille og indstilles på modtagelighed umiddelbart inden vi skal modtage en vigtig besked. Hvis den er af stor betydning, holder vi næsten op med at trække vejret; en sådan intens stilhed vil have alt med og ikke gå glip af noget. Hvor meget mere skulle vi da ikke være stille overalt i sjæl og legeme, når vi venter på Overselvets tyste åbenbaringer!
15.23.7.277Et sind renset, centreret, stilnet og tømt er, hvad han skal tilbyde; åbenbaringen og velsignelsen er, hvad han får.
15.23.7.286I sindets inderste stilhed er det muligt at finde absolut ingenting eller klar indsigt. Det afhænger af menneskets forberedthed dertil, af hans viden, karakter og erfaring.
15.23.7.289Der, i den dybeste tilstand af kontemplationen, forsvinder den dualistiske bevidsthed om noget andet, det være sig verdens ydre objekter eller den indre tankeverden. Men dette medfører ikke bevidstløshed. Hvad der er tilbage, er en kontinuerlig, statisk, upersonlig og uforanderlig bevidsthed. Dette er menneskets inderste væsen…
15.23.7.293,I de tidlige stadier af oplysning overvældes den søgende af sin opdagelse af, at Gud befinder sig inde i ham selv. Det sætter hans mest intense følelser i bevægelse og vækker hans dybeste tanker. Men selv om han ikke er klar over det, vil disse følelser og tanker stadig udgøre en del af hans ego, omend den højeste del. Han adskiller således stadig sit væsen i to dele: selvet og Overselvet. Først i de senere stadier opdager han, at Gud ikke alene er inde i ham selv, men er ham selv.
15.23.7.300Sri Ramakrishna: ”Sindet bevæger sig normalt i de tre nederste chakraer. Men hvis det stiger op over dem og når hjertet, får man oplevelsen af Lys ... Men selvom det har nået halsen, kan Sindet bevæge sig ned igen (fra en bevidsthed af en anden verden – PB). Man bør altid være på vagt. Kun hvis hans sind når punktet mellem øjenbrynene, behøver han ikke længere frygte et fald, Det Højeste Selv er så nært. ”
15.23.7.306Alle disse metoder til at etablere kontakt med det højere selv kan undlades på et mere avanceret stadium, hvor det er fyldestgørende ganske enkelt at vende opmærksomheden mod det eller simpelthen ihukomme det.
15.23.7.316Vi kan erkende, når vi er trådt ind i bevidstheden om Selvet, for i det øjeblik er vi trådt ud af bevidstheden om den ydre verden. De spirituelle optegnelser, som de store mystikere har efterladt, og som bevidner denne racens sjældne erfaring, vidner alle om dette.
15.23.7.318Opmærksomheden må på dette niveau koncentreres alene på den skjulte sjæl. Intet andet mål eller symbol på det må anvendes. Når du er blevet dybt opslugt i den betragtning at hele du, hele dit psyke af tanker, følelser, vilje og intuition er sammenblandet, kan der pludseligt og uventet komme en omplacering af opmærksomheden. Du forlader hvad du hidtil har troet om dig selv og går over i en ny dimension og bliver en anden...
15.23.7.321,For enhver er det at være i stand til at holde sindet helt fri for alle tanker og absolut ryddet for alle billeder en usædvanlig bedrift. Selv når det lykkes, varer tilstanden sjældent længere end et par minutter. Men efter det korte tidsrum er de særlige tanker og de bestemte billeder, der først opstår, vigtige, værdifulde eller vejledende. De bør noteres omhyggeligt eller huskes.
15.23.7.326Jo dybere han dykker ned i meditationen, des mindre tiltaler det verdslige liv ham, når han igen dukker frem; de gamle kræfter, der driver ham, begynder at miste deres tag i ham.
15.23.7.327Hvis det skal være et vedvarende lys, der bliver hos ham, og ikke et kort flash, vil han for det første være nødt til at kaste alle negative tendenser, tanker og følelser helt ud af sin karakter; for det andet at forbedre manglerne i sin udvikling; for det tredje at opnå en tilstand af balance mellem sine egenskaber.
15.23.7.328
21 nov 2018
4 apr 2014
6 nov 2011
16 jun 2017
3 feb 2019
13 feb 2012
15 okt 2019
16 jul 2020
2 jan 2018
5 sep 2013
3 jan 2023
29 jun 2018
3 mar 2015
23 maj 2023
25 apr 2014
14 feb 2014
26 nov 2024
23 feb 2013
15 apr 2020
25 apr 2017
8 maj 2020
4 nov 2015
27 sep 2021
13 jun 2014
18 jun 2018
29 nov 2015
11 aug 2018
15 maj 2019
1 aug 2021
7 mar 2014
5 mar 2023
19 sep 2017
25 jun 2017
19 jun 2023
13 mar 2014
28 jan 2014
11 dec 2022
24 jan 2024
24 jun 2020
7 nov 2017
25 feb 2022
27 jul 2017
15 dec 2012
20 dec 2018
12 aug 2015
28 jun 2020
8 mar 2022
18 apr 2021
19 mar 2023
20 jan 2021
11 aug 2023
20 feb 2011
31 jan 2011
22 dec 2010
31 mar 2017
18 apr 2023
5 dec 2019
17 jan 2011
21 apr 2012
30 jul 2016
26 feb 2014
20 feb 2012
7 aug 2016
29 apr 2022
26 mar 2016
16 aug 2011
17 jan 2017
3 apr 2016
16 okt 2013
15 jan 2017
5 nov 2012
22 jan 2013
6 feb 2021
23 jun 2011
9 okt 2015
25 jun 2014
9 jun 2011
14 sep 2018
18 mar 2011
9 jul 2020
16 dec 2014
31 okt 2011
24 feb 2017
20 nov 2012
8 jan 2019
23 jul 2017
7 apr 2017
23 nov 2020
30 jan 2016
6 dec 2014
30 jan 2013
10 jul 2014
31 jan 2017
10 mar 2017
20 mar 2016
14 nov 2012
5 mar 2018
13 okt 2023
2 feb 2019
11 nov 2022
23 maj 2016
25 sep 2018
23 dec 2020
2 sep 2018
12 jan 2016
18 okt 2021
5 aug 2019
6 aug 2017
28 nov 2010
20 sep 2021
10 jan 2021
13 jun 2021
30 jun 2011
13 jan 2021
30 maj 2017
8 maj 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se