The Library
Det ville være vidunderligt hvis alle, overalt, kunne smutte så let ind i himlens rige og lige så let blive der for evigt. Men ak! den menneskelige naturs realiteter forbyder det. Folk har brug for undervisning, træning, renselse, disciplinering og forberedelse, før de kan gøre det. Og det nødvendige kursus er livslangt, meget og forskelligartet arbejde skal til. Det er derfor der er behov for den Lange Vej.
15.23.4.1Når du giver al opmærksomhed til Overselvet, eller til dens omfavnelse, eller til dens forskellige aspekter, eller ideen om den , glemmer du dig selv. Dette gør det muligt at overgå egoet. Og dette er derfor den korte vej må tages for at det forebyggende arbejde af den anden vej kan afsluttes.
15.23.4.2Renselse af hjertet og beroligelse af sindet er nødvendige forudsætninger for at kunne trænge ind i Overselvet. De hører til den Lange Vej.
15.23.4.4Den Lange Vej opfordrer ham til at opgive alt, hvad der binder ham, alt der holder ham tilbage, og således frisat vil han kunne fortsætte sin vej til det specifikt positive arbejde på den Korte Vej.
15.23.4.5Den Lange Vej formidles til begyndere og andre i de tidligere og midterste stadier af søgeforløbet. Det skyldes, at de er med på ideen om selv-forbedring, men ikke på den højere ide om selvets uvirkelighed. Sidstnævnte læres på den Korte Vej, hvor opmærksomheden vendes fra det lille selv og fra ideen om at perfektionere det til essensen, den virkelige væren.
15.23.4.6Man kan ikke skynde på naturen. En blomst åbner sig og springer ud til sin egen tid. Hvis den Korte Vej synes at give øjeblikkelige eller hurtige resultater for nogle aspiranter, er det blot fordi, de allerede er højere udviklede personer. De har udstået deres læretid på den Lange Vej, enten i dette eller i foregående liv.
15.23.4.9Den Lange Vej indeholder alle de indledende trin, der leder frem til, men ikke inkluderer, de endelige forsøg. Den beskæftiger sig med at fjerne forhindringerne, der spærrer for Oplysningens indtræden, hvorimod de forsøg, der hører til den Korte Vej, beskæftiger sig med Oplysningens endelige formler.
15.23.4.10Hvis den Lange Vej udstyrer ham med den nødvendige styrke, renhed og koncentration, så gør den Korte Vej brug af dette udstyr til at forene hans bevidsthed direkte med Overselvet.
15.23.4.11Mange bindinger skabt i fortiden må fjernes, før vi virkelig kan leve i nuet. Det er den Lange Vej arbejde.
15.23.4.16Det er nytteløst at stole på kontemplationens indre vej, hvis forhindringerne, som blokerer fremgang og skaber spirituel forstyrrelse, ikke fjernes fra de kaldte sjæles vej. Med andre ord skal arbejde på Den Lange Vej bane vejen for arbejde på Den Korte Vej.
15.23.4.18Vejen til målet ligger ikke alene i at rense egoet: det ligger også i at slippe det. Den første vej er alene nødvendig, fordi den hjælper til at muliggøre den anden.
15.23.4.19Han skal hele tiden holde tanken om målet frem for sig for at sikre, at bevidsthedens hovedbeskæftigelse er en meditation på Overselvet. Dette er grundlaget for arbejde på den Korte Vej, og det er derfor at han, før han kan håbe på succes hermed, forinden på den Lange Vej må have givet sig selv opgaven at få en vis kontrol over sine tanker.
15.23.4.20Hvis Overselvets Nåde skal kunne favne et menneske, må ingen del af hans ego yde modstand. Det er årsagen til, at forberedelse er nødvendig, en proces som fjerner de sider fra ham, som med sikkerhed skaber sådan modstand. Med andre ord, Den Lange Vejs indsats er nødvendig for at kunne betræde Den Korte Vej med held.
15.23.4.21Den Lange Vej er nødvendig, fordi den leder til et vist mål af frigørelse fra egoisme og dyriskhed. Men den leder ikke direkte til opdagelsen af Overselvet, dets sandhed og virkelighed. Dette er den Korte Vejs værk.
15.23.4.27Det kræver en vis styrke at stoppe begyndende negative følelser og nægte at sidde i mørke. Det kræver en del tålmodighed at sidde stille og vente, indtil man føler sig nær livets indre kilde. Kun få fødes med disse egenskaber færdigudviklede. Andre må udvikle dem gradvist gennem træning og selvdisciplin.
15.23.4.30Enhver negativ tanke og primitivt begær er en forhindring for at virkeliggøre den højere bevidsthed. Det er derfor der er behov for den Lange Vejs arbejde, for det er møntet på at fjerne alle sådanne forhindringer. Hvordan kan man invitere den Bevidsthed til at leve i en krop, som er slave af begær, eller i et sind formørket af had.
15.23.4.36Åndeligt søgende mennesker kommer ikke under Nådens forsyn, før de i en tilstrækkelig grad har fuldført, hvad den Lange Vej påbyder dem. Først da er de ved at være klar til den Korte Vej og til at drage fordel af den Nåde, der er forbundet med den.
15.23.4.44Hvad er formålet med dette indre arbejde på ham selv på Den Lange Vej? Det er at rydde en vej for indstrømningen af nåde, også til de mest skjulte dele af hans karakter.
15.23.4.46Selv om den Lange Vej ikke direkte fører til Oplysning, fjerner og formindsker den forhindringer, forbereder aspiranten og åbner indgangen til den Korte Vej, der på sin side efterfølgende kan føre til oplysning.
15.23.4.48Det, han virkelig har behov for, er at være mindre optaget af egoet og mere optaget af Overselvet. Det er det samme som at sige, at den Lange Vejs arbejde nu behøver at blive afbalanceret med arbejdet på den Korte Vej.
15.23.4.52,Hans søgen efter Gud har nået sin slutning, men hans søgen i Gud vil nu begynde. Fremover er hans liv, erfaring og bevidsthed lejret i mysteriet.
15.23.4.54Overgangen til den Korte Vej annullerer ikke helt den Lange Vejs arbejde, men påvirker dette på tre måder: 1) Det reducerer arbejdet og de involverede discipliner. 2) Det reducerede arbejde udføres uden bekymring og anspændthed. 3) Det frigør eleven fra den overdrevne følelse af selv-ansvarlighed for hans indre og ydre liv – det vil sige den overdrevne forladen sig på egoet.
15.23.4.58Han må hidkalde en ny og højere kraft – Nåden. Han behøver dens hjælp. For egoet vil ikke frivilligt opgive sit herredømme, hvor meget det så end bliver optaget af åndelige spørgsmål og åndelig udvikling.
15.23.4.59Den anstrengende, ind imellem desperate selvdiciplin på den lange vej slækkes eller slutter fuldstændigt. Den ubesværede, ind imellem ekstatisk selv udlevering til nåden genem tro, kærlighed, ydmyghed og minde erstatter den...
15.23.4.63,Hvad du end gør for at forbedre egoet, hvad enten du fjerner en svaghed eller forbedrer en evne, vil det altid være ego og din bevidsthed vil altid befinde sig indenfor dens tætsluttede cirkel. Den tid du anvender på dette arbejde kunne du i stedet bruge til at tænke på Overselvet og hvile i den tanke indtil lyset bag den bryder frem og du kan sole dig i dets herlighed."
15.23.4.64Han føler, at et nyt og andet selv er ved at blive født.
15.23.4.66At sørge for længe over fortidens angivelige fejl, at henfalde til selvmedlidenhedens anger resten af ens liv er et af egoets andre tricks, der blot styrker det. Bedre at vende sig til den Korte Vej!
15.23.4.67Den Lange Vej udviklede hans evne til at finde den indre Stilhed gennem yoga meditation. Den Korte Vej tilføjede (1) viden om at Stilheden er ham selv og (2) praksissen altid at være opmærksom på at være stilheden.
15.23.4.68For at tiltrække sig Overselvets Nåde må aspiranten vende sig bort fra sin selvcentrerethed til dens absolutte modsætning – fordybelse i Overselvet. Han må fuldt ud fæstne sin opmærksomhed på det Åndelige, på den Højere Magts uendelighed og evighed, og for et stykke tid glemme alt om sin egen personlige vækst.
15.23.4.70,Hvis han bliver ved med at fastholde sit fokus på at bekæmpe sine tankers vandrende karakter, vil han måske efter tilstrækkeligt mange forsøg finde opgaven umulig. Hvordan kan det være? Det er fordi han samtidigt begrænser sin opmærksomhed til egoet. Lad ham bevæge sig i den modsatte retning og vende sig til den Korte Vej, lad tankerne fiksere sig selv på Overselvet, på dets store stilhed og dets ophøjede upersonlighed…
15.23.4.72,Lad ham glæde sig over at have fundet Den korte vej med dens frihed og over at have sluppet Den lange vej med dens vanskeligheder og spændinger.
15.23.4.77Hvilken lettelse oplever han ikke, når Den lange Vejs pres og anspændthed viger for Den Korte Vejs mildhed og indre frihed!
15.23.4.78Det er ikke nødvendigt at fortsætte kampene og arbejdet på Den Lange Vej, efter at vi har fulgt den tilstrækkelig langt til at udvikle nogle af de kvalifikationer, der er nødvendige på Den Korte. Derefter kan vi forlade den og, ved nåde, hurtigt nå gennem den forandring af synsvinkel, holdning og bevidsthed, der er nødvendig for at rejse på Den Korte Vej.
15.23.4.79Den samme Nåde, der sætter os i gang med den åndelige Søgen, bærer os igennem til vejs ende. Den Korte Vejs fase begynder, når vi bliver klar over nærværet af Nådens kilde.
15.23.4.80De vil gerne have, at forandringen sker dramatisk, i løbet af et øjeblik. ”Vinden blæser, hvor den vil,” sagde Jesus, og Nåden kommer her eller der på et uforudsigeligt tidspunkt.
15.23.4.92Han kan ikke opnå denne juvel med ego’ets vilje, kun ved at Nåden udskifter ego’et med den højere bevidsthed.
15.23.4.93… På de senere og mere avancerede stadier, hvor den Korte Vej træder i kraft, må søgeren begynde at glemme sig selv og sine anstrengelser… Han må identificere sig selv med Overselvet ved helt at overgive sig til ideen om at manifestere Overselvet i sit indre og ydre liv…
15.23.4.94,Den Mellemliggende Vej er en overgang fra den Lange til den Korte. Den indebær at man skal identificere sig selv mentalt med det højere selv. Dette kan ikke måles med identifikationen med egoet, men det er stadigt belastet af en slags selv-centrering. Dette afslører sig når pilgrimmen rejser Den korte Vej, hvor han ikke søger nogen som helst identifikation og ikke skænker mere opmærksomhed på ”jeget”, men kun tænker på det højere selv som det er i sig selv og ikke om deres relation.
15.23.4.96På et tidspunkt kan han opleve sin egen personlighed ubehagelig, kan han begynde at føle afsmag for sine egne instinktive, negative reaktioner og medfødte, negative karaktertræk. Dette er naturligvis forståeligt på Den Lange Vej, men kan være mindre udtalt på Den Korte.
15.23.4.99For at overvinde og beherske begæret, forsøger man måske at bekæmpe det – dette er den hårdere vej – eller også glemmer man det – dette er den lettere vej. For at følge den vej, må man konstant praktisere erindring af Overselvet.
15.23.4.100En stor ydmyghed sker når du til sidst træder tilstrækkelig til side fra dit ego for at tillade erkendelsen at det ikke står i din egen magt at opnå fuld oplysning. Nåden har den magt.
15.23.4.101Slutningen af Den Lange Vej er frustration. Denne skuffelse kan være en velsignelse, da den tvinger mennesket til omsider at vende sig mod Den Korte Vej, hvis slutning er realiseringen.
15.23.4.112Gennemsnitsmennesket er et offer for sin egen fortid, en slave af sin egen personlige historie. Han er betinget af dens tanker, formet af dens rutiner og domineret af dens traditioner. Dens påvirkning af ham aftager kun alt for langsomt. Det er derfor, at overgangen fra den Lange til den Korte Vej så ofte sker som følge af en usædvanlig livsomvæltning eller en stærk magnetisk kontakt.
15.23.4.114Det er ikke et spørgsmål om at vælge imellem de to veje. Begynderen kan næppe forstå hvad den Korte Vej er, endsige udøve den. Så han må nødvendigvis tage den Lange Vej. Men mellemstadieeleven, der er blevet træt af dens snarer og nederlag, vender sig med lettelse mod den anden vej, som hans studier og erfaringer nu har gjort ham parat til.
15.23.4.115Disciplineringen af selvet kan fortsætte og fortsætte i én uendelighed, uden at man nogensinde bliver færdig. For egoet vil altid være i stand til at finde måder, hvormed det kan holde aspiranten beskæftiget med selvforbedringer, idet det gør ham blind for det faktum, at selvet bagved alle disse forbedringer stadig lever i bedste velgående. For hvorfor skulle egoet slå sig selv ihjel? Og dog kan oplysningen, som er det mål, han stræber efter, aldrig nås, hvis ikke egoet holder op med at blokere vejen til det. Med denne opdagelse vil han ikke have noget alternativ, og vil være rede til den korte vej.
15.23.4.119,Når han indser, at han ikke kan gå ad to veje samtidig, vil han nødvendigvis træffe et valg mellem dem. Ego’et eller Overselvet?
15.23.4.123Hopkins, jesuit præst-digter, opgav meditation på grund af konstant tilbagevendende følelser af selvforagt og håbløshed. Det lyder præcis som punktet, hvor arbejde ad Den Lange Vej bør bringes til ophør, og erstattes med Den Korte Vej.
15.23.4.126Hvis den lange vejs discipliner får dine bekymringer at tiltage og frustrationer nå til et uudholdeligt punkt er det sandsynligvis en indikation på at du behøver at skifte til den korte vej-- med dens forsøg at bytte identitet til Overselvet og etablere dig der.
15.23.4.129Gennem ydmygelse og fortvivlelse, fiasko og fejltagelser vil egoet måske blive sønderrevet og knust. Men i kølvandet på denne tilsyneladende håbløse situation afsluttes den Lange Vej måske og efterfølges af den Korte Vej, der bringer nyt håb, nåde og fred.
15.23.4.130Når han har nået dette stadium, vil han begynde at forstå, at hans fortsatte åndelige udvikling ikke pålægger ham specielle handlinger, såsom disciplinære systemer og meditationsøvelser – hvor udmærkede og nødvendige disse så var på tidligere stadier – men simpelthen fordrer af ham at trække personligheden tilbage og blot være en iagttagende tilskuer til livet, også til sit eget.
15.23.4.140Processerne og procedurerne på den Lange Vej kræver tid. Men Overselvet er uden for tid. At identificere dig med dem er at udelukke dig selv fra det. Det er derfor nødvendigt når et vist punkt er nået--enten i erfaring eller i forberedelse og forståelse--at forlade den Lange Vej og tage den Korte Vej med dens vægt på at leve i det Evige Nu.
15.23.4.144Når der bruges for lang tid på Den Lange Vej med for langsom fremgang, opstår trangen til at finde en anden vej. Da er det, at Den Korte Vej er den rigtige.
15.23.4.153Selv de som er tilfredse med at fortsætte på Den lange Vejs forberedende discipliner vil en dag finde en indre impuls opstå spontant som vil føre dem videre på Den korte Vej.
15.23.4.158Når arbejdet ad den Lange Vej er gjort til punktet, hvor det det keder, deprimerer eller tilfredsstiller ham, må det medgives at det er bedst at han forlader det en tid. Her er et vendepunkt, hvor den Korte Vej skal betrædes både for at opnå lettelse og et friskt udsyn.
15.23.4.162Et andet tegn, at tiden måske er kommet til et skift til den Korte Vej, er, når meditationen ikke længere giver tilfredsstillende resultater, men bliver trættende og svær.
15.23.4.164Når et menneske har løbet linen ud, er nået til enden af sit tøjr og har mistet alt håb om opnåelse af målet ved hjælp af egen kraft, er han moden til den Korte Vejs Nåde-påkaldende indsats.
15.23.4.166
31 jul 2015
17 jun 2013
19 jul 2017
11 dec 2015
30 okt 2015
9 nov 2020
12 maj 2020
7 okt 2015
3 jul 2015
19 apr 2024
26 okt 2015
20 nov 2015
3 mar 2022
12 jun 2019
26 maj 2024
15 jul 2015
12 jun 2017
1 jun 2021
17 maj 2017
1 sep 2020
31 jan 2022
3 nov 2016
29 aug 2016
7 maj 2014
11 jun 2011
4 jul 2020
21 okt 2019
2 nov 2015
6 jul 2017
13 maj 2016
25 dec 2014
10 jul 2022
15 jan 2021
1 apr 2019
18 feb 2022
9 mar 2024
30 nov 2017
4 nov 2011
19 jan 2023
3 jan 2016
4 aug 2014
30 okt 2022
1 aug 2016
4 sep 2017
12 mar 2016
29 sep 2024
28 jan 2023
7 mar 2013
20 aug 2019
7 sep 2020
20 jul 2015
27 sep 2022
16 aug 2013
23 apr 2015
5 jun 2019
19 apr 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se