The Library
Spirituelle glimt kommer på de mest uventede tidspunkter og på de mest uventede steder ... Der er beskrivelser, som fortæller, at de kan komme pludseligt under ydre belastning og pres fra forretnings- eller erhvervsaktivitet, såvel som under afslapning i fritiden, i begyndelsen, midten og slutningen af dagen, i behagelige perioder eller under store smerter.
14.22.6.1,Overselvets overtagelse sker ikke altid på samme måde, men ændrer sig med tiden og situationen, personen og stedet. Den kan være blid, stille, næsten umærkelig i starten, eller den kan være som en enorm kraft, befalende og uimodståelig.
14.22.6.2Når denne bevidsthed griber et menneske, er det som en overrumpling. Evigheden er så fuldstændig anderledes end det, han oplevede et par minutter tidligere, at dens vidunder, dens sandhed, dens skønhed, dens kærlighed pludselig fylder ham, som er den nedsteget fra himlen.
14.22.6.5Begynderen må som regel gennemgå en følelsesmæssig oplevelse for at kunne opnå et mystisk glimt, men det er ikke nødvendigt for den erfarne elev.
14.22.6.22I det øjeblik føler han sig på grænsen til evigheden, på vej til at miste sig selv i dens upersonlige dybder.
14.22.6.25Når muligheden for at opnå et Glimt nærmer sig, vil det blive forvarslet af visse begivenheder, enten af indre eller af ydre natur, eller af begge.
14.22.6.26De kan komme ganske pludseligt, disse intenst oplevede øjeblikke af sand vision, disse spredte glimt af skønhed og sandhed af det bedste jordelivet har at tilbyde. Det får sindet at hvile og der er en pause i dets almindelige aktiviteter, et tomrum hvor disse overjordiske oplevelser opstår når de overvinder vores almindelige følelser.
14.22.6.28Overselvet overtager hans identitet, ikke ved at tilintetgøre den, men ved at integrere den gennem hans overgivelse.
14.22.6.30Glimtet kan bevæge sig så blidt ind i opmærksomheden at begyndelsen næppe bemærkes. Eller det kan bevæge sig pludseligt ind med en hast som overvælder ham. Med det fylder viden, forståelse, mening, ædelhed og guddommelighed auraen om ham på det tidspunkt.
14.22.6.39Det spirituelle glimt kan komme i meditativ fordybelse, hvor forventningen placerer det. Men det kan også komme på uventede tidspunkter.
14.22.6.44Glimtet kommer måske kun en eller to gange i løbet af én søgendes levetid, men tyve gange hos en anden person.
14.22.6.49Det spirituelle Glimt udtrykker noget af hans højere identitet ...
14.22.6.56,Pointen med denne spirituelle oplevelse er vanskeligheden ved at beskrive den præcist – glæden, den giver, og den fred, den bringer, oplevelsen af et smukkere selv og af et højere nærvær, erkendelsen af dens dyrebarhed og stadig reduktion af verdslige begær.
14.22.6.67Når de to er blevet forenede, når ego’et og Overselvet ikke længere er adskilte, oplever mennesket sin første oplysning. Hvad der derefter sker, er skjult i mysteriet.
14.22.6.69I dette korte interval, hvor han føler, at han er i Overselvets nærvær, når god vilje, fred og visdom bliver til levende, evige realiteter i stedet for blot hånende ord, forsvinder småligheden fra livet, og en hellig storhed erstatter den.
14.22.6.70Disse lysende øjeblikke, så fyldt med glimt af skønhed og godhed, så storslåede i betydning og perspektivering, er som kig ind i Paradiset.
14.22.6.74Glimt er af forskellig art. Nogle er blide, milde og delikate, stille og tilbageholdte; andre er ekstatiske, begejstrende og opildnende. Alle giver de en slags løft, ophøjelse, oplysning eller afsløring, og også det i varierende grad.
14.22.6.79Jeg husker den første gang, jeg havde denne forbløffende oplevelse… Jeg syntes at opløses og forsvinde fra stedet, men ikke fra bevidstheden. Noget var tilstede, et nærvær, som ikke var mig, men jeg var fuldt bekendt med det. Det syntes at være af den største vigtighed, det eneste, der betød noget. Efter nogle få minutter kom jeg tilbage og opdagede igen mig selv i tid og rum; men jeg var blevet berørt af en stor fred, og der var stadig en velgørende følelse deraf tilbage i mig. Jeg betragtede træerne, buskene, blomsterne og græsset og følte en overvældende sympati med dem og derefter, da jeg tænkte på andre mennesker, en overvældende stor godhed for dem.
14.22.6.80,I dette gådefulde øjeblik bliver de to til ét. Han befinder sig nu ikke længere bare i de blotte billeder af virkeligheden. Han er nu i virkelighedens autentiske verden.
14.22.6.81Der er tre stadier i hvert glimt. Det initiale giver en blød følelse af dets blide kommen. Det andet bringer mennesket til dets højeste opløftelse, oplysning og fred. Det sidste drager ham ned igen i en aftagende glød som lægger sig i sindets baggrund og senere kun overlever i hukommelsen.
14.22.6.82Det er en tilstand af udsøgt nænsomhed, af kærlighed, der vælder frem fra et indre center og stråler ud i alle retninger. Hvis andre mennesker eller dyr kommer i berøring med et menneske på et sådant tidspunkt, bliver de uden undtagelse modtagere af denne kærlighed; for i en sådan situation findes der ikke længere fjender, ingen vil blive afvist, og det er umuligt at opfatte nogen som frastødende.
14.22.6.83Med glimtet overvælder en følelse af godhed for alle levende væsener sig i hans hjerte – ikke kun mennesker, men også dyr, ikke kun dyr, men også planter. Han hverken ville eller kunne skade en enkelt af disse. De kristne kalder dette kærlighed, buddhisterne kalder det medfølelse, hinduisterne kalder det enhed. Jeg kalder det god vilje, men alle er rigtige…
14.22.6.94,Der er vidunderlige øjeblikke, hvor al eksistens synes at være hævet til et højere plan, hvor ens individuelle væren er absorberet i harmoni med alting.
14.22.6.97Han vil føle en spontan fred, som han ikke véd hvor kommer fra, en intellektuel overbevisning om at den rette vej er fundet og en mystisk afklaring og frigørelse, der omgiver ham gennem verdens fristelser og prøvelser.
14.22.6.108Når du er i denne større bevidsthed, er du hjemme. Fra et udvendigt synspunkt befinder du dig måske uden tag over hovedet, men du vil føle dig beskyttet, sikker og sørget for. Og din følelse og tillid er ikke uden grund. For af det indre vil den ydre manifestation følge.
14.22.6.109Du vil forstå dette medens Overselvet således omfavner dig, du kan aldrig igen føle dig ensam, aldrig igen føle det mørkt omkring dig fordi du er blevet nægtet den menneskelige kærlighed eller når den er blevet trukket tilbage fra dig.
14.22.6.110Når man ophører med at identificere sig med kroppen følger en følelse af lethed og frihed, af perfekt velvære og harmoni.
14.22.6.113Dette er hans første betagende opdagelse af Overselvets eksistens, hans første ubestridelige bevis på dets magt. Ingen senere oplevelse kan komme op på siden af den i følelsesmæssig henseende. Det er en af de mest betydningsfulde øjeblikke i hans liv.
14.22.6.119Glimtene er møder med det guddommelige. Der er en kvalitet ved dem, der adskiller dem fra alle andre kontakter og møder i livet.
14.22.6.125Denne vidunderlige og udsøgte følelse findes virkelig indeni ham selv, kun projicerer han den ubevidst ud til ydre scenarier og personer og ser derfor godhed og skønhed allevegne.
14.22.6.132Samlejet mellem mand og kvinde er den mest intime handling i begges liv, men den bevidste kontakt mellem et menneske og dets Overselv er stadigvæk langt mere intimt.
14.22.6.134Hans bevidsthed løftes op i en anden verden af væren; hans lille jeg er i tæt kontakt med Overselvet; hans opfattelse af sandhed omsættes øjeblikkeligt til evne til at leve denne sandhed.
14.22.6.135Den ophøjede fred i disse øjeblikke, hvad enten opnået i meditation eller gennem nåden, giver en rig og tilfredsstillende lykke. Hvorfor? Fordi alle de tanker, begær, tilknytninger og aversioner, der udgør egoet, forsvinder og efterlader bevidstheden fri.
14.22.6.137Både med det korte Glimt og den endegyldige Oplysning kommer der en stærk følelse af befrielse. Dette refererer til frigørelse fra diverse forskellige slags begrænsninger og restriktioner, der hidtil har omsluttet og undertrykt ham.
14.22.6.142… Han vil føle en overvældende lettelse, når glimtet bliver dybere, og alle bekymringer, alle byrder fortager sig og forsvinder.
14.22.6.143,Det er ligesom følelsen af at komme tilbage til et højt-elsket hjem efter langt fravær, en glæde, hvis opståen er spontan og uundgåelig.
14.22.6.145I disse fortryllede øjeblikke, begynder livet at få kvalitet af en skyggelignende drøm.
14.22.6.151Den pludselige Olympiske opløftelse som glimtet giver, den uvante følelse af at kigge ud ad et vindue til en fuldkommen anderledes og helt igennem strålende verden af væren, den indre vished om at dette er virkeligheden—disse ting gør glimtet til en velsignelse.
14.22.6.153De spirituelle Glimt er ikke fuldstændig ens i deres detaljer. I hvert af dem er der forskellig vægt på et særligt aspekt, såsom dets Skønhed, Kraft, det Upersonlige eller Tomhed.
14.22.6.160Et spirituelt glimt vil påvirke hvert individ forskelligt, selvom følelsen af at træde ud af mørket og ind i lyset vil være fælles for alle.
14.22.6.163Hovedsagelig som et resultat af meditation, men sommetider under et uventet glimt, kan en mystisk oplevelse af usædvanlig art udvikles. Han føler sig transparent for Overselvet; dets lys passerer ind i og gennem ham. Han finder da, at hans ordinære tilstand var, som om en tyk væg omgav ham uden vinduer og overdækket af et tykt loft, en følelse af at være fængslet af begrænsninger og det ordinære. Men nu forandrer væggene sig til glas, deres tæthed er mirakuløst forsvundet, han er ikke blot åben for det strømmende lys, men lader det passere videre og stråle på verden omkring ham.
14.22.6.166Han rører ved det Uendelige, føler, at hans sande selv er en del af evigheden, og at det andet selv er en tåbelig ting, som han er glad for at blive af med.
14.22.6.171Der er noget i mennesket, der ikke hører denne verden til, noget mystisk, helligt og ophøjet. Det er dette, der berører og holder ham i visse uforglemmelige øjeblikke.
14.22.6.176Opdagelsen af tidløshed, af dens konkrete virkelighed, er både noget at undre sig over og en glædelig oplevelse.
14.22.6.189Glimtet kommer som en velsignelse og som en nåde. Hjertet skulle være taknemmeligt, uendelig taknemmelig for dets besøg. Det ejer en skønhed som ikke er af denne verden, som fylder hjertet med lykke.
14.22.6.206Som denne vidunderlige følelse sniger sig ind over ham, er der en umiskendelig og klar følelse af, at Overselvet fortrænger egoet. Indtil da har han adlydt legemets og hjernens krav og regler og har som følge heraf delt deres smertefulde begrænsninger. Nu bliver han pludseligt klar over, at en ny hersker indtager sin plads på tronen.
14.22.6.212Som han nærmer sig Overselvets bevidsthed, nærmer han sig indre stilhed som i et kloster.
14.22.6.213Der er en unik lykke i denne nyfundne frihed i det andet selv, en sublim fred i dette ophør af gamle begrænsninger.
14.22.6.218Egoet glider af hans skuldre som en tung overfrakke, og han føler sig vidunderligt fri.
14.22.6.222Det er det storslåede øjeblik, hvor Adam vender tilbage til Edens have, selvom han kun kommer som besøgende og ikke som en permanent beboer.
14.22.6.226Under disse vidunderlige, spirituelle glimt synes den almindelige tilværelse at være suspenderet.
14.22.6.234Han finder en ny glæde dybt i sit indre, en ny og højere mening i livet.
14.22.6.235Hvor utilstrækkelige er ikke konstruerede formuleringer til at udtrykke det totale vidunder ved et glimt, jeg's forvinden og Overselvets ankomst!
14.22.6.240Dette er dit sande jeg. Du søgte efter det, bad til det og gik til alters med det før som om det var noget andet og adskilt fra dig. Nu ved du at det var dig selv, at der ikke er grund til at du udføre noget af dette. Alt du behøver er at anerkende det du er og indse det i hvert sekund.
14.22.6.264Han kommer ind i en tilstand, som bestemt ikke er en forsvinden af ego’et, men snarere en slags guddommelig fællesskab af ego’et med dets kilde.
14.22.6.265Det er hverken ego’et, der tænker på Overselvet eller Overselvet, der tænker på sig selv. Der er ingen tanker i denne oplevelse. Det er snarere Overselvet, der kontemplerer og erkender sig selv i det øjeblik, ego’et trækkes tilbage i det.
14.22.6.269For det korte øjeblik, hvor glimtet styrer i bevidstheden, er egoets herredømme udslettet.
14.22.6.271Hans gamle centrering i egoet er på mystisk vis forsvundet. Hans nye centrering i Overselvet har fundet sted.
14.22.6.272I dét øjeblik er mennesket blevet sig selv. Før det dvælede han i fremmede ting, i sine lidenskaber, sine tanker, sine følelser og sine ønsker.
14.22.6.276I denne vidunderlige mentale stilhed opgives den personlige vilje; det upersonlige Overselv tager over.
14.22.6.277Hans personlige identitet er fjernet for en stund og erstattet af en højere.
14.22.6.278At blive født på ny i den mening som Jesus anvendte da han talte til Nicodemus, betyder at efterlade personlighedens begrænsninger og udadrettede opmærksomhed til Overselvets uendelige og indadrettede opmærksomhed.
14.22.6.279Det er bogstaveligt talt en bevægelse ud af hans lille selv og ind i det befriende, oplysende Overselv.
14.22.6.281I det velsignede øjeblik flytter hans identitet ind i Virkeligheden, som han har nået.
14.22.6.283Glimtet giver dig enten en åbenbaring eller en bekræftelse på at noget eksisterer som overgår dette almindelige liv, at det er helligt, vidunderligt, tilfredsstillende og at du kan få kontakt med det.
14.22.6.286Glimtet er et menneskes åbenbaring af hans åndelige muligheder. Det er så betagende smukt, at det får ham til at tabe vejret. Han søger ivrigt dets gentagelse.
14.22.6.287Kun når han kender sit ego, som det er kendt i Overselvet, kan et menneske virkelig siges at kende sig selv.
14.22.6.289Det guddommelige selv kommer til syne i få betagende øjeblikke og trækker sig derefter tilbage til det vakuum hvor det dvæler. Men glimtet er nok til at fortælle os at et vidunderligere liv er muligt og at der er nærvær bag egoet.
14.22.6.291Glimtet giver ham en svag anelse om, hvad udtrykket Overselv betyder. Det viser ham – ikke som intellektuel idé, men som et indset faktum – noget af det ideal, imod hvilket han skal stræbe.
14.22.6.292Det er fra sådanne paradoksale øjeblikke, at mennesket lærer både, hvor ubetydeligt det er, og hvor stort det er!
14.22.6.294Med denne oplevelse af egen guddommelighed opdager han en mening med livet. Herefter er han i stand til bevidst at medvirke i den højere udvikling, som er iboende i den.
14.22.6.297Glimtet bringer sikkerhed for at Sjælen eksisterer, at Gud er, at meningen med menneskelivet må inkludere spirituel fuldbyrdelse for at være komplet...
14.22.6.300,Ja, det er en vidunderlig følelse, der ledsager glimtet af det højere selv; men når den også forenes med viden og en klar forståelse af oplevelsen, der ikke har behov for at diskutere, fortolke, formulere eller dømme, giver oplevelsen den filosofiske søgende en sikkerhed, der virker som en velsignelse.
14.22.6.301Ethvert menneske, der gennemlever denne oplevelse og bærer dens erindring, bekræfter overfor sig selv, at der er en Uendelig Livskraft, som gennemtrænger hele universet – også at den altid er nærværende, fuldkommen vis og alt-vidende. Dens forbindelsespunkt med ham er Overselvet.
14.22.6.302I det pludselige øjeblik af højere bevidsthed, eller den længere periode med spirituel ekstase, identificerer han sig ikke længere som en projektion fra Overselvet, men med selve Overselvet. Med denne frigørelse bliver skyggen forenet med solen.
14.22.6.303Igennem sådanne uforglemmelige øjeblikke taler Sjælen enkelt, men tyst, til ham. Den fortæller ham måske om hans virkelige sammenhæng med universet og alle hans medskabninger. Den vil helt sikkert fortælle ham om sig selv. Måske adskiller den ham fra hans legeme og lader ham betragte det som fra foroven, længe nok til at få ham til at indse, at kødet er den ringeste og mindst væsentlige del af ham. Og, måske bedst af alt, vil den opfylde ham med forsikringen om at den, efter hans tilbagevenden til verden med dens ensomme kampe og troløshed, vil vedblive at være ved hans side og stå bag ham.
14.22.6.304Et spirituelt glimt kan ophøje et menneske og give ham inspiration, men frem for alt attesterer det over for ham, at han grundlæggende er Ånd. Dette er den mest almindelige form for spirituelt glimt, men der er en anden slags, som ud over at gøre disse ting åbner mystiske døre og giver indblik i, hvordan hemmelige love og skjulte processer fungerer i naturen, verden og menneskets liv. Denne form for glimt kan med rette kaldes ”en åbenbaring”.
14.22.6.305I denne tilstand er der viden uden tanker, forståelse uden ord.
14.22.6.312Alt det, der kører rundt inden i hans ego, kunne bedre ses og bedømmes, hvis blot han for et kort øjeblik kunne hæve sig over det. Det er netop, hvad glimtet gør ham i stand til. Det klarer udsynet.
14.22.6.313The experience explains a man to himself for the first time, lights up the fact that he lives in two planes at one and the same time. It reveals his ego as the illusion which envelops his consciousness and his Overself as the reality behind his consciousness.
14.22.6.315Det er i disse begejstrede øjeblikke at man har mulighed for at komme nær at bekræfte den Pythagoræiske tro at den menneskelige sjæl udspringer fra den Universelle Guddommelige Bevidsthed.
14.22.6.322Hvis han vil sammenligne disse ekstatiske og oplyste øjeblikke med sit prosaiske hverdagsliv, vil han få en glimrende ledetråd til, hvad hans virkelige livsmål skulle være, hvad hans sande selv virkelig er, såvel som hvordan og hvor han skal søge dem.
14.22.6.326Når han når dette høje stadium, føler han, at han er en integreret del af Kosmos, forankret i og opretholdt af den uendelige Virkelighed. Men glimtet er kun midlertidigt, for en stærk tiltrækningskraft tvinger ham til at vende tilbage til sit legeme, og med det til sit almindelige selv.
14.22.6.332Dette Glimt fremkalder en overvældende styrkelse af troen på et guddommeligt princip, en udtalt vished for, at det styrer verden og en fornyet forvisning om, at på et eller andet tidspunkt vil alle mennesker følge dets gunstige tilskyndelse mod godhed og visdom.
14.22.6.334Da opdager han, at der er en anden del af ham, der ikke er egoet, som indtil nu har domineret hans tanker og dage – en vidunderlig, smuk og fredfyldt del. Da forstår han virkelig, hvad indre fred betyder. Han ser, at han har levet som blot en fragmentarisk del af sig selv, der endda har været ulykkeligt på grund af indre eller ydre friktioner.
14.22.6.336Han indser, at dette er en ny slags oplevelse, en ny vej til erkendelse, et nyt niveau af glæde, en ny livskvalitet.
14.22.6.338Den som har følt den umådelige lykke af Overselvets fred vil ikke tænke på at vende tilbage igen til det lille jegs forvirring. Han vil vide at evigheden, intetheden, det guddommelige - ikke er et tab af lykke, men en ubegrænset udvidelse af den.
14.22.6.341I disse korte, men uforglemmelige, øjeblikke opdager vi, at vi er åndelige væsener. Hvis de fleste af os er værre end den pæne facade, vi viser til vore naboer, er vi alle bedre, end vi selv tror, gennem vores tilhørsforhold til det guddommelige.
14.22.6.353Mennesker er så selvoptagede, at selv når det spirituelle glimtet kommer, ser de på oplevelsen som deres egen, både dens oprindelse, fremkomst og resultat. De ser sjældent på det fra den anden side. For det er også Overselvets forsøg på for det første at åbenbare sig selv, for det andet på at kommunikere med dem.
14.22.6.358Det Spirituelle Glimt er forskellen mellem at prøve at vide og faktisk at vide.
14.22.6.361Med glimtet kommer en nysgerrig følelse af absolut vished, en lykkelig vished, absolut ingen tvivlen. Sandheden findes der tydelig foran dig og den føles dybt i dit indre.
14.22.6.363Denne oplevelse af oprindelig enhed af alting og at ens egen del i denne enhed er selvfølgelig vel kendt i mystiske oplevelser-- især i naturens mystik, men også i nogle af religionernes mystik og helt afgjort i filosofiens mystik. Den første effekt er at den giver en en følelse af at ikke være alene, at universet er bag en og at man ikke behøver at blive ødelagt af bekymringer, uro og frygt—alt tilhører det lille jeg. En sådan oplevelse er i sandhed et udmærket redskab mod dem.
14.22.6.364Vi læser i Bhagavad Gita om Arjunas kosmiske vision. Han modtog et spirituelt glimt, som viste en del af den universelle orden, Verdens-Planen, Verdens-Ideen. Andre, der har modtaget dette spirituelle glimt, så andre dele af den, såsom udviklingen af bevidstheden via dyret ind i menneskets verden, en udvikling, som gentages i meget forkortet form af fosteret i livmoderen ...
14.22.6.368,Med et glimt kommer åbenbarelsen. Du føler at du tilhører en udødelig race, at der findes en indre virkelighed bag alting og at den oprindelige kilde er en godgørende.
14.22.6.369Med denne oplevelse og opvågnen begynder han at samstemme sit eget mål og formål i livet med det universelle.
14.22.6.371En levende, intens og selvkritisk åbenbaring af hvor ”syndefuld” han har været, kan gå forud for, ledsage eller efterfølge glimtet. Dette kan ryste ham i sin grundvold. Men det kan ikke siges, at han føler, han har svigtet sit bedre og højere selv, lige så lidt som det kan siges, at barnet har svigtet det voksne menneske, det endnu ikke har udviklet sig til. Dette forstår han på samme tid og tilgiver således sig selv.
14.22.6.373Under den mystiske oplevelse af Glimtet får mennesket intuitionen om, at dette er, hvor han hører hjemme; hér kan han finde hvile.
14.22.6.376Erfaringen med oplevelser vidner levende, klart og med indtryk om, at der findes en eksistens bag den fysiske og en bevidsthed bag den personlige.
14.22.6.381En anden grund til, at spirituelle glimt gives til et menneske, er at vise ham – som i et magisk spejl – at der findes sådan noget som Overselvet.
14.22.6.382Disse korte spirituelle glimt giver os ledetråde til både den sande vej og det sande mål. De peger indad.
14.22.6.383Glimtet giver ham en fri, uhæmmet erkendelse af dette friere og højere selv.
14.22.6.385Overgangen fra håb til overbevisning kommer i et lysglimt.
14.22.6.387Når dette lyksalige glimt åbenbarer sig for mennesket bringer det vished. Han ved nu at GUD ER og hvor han er.
14.22.6.394Åbenbaringen vokser langsomt frem ,stille og dybtgående; den er uden vaklen og fortsætter så længe man ikke afbrydes eller blander ind sine egne tanker. Den er i sandhed ens egen inderste guide og guru, ens højere selv.
14.22.6.400Han lærer af denne erfaring, at han er svanger med en kærlighed, som verden normalt ikke kender, med en godhed, som den sjældent ser i handling, og med en forståelse, der oplyser mørke steder undervejs i livet.
14.22.6.403
8 apr 2024
17 maj 2021
27 aug 2021
2 nov 2018
9 sep 2023
19 jan 2020
4 dec 2012
27 apr 2018
9 jan 2015
18 aug 2023
4 apr 2021
15 feb 2022
28 sep 2024
17 sep 2024
10 apr 2023
15 jul 2024
18 dec 2016
27 okt 2017
11 jan 2020
7 feb 2015
19 feb 2011
5 apr 2019
20 aug 2020
10 sep 2020
20 feb 2017
26 dec 2013
13 dec 2017
2 maj 2017
4 okt 2017
21 jan 2018
14 sep 2020
25 aug 2024
3 maj 2020
13 okt 2017
24 dec 2019
23 jul 2021
21 jul 2014
28 maj 2016
22 dec 2021
19 jun 2022
26 apr 2015
3 aug 2019
9 maj 2018
17 jan 2024
25 aug 2012
3 nov 2017
11 dec 2021
20 jan 2024
13 aug 2021
28 maj 2023
30 jul 2022
18 maj 2024
27 jan 2021
19 maj 2013
3 nov 2024
22 apr 2024
30 jul 2020
14 sep 2016
20 jul 2020
21 okt 2024
29 jul 2023
5 mar 2011
12 apr 2021
30 maj 2022
13 jan 2013
2 mar 2017
9 jan 2024
26 mar 2011
1 mar 2020
24 maj 2024
7 mar 2023
29 mar 2011
26 mar 2017
23 feb 2016
7 maj 2024
14 feb 2016
11 jun 2024
6 jun 2023
24 okt 2017
23 sep 2011
6 sep 2011
27 feb 2019
17 jan 2016
25 nov 2010
5 feb 2019
16 nov 2022
28 mar 2011
28 sep 2018
29 okt 2023
27 jan 2022
24 okt 2011
24 jun 2013
2 dec 2022
3 jun 2011
18 apr 2020
14 apr 2020
4 jan 2018
8 dec 2010
4 jan 2022
21 nov 2024
9 jul 2021
22 maj 2011
2 mar 2011
27 apr 2011
26 mar 2022
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se