The Library
Han har haft glimtet. Efter-perioden er vigtig. For idet han returnerer til sit almindelige selv og til de almindelige personer omkring ham, får han muligheden for at foretage en justering, en frisk start i lyset af, hvad oplevelsen har vist.
14.22.7.3Den store oplevelse er snart over; den frigivne indsigt vare blot få minutter eller timer, men mindet af det varer længe. Det er en herlig forsmag og skaber forventning om hvad fortsat spirituel udvikling kan bringe. Det opløfter ham og fører ham forbi hans almindelige bevidsthedstilstand, giver tydeligere forståelse og skaber større medfølelse.
14.22.7.4Du kommer tilbage fra din første indvigning til det egofrie liv med en rig last. Du bær en stabilitet af fred. En anderledes følelse af tryghed skabes i dig på denne tid. Du kender verken frygt for en usikker fremtid eller angrer en utiltalende fortid. Du ved at fremover er dit liv i hænderne på det højere selv og med det er du fuldstændig tilfreds.
14.22.7.5Når først han har opnået denne indre åbenbaring, må han holde godt fast i den, for mangeartede kræfter i verden vil komme til at høre om det og forsøge at trække ham væk fra den igen.
14.22.7.6De hellige følelser, der er frembragt af Glimtet, skulle beskyttes mod verdens opløsende kræfter og værnes imod vores egen tendens til at bortødsle dem ved hurtige, pludselige bevægelser eller unødvendig og irrelevant snak.
14.22.7.12Han vender tilbage fra oplevelsen, omgivet af fred og beskyttet af overnaturlige kræfter.
14.22.7.22Glimtet forsvinder, langsomt hos nogle få, hurtigt hos de fleste, og efterlader dets effekt i form af hans erkendelse af større muligheder i livet og storslåede i ham selv.
14.22.7.23Hvis glimtet ikke varer ved, hvis et menneske oplever, eller rettere sagt bliver kastet tilbage for at finde, at han stadigvæk er et jordisk menneske, skulle han glæde sig over, at glimtet i det hele taget kom til ham.
14.22.7.30I de herlige, fortryllede øjeblikke, der straks følger det spirituelle glimt, synes næsten alt muligt.
14.22.7.32Efterskæret af denne oplevelse er måske en følelse af dens helbredende kræfter, idet den efterlader nervesystem og hjerte helede fra deres foruroligende negative tilstande, eller af dens rensende kræfter, idet den efterlader sindet befriet for dets uønskede og uattraktive tanker.
14.22.7.35Jo nærmere han kommer Overselvet, jo mere undlader han at tale om det.
14.22.7.39Kun de som har oplevet det kan genkende den fuldstændig tilfredsstillende kærlighed som flyder til og fra mellem egoet og Overselvet ved sådanne opvækkende øjeblikke. De forsvinder måske den samme dag, men de vil påminde sig selv i et helt livs aspiration derefter.
14.22.7.61En følelse af at være løftet op over alle verdslige problemer vil, som en efterglans af denne oplevelse, i nogen tid gennemstrømme ham. Denne nådige følelse vil aftage igen, men efterlader ham ikke alene og forladt, men edsaflagt. Han vil aldrig mere være alene. Erindringen, om hvad der skete, er i sig selv nok til at være selskab for ham i resten af hans liv.
14.22.7.63Hvem end, der har haft denne smukke oplevelse, følt dens fantastiske frihed og kendt dens vidunderlige fredfyldthed, har oplevet noget, han altid vil huske… Den viden, at et liv i sandhed, godhed og skønhed findes og er muligt, vil altid hjemsøge ham…
14.22.7.66,Når glimtet (af indsigt) endelig kommer, opvejer det til fulde alle kampene og besværlighederne fra de år, der ledte frem til det. Han kan kigge tilbage på dem med fuldkommen sindsligevægt, måske endda smile af dem. Selv lidelserne synes ikke længere at være, hvad de var, men skrumper ind til små, ubetydelige hændelser.
14.22.7.67De isolerede glimter vil ha den effekt, at de ikke kun vil skærpe din appetit for yderligere glimter, men også for at vedvarende kunne identificere dig med Overselvet.
14.22.7.71Hvis skønheden i hans oplevelse trænger dybt nok ind i hans hjerte, vil den medføre en forandring i hans liv. Den vil også udpege, i hvilken retning forandringen skal ske.
14.22.7.73Indsigten vil, når den er oplevet, selv ganske kort, efterlade en beslutsom utilfredshed med det almindelige livs trivialitet, en klar erkendelse af dets patetiske meningsløshed og tomhed, samt en beslutsom utilfredshed med én selv.
14.22.7.74Døren til hans indre bevidsthed har åbnet sig; genopbygningen af hans moralske natur er begyndt. Sandheden vil finde vej til de allerinderste kroge af hans bevidsthed, nogle gange pludseligt, andre gange langsomt flydende. Og fordi det kommer på denne måde, fordi det kommer fra det guddommelige i ham, vil det være dynamisk, kreativt, magtfuldt. Som han bliver klar over denne enestående flydende strøm af forandring, vil han også hurtigt mærke, at hans karakter ændrer sig med den, lige som andre vil mærke, at hans opførsel har fået sit udspring i en højere kilde.
14.22.7.77Når et menneske opdager, at han selv er bærer af de guddommelige kræfter, holder han op med at løbe hid og did efter andre mennesker.
14.22.7.78Når først sjælen har åbenbaret sin skønhed for ham, kan han ikke lade være med at tilbede hende, ikke undgå følelsen af at blive revet med i en livslang søgen efter hende. Længslen er ikke hans eget valg. Den er lige så naturlig og uundgåelig som solsikkens bevægelse mod solen.
14.22.7.79Hvis vi kan opnå kraften til at komme til Nærværet, vil det arbejde roligt med at omdanne og forbedre vores karakter. Hver indtræden vil bringe arbejdet framad eller forankre hvad som allerede er blevet gjort.
14.22.7.80Han begynder at se verden på ny som for første gang. Men det er de smukke ting, det harmoniske, de indre betydninger og de højere formål, han nu ser. Han bliver mere opmærksom på Naturens skønhed og betragter dens farver og former med ny glæde.
14.22.7.81Disse oplevelser leder ham ikke til spirituel stolthed, men til spirituel ydmyghed, hvis de modtages på rette vis.
14.22.7.87Fordi han engang har oplevet lyset, kan mørket aldrig nogensinde mere blive et totalt mørke. Han vil vide, at muligheden for et lysglimt altid er tilstede.
14.22.7.88Ingen kan på forhånd vide, hvor længe det (glimtet af indsigt) vil blive hos ham. Det kommer uden varsel og ud af den blå luft, og er så forsvundet igen lige så pludseligt. Måske bliver besøgelsen gentaget, måske ikke, men fordi det ikke er noget, han har arbejdet for og gjort sig fortjent til, er en gentagelse uden for hans evne til at kontrollere. Således begynder en livslang søgen af, hvad der bliver hans mest brændende ønske – at gentage, og især at fortsætte med, denne magiske transformation.
14.22.7.89Glimtet er midlertidigt, dets tilfredsstillelse flygtende; men tilbage er en rest af håb og åbenbaring som de midlertidige og flygtige fornøjelser på jorden aldrig kan skabe.
14.22.7.90Et menneske, der i årevis forgæves har forsøgt at transcendere sin menneskelige natur, bliver befriet gennem denne oplevelse. Han mishandler ikke længere sig selv ved overdreven askese.
14.22.7.94Glimtet er et spirituelt mirakel, det transformerer ikke kun din karakter, men frigiver også nogle latente kræfter.
14.22.7.99Fordi det giver nyt håb, ny opmuntring og udsikten til eventuelt befrielse for bekymring er glimtet som en regnbue på himlen. Den minder dig om guddommelig kærlighed stadig findes bag din egen og verdens existens.
14.22.7.100Her er godhed og skønhed, som ikke findes blandt verdens ting eller beboere. Det menneske, som én gang har set dem, kan af den grund aldrig nogensinde mere stille sig fuldt tilfreds med det, som verden kan tilbyde ham, men vil igen og igen hjemsøges og være tiltrukket af visionen om menneskets højere mulighed.
14.22.7.116Glimtet har flere resultater: Det vækker sovende sind, opmuntrer søgende sind, inspirerer oprigtige sind og fremskynder voksende sind.
14.22.7.118Selvom det kun sker en eller to gange i livet, fungerer et sådant spirituelt glimt som en katalysator, der motiverer personen til at foretage ændringer.
14.22.7.123Glimtet vil altid være et lysende minde i hans liv, en nådesgave som bevis på, at virkeligheden findes et sted bag det tilsyneladende tåbelige og illusoriske i verdens liv.
14.22.7.124Måske må du græde for at opnå et glimt af sjælen. Men er det opnået vil du så afgjort græde igen for dens tilbagevenden. For du ved nu med urokkelig overbevisning og ved denne livagtige demonstration at den holdbare opfattelse af Sjælen er årsagen til dit liv på jorden.
14.22.7.130Det spirituelle glimt giver et menneske følelsen af fornyelse, som han begynder en ny måde at leve på med en ny holdning og en nyt etisk kodeks.
14.22.7.138Den enkle opdagelse af, hvad han virkelig er, har store konsekvenser. Han ser sin retning i livet, sine mål og ambitioner, sine ønsker og holdninger, i et andet lys ...
14.22.7.148,Det spirituelle glimt efterlader i det mindste en smukt erindring, i bedste fald en guddommelig inspiration.
14.22.7.150I vores bedste øjeblikke opdager vi, at vi i virkeligheden ikke er alene, for i de øjeblikke møder vi vores bedste selv, vores guide og trøster.
14.22.7.151Oplevelsen synes måske at hænde tilfældigt, måske varer den kun lidt længere end et øjeblik - men det indtryk, den efterlader, varer måske ved hele livet.
14.22.7.152Når Overselvet tager ham helt i besiddelse, vil det fuldstændig ændre hans personlighed og synsmåde.
14.22.7.156Livet vil blive meget anderledes for mennesket, når det – endelig – genvinder forståelsen af sin egen guddommelighed.
14.22.7.158Nogle få minutters spirituelt glimt kompenserer fuldt ud for de langvarige år præget af kedelig middelmådighed og trivialitet, forsoner ham med fortidens lidelser.
14.22.7.168Ud af den indre stilhed er der kommet vigtige og afgørende beslutninger, mirakuløse helbredelser, mindeværdige oplysninger og afslutningen på alle sorger.
14.22.7.170Det er virkeligt, det er nærværende og aktivt i selve vores centrum, dets kraft og vejledning kan blive følt og erkendt.
14.22.7.172Et spirituelt Glimt giver ham tillid til, at han går ad den rigtige vej, og opmuntrer ham til at gå fremad.
14.22.7.179Selv hvis det spirituelle glimt ikke øger følelsen af, at her er et signal fra noget virkeligt, vil hans eget fortsatte eller dybere studium og vidnesbyrd fra historiske figurers vise ham, at han er på rette vej.
14.22.7.191Glimtet er i sandhed en magisk besværgelse kastet over et menneskes hele væsen, så han hverken føler eller reagerer, som han gjorde før. For en kort tid er han født på ny, et nyt menneske.
14.22.7.197Hvad er det for tegn, som fortæller os, at der her er tale om et autentisk glimt af virkeligheden? For det første er det og vil altid være knyttet til nuet. Der er hverken fremtid eller fortid i det. For det andet vil den rene spirituelle oplevelse komme uden stærke sindsbevægelser, den beskrives uden overdrivelse og behøver ingen ydre autoritet til at verificere ægtheden.
14.22.7.199Glimtet udvirker til dels det samme for et menneske, som initieringen i de gamle mysterieskoler gjorde. Det placerer ham på en ny vej i livet, der mere alvorligt og bevidst er helliget søgningen af Overselvet. Tavst byder det ham at dedikere (eller gen-dedikere) resten af hans liv på jorden til denne opgave. Det er en dåb med indre lys, der er langt mere vidtrækkende end den fysiske dåb med vand.
14.22.7.200Det gamle jeg som du har efterladt og som en gang optog din interesse synes nu grimt og kedeligt. Så stor er forandringen i dig at det også føles som en fremmed, som ikke har ret til at bære dit navn.
14.22.7.208Uanset hvor kynisk og blaseret hans holdning måtte have været tidligere, vil den vige og smelte i denne anden fødsels klare lys.
14.22.7.209De som har oplevet et glimt af denne velsignede Virkelighed eller, bedre, etableret sig i den, kan dele dens atmosfære med andre i tavst fællesskab. Men på et lavere niveau kan de også dele den gennem formulering og udtryk af de tanker den fremkalder.
14.22.7.210Du har blevet givet glimtet af målet. Nu må du stræbe efter at opnå dette mål...
14.22.7.215,Det er ikke nok blot at nyde et glimt. Det må bruges i livet, gøres til en standard for tanke og livsmåde og anvendes i hver eneste livssituation, han befinder sig i. Han må lade den velgørende erindring om glimtet sprede fred, god vilje og venlighed udover alle omkring sig.
14.22.7.216Den illuminatoriske oplevelse kan komme til en, som er uden forudgående forberedelse, søgen, indsats eller selvdisciplin. Men hvis den kommer så uventet, forsvinder den lige så uventet. Besøget er forbigående. Effekterne er permanente. Hvis det spørges, hvorfor den skulle komme til en sådan person, som hverken ønskede eller stræbte efter den, når andre er ude af stand til at sikre den trods års søgen, må svaret være, at han arbejdede for det i tidligere liv. Han har glemt sig selv i et interval, men illuminationen kalder ham tilbage til hans søgen, selv om den svinder væk: derfor det vedvarende i dens moralske og mystiske resultater.
14.22.7.217Det, han ser i det pludselige, spirituelle glimt, skal langsomt udmøntes i hans karakter og adfærd i timerne og månederne de følgende år. Hvert eneste minut har han faktisk mulighed for forandre sig selv en lille smule.
14.22.7.218Hvad vi normalt er bevidste omkring er egoets tanker og følelser, men vi indeholder meget mere end det. Der findes det sande jeg, hvilket egoet kun er en dårlig karikatur af. Hvis vi kunne trænge igennem til dette, det fundamentale element af vores bevidsthed, ville vi aldrig igen blive tilfredse med et ganske egoistisk liv...
14.22.7.221,Det er gennem disse sjældne glimt og ophøjede øjeblikke, når mennesker bliver bevidste om et nærvær, der er højere og mere velsignet end deres normale sindstilstand, at de tiltrækkes af den åndelige Søgen i forsøget på at genfinde disse øjeblikke og stemninger.
14.22.7.221,Et andet formål med disse glimt er at vise ham, hvor lidt han i virkeligheden ved om sandheden, og ved at vise ham det at stimulere hans bestræbelser på at blive fri for uvidenhed. For de vil oplyse og afsløre den illusionsfyldte natur af og tilknytningsmæssige natur til så mange ting, han indtil da har anset for at være sande.
14.22.7.222Man får ikke et spirituelt glimt blot til glæde og tilfredsstillelse: visse selv-rensende pligter og selv-forbedrende forpligtelser følger med. Det lys, glimtet kaster ud i ham, kastes også på hans synder og svagheder. Han erkender tydeligere, hvad de er, såvel som den forandring, han skal gennemføre. Men han ser også den tilgivelse, som nåden sikrer.
14.22.7.223Et enkelt glimt vil give det bevis din fornuft behøver, alt bevis din dømmekraft forlanger for at forstå at der findes et himmelrige og at det af alle ting er værd at søge.
14.22.7.225Under glimtene er du ikke til stede og finder et indre væsen som træder istedet. Efter glimtene har du en chance til at skabe en bevidst forhold mellem dem. Denne ekstraordinære oplevelse burde kunne mærkes i dit ydre liv.
14.22.7.229Glimtet er en mindeværdig erfaring, men det er ikke nok. Det viser ham en mulig fremtid, giver ham et nyt verdensbillede, men han må herefter bringe alt det ind i sit daglige liv og i hans hele væsen. Det kræver tid, praksis, tålmodighed, årvågenhed, træning på egen hånd og mere sensitivitet.
14.22.7.232Nogen gange kan glimtet passere uden det bliver opdaget for hvad det i virkeligheden er, men på senere år er dette almindeligvis korrigeret.
14.22.7.237Disse glimt forekommer kun nu og da. De kommer overrumplende og forlader os uventet. Men glæden de bringer, indsigten de giver får os at længes efter en permanent og ubrudt opnåelse af den bevidsthedstilstand de viser os.
14.22.7.244
24 sep 2015
7 apr 2011
10 aug 2014
28 dec 2018
4 apr 2019
21 okt 2018
6 nov 2014
3 okt 2020
3 sep 2023
16 apr 2016
20 maj 2024
22 dec 2013
31 dec 2017
9 mar 2019
5 jan 2016
25 maj 2013
3 mar 2018
14 mar 2022
13 maj 2017
5 jun 2018
26 jan 2023
7 nov 2013
23 jun 2018
16 jan 2021
31 jul 2020
8 mar 2016
4 jul 2013
21 sep 2023
12 dec 2013
21 nov 2013
21 feb 2017
10 jun 2018
26 feb 2022
2 dec 2015
10 jul 2011
1 dec 2022
5 maj 2021
30 jul 2024
3 jan 2024
16 aug 2018
27 nov 2022
1 apr 2020
12 jun 2022
11 feb 2019
22 aug 2020
16 mar 2023
12 jul 2022
8 jul 2023
18 okt 2010
14 aug 2016
31 mar 2012
18 okt 2022
14 dec 2015
28 jul 2014
11 aug 2019
25 mar 2015
25 sep 2022
12 jun 2012
3 jun 2019
14 sep 2019
4 aug 2021
16 jun 2012
5 aug 2014
15 nov 2014
8 sep 2013
8 feb 2012
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se