The Library
Det er sandt, at spirituel oplysning ophøjer vores karakter og forædler følelser, renser tanker og giver vores handlinger spirituel betydning. Men hvis der ikke har været tilstrækkelig forudgående indsats på disse områder, vil oplysningen kun være midlertidig.
14.22.8.5Alt for snart vil du forstå at genfødselen ikke var en varig spirituel begivenhed, men en midlertidig en. Den tilbød et billede af noget for hvilket, fra det tidspunkt, du må begynde et sandt arbejde. Den var kun et glimt, men den skaffede vidnesbyrd, bevis, bekræftelse.
14.22.8.6… Den fulde og permanente spirituelle oplysning, som er vedvarende og aldrig kan forsvinde, kan kun komme efter at en menneske har opnået klar erkendelse af Overselvets natur.
14.22.8.11,Disse glimt af lys, fred, lykke og indsigt er korte, men der er et formål med dem. De opmuntrer aspiranten til at fortsætte sin søgen, og de planter en dyb længsel i ham om at opnå adgang til den verden, hvori de hører hjemme. De vil være korte, da hans almindelige tanke- og følelsesmæssige tilstand stadig ligger langt under den ophøjede tilstand, der afsløres under disse glimt. Med andre ord må han stadig knokle løs på at forbedre sig for at kunne gøre sig fortjent til de åndelige skatte, der ganske kort er blevet ham vist.
14.22.8.13Mellem den spirituelt søgende og Overselvet, mellem hans bevidsthed og Sandhed, er der et tykt lag af begær, egoisme, lidenskaber, meninger og forestillinger. Indtil han skærer igennem dette – det vil sige indtil han afviser og modstår sig selv i disse henseender – kan han kun forvente spirituelle Glimt, der svinder.
14.22.8.14Troen på, at han intet kan gøre for at huske det spirituelle glimt eller bevare stemningen, opstår ved flere sådanne erfaringer. Men det er ikke helt korrekt. Den spirituelle filosofi påpeger, at han kan reducere eller helt fjerne årsagerne til en sådan glemsel.
14.22.8.15Hvis det skal være et vedvarende lys, der bliver hos ham, og ikke kun et ustadigt lysglimt, vil han for det første være nødt til at rense alle negative tendenser, tanker og følelser fuldstændig ud af sin karakter; dernæst at råde bod på alle ufuldkommenheder i sin udvikling; og for det tredje at opnå en harmonisk balance mellem alle sine forskellige åndsevner.
14.22.8.16Hvis han ikke kan forblive i sin højere bevidsthed, er det fordi hans lavere og verdslige natur er stærk nok til at tage magten og blokere vejen. Når han har lært og gennemgået de udrensende øvelser, vil det igen være muligt for ham, ved egen anstrengelse og gennem selvudvikling, at genvinde oplevelsen – til at begynde med midlertidigt og lejlighedsvist, men senere, hvis han arbejder korrekt og med Nådens bifaldelse, varigt.
14.22.8.19I ethvert af disse glimt, vil din søgen opnå et mindre klimaks, ethvert er et skridt mod fuldstændig oplysning.
14.22.8.20Det spirituelle glimt er en slags forudsigelse, hvori den søgende ser Det forjættede land, han rejser mod, ligesom Moses så Kanaans land.
14.22.8.21Det må huskes, at det spirituelle Glimt ikke er livets mål. Det er en oplevelse, noget der begynder og slutter, men noget der er af umådelig værdi som støtte til det spirituelle liv med den daglige bevidsthed og det almindelige, stabiliserede liv. Et spirituelt filosofisk liv skabes kontinuerligt og altid i det guddommelige nærvær; spirituelle Glimt kommer og går i dette nærvær ...
14.22.8.23,Det vil gå imod sund fornuft at forvente, at nogen skulle opgive deres tilknytning til verden, før de har set noget bedre. Derfor er det, at hans sjæl giver ham en forsmag på dens egne højere værdier gennem Glimtets ekstatiske øjeblikke og kortvarige oplysning.
14.22.8.25Glimtet er hans indvielse til det åndelige liv og derfor til et liv med ofre. Det er kun det første trin i en lang proces, hvorigennem han vil blive nødt til at frigøre sig fra sine lavere tendenser, opgive sine upassende begær og give afkald på sine umoralske tendenser og egoistiske anskuelser.
14.22.8.26… Ifølge Islamiske mystikere, kaldet Sufier, er der tre hovedstationer på vejen – Den første er udslettelse af egoet; det andet er genfødsel i Overselvet; og den tredje er fuldt udviklet forening med Overselvet. Sufierne hævder, at denne sidste tilstand aldrig kan nås uden den Højere Magts Nåde, og at den er fuldstændig, varig og uforanderlig.
14.22.8.28,Hvis illuminationen ikke bliver permanent, hvis den ikke forbliver hos sin vært, er det fordi den ikke finder et passende sted i ham til et sådant blivende ophold. Hans hjerte er stadig for urent, hans karakter stadig for ufuldkommen til at Overselvets bevidsthed kan forbindes vedvarende med ham.
14.22.8.29Han må fuldende, hvad han har begyndt. Han må fortsætte indtil freden, forståelsen, styrken og den velgørende effekt af disse sjældne, opløftede stemninger er blevet til en vedvarende del af ham.
14.22.8.30Vi kan ikke se Sandheden og så stadigvæk være de samme, som vi var, før vi så den. Det er derfor, at Sandheden kommer i glimt, for vi magter ikke at være væk fra os selv i for lang tid ad gangen, det vil sige at være uden vores egoer.
14.22.8.31Når man er villig til at slippe et selvcentreret ego og nåden kan manifesteres, da kan en union ske med ens højere natur, med Overselvet. Det er almindeligvis ikke en permanent oplevelse, men muligheden at den vil blive permanent, er altid til stede. Derefter vil det nye livssyn falde helt naturligt.
14.22.8.33Et kontinuerlig indblik, altid nærværende, er målet, ikke et forbigående glimt.
14.22.8.35Glimtet er dyrebart, men det er ikke nok. Mennesket som har oplevet det får også et nyt problem: hvordan det kan findes igen og hvordan det kan bringes mod evig tilstedeværende, fortsætte gennem alle slags omstændigheder og oplevelser. Hvordan kan man bringe det daglige liv i harmoni med det?
14.22.8.41Intet glimt er nogensinde fuldkomment. Hvis det var, ville personen som oplevede det aldrig kunne vende tilbage til spirituel ukendskab igen. Ud fra dette må vi forstå at hvorledes end det vidunderlige glimt af Overselvet har været er det stadig kun en skygge af virkeligheden.
14.22.8.48Disse glimt skal betragtes som korte, mindre oplysningserkendelser, som leder til den endelige store oplysning, som for altid vil tilintetgøre egoets magt.
14.22.8.53På trods af dets egen natur bliver egoet stadigt mere tiltrukket af den åndelige storhed, der afsløres i disse glimt. Derfor løsnes dets bånd til egoisme, dyriskhed og materialisme. Endeligt indser det, at det står i vejen for sit eget lys og lader sig så udviske.
14.22.8.55En periodisk optrædende oplysning som kommer, som her, i øjeblikke er kun en trin på vejen. Du skulle ikke være tilfreds med dette. Intet mindre end total oplysning, som er permanent og altid nærværende burde være dit mål.
14.22.8.58I disse glimt betragter han blot den uendelige Skønhed, men i den endelige erkendelse bliver han forenet med den.
14.22.8.62Når du en gang har oplevet et glimt vil du forstå hvorfor dit næste mål er at opleve det igen og hvorfor dit endelige mål er, at altid leve i denne bevidsthedstilstand.
14.22.8.63Da der ikke er nogen negative følelser i Overselvet, hvordan kan det da være tilstede i det samme bryst som egoet, der er fyldt med dem? Det er derfor glimtet kun kan være kortvarigt, og derfor det først kan udvides til at være permanent, når alle personlighedens negationer er renset bort.
14.22.8.67… Hvis hans egen arbejdsindsats gøres fuldt ud og trofast, vil tiden komme, hvor magten til at forlænge glimtet står til disciplens disposition…
14.22.8.72,Den højere opmærksomhed falder som pollen i nogle få korte timer, måske, blot for at blive blæst væk i lange år. Alligevel behøver denne mellemperiode ikke at være spildt. Den skal bruges til at formindske blokeringerne i hans karakter og udfylde manglerne i hans udstyr. Når dette er gjort vil han vokse mere og mere ind i hans spirituelle selv med hver tilbagevenden til midlertidig erkendelse af det.
14.22.8.73Det spirituelle glimt bliver forlænget, efterhånden som han udvikler sig: det vil da ikke længere være unormalt eller overnormalt, men en vedvarende tilstand.
14.22.8.78Jo mere du overlader dig til Overselvet som en konsekvens af disse glimt af det som kræves, jo før vil flygtigheden overgå til en permanent tilstand.
14.22.8.83...Den filosofisk anlagte søger umiddelbart at vende tilbage til mindet af glimtet, anvender det vedvarende for at transformere sit selv og lader aldrig visionen forsvinde.
14.22.8.88,Det er muligt at åbne op for ens bedste, inderste selv, at blive bevidst om dets nærvær, dets skønhed og fred. Og ikke kun kan denne mulighed virkeliggøres, den kan også blive ens normale tilstand.
14.22.8.90… Mere og mere vil dets lys træde ind i hans sind ...
14.22.8.91,Da Glimtet kun er et glimt og ikke en fuldbyrdet erfaring af bevidstheden, skulle han ikke forvente en fuldstændig transformation af sin personlighed og sit personlige liv.
14.22.8.94,Dette er hans næste opgave, at lade det spirituelle glimts skønhed og ro af en anden verden end den materielle befrugte hans almindelige hverdag.
14.22.8.95Han, som kun erfarer det nu og da, kan forestille sig, hvor vidunderlig hans eksistens ville være, hvis han kunne erfare det vedvarende.
14.22.8.98Glimtene kommer sporadisk. For sjældent er det menneske, som Lyset kommer til og bliver hos dag efter dag, år efter år. De fleste må arbejde på og med sig selv for at omdanne denne kortvarige oplevelse til en altid tilstedeværende følelse af at leve i Overselvet.
14.22.8.100Det er menneskets højeste lykke at forblive i denne Himmelske Bevidsthed hele tiden og ikke kun opnå et glimt af den, så vidunderligt det end måtte være.
14.22.8.101Den glædesfyldte bevidsthed, som er fremkaldt i en kort periode, er en forsmag på, hvad der en dag vil manifesteres vedvarende.
14.22.8.103Han kan da, fordi han ved, hvad han taler om, i sandhed sige: ”Der lever et guddommeligt nærvær i mig!” Selvom dette har bragt ham videre end den almindelige gode person eller den almindelige fromme menneske, er det slet ikke nok. Han er nødt til at gå længere, så han kan nå det sted, hvor han, lydig, renset, bevidst om Verdens-Ideen, kan tilføje: ”Dette nærvær virker nu i mig.” Dermed falder ego’ets tyranni bort.
14.22.8.104... Det forbigående glimt af det sande jeg er ikke den endelige oplevelse. Der er noget andet og endnu mere vidunderligt i vente. I denne oplevelse er vi forbundne med usynlige bånd af en altomfattende uselvisk medfølelse med alle levende væsner...
14.22.8.107,Nyt liv er blevet født indeni ham, men det er stadig i den tidlige fosterudvikling. Disse glimt får ham til at erkende eksistensen af hans spirituelle selv, men det forener ham ikke med det. Glimtene opfylder deres hovedformål, hvis de vækker ham fra søvnen i sanserne eller fra intellektets bedrag.
14.22.8.107,… Idéen om at han har et højere selv, overbevisningen om at han har en sjæl, bryder ind i hans ”lille eksistens” med en stor afslørende kraft, og han føler, at han dukker frem i et strålende lys efter en trist rejse i en lang, mørk tunnel …
14.22.8.107,Den lykkelige oplevelse af Overselvet kommer måske kortvarigt under meditationen. Den kommer pludseligt. Det ene øjeblik er eleven sit gamle, egoistiske selv, der kæmper med sine rastløse tanker og urolige følelser; i det næste stilner egoet pludseligt af, og alle åndsevner bliver passive. Det eneste, disciplen skal gøre, er ikke at gøre modstand imod det guddommelige, der tager ham i sin varetægt, men at tage imod i kærlighed og holde op med at kæmpe møjsommeligt.
14.22.8.107,… Ingen vil i længden stille sig tilfredse med kun et enkelt glimt af virkeligheden; de vil også leve i den. Ingen skulle heller slå sig til tåls med disse forbigående inspirationer. Varig åndelig bevidsthed er det fjerne, men dog opnåelige mål, vi skulle holde os for øje…
14.22.8.107,… Til det guddommelige selv, som han således har fået et glimt af, må han derefter rette alle sine bønner; gennem erindring af det må han søge undsætning; i afhængighed af det må han udføre alle sine anstrengelser; ved dets lys må han bønfalde om nåde…
14.22.8.107,Glimtet er flygtigt, da han stadig er for uforberedt til at hvile uafbrudt i en sådan ophøjet bevidsthedstilstand… Men når han først har set målet, følt dets ophøjethed, skimtet dets virkelighed, nydt dets skønhed og kendt dets vished, skulle han uddrage den nødvendige styrke fra denne oplevelse til den fortsatte hårde klatretur opad mod målet.
14.22.8.107,… Det højere selv vil ikke føje ham, før han helt har løsrevet sig fra sin lavere natur…
14.22.8.107,Formålet med dette korte glimt er at vække ham til mere seriøse, hyppigere og hårdere anstrengelser og at puste liv i en voksende glød i ham til at foretage moralske selvforbedringer. Det har vist ham hans fineste åndelige potentiale, nu må han arbejde på at opnå det…
14.22.8.107,... hans kropslige position, da lysglimtet overrumpler ham, bør ikke ændres på nogen måde. Alle mulige undskyldninger for en sådan ændring vil blive foreslået af den altid rastløse lavere mentalitet, men de bør modståes og afvises. Selv påskuddet, at det ville være bedre at gå til hans sædvanlige meditationssted, vil være uacceptabelt. Kontemplationen skal starte og fortsætte til sin afslutning på det sted, hvor lysglimtet først kom ...
14.22.8.107,… En dyb, hidtil ukendt sindsro, tager ham i besiddelse, og en vidunderlig fred sænker sig over ham. I disse øjeblikke af glædesfyldt skønhed udslettes den bitreste fortid...
14.22.8.107,… At Overselvet giver sig selv helt og varigt til et menneske er en sjælden og vidunderlig begivenhed. Oftest sker det kun en kort tid. Dette tjener til at intensivere og forøge hans kærlighed og længsel, og giver ham smukke minder, som kan støtte og fastholde ham i troen på den spirituelle søgen i de udmattende, langvarige år med kamp og mørke ...
14.22.8.107,… I sin entusiasme og ekstase kan den spirituelt søgende tro, at han er blevet givet den ubeskrivelige kosmiske bevidsthed og vil opleve den resten af sit liv. Men det sker yderst sjældent. Han vil i stedet indse, at han kun har fået en kort forsmag på dens vidunderlige sødme, et øjebliks berøring af dens bevidstgørende hånd …
14.22.8.107,Det vil være i dyb meditation, at den egofrie tilstand først opnås. Det andet stadium vil være at opnå den fra tid til anden i det aktive liv, og det tredje og sidste stadium vil være fuldført, når den er fast etableret her.
14.22.8.111Når Nåden har ledt ham tilstrækkeligt langt, vil han blive udtrykkelig opmærksom på et indre nærvær. Dette nærvær vil tænke og føle for ham, endogså agere gennem ham. Dette er begyndelsen til og meningen med et liv uden personlig styring.
14.22.8.112
2 aug 2023
27 sep 2011
2 mar 2025
5 mar 2020
12 okt 2022
10 maj 2024
12 mar 2020
22 feb 2017
25 jan 2013
19 okt 2024
24 okt 2022
21 jul 2019
8 jun 2019
20 jun 2022
17 jul 2015
10 jan 2016
16 nov 2016
26 apr 2011
17 apr 2011
16 jul 2014
26 jun 2011
2 aug 2016
16 aug 2019
27 jul 2011
8 okt 2018
14 jul 2011
12 apr 2020
29 maj 2018
26 nov 2014
6 sep 2024
30 jan 2014
28 nov 2013
10 apr 2020
31 maj 2021
28 jul 2019
30 sep 2022
6 sep 2021
15 mar 2019
11 jan 2021
31 aug 2022
13 jan 2024
2 jul 2012
4 maj 2017
5 jul 2017
10 aug 2017
10 maj 2018
30 nov 2018
4 sep 2019
27 sep 2019
10 jun 2020
2 mar 2021
21 maj 2022
28 jan 2024
3 feb 2024
30 jun 2017
5 apr 2011
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se