The Library
...For at kunne forstå den korte vej kan det være en hjælp at sammenligne den med den lange vej, som består af en række øvelser og bestræbelser, som lidt efter lidt udvikler koncentrationsevne, personlighed og viden. Men den lange vej fører ikke til målet. På den lange vej vil du ofte måle dine egne fremskridt. Det er en endeløs vej, fordi der hele tiden vil dukke nye omstændigheder op med fristelser og prøvelser og stille den søgende over for nye udfordringer…
15.23.5.2,...I det øjeblik, der dukker negative ideer og følelser op, prøv, i stedet for at benytte den lange vejs metode med at koncentrere dig om den modsatte tanke om fx stilhed i stedet for vrede, at tage den korte vej, der simpelthen lader den negative ide passere ud i tomrummet, intetheden og fortone sig. En sådan forandring kan udelukkende ske ved at gøre det hurtigt og bestemt og ved at vende sig mod Overselvet…
15.23.5.2,...Den korte vej er ikke en øvelse, men et indre synspunkt, der påkaldes, en bevidsthedstilstand, hvor man kommer nærmere til eller finder fred i Overselvet. Der findes imidlertid to øvelser (”erindringsøvelsen” og ”som om øvelsen”), som kan være til hjælp og lede til den korte vej, men de er af en ganske anden karakter end øvelserne på den lange vej…
15.23.5.2,...”Erindringsøvelsen” består i at genkalde sig glimtet fra Overselvet, ikke kun gennem de fastsatte meditationsperioder, men også i hvert et øjeblik i løbet af hele arbejdsdagen - på samme måde som en mor, der har mistet sit barn, ikke kan slippe tanken om det, uanset hvad hun foretager sig af ydre handlinger, eller som en elskende, der uafbrudt går rundt med et livagtigt billede af sin elskede i baghovedet. Tilsvarende holder du mindet om Overselvet levende gennem denne øvelse og lader den skinne i baggrunden, mens du går rundt og udfører dit daglige arbejde. Men ånden i øvelsen må ikke gå tabt. Den må ikke være mekanisk og kold. Med tiden vil erindringen måske ophøre som en bevidst og villet øvelse og af sig selv gå over i en tilstand, som vil blive opretholdt uden hjælp fra jeg’ets vilje…
15.23.5.2,…Erindringen er en nødvendig forberedelse til den anden øvelse, hvor du forsøger at opnå en umiddelbar identifikation med Overselvet. På samme måde som en skuespiller identificerer sig med sin rolle på scenen, spiller, tænker og lever du i dit daglige liv ”som om” du var Overselvet. Denne øvelse er ikke kun intellektuel, men indbefatter også følelser og intuitiv handling. Det er et spil med kreativ forestilling, hvor du ved at vende dig direkte mod at spille Overselvets rolle, gør det muligt for dets nåde at komme mere og mere ind i dit liv.
15.23.5.2,... Efter en vis grad af forberedelser vil den søgende træde ind på den korte vej for at færdiggøre arbejdet. Det tager forholdsvis meget mindre tid og vil, eftersom det har muligheden for når som helst at føre til fuld oplysning, pludselig komme til en ende. Hvad den søgende forsøger at udvirke på den lange vej fortsætter af sig selv, når denne først, helt og aldeles er trådt ind på den korte vej...
15.23.5.2,...På den lange vej er mennesker optaget af det personlige ego og er, som følge deraf, opmærksomme på de negative tanker. På den korte vej nægter de at acceptere disse tanker og vender sig i stedet mod overselvet. Hermed ophører kampen...
15.23.5.2,De fleste mennesker som skal starte på den korte vej har oftest set et glimt af Overselvet, hvis ikke vil de finde det for vanskeligt at forstå hvad den korte vej handler om. Den lange vej, gennem dets studier og øvelser, er forberedelses perioden for den avancerede søgen. Den kaldes den lange vej fordi den medfører mange udfordringer og meget udvikling af karakter og følelsesliv...
15.23.5.2,... Den korte vej indebær at du begynder at leve i den ophøjede atmosfære af Overselvet i stedet for at bekymre dig over egoet og måle dets spirituelle udvikling...
15.23.5.2,...På den lange vej må du beskæftige dig med den indre trang til indblanding fra det lavere selv og den negativitet som opstår fra den omkringstående omgivning. Men anstrengelserne på den lange vej vil til slut frembringe nåde, som åbner for perspektivet af den korte vej...
15.23.5.2,Konstant erindring om Overselvet er nødvendig hele vejen igennem på den korte vej.
15.23.5.2,På Den lange Vej er mennesket optaget af tekniker som skal praktiseres og discipliner som skal overholdes. På Den korte Vej er mennesket optaget af Overselvet, med studier af dets betydning, med påmindelse af dens eksistens og refleksioner over dets natur og kendetegn.
15.23.5.6Det grundlæggende kendetegn ved Den Lange Vej er dens andel i moralske bestræbelser og dens vægt på karakteropbygning; dens formaning at bede og meditere; dens fastholdelse af konstant stræben efter selvbeherskelse gennem fysisk, emotionel og mental disciplin. Det grundlæggende kendetegn ved Den Korte Vej er dens søgen efter glimt af oplysthed gennem intuitiv følelse og metafysisk tankegang. Visse tror og ville blive tilfredse med at dette glimt bliver kort. Andre håber på dets permanente fastholdelse.
15.23.5.7Hvis Den Lange Vej søger frelse hovedsagligst gennem opbygning af karakteren og koncentration af tanken, søger den Korte Vej hovedsagligst frelsen gennem ærværdig meditation på Overselvet.
15.23.5.19Den Lange Vejs slidsomme arbejde og anstrengende disciplin bringer ham til et vist punkt af åndelig indsigt, men den Kortes lettere, behageligere og hurtigere vej til et endnu højere.
15.23.5.25På den korte vej bliver han klar over tilgivelsens betydning, han udelader den konstante selvkritik og selvnedgørelse, og de endeløse forsøg på hele tiden at forbedre sig selv som er en del af den anden vej, og begynder at gøre fuldt brug af denne forsonende faktor.
15.23.5.29Den Lange Vejs umiddelbare formål er at træne, disciplinere og forberede egoet, den Korte Vejs umiddelbare formål er at transcendere det.
15.23.5.30Mens han på Den Lange Vej har travlt med at bekymre sig om det onde i sig selv og i verden, har han på Den Korte Vej travlt med at smile til det gode i Overselvet og i VerdensIdéen.
15.23.5.33Confucius’ påbud om at erhverve specifikke dyder svarer til Den Lange Vej, hvorimod Lao Tzu’s råd om at lade sindet blive tomt, så Tao kan træde ind i det, svarer til Den Korte Vej.
15.23.5.36Vi kan identificere os ved egoet eller Overselvet.
15.23.5.37Så længe han befinder sig på den Lange Vej, går hans anstrengelser ud på at forbedre egoet og rense sin natur, hvor de på den Korte Vej går ud på at glemme egoet og se ud over sin egen natur.
15.23.5.38På Den lange Vej mediteres på egoet, på Den korte Vej på Overselvet. Dette er den grundlæggende forskel mellem dem.
15.23.5.39Den lange Vej ønsker at rene og gøre egoet perfekt, medens Den korte Vej ønsker at finde Gud...
15.23.5.40,Åndelig søgen består af to dele. På den første, eller Lange Vej, bliver aspiranten til en ny person. På den anden, eller Korte Vej, opnår han oplysning.
15.23.5.41Den Lange Vej tilbyder en negativ proces, hvis slutresultat er at disidentificere mennesket fra kroppen. Den Korte Vej tilbyder en positiv proces, hvis resultat er identifikation af mennesket med Overselvet.
15.23.5.47Den Korte Vej afviser dualitet, anerkender alene identitet med Perfekt Væren, og prøver at nå dets mål gennem ihukommelse af denne identitet. Den Lange Vej accepterer dualitet og prøver at nå det samme mål ved at beherske egoet.
15.23.5.50...Den korte Vej gør livet betydeligt behageligere fordi du formodes at foretage en 180 graders vending, lægge din fortid bag dig, fokuserer på livets lyse og solrige side af dit spirituelle liv. Ofte sker det at et lysglimt vises, som får dig at starte på Den korte Vej...
15.23.5.56,… Den lange vej er simpelthen det som normalt kaldes yoga: øvelser for at praktisere koncentration, opmærksomhed, afslapning af krop og sind, asketisk selvdisciplin, selvkontrol. Dette bliver undervist i de fleste skoler; derimod er der ingen regler som studeres. Frem for alt drejer det sig om at få dine tanker under kontrol og kontrollere din krop, dine tanker, følelser og vilje...
15.23.5.56,… Realisering af målet kan ikke opnås på Den Lange Vej. Det kan ikke lade sig gøre. Det er en gave, og det betyder nåde, Den Korte Vej. Men du skal arbejde for det. Både Den Lange Vej og Den Korte Vej skal til, men du må ikke fejlagtigt tro, at du skal holde dig mekanisk til Den Lange Vej. Du kan starte med begge, arbejde med dem samtidig, finde en slags balance ...
15.23.5.56,Den Lange Vej beskæftiger sig med menneskets kamp for at nærme sig det guddommelige, Den Korte Vej med intuitiv erkendelse af det guddommelige i mennesket.
15.23.5.58På Den Korte Vej gøres øvelser kun for deres egen skyld, ikke for resultaternes skyld. På Den Lange Vej gøres de modsætningsvist for at opnå resultater, og vejen er knyttet til de resultater.
15.23.5.59Den Lange vej bringer selvet mod en voksende opmærksomhed af dets egen styrke, hvor den Korte vej bringer det til en voksende opmærksomhed på dets egen uvirkelighed. Dette højere stade fører uundgåeligt til en vending hvor energierne bliver rettet mod identifikation med den uendelige bevidsthed. Jo oftere dette gøres jo mere Nåde modtager Selvet.
15.23.5.61Søgere på Den lange Vej er interesseret i at lære at koncentrere tankerne gennem meditation...Søgere på Den korte Vej er interesseret i direkte forening med objektet for disse anstrengelser, med Overselvet...
15.23.5.64,Den Korte Vej frembyder en hurtigere udfoldelse af den intuitive bevidsthed. Den er ikke så bundet til begrænsningen af tid, som den Lange vej er. Den søger at identificere mennesket nu med hans højere selv.
15.23.5.67På den Lange Vej søger vi efter sandheden, virkeligheden, Overselvet. Det vil sige, at vi bruger egoets kræfter og evner. På den Korte Vej forbliver vi stille og lader sandheden, virkeligheden, Overselvets Nåde søge for os i stedet. Egoet er ikke længere inde i billedet.
15.23.5.78På Den lange Vej identificerer vi os med det personlige ego—selv når det er den højere del af egoet—medens vi på den korte nøjes med at observere det...
15.23.5.81,Selvom det er korrekt at sige at vi vokser gennem erfaring, at smerte medfører værdifulde lærdomme og så videre, må vi også vide at dette kun er halve sandheden. Den anden halvdel er, at ved at identificere os med Den Korte Vej, kan vi ændre vores livssyn så totalt, at det ikke bliver nødvendigt med negative oplevelser.
15.23.5.85Den lange Vej kræver en uafbrudt præstation af viljen., Den korte Vej en uafbrudt kærlig opmærksomhed.
15.23.5.88Udøveren af den Lange Vej betragter Oplysning som noget, der vil blive opnået i fremtiden, når alle krav og betingelser hertil er blevet opfyldt, mens den ivrige tilhænger og udøver af den Korte Vej betragter den som opnåelig her og nu.
15.23.5.90Den grundlæggende idé i dyrkelsen af den Lange Vej er, at målet nås i etaper gennem konstant stræben igennem mange liv for at rense hans karakter og fuldkommengøre hans visdom. Den grundlæggende idé i den Korte Vej er, at målet kan nås pludseligt, alene igennem konstant meditation.
15.23.5.94Det er kun på Den Lange Vej, at et menneske leder så desperat efter sandhed og indsigt. Hele denne febrilske ambition svinder bort på Den Korte Vej, hvor han lærer at forblive rolig og tålmodig.
15.23.5.96Forsøget på at blive af med ens fejl og dårligdomme ved at anvende styrken fra koncentration og meditation tilhører Den lange vej. Men egoet tar stadig op plads. For dem som har vendt sig til Den korte vej er meditationens opgave fuldstændigt ændret. Den er ikke længere optaget med at rene og forbedre egoet-- men derimod kun optaget af det højere selv. Som følge deraf er egoets tanker, mindet deraf, fuldstændigt glemt.
15.23.5.102...Den rene filosofiske meditation som søges til slut og opnås på den korte vej er for at bringe opmærksomheden direkt mod Overselvet og på inget andet.
15.23.5.104,Den Lange Vej kræver, at aspiranten arbejder på sig selv, gennemfører forskellige forandringer, praktiserer visse øvelser og bidrager med sin egen personlige indsats på forskellige måder. Men Den Korte Vej handler mindre om, hvad han gør, end om, hvad der sker med ham. Hvorfor? Fordi det er nådens vej. Han skal være passiv, modtage.
15.23.5.107Hvor den Korte Vej udøves på alle tidspunkter og steder ved fortsat erindring og konstant påmindelse, praktiseres den Lange Vej på specielle tidspunkter og steder gennem formelle øvelser.
15.23.5.109Hvis Den Lange Vej skaber fortvivlelse over egen person, over frustrationen af ens spirituelle håb, skaber Den Korte Vej glæde over ens nære forhold til Overselvet og følelsen af, at det accepterer en.
15.23.5.111Det er det personlige ego, som driver viljen og forsøger at frembringe resultatet. Dette er helt i orden som led i Den Lange Vejs praksis. Men når opmærksomheden vendes til Den Korte Vej, er det ikke længere viljen, men den højere bevidsthed, der må søges, hvis resultatet skal nås.
15.23.5.113Den Lange Vejs arbejde består i at føle lede ved og fjerne egoets synder; den Korte Vejs i at elske og modtage Overselvets nåde.
15.23.5.114Fremgangen med metoden Den Lange Vej er resultatet af aktiv indsats, af øvelser, arbejde på karaktertræk, af en teknik. Men ego’et står for det hele. Den Korte Vej fører til det modsatte, til en ny fødsel, et nyt og forvandlet menneske, selve frelsen. Men det sker helt naturligt, uden ego’ets deltagelse, fremkaldt af Overselvets nåde.
15.23.5.116Buddha fandt sin vej til Oplysning i løbet af seks år og uden guru. Det må tilføjes, at hans koncentration nåede en sådan dybde, at han ikke kunne træde ud af den, før han holdt sin ed og nåede Nirvana. Dette var ikke alene udtryk for beslutsomhed, men også for tro på, at der var sådan en sandhed som Nirvana.
15.23.5.125I teologisk forstand står Den Lange Vej for omvendelse fra synden, Den Korte Vej for troen på Overselvet.
15.23.5.130Jesus lagde større vægt på den Korte end på den Lange Vej, på himmeriget indeni menneskene end på de dyriske drifter og jordiske ufuldkommenheder, der plager dem.
15.23.5.139Da Jesus rådgav, Kast din byrde... formulerede han en perfekt invitation til at gå ad Den korte vej.
15.23.5.144Den Lange Vej udtrykker en del af sandheden. Den Korte Vej udtrykker en anden – og højere – del af sandheden. Sammenføj de to dele, og resultatet vil være hele den sandhed, som mennesket må have som den fyldestgørende vejledning i livet.
15.23.5.153...Handle som Den lange Vej kræver ved at arbejde på at forbedre egoet, men tænk som Den korte Vej påbyder ved at indtage attituden ” Der findes intet at opnå. Realisation er allerede her!”
15.23.5.154,Når Overselvet er tilstede i et menneskes bevidsthed, findes det i alle tanker og handlinger. Mennesket er da styrt af Overselvet og udvikler sig gennem det. Mennesket behøver ikke at søge efter en særlig egenskab for de kan og vil komme af sig selv når de behøves...
15.23.5.155,… Faktum er, at den Lange Vej er ufuldstændig uden den Korte.
15.23.5.156,Når problemstillingen den korte vej/den lange vej først er rigtigt forstået, bliver det nøglen til løsningen af mange problemer og svaret på mange af de søgendes spørgsmål.
15.23.5.158De, der alene forlader sig på den Korte Vej uden at være helt parate til den, tager for meget for givet og fordrer for meget. Dette er arrogance. I stedet for at åbne døren kan en sådan holdning kun lukke den endnu fastere i. De, der alene forlader sig på den Lange Vej, tager for meget på deres egne skuldre og belaster sig selv med et selvransagende og rensende arbejde, som ikke engang et helt livsforløb kan færdiggøre. Dette er formålsløst og forårsager, at de udvikler sig langsommere…
15.23.5.159,Risikoen er i begge tilfælde at begrænse ens indsats til den ene vej. Det kan invitere en katastrofe at opgive at prøve at forbedre karakter, bare fordi man er begyndt på Den korte vej. Yderligere kan det invitere frustration at afskære ens indsats fra sådan forbedring. Den vise balance, som filosofi foreslår er ikke at ophøre med hverken den Korte eller Lange vej, men at bruge dem begge.
15.23.5.160… Tankernes dvælen ved personlige svagheder og mangler ved egoet må blive kompenseret med erindringen om Overjegets styrke og harmoni. Det er ligeså nødvendigt for den søgende at slutte med at identificere sig med egoet som det er at skabe en praksis hvor der sker en identificering med Overselvet.
15.23.5.161,Ved at praktisere både den Korte og den Lange Vej sideløbende opnår man ikke kun en mere fuldkommen og bedre afbalanceret udvikling, men også en hurtigere. For disse to modsatrettede veje vil arbejde gensidigt på ham, og hans fejl vil smuldre mellem dem, som var de to malende møllesten.
15.23.5.163På den Lange Vej har han udøvet mange forskellige slags åndelige øvelser og meditationsteknikker. Nu, ved indgangen til den Korte Vej, kan han fra tid til anden med mellemrum frasortere dem, og ligeledes med mellemrum og fra tid til anden udøve dem. På denne måde kan han forene de to veje.
15.23.5.164De som advokerer for Den lange vej hævder at sindet må trænes og hjertet må renses før oplysning er mulig. De som advokerer for Den korte vej hævder, at det er tilstrækkeligt at afvise egoet og bekræfte det højere selv. Filosoffen studerer de fakta som afsløres ved observation og undersøgelse og konkluderer at begge skolers metoder må forenes hvis oplysning både skal opnås varigt og desuden undgå at være mindre end perfekt.
15.23.5.166Det er sandt, at den Lange Vej er forberedende, og at den Korte Vej er mere avanceret. Men det er også sandt, at enhver af dem er ufuldstændig uden den anden. Så den bedste strategi for aspiranten er at optage så meget af begge veje, som han er i stand til.
15.23.5.168Den Lange Vej er overdænget med skuffelser. Kun de, der har forsøgt at ændre sig selv, at omforme deres karakter og tugte deres svagheder, véd, hvad det vil sige at græde i skuffelse over deres mislykkede bestræbelser. Det er derfor, at den Korte Vej med Guds-erindring også er nødvendig. For med denne anden vej til at fuldføre og fuldende den første, kan Nåden blande sig i slaget hvert øjeblik, og med den vil sejren pludseligt ende mange års kamp, og tilgivelse vil med ét strøg udviske deres fejl.
15.23.5.170Uden denne besejring af hans lavere natur kan oplysning hverken forblive varig eller ublandet. Og uden egnede metoder er en sådan sejr ikke mulig. Dette er en af grundene til, at det ikke er nok at rejse Den Korte Vej.
15.23.5.171Vejen, hvor han tager sig af sine fejl og mangler én efter én, er ikke kun for langstrakt og for langsommelig, men også ufuldstændig og negativ. Den drejer sig om, hvad man ikke bør være og gøre. For så vidt er den udmærket, men den er ikke nok. Den vedrører det lille ego. Han må hertil tilføje vejen, hvor han konstant erindrer sit højere selv. Dette er en positiv ting. Hertil kommer at denne vej bringer Nåden, som afslutter det arbejde, han selv har påbegyndt. Den bringer ham fra egoets fortid ind i Overselvets Evige Nu.
15.23.5.173Visdommen råder os til at begynde vores søgen med Den Lange Vej. Når vi er nået et stykke ad denne, kan vi tilføje Den Korte Vej, idet vi skiftevis koncentrerer vores opmærksomhed på den ene eller den anden. Denne periodiske tilgang skaber en gensidigt tilbagevirkende rytme: Karakterforbedringerne åbner følsomhedens dør en smule mere for intuitionen, og den forbedrede intuition hjælper til med at ophøje karakteren.
15.23.5.174Til alle, der opsøger en sådan lærer for at modtage undervisning i filosofi, gør han det fuldstændig klart, at med mindre de er villige til at disciplinere sig på alle tre områder – fysisk, følelsesmæssigt og mentalt – det vil sige med mindre de også er villige til at følge den Lange Vej, kan han ikke undervise dem.
15.23.5.175Den Lange Vej er paradoksalt nok både et supplement til Den Korte Vej og en forberedelse til den. Den må først praktiseres alene. Først efter at nogle fremskridt er gjort, kan tiden være moden til at praktisere dem sammen.
15.23.5.176Du kan ikke se i to retninger samtidigt. Du kan se på dig selv, dit ego eller du kan vende dig og løfte dig mod dit Overselv. Senere, hvis du har fået bort tilstrækkelig modstand, kan nåden komme og løfte egoet op til forbindelse med Overselvet. Da og kun da vil du blive istand til at befinde dig samtidigt på begge steder.
15.23.5.177… Vi må koncentrere os om det væsentlige – at udrydde egoet ved roden…
15.23.5.183,Der er denne forskel når den lange vej er started alene og når den er startet i følgeskab med den korte, at i det sidste tilfælde er der tilføjet vejledning, beskyttelse af freden, acceleration af fremskridt samt harmonisk ligevægt.
15.23.5.185De er ikke i virkelig opposition til hinanden, de er komplementære. Hvis den Lange Vej er en stejl klatring opad, er den Korte Vej dens solrige side.
15.23.5.186Det er nødvendigt at bevare denne indre stabilitet og ro i tider med kollektive katastrofer eller private problemer. Den Lange Vejs øvelser vil hjælpe ham med at opnå dette, men kun forbigående. Det er alene Den Korte Vej, som kan etablere tilstanden varigt.
15.23.5.187Den dobbelte vej er en absolut nødvendighed: på den ene side din anstrengelse med at dæmpe egoet og på den anden side Nådens vej, gennem vedvarende at huske på din sande identitet i Overselvet.
15.23.5.193De to veje må ikke holdes adskilt i praksis, uanset om de måtte være det i teorien. Begynderen vil naturligvis fokusere på den lange vej, den erfarne på den korte vej, men ingen af dem kan tillade sig at forsømme den ene eller den anden uden at opleve, at risiko og fare eller frustration og skuffelser markerer hans vej.
15.23.5.195I teorien bør den lange vej komme før den korte, men i faktisk praksis sker dette kun en begrænset periode og derefter følger begge veje hinanden.
15.23.5.196”Vær stille og forstå at jeg er Gud” er nøglen til sandhedens gåde, det opsummerer hele Den korte Vej. Paradokset er den endelige åbenbaring. Da dette er ”intet at gøre”. Nærmere er det et ” lad stå til” en ikke indblanding fra din egoistiske vilje, en stillen af den mentale agitation og præstation.
15.23.5.202Når vi bliver bevidste om denne sandhed falder skællene fra vores øjne. Vi opgiver vores binding til den fejlagtige tro på begrænsning. Vi afviser at støtte denne falske overbevisning, at der er en eller anden ophøjet tilstand at opnå i den fjerne fremtid. Vi er fast besluttede på, at Selvet skal erkende sig selv nu. Hvorfor skal vi vente? Lad os samle alle vores tanker om Virkeligheden og fastholde dem der som med en nagle; den vil ikke forlade os, tankerne vil opløses og forsvinde i luften og efterlade os alene sammen med Selvets skønhed og ophøjethed.
15.23.5.204Ganske som et barn må lære kunsten at skrive i langsomme skridt, så må den studerende frigøre sit sind for fejlagtige synspunkter og træne sin vanemæssige tanke til at fastholde ihukommelsen af det Sande og Virkelige lidt efter lidt. Men ligesom det ene tryk på kontakten til det elektriske lys øjeblikkeligt afslører alle objekterne i et rum, så afslører modningen af indsigt pludselig her-og-nu aktualiteten af det Sande og det Virkelige.
15.23.5.205...Summeringen af hele processen, Den lange vej fører til den Korte vej og denne leder til Nåden at få en for altid egobefriet bevidsthed.
15.23.5.206,Den lange vejs begrænsning er, at den kun arbejder på at udtynde, svække og reducere egoets styrke. Den beskæftiger sig ikke med fuldstændigt at gennembryde egoet og eliminere det…
15.23.5.206,Det bliver nødvendigt at indføre en tredje fase, fasen hvor man fuldstændigt gør sig fri af egoet. Dette lader sig kun gøre ved Nådens endelige og opløsende indgriben, som mennesket må anmode om og give sit villige samtykke til.
15.23.5.206,Solens varme og skønhed kalder blomstens vækst frem. Den hverken stræber, kæmper eller maser på. Dette er et godt billede på Den Korte Vejs sidste fase, som også kendes i den kinesiske doktrin om wu-wei (ikke-handling) og den indiske doktrin om asparsa yoga (uden anstrengelse).
15.23.5.207Klag ikke over vanskeligheden ved at gennemføre denne grundlæggende ændring af tænkningen. Overselvet er der. Tro på det.
15.23.5.212Overjegets røst er så tydelig som Jesus røst:” Gå og synd ikke mere, du er blevet tilgivet dine synder.” Lad dig ikke tynges ned med gentagende selvbebrejdelse og tilbagevendende skyldfølelse.
15.23.5.213Med tilbagetrækningen fra alle udadrettede, følelsesmæssige bindinger bliver han bevidst om sit eget indre Selv. Med bevidstheden om sit eget virkelige Selv falder alle udadrettede, følelsesmæssige bindinger fra ham. Uanset med hvilken af disse to veje han nærmer sig målet, smelter den til sidst sammen med den anden.
15.23.5.215Forestillingen at sandheden og lykken opnås, at Overselvet vil blive realiseret efter alle forsøg, må til slut ses som en illusion. Sandhed, lykke og Overselvet må ses i nuet, ikke i fremtiden; i begyndelsen af din søgen, ikke på slutet, men her og nu...
15.23.5.216,Jo mere han øver sig i at identificere sig selv med Det Tidløse Nu (ikke det forbigående ”nu”), jo mere arbejder han på at opnå virkelig frihed fra besættende lidenskaber og tilknytninger. Dette er Den Korte Vej, måske mere heroisk, men i sidste ende meget mere behagelig end Den Lange Vej.
15.23.5.217...Deres største fremskridt skabes når de ophører med ønsket om overhovedtaget at gøre fremskridt, ophører med kontinuerligt at se på dem selv og i stedet begynder at hvile i det enkle faktum at Gud er og indtil da leve alene med denne viden. Dette vil flytte deres opmærksomhed fra egoet til Overselvet og få dem at se Guds nærvær i alles liv og i alt som sker...
15.23.5.222,Den sande korte vej er egentlig opdagelsen at der ikke findes en sådan vej: kun at være stille og lade Overselvet udføre det nødvendige arbejde. Dette er meningen med nåden.
15.23.5.223” Guds rige er i dig.” Vi kan med rette forstå den enkle mening af denne sætning, dens fingerpeg mod stedet og udførelsen af meditation. Men der findes en anden mening, sjældent forstået, dets fingerpeg mod tiden og umiddelbarhed: kongeriget er her og nu.
15.23.5.230Hvorfor skabe unødige frustrationer ved en overambitiøst indstilling, ved overdreven spirituel aktivitet? Du er i Overselvets hænder selv nu og hvis den grundlæggende aspiration findes, vil din udvikling fortsætte uden bekymring fra din side. Lad byrden forsvinde...
15.23.5.232,Ingen af os kan gøre mere for vores spirituelle vækst end at undgå at stå i vejen for den! Denne beskæftigelse med at prøve at gøre noget med sindet eller at praktisere nogle øvelser med kroppen for at komme tættere på Overselvet er baseret på den Lange Vejs tro, at det er os som har kraften til at opnå dette ønske og den ønskede tilstand. Men i stedet for at prøve at nå Overselvet, hvorfor ikke lade Overselvet nå os? Dette kan kun gøres, hvis vi undgår at stå i vejen for det.
15.23.5.235Det kan udtrykkes klart, at intet menneske nogensinde når til vejs ende i denne Søgen. Det er fordi, han en dag vil erkende, at den søgende indstilling i sig selv er en af de sidste hindringer, som må opgives.
15.23.5.239
9 dec 2010
10 dec 2010
11 dec 2010
12 dec 2010
13 dec 2010
22 jan 2011
25 feb 2011
1 mar 2011
30 jul 2011
3 nov 2011
14 apr 2016
16 dec 2011
6 aug 2011
29 okt 2011
15 okt 2020
10 maj 2016
1 sep 2019
7 mar 2021
23 maj 2021
12 maj 2012
23 feb 2018
19 feb 2012
21 feb 2012
2 jul 2011
10 sep 2021
17 jul 2022
19 aug 2012
15 jun 2013
27 aug 2022
19 maj 2022
22 mar 2023
21 sep 2011
23 maj 2012
20 sep 2015
16 jan 2019
17 nov 2012
19 jun 2011
30 dec 2011
5 aug 2016
10 jul 2017
11 jul 2022
21 maj 2011
9 dec 2013
11 mar 2021
23 mar 2019
29 jan 2021
3 apr 2022
21 sep 2020
14 dec 2022
16 apr 2022
24 mar 2021
29 okt 2016
24 dec 2014
8 apr 2023
16 aug 2012
3 okt 2013
15 jun 2019
24 nov 2018
5 jul 2020
20 mar 2015
3 jun 2013
27 maj 2017
7 feb 2020
13 nov 2014
6 jan 2017
28 sep 2017
12 dec 2023
6 jun 2018
11 okt 2016
14 aug 2020
29 aug 2023
5 jul 2012
30 sep 2017
3 mar 2014
2 okt 2019
23 sep 2022
17 jun 2011
10 aug 2024
8 dec 2013
26 nov 2011
8 dec 2015
29 apr 2015
26 maj 2011
4 sep 2016
9 sep 2017
18 mar 2023
4 feb 2022
1 jun 2013
23 feb 2022
8 maj 2014
5 feb 2023
3 maj 2012
5 dec 2012
15 maj 2012
26 nov 2012
30 mar 2015
7 sep 2017
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se