The Library
Denne forestilling om, at vi må vente og vente, mens vi langsomt gør fremskridt ud af trældom til befrielse, ud af uvidenhed til indsigt, ud af de nuværende begrænsninger og ind i en fremtidig enhed med det Guddommelige, er kun sand, hvis vi lader det være sådan. Men det behøver vi ikke. Vi kan skifte vores identifikation med egoet ud med Overselvet i vores sædvanlige tænkemåde, i vores daglige reaktioner og holdninger, i vores svar på begivenheder og omgivelserne. Vi har tænkt os ind i denne utilfredsstillende tilstand; og vi kan aflære denne måde at tænke på igen. Ved uophørligt at huske på, hvad vi i virkeligheden er, her og nu i dette øjeblik, kan vi sætte os selv fri. Hvorfor vente på det, som allerede er?
15.23.1.1Alle andre tilgange til målet er baseret på et dualistisk princip, som placerer dem på et lavere plan. Men Den korte vej er nondual: den begynder og ender med selve målet; dens natur er direkte og dens effekt øjeblikkelig.
15.23.1.2Bevidsthed, der er manifesteret som mennesket, søger sig selv. Dette er menneskets evige søgen. Men når det lærer og forstår, at det selv er objektet for denne søgen, holder personen ikke blot op med at søge udenfor sig selv, men holder endogså op med at engagere sig i søgningen selv. Fremover lader han sig blot blive bevæget og ledt af Overselvets strøm.
15.23.1.3Skal vi tage afstand fra de klare meddelelser fra disse oplyste mennesker—som er, erklæringer om den korte vej at du er guddommelig? Ved vi mere og bedre om guddommelige områder, end de gør? Hvorfor kan vi ikke acceptere ideen som de forklarer, ikke en teori, men en opdagelse?
15.23.1.5Dette er altså den ultimative sandhed - at vi i vores inderste natur er forankret i Gud, uadskillelig fra Gud, og at opdagelsen af denne himmelske natur er livets ædleste formål. Allerede nu, i dag, er vi så guddommelige, som vi nogen sinde vil blive. Den høje evolutionsstige, som vi i følge profeter, lærere, guruer og vejledere er påbudt at klatre op ad - slidsomt, langsomt og med smerte, behøver vi på ingen måde at bestige, hvis bare vi hele tiden er opmærksomme på denne sandhed, hvis vi nægter at give slip på den, og hvis vi gør den til vores i alle dele af vores væsen - i tanke, følelse, tro og handling.
15.23.1.6For hvis vi er guddommelige og tidløse væsener nu ( og hvem kan indvende mod det som selv har haft et glimt af denne ophøjede bevidsthedstilstand og være forundt at mindes den?) så har vi altid været det. Hvordan kan vi udvikle os som allerede er os selvstændige og perfekte væsner?. Er det ikke mere sandsynligt at noget fremmed har indtaget os og dækker over den mere sublime bevidsthed: at tidens arbejde ikke er at opdrage os, men at frigøre os; at vores søgen ikke er at opnå en mere ophøjet bevidsthedstilstand, men at vende tilbage til vores oprindelige tilstand, at genskabe vores tidligere storhed?. Hvad vi behøver er ikke at vokse, men at forstå. Evolutionen kan ikke hjælpe os, men kendskab til os selv kan.
15.23.1.7Dette er konceptet som er grundlæggende for den korte vej: at du altid hviler i Overjegets stilhed, enten du ved det eller ej, at du aldrig har forladt den og aldrig vil. Og sådan er det selv i et liv som indeholder nederlag og fortvivlelse.
15.23.1.8Mennesket på den korte vej bevæger sig direkte frem for at fuldføre sit mål. I stedet for at arbejde langsomt mod at kontrollere tankerne, søger det at mindes at det hellige Overselv er tilstede i bevidstheden i dette øjeblik, at det lever i mennesket og ikke har som mål at blive nået i en fjern fremtid. Jo mere du forstår dette faktum og fokuserer på dette, jo mere kan du mærke den store fred som følger dens virkeliggørelse, jo mere kommer dine tanker til ro som en konsekvens af dette.
15.23.1.9Hvad som påstås er at sandheden findes i den inderste kerne af vores sind, at den kan ses af enhver, som ønsker at ophæve illusionerne. som gemmer den, passionerne som tilslører den med ophidselse og slutelig egoismen, som frygter den mere end noget andet. Dette betyder ikke at nyt skal udvikles: det betyder at det gamle skal fjernes. Det handler om at opdage hvem vi virkelig er, ikke hvad vi en dag vil blive.
15.23.1.10Pascal sagde i Le Mystère de Jesus: Du ville ikke søge Mig, hvis du ikke ejede Mig. Vær derfor ikke urolig.
15.23.1.11Vi kan ikke nå virkeligheden da vi allerede befinder os i den, men vi kan bevidst opnå forståelse af den. Denne bevidsthed opstår naturligt i det øjeblik vi forstår dens tilsynekomst som tilsynekomst. Denne kundskab er måske blot et sekunds glimt, før gamle vaner kraftfuldt genetablerer sig, men det vil være tilstrækkeligt til at fortælle os sandheden.
15.23.1.12Det er den Korte Vejs paradoks, at den begynder med slutningen for at kunne ende ved slutningen!
15.23.1.15... Indre oplevelser er alle med tid dømt til at forsvinde; men du selv, bevidstheden bag dem, bag egoets bevidsthed, er uden for tid, derfor udødelige.
15.23.1.16,Den guddommelige tilstedeværelse er der, dens kraft er der derfor også. Han kan få glæde af den gennem nåde. Lad ham se efter den. Men hvor kan han finde den? Jesus giver det klareste svar: Himlens rige er inden i jer. Hans håb om hjælp kan kun finde sin realisering kommende fra en retning--fra den dybere del af hans eget selv.
15.23.1.17Wang Yangming: ”Vores oprindelige natur er helt og aldeles god. Det er ikke muligt at forbedre den eller at tilføje noget til dens oprindelige tilstand. Det højerestående menneskes kundskab tjener kun til at rense sindet for formørkelser, for således at lade dets oprindelige lysende kvaliteter skinne igennem.” Og han siger endvidere, ”Menneskets bevidsthed er som himlen, men på grund af de formørkelser, der er forårsaget af egoisme, viser tilstanden sig ikke. Når alle formørkelser er rensede, er sindets oprindelige natur genoprettet.”
15.23.1.18Hvad aldrig har været borte kan aldrig genfindes. Hvis en søger mislykkes med at finde Overselvet, er det ikke på grund af fejl eller svaghed i egoet, men fordi han selv er det han søger. Der er ikke andet som behøves end at forstå dette faktum.
15.23.1.19,I det øjeblik den søgende holdning antages, med Overselvet som det søgte mål, i det øjeblik adskilles egoet og Overselvet som to forskellige ting og kan ikke bringes sammen igen. Men ved at slippe sådanne tanker, og lade alle tanker stilne af, kan sindet træde ind i Stilheden og erkende sig selv igen som Sindet. Og dog er også dette nytteløst, hvis forståelsen at den søgende i virkeligheden er den søgte mangler.
15.23.1.20Hvis du ikke vil acceptere den frelsende sandhed, at du lige nu er så nær Gud, som du nogensinde vil komme ... så placerer du dig sammen med de mænd, der, som Jesus sagde, ”elsker mørke snarere end lys”, uanset hvor meget du måtte protestere mod en sådan klassifikation.
15.23.1.21Så længe man som søgende indtager den holdning, at man higer efter at forene sig med Overselvet, at man ønsker permanent spirituel oplysning, vil man blot tilføje endnu et begær til de begær, der allerede findes i egoet. Man vil stadig kun bevæge sig rundt inden for det lille selvs lukkede cirkel. Der findes ingen anden udvej end at glemme sig selv, at vende ryggen til egoet og vedholdende fæste sit blik på Overselvet.
15.23.1.24Ideen, at vi må vente på frigørelse fra egoet og oplysning gennem Overselvet, at udvikle os gennem megen tid og mange reinkarnationer, er kun korrekt hvis vi fortsætter med at være hypnotiseret af den, men forkert hvis vi tager udgangspunkt i realiteter snarere end overflade: vi er nu lige så guddommelige som vi nogensinde vil blive -- men vi må vågne op fra illusionen og se denne sandhed.
15.23.1.25Fordi det er umuligt for det søgende ego at udvikles til Overselvet, må søgeren forstå at han er Overselvet og slutte med at tænke i egoets termer af udvikling på vejen eller opnåelse af mål.
15.23.1.26Fordi det vi søger er vores allerede, fordi Overselvet altid findes her og nu, er der i realiteten inget at søge efter, ingen vej at følje og inget mål at opnå.
15.23.1.28Hele tiden bar Job svaret på sit eget spørgsmål ”Oh, bare jeg dog vidste, hvor jeg kunne finde Ham” indeni sig selv, men det vidste han ikke.
15.23.1.29Vi lider under vildfarelsen, at vi skal kæmpe, centimeter for centimeter, hele den lange vej til Himlens rige. Vi stirrer, forbavsede og skeptiske, når en vismand – indisk, kinesisk, japansk – fortæller os, at vi allerede er der.
15.23.1.30Der findes virkelig ikke noget her at opnå; blot noget at blive accepteret—vor egen guddommelighed.
15.23.1.31Hvorfor vente på en dag i fremtiden hvor fred og sandhed vil blive opnået? Hvorfor ikke drastisk fjerne alle illusioner om identifikation med egoet og opdage at den sande identitet allerede er opnået?
15.23.1.32Det guddommelige er indeni os og har altid været der.
15.23.1.33,Dette at identificere os med Overselvet er vores egentlige arbejde, det egentlige formål som menneskelivet i denne verden tjener. Alt andet er kun en bekvem måde at flygte på, et middel til at holde os beskæftiget, så at samvittigheden ikke behøver at have besvær med hovedopgaven, som vi er blevet pålagt.
15.23.1.36Overgangen til Den korte Vej er et enormt spring fra dit nuværende synspunkt-- hvad det end måtte være—til det højst mulige synspunkt.
15.23.1.41Der findes håb hvis blot du har beslutet at vågne op og begynde på en frisk, at erstatte negativt med positivt og give mere af dig selv på den korte vej.
15.23.1.44Hvis du tidligere i dit liv på den lange vej, praktiserede at tjekke dine personlige følelser dagligt hvor de var negative, fjentlige eller dømmende i relationen med andre eller når de afbrød din indre ro i forholdet til dig selv, har du nu på den korte vej afsluttet denne praksis. Det var ikke længere nødvendigt, det har blot været en forberedelse—til at glemme og overgå egoet ved at flytte opmærksomheden mod at mindes din egen guddommelighed, dit Overselv.
15.23.1.45Tankerne hos manden på den lange vej er alt for ofte hos det personlige selv, og for sjældent hos Overselvet. Det velsignede vendepunkt vil opnås, når han med vedholdende tro vender sin opmærksomhed bort fra sig selv.
15.23.1.46Den lange vejs menneske som er bekymret over sine synder og tilfreds med sine dyder viger for Den korte vejs menneske som ikke er optaget af nogen af dem -- fordi begge er facetter af egoet -- men søger at forstå, ære og fordybe sig i Overselvet.
15.23.1.48Han kommer op mod den uundgåelige begrænsning i sit personlige ego og, både i meditationsøvelse og i praktisk liv, vender sig bort fra det, åbner øjnene og anerkender tilstedeværelsen af Overselvet som sin aldrig-fraværende skytsengel. Med den indsigtshandling modtager han også nåden. Den ene efter den anden dumper gevinsterne ned i hans hænder så let som modne frugter.
15.23.1.49Denne fremgang gennem en serie af holdninger leder til slut til noget som overskrider dem fuldstændigt-- en ændring af bevidsthed fra ego til Overselv.
15.23.1.50Det er på et sådant tidspunkt, at han har brug for at gå direkte til den guddommelige nådes kilde for at bryde sin mentale alliance med ego'et og udvikle en glædesfyldt tillid til Overselvet.
15.23.1.52Når et menneske er fuldt optaget af sig selv, stænger det af for indstrømningen fra Overselvet. Dette gælder ved meditation, som ved alle andre tidspunkter. Det må tømmes for jordiske interesser, alle personlige anliggender og selv til slut alle disse egoistiske spirituelle aspirationer, ved at flytte opmærksomheden mod det som findes bag egoet. Mennesket må tænke kun på Overselvet-- på dets natur og egenskaber, på dets tegn og bevis på tilstedeværelse, på dets virkelighed og evighed.
15.23.1.53Du kan nægte at anerkende den person du var før... Du kan befri dig selv for alle gamle forestillinger om dig selv og antage en ny, blive født på ny. Du kan vende ryggen til alle disse ego- iagttagendes attituder og overføre dine tanker, din selvidentifikation, til Overselvet.
15.23.1.54,Det er ikke godt at leve med usunde tanker om fortiden, om hvad vi ikke burde have gjort, men alligevel gjorde, og som vi aldrig bragte til en ende. Et sådant gentagent selvpineri holder egoet fast i sin egen lille kreds. Det er bedre at lægge disse tanker bag os og leve i Overselvets solskin.
15.23.1.55For at opnå indsigt i Overselvet kræves en indre revolution, en psykologisk graveproces under hele ego-bevidstheden til det hemmelige sted, hvorfra det opstår.
15.23.1.56...Den fuldstændige længde af Den lange Vej er et forsøg på selvforbedring og renselse af selvet, styret, iværksat og kontrolleret af selve egoet. Er det muligt at egoet vil arbejde for dets egen destruktion? Nej!--det vil aldrig gøre det hvor meget det end lader til at gøre det...
15.23.1.57,Selv når egoet rejser sig til kamp mod sig selv, spiller det bare en rolle. Det har spillet mange roller i tidens løb. At ville reformere sig selv er blot en forklædning til i hele serien.
15.23.1.57,Al beskæring af ego’et er til ringe nytte, for når en fejl fjernes, dukker en ny op fra skyggen. Hvorfor? Fordi ego’et er. Den Korte Vej er den eneste ægte tilgang til sandheden, den eneste, der tilbyder virkelig mulighed for befrielse …
15.23.1.57,Den korte vej kræver en bestemt ændring af sindet, skabelse af fuldstændig nye tanker, at fæste sin opmærksomhed på målet i stedet for vejen til det. Der kaldes på en revolution, degradering af egoet fra opmærksomhedens center og indsætning af Overselvet i dets sted.
15.23.1.58Grundlaget for den Korte Vejs praksisser er, at sindet er som en transparent krystal, der tager farve efter det, som bringes nær den. Ved at dreje sindet væk fra egoet, også fra forbedringer af det, og i retning af Overselvet, fremkaldes opløftelse.
15.23.1.59Den korte Vej tilbyder den hurtigste vej til velsignelsen af spirituel lykke, sandhed og styrke. Eftersom denne er til stede i Overselvet og siden Overselvet er til stede i os alle, må vi alle kræve den som sin egen ved en direkte deklaration af din egen sande identitet. Denne enkle akt kræver at du ændrer dig, forlader afhængigheden af din personlighed og ser på den oprindelige kilde hvor fra dit rigtige liv flyder, dit sande forsyn og lykke. I modsætning til alle modsatte ideer som verden udefra kaster mod os, foragt egoets følelser og deres begær, ”bede uden afbrydelse”til Kilden. Derfor, koncentrer dig på det indtil du kan føle dens frigørende kvaliteter og kan udfolde dig i dens strålende glorier.
15.23.1.60På Den Korte Vej må han ikke længes efter egoet, må han ikke længere fornedre sig gennem identifikation med det svigagtige jeg. Han må holde fast i sin nye forståelse med en nykonverterets iver.
15.23.1.61Lad ham prøve at se udover sine egne fejl og videre til den fuldkommenhed der er i Overselvet, det sande billede, i hvilket Gud skabte mennesket.
15.23.1.62Den Korte Vej befrier ham fra al nagende fortrydelse vedrørende fortiden, med dens gernings- og undladelsessynder , dens fejl og dårskaber, dens misforståelser og mangler. I stedet sætter den hans sind i arbejde med disses modsætninger – hvad der er smukt og værdigt, hvad der er sandt og fredfyldt, hvad der er rent og ædelt ...
15.23.1.63,Der kommer et stadium, om det så er i meditationen eller i oplevelsen af det almindelige hverdagsliv, hvor han må gå fra at gøre tingene, prøve tingene og styre tingene ud fra sit eget selv alene til at give slip og åbne sig mod den højere kraft – når han kan underkaste sit ego til dets styrende forordning eller til dets hvisken.
15.23.1.64Johannes af Korset gav det følgende råd: ”Gå ind i dit hjerte og søg nærværet af Gud, som altid er tilstede dér for at hjælpe dig. Hæft din kærlige opmærksomhed på Ham uden at begære noget af Ham…”
15.23.1.66,Den Lange Vejs selvfordømmelse må ophøre: hans blik skal vendes opad mod det andet og højere Selv.
15.23.1.69Han bliver bedt om at vende ryggen til de ting, han ofrede så meget af sin tid, tanker og følelser på, og fremadrettet at give dem til et fuldstændigt transcendent plan – den Korte Vej.
15.23.1.72På den Lange Vej står han med ryggen til Overselvet og prøver på at genopdrage egoet. På den Korte Vej vender han sig om mod Overselvet.
15.23.1.74Tiden vil komme når du må vende dig bort fra den lange vej for at give den fulde opmærksomhed , den uinskrænkede energi og din fuldstændige tid, til den korte vej. Med dette følger en ny periode hvor det hele ikke angår egoet, ikke med dets fremskridt eller forbedring, men alene med det guddommelige selv...
15.23.1.76,...Ved dette punkt skal kun søges det højere selv, lev kun med positive tanker, bevar kun så længe du kan den hellige indre stilhed, føl kun den indre ro som hører til essensen af bevidsthed. For fremtiden vil du ikke blive det ene eller det andet, ikke samle de forskellige dyder, men blot være...
15.23.1.76,Hvis det sande lys kun kan komme indefra, må enhver ydre metode til at bibringe ham det i realiteten føre ham på afveje.
15.23.1.78Du opdager sandheden som ved et lynnedslag. Der er det, i dig selv, liggende gemt, men alligevel i din egen bevidsthed. Der fandtes aldrig nogen grund til at rejse ud for at finde den, intet behov at besøge nogen som ansås allerrede at have den og sidde ved hans fødder; ikke en gang at læse hvilket som helst bog hvor hellig og inspirerende den må være. Heller ikke kan en anden person, plads eller skrift give den til dig—du må afsløre den for dig selv. De andre, kunne hjælpe dig at søge indad, for derved at spare anstrengelsen ved at søge andet sted. Men du må selv give dig den nødvendige opmærksomhed. Opdagelsen må være hans egen, frembragt i dit eget stille indre center.
15.23.1.79Her, på den korte vej, kan du dirigerer dine længsel og søgen, dine håb og tanker, alene mod Overselvet. Intet og ingen, ikke en gang en guru, kan komme imellem.
15.23.1.85Det er ofte tilrådeligt at være sin egen vejleder, at studere vise bøger, at bruge bøn og refleksion og at følge ens Højere Selvs intuitive vejledning.
15.23.1.87Hvad er nøglen til den korte vej? Tre ting: For det første, undlad at lede efter Overselvet, eftersom det følger dig overalt. For det andet, hold fast i troen på dets nærvær hos dig og i dig. For det tredje, bliv ved med dine forsøg på at forstå dets sandhed, indtil du kan slippe yderligere tanker om det. Du kan ikke tilegne dig noget, du allerede har. Derfor, glem den falske ide om egoet og sig ja til den virkelige.
15.23.1.92Den korte Vej er i essensen en uophørlig træning i at huske at forblive i Stilheden, for det er hvad du i sandhed er i dit inderste væsen og hvor du møder den højeste bevidsthed.
15.23.1.97Den korte Vej anvender (a) tænkende: metafysiske studier af den virkelige naturen; (b) praktik: konstant at mindes Virkeligheden hver eneste dag; (c) meditation; overgive sig til tanken om Virkeligheden i stilheden. Du vil bemærke at i alle disse tre aktiviteter er der ingen referencer til det personlige ego. Der er ingen tanke på, minde om eller meditation på en selv, som der er på Den lange Vej.
15.23.1.98En del af den korte vejs arbejde er intellektuelle studier af sandhedens metafysik. Dette behøves for at afsløre egoets eget selvbedrag, som en forberedelsen til at overvinde den og for at diskriminere dets ideer, så spirituelle de end er, fra virkeligheden.
15.23.1.99Den korte vej er den sande vej! Alle andre er forberedelser for den. Med den vil du ikke længere rette din meditation mod personlige mangler og problem, men mod Overselvet, dets nærvær og styrke. For bevidstheden om det virkelige, det sande, det godgørende og fredfyldte kommer med nåden aleneog med denne praksis tiltrækkes nåden.
15.23.1.102Vi har en mere glad fremtoning på Den korte Vej når vi mindes Overselvet og når dette gøres konstant husker vi Overselvets herlighed.
15.23.1.106Det er ikke nok at bære over med andre, at undskylde og acceptere deres fejl. Han må også lære at bære over med sig selv og acceptere egne fejl.
15.23.1.108Det er den korte vejs indstilling at undgå kritiske bebrejdelser og fordømmende tale—dette som en del af dens større modstand mod negativitet og forkærlighed for det positive.
15.23.1.112Afvis enhver negativ tanke med uerstatlig strenghed—dette er en af de vigtige praktiske slutninger på den korte vej.
15.23.1.113...Under øjeblikke af begejstring, ærefrygt eller tilfredsstillelse-- inspireret af musik, kunst, poesi, naturen eller lignende--har tusindvis af mennesker modtaget et glimt; men kun de på Den korte Vej forstår hvad det virkelig handler om.
15.23.1.114,Den Korte Vej fokuserer tanken på Virkeligheden, og glemmer bevidst alt og alle i illusionernes verden.
15.23.1.116En bundløs tro på Overselvets kapacitet til at hjælpe dig må være i din besiddelse hvis du er tilhænger af den korte vej—det vil sige at tro både på eksistensen og på virkeligheden af dens nåde.
15.23.1.121Tilbøjeligheden til at forfølge et mål, at søge efter en sandhed, bliver, uanset hvor beundringsværdig den er i de tidlige stadier, en forhindring i dette det sidste trin.
15.23.1.123Når han i nogen grad er fortrolig med den Korte Vej, vil han ikke kun vente det forventede,som de fleste mennesker gør, men også vente det ikke forventede.
15.23.1.124På den korte vej fokuserer du på guddommelige kendeskaber, som den altid gennemstrømmende, altid nærværende, ufødte og uendelige natur af det ene livs kraft, indtil du fuldstændigt har fjernet dig fra det lille ego.
15.23.1.127Hvis han planter sine fødder solidt og godt på den Korte Vej, hvis han aldrig lader sig glemme sin virkelige væren i Overselvet, må han også afvise enhver af de tanker, der så ofte plager den Lange Vejs rejsende – tanker om bekymring og uro, frustration eller om hans åndelige fremskridt. Han må befinde sig hævet over og upåvirket af disse tanker.
15.23.1.129I stedet for at kaste sig over det lavere selv, hæver han på Den Korte Vej sig selv op i det højere selvs nærvær. Således kan det ske, at det onde i ham så smelter bort og forsvinder af sig selv.
15.23.1.132Under den første del af øvelserne må du afvise alle tanker, følelser, forestillinger og energier som ikke tilhører det valgte emne, bøn eller problem som du har besluttet som tema. Intet andet må tillades at forstyrre bevidstheden, har det blevet forstyrret på grund af sindets almindelige rastløshed, skal det udviskes med det samme. En sådan eksklusion bør altid opfølges af en dyb udånding. Hver tilbagevenden til det valgte emne skal følges af en dyb indånding.
15.23.1.134Når legeme og følelser er blevet rensede igennem disciplinære foranstaltninger, når intellektet er inspireret af meditationsøvelser, da er man rede til den Korte Vej.
15.23.1.135Ligesom de hedenske mysterier krævede en vis portion af forberedelse og en hvis slags renselse før kandidaterne blev antagne, således kræver Den korte Vej normalt et arbejde på Den lange Vej som en forudsætning. Men ikke altid og ikke nu.
15.23.1.138Den Korte Vej kan kun gås, hvis troen på Overselvet er fundamental og komplet, og hvis tilliden til dens transformerende kraft er stærk og uden vaklen.
15.23.1.140Det er kunsten at være ukunstlet, spirituel uden at gøre det overlagt. Det er opnåelsen af ubesværet mental ro. Det er almindeligt liv, plus en ekstraordinær kontinuerlig opmærksomhed.
15.23.1.142Dette er den korte vejs under-- at den lærer os at med det samme benægte enhver tanke, som søger at identificerer os med det svage og uværdige jeg. Dette er den korte vejs glæde-- at den tilskynder os at acceptere og kun bevare de tanker som identificerer os direkte med det stærke og guddommelige Overselv eller som reflektere dets godhed og visdom.
15.23.1.143Med den korte vej bringes vi ind i en atmosfære som er fuldstændig anderledes i art og kvalitet end den lange vejs. Det er som at se solen bryde frem gennem skyerne.
15.23.1.144… Hvis du kun vender dig til det lille ego for hjælp, må du acceptere alle dets snævre begrænsninger, dets afhængighed alene af personlig anstrengelse. Men hvis du ser videre og genkender kilden til din sande velfærd, er med Overselvet, med dets mirakel fremkaldende nåde, ved du at alt er muligt. Håb, optimisme og høje forventninger gør hans liv rigere, med mere overflod.
15.23.1.146,Konsekvensen af hans øvelser på den Korte Vej er, at hans første tanke i alle spørgsmål, problemer, situationer og øvelser er at lægge sagen op til Overselvet, idet han identificerer sig med det og senere, når han så vender tilbage til den personlige tanke, finder, at sagen vil blive betragtet med det højere selvs lys.
15.23.1.149… Det kan siges, at Den Korte Vej udvikler inspiration og fremkalder intuition.
15.23.1.151,Den Korte Vej vil bære mange dyders frugter, der vil vokse frem af sig selv uden anstrengelse fra hans side. På denne måde vil den hjælpe ham til at berolige sine lidenskaber og disciplinere sit ego, selv om hans tanker og meditationer slet ikke beskæftiger sig med disse.
15.23.1.152Selv uden at arbejde specielt med uønskede karaktertræk vil nogle af dem have en tendens til at forsvinde af sig selv, hvis de ikke får opmærksomhed. Det er en af konsekvenserne af at følge den Korte Vej.
15.23.1.155Da Overselvet er kilden til alle dyder, vil det menneske, der forener sig med det, let og naturligt fremvise dyder i den sandeste betydning: For alt det slette i hans karakter vil være udryddet.
15.23.1.159Kun den Korte Vej kan vende aspiration til opnåelse, for kun den tilbyder Nåden.
15.23.1.163En fordel ved Den korte vej er at enhver der fordyber sig i den slipper af med skyldkomplekser, sørgen over sin fortid, sine fejl, sine synder.
15.23.1.167På Det Korte Vej gør han ikke meget for at befri sig fra en svaghed, et begær, eller en passion. Den forsvinder, falder væk af sig selv, hvis han vender sig mod Det Højere Selv snarere end mod forvaltningen af sit eget ego for at blive frelst. Det er også på denne spontane måde, at personlighedstrækket ubundethed begynder at dukke op i hans karakter og lidt efter lidt – men undertiden hurtigt – bliver etableret ...
15.23.1.168,Paradokset ved den Korte Vej er, at han på den ene side praktiserer øvelsen i at forestille sig, at han er fuldt Oplyst, og på den anden side frit vedkender sig sine fejl, begrænsninger og svagheder, alt imens han lige så frit accepterer disse. Således vokser der naturligt en mærkværdig fred frem i ham og ind i hans bevidsthed. Men det er ikke en uægte fred. Den afviser bekymring og anspændthed og udelukker frygt.
15.23.1.169Han er kommet ind i en ny og lykkeligere livsfase. Fortidens problemer er forsvundet. Og døren til det indre lys er altid parat til at åbne sig for ham ved hans blotte banken på den.
15.23.1.172Den Korte Vej gør det muligt for et helt almindeligt menneske – uforberedt, utrænet som han måtte være – at opnå spirituel fyldestgørelse.
15.23.1.176Først når det bliver naturligt og derfor let, kontinuert og således veletableret, bliver meditation fuldstændig frugtbar. Men dette er kun muligt på Den Korte Vej.
15.23.1.178Den korte vej forsyner os med chancen til at foretage en ny frisk begyndelse, at opnå ny inspiration, mere glæde.
15.23.1.180
29 nov 2010
7 jan 2015
4 apr 2016
8 maj 2013
1 dec 2010
29 jun 2013
20 jun 2013
10 jul 2013
3 dec 2013
24 nov 2021
17 jul 2011
26 nov 2015
29 jan 2013
5 mar 2015
12 aug 2019
15 jan 2014
17 dec 2014
21 nov 2021
9 feb 2011
23 dec 2014
21 mar 2011
6 mar 2014
19 aug 2019
1 aug 2023
25 mar 2014
20 dec 2013
9 aug 2016
30 nov 2010
18 jun 2011
8 feb 2014
6 apr 2014
8 jan 2016
27 dec 2014
5 dec 2014
29 aug 2014
13 feb 2023
5 feb 2014
13 jan 2012
18 nov 2010
22 sep 2019
26 sep 2013
10 sep 2019
6 sep 2022
16 mar 2011
12 nov 2015
23 jul 2013
12 apr 2022
15 maj 2017
17 maj 2022
7 mar 2020
2 mar 2020
14 jan 2022
3 aug 2020
11 okt 2018
26 jul 2014
27 jul 2014
28 dec 2019
12 jun 2013
15 okt 2013
6 nov 2017
23 jan 2011
15 sep 2011
17 jul 2013
13 jun 2013
15 jul 2014
27 jul 2013
3 jun 2017
7 okt 2013
20 feb 2014
14 jul 2013
10 jan 2024
10 feb 2014
10 apr 2021
19 maj 2015
18 mar 2013
16 feb 2018
29 mar 2016
24 okt 2013
1 maj 2016
15 feb 2012
5 okt 2017
4 jul 2015
24 apr 2013
7 mar 2011
19 mar 2013
23 okt 2017
15 jun 2021
23 aug 2017
31 jan 2019
12 jan 2019
11 nov 2017
26 dec 2014
2 jun 2021
25 aug 2017
22 okt 2020
15 jan 2024
18 nov 2021
9 aug 2013
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se