The Library
En beskrivelse af de vidunderlige oplevelser, glæderne og skønheden ved sådanne spirituelle glimt vil vække appetitten hos andre mennesker uden at tilfredsstille den. De vil derfor spørge, hvordan et sådant spirituelt glimt kan opnås.
14.22.5.1Princippet som skaber union med Overselvet mulig er altid det samme, skønt på forskellige niveauer. Hvad enten det kommer til syne som ydmyghed under bøn, modtagelighed for intuition, stilhed under meditation eller renhed på trods af livskriser, disse attituder gør midlertidigt egoet svagere og dens dominans mindre. De bringer midlertidigt egoet til tavshed og giver Overselvet en mulighed for at nå os eller arbejde igennem os. Så længe egoet dominerer os kan vi ikke nås af Overselvet og separeres derfor fra dets hjælp.
14.22.5.3Forestillingen at det først er nødvendigt at blive en munk eller at leve som en helgen før vi kan håbe på at få del af denne kundskab er fejlagtigt. Vi må opdage vores indre selv og dette selv vil rene os, dæmpe passioner og tæmme egoisme. Når den magiske berøring af Overselvet rammer os, vil vores gamle tåbeligheder tilintetgøres og vores fasteklyngede laster falde bort og forsvinde.
14.22.5.4Det som er bevidst om verden er ikke verden. Det som er bevidst om egoet er ikke egoet. Når denne bevidsthed er isoleret, “oplever” mennesket Overselvet.
14.22.5.5Hvis du vil prøve at opfatte sindet med hvilket du sanser verden, vil du anvende den korteste, mest direkte teknik til at opdage Overselvet. Dette er hvad Ramana Mararshi mente når han sagde, ” Spore Jeget til dets udspring”.
14.22.5.6Alt det, mennesket kender og oplever, er en serie af tanker. Der er kun én undtagelse, som i de fleste tilfælde forbliver en uopfyldt mulighed. Det er når han opdager sin sande væren. Her er tankerne ikke i bevægelse, de ville faktisk forhindre opdagelsen, hvis de ikke blev holdt tilbage på det rette tidspunkt. Her, i dette private paradis, er indsigt og erfaring ét.
14.22.5.7Han bør sende undersøgende følere ud i sin indre, mentale og følelsesmæssige verden, indtil han opdager et element, der synes anderledes end alle de andre – finere, højere, ædlere og mere guddommeligt end alle de andre. Så, efter at have knyttet sig sikkert til det, bør han forsøge at spore dets vej tilbage til dets kilde. Punktet, hvor det personlige ego etablerer kontakt med Overselvet, kan kun nås og passeres under et kortvarigt bevidsthedstab. Men dette er så kortvarigt – blot en brøkdel af et sekund – at det kan være ubemærket. Et nærvær træder ind i hans bevidsthed og fylder ham, en venlig følelse, som han er glad for at overgive sig til, en mystisk opløsning af hans egoisme og begær
14.22.5.8De, som søger denne mystiske forening med Overselvet, dette sublime glimt af dets skjulte ansigt, må gøre Den Spirituelle Søgen til deres valgte vej.
14.22.5.11Hvis du har tillid nok til at stole på læren og til at bevæge dig i den retning, som den vejleder dig til, vil fremtiden før eller senere blive oplyst af disse små, flygtige glimt.
14.22.5.12Hvad nu, er der blevet spurgt, hvis jeg ikke får nogle glimt? Hvad kan jeg gøre for at bryde denne golde, ensformige, trøstesløse og sterile spirituelle ørkenvandring. Svaret er, hvis du ikke kan meditere succesfuldt, at gå ud i naturen, hvor den er stille og smuk; at vende dig til kunsten hvor den er majestætisk, ophøjet; at gå hen og høre en stor sjæl tale, hvad enten det er privat eller offentligt; at vende dig til litteraturen, finde en inspirerende bog skrevet af en som har haft glimtene.
14.22.5.13Det faktum at vi kender vores kroppe er en garanti for, at vi også kan kende vores sjæle. For det erkendende princip i os stammer fra sjælen selv. Vi må bare søge dybt og ihærdigt nok i vores eget sind for at finde den.
14.22.5.14Sindets vigtigste skelnekraft er at vide--uanset om det kendte objekt er verden udenfor eller ideerne indeni. Når det vendes stadig dybere indad mod sig selv, subjekt og objekt er et, standser den tankeskabende aktivitet, og jeg mysteriet løses. Mennesket opdager sit virkelige selv, eller sin væren--sin sjæl.
14.22.5.16Den kan ikke komme til dem, der lever på tingenes overflade, for alene at opdage og erkende dens eksistens kræver den dybeste opmærksomhed og den stærkeste kærlighed. Alle et menneskes kræfter må forenes og søge denne guddommelige begivenhed.
14.22.5.19Hvis han har befriet sig selv fra egoets dominans, vil han modtage Overselvets velsignede tilstrømning.
14.22.5.21Selv om de fleste spirituelle glimt kommer naturligt og uventet, er det muligt at nå oplevelsen gennem systematisk meditationsteknik.
14.22.5.24Hvis glimtet ikke skal forblive en isoleret begivenhed, må du forsøge at lægge mindre betydning på dig selv og mere op Overselvet, mindre på følelsesmæssige reaktioner og mere mod ren eftertanke.
14.22.5.26Når et menneske har haft denne hellige oplevelse, vil han naturligvis gerne kalde den frem igen. Men hvordan? Han vil finde, at meditation er en del af svaret.
14.22.5.28Hvis du er fristed til ved disse pludselige glimt at undersøge om der findes en metode eller teknik, hvor disse kan gentages med viljens kraft, vil du finde at det er der og at dette kaldes meditation. Hvis du ønsker at gå videre og undersøger om hele dit liv kunne opfyldes af disse, er svaret ja og at få det forankret behøver du at gå det søgendets vej.
14.22.5.29Hvis få opnår vidunderet Overselv bevidsthed, så er det fordi få kan løfte deres sind til niveauet upersonlighed og anonymitet. Men hvad alle ikke kan gøre med deres sind, kan de meget lettere gøre med deres hjerter. Lad dem nærme sig indhyllet i kærlighed, og nåden vil komme frem for at møde dem. Ved dens kraft vil egoet, som de ikke kunne få sig selv til at give afkald på blive glemt.
14.22.5.32Glimtene vil vare længere og komme lettere, fra nu af oftere, hvis sindet og følelserne er i god balance og hvis på samme tid, kroppen er renset, dets organer i harmoni og dets kræfter fornyet.
14.22.5.33Når glimtet kommer, slipper et menneske ud af sig selv. Glimtet kan komme under hans beundring af en smukt natursceneri, hans værdsættelse af et smukt digt eller hans rolige, afslappede sindsstemning, men i alle tilfælde slipper han ud af sin anspændte jeg-bevidsthed. Det tillader nådens indtræden.
14.22.5.34Hvis du forstår at kilden til disse mystiske øjeblikke er dit højere jeg, vil du også forstå at den korteste og hurtigste vej til at genvinde dem er at søge direkte mod dette selv og at den sikreste måde at beholde lykken til livet er at bestandigt være opmærksom på dette selv.
14.22.5.39Først når hjertet er blevet helt tømt for alle dets bindinger, kan det guddommelige nærvær komme ind i det. Hvis du kun kan tømme det i få øjeblikke, så klag og fortvivl ikke over, at nærværets besøg slutter efter få øjeblikke.
14.22.5.40Vi bør huske på, at ligegyldig hvilken form for meditation, vi benytter os af, vil det glimt, som den afstedkommer, opstå, fordi vi har tilvejebragt de rette betingelser for dets fremkomst og ikke på grund af vores handlinger - eftersom det udspringer af tidsløshedens rige, som vi kommer i en slags harmoni med gennem den intuitive natur. Vores handlinger foregår i tidens rige og er kun i stand til at frembringe virkninger, der ligner.
14.22.5.46Al tænkning afskærer én fra klar erkendelse af Overselvet. Det er derfor, at selv tanken om Overselvet blot producerer endnu en tanke i sindet. Kun i Vismandens tilfælde, som allerede lever bevidst i Overselvet, skaber tanker ingen forhindring eller barriere. I dette tilfælde sameksisterer tanken med den større bevidsthed. Så det er altså ikke nok at være en god tænker, vi må også lære at være gode til ikke at tænke. Vejen til at opnå dette er selvfølgelig at praktisere meditation.
14.22.5.48Det er ikke på grund af et privilegie at nogen oplever glimtet, men ved forberedelse og ligevægt, med en del renselse. At bringe i ligevægt er at berolige følelserne og om nødvendigt fordybe sig i dem.
14.22.5.50Glimtet kommer, og glimtet går, pludseligt eller langsomt, og denne kommen og denne gåen er uafhængig af hans vilje. Dette betyder dog ikke, at han er fuldstændig hjælpeløs desangående. Instruktion eller erfaring eller begge dele kan lære ham, hvilke omstændigheder, som fremmer glimtets ankomst, og hvilke, der hindrer det.
14.22.5.52… I The Spiritual Crisis of Man forsøgte jeg at fortælle, hvad der kunne gøres for at få mere ud af et spirituelt glimt og nævnte genkaldelse af erindringen om det som en del af en øvelse. Det bør tilføjes, at det bedste tidspunkt at lave en sådan øvelse er, før du falder i søvn om aftenen, og når du vågner om morgenen. Det er da lettere at genkalde en sådan erindring.
14.22.5.53,Hvis vi vil høre Overselvets stemme, må vi skabe stilhed omkring os og inde i os, og vi må lytte og blive ved med at lytte med tålmodighed.
14.22.5.54Det er en værdifuld meditation, enten den er på kunstige tidspunkter eller regelbundne perioder, som igen og igen hviler ved Overselvets natur og ignorerer alle mindre betydningsfulde emner. Sådanne hyppige minder og sådanne regelbundne meditationer bliver faktisk en slags forbindelse og vil almindeligvis før eller senere blive belønnet med et glimt.
14.22.5.57At reflektere i mindet af disse glimt vil hjælpe dig til at svække kraften af negative tanker og at svække, dog begrænset, årsagen til disse tanker, egoet.
14.22.5.58Hvis du kan blive overbevist om virkeligheden af dit højere jeg, vil du modtage al den visdom og al den hjælp du behøver, ved at være opmærksom på vejledningen ( intuitivt) samt ved at anvende dens formaningerne i dit daglige liv.
14.22.5.60Hvis egoet ellers ville være villigt til at afgive sit herredømme for en kort tid, ville vejen til et glimt være åbnet.
14.22.5.61Paradokset er perfekt: når han er tømt for ligegyldigheder, viser det lysende glimt sig.
14.22.5.62Han må spændt se frem til og ivrigt vente på hver gang, Overselvet overtager mere og mere.
14.22.5.63Lær bevidstheden at kende uden dens objekt – og du er fri!
14.22.5.67Han bliver klar over, at han har haft en vigtig oplevelse, der med passende intervaller vil følges af andre lignende, når han står på tærsklen til kosmisk bevidsthed. Gennem seriøse metafysiske studier, meditationsøvelser og filosofisk handling, vil det ikke være svært for ham at komme til kundskab om sit eget Overselv… Og at nyde selv en brøkdel af denne udvidede bevidsthed er at transformere sit liv på enhver måde.
14.22.5.76,Se tilbage i erindringen på disse vidunderlige glimt og prøv at genopleve den følelse, de frembragte.
14.22.5.77Disse åbenbaringer af indre liv, som fremlægger dets sandheder så levende for bevidstheden, synes at komme tilfældigt til nogen, mens andre må arbejde for det ...
14.22.5.82,Glimtet er i lige så høj grad underlagt Nåden, som den evigt varende Oplysning er. For selv om det sker indenfor hans bevidsthed, ligger det udenfor indflydelse af hans egen vilje.
14.22.5.83Glimtet behøver ikke nødvendigvis at komme under meditationen, selv om meditationsarbejdet er med til at fremkalde hændelsen. Det kan komme på ethvert tidspunkt.
14.22.5.87Disse glimt kommer ved sjældne lejligheder, for det er svært at stilne sindets tumult – kun Overselvets Nåde kan gøre det.
14.22.5.89En sådan mystisk oplevelse er ikke en senfølge af sygdom, men sidstnævnte kan bruges af Overselvet til at bane vejen for, at det bevidste sind kan modtage den. Det er en ualmindelig oplevelse, et besøg af Overselvet, og en manifestation af dets nåde. Hvorfor det opstår, kan kun forklares ud fra teorien om reinkarnation.
14.22.5.94Ud af et synligt lysskær, der hurtigt tiltog i styrke og kom nærmere, viste Jesus sig i det tyvende århundrede for to mystikere, Sundar Singh i Indien og Martinus i Danmark. De så ham helt tydeligt og hørte klart hans tale. I begge tilfælde kendte de hans navn og historie. Ud af et lignende lys manifesterede Jesus sig for Saul (den senere apostel Paulus) på vejen til Damaskus… Hvad er hemmeligheden? Den er kontakten med Overselvet, Nåden.
14.22.5.96,… Hvad er hemmeligheden? Den er kontakten med Overselvet, Nåden.
14.22.5.96,Det vigtige glimt af indsigt kan komme når som helst. Overselvets hellige nærvær kan opdages, selv når det ikke søges, og virkelighedens dybe fred kan endda besøge et menneske, som aldrig har praktiseret en spirituel teknik ...
14.22.5.98,Lysglimtene er ikke direkte resultat af ens egne anstrengelser. De er oplevelser som er gives os af Nåd, gaver fra Overselvet, ekkoer fra tidligere liv på jorden eller forsinkede svar på ens store spørgsmål.
14.22.5.101Hans jeg, der er indesluttet i dets uvidenhed og begrænsninger, er en lille sag sammenlignet med det ”Jeg”, der trækker ham fremad og opad gennem hans åndelige søgen, og som han en dag må forenes med og blive til. Hans personlige selv, kontrolleret og renset, holdt på sin rette plads, ydmygt bøjende sig for Overselvet, kan selv nu taknemmeligt modtage glimt om den dag, midlertidige åbenbaringer, der velsigner sindet og fylder hjertet med en intens fred…
14.22.5.104,Hvis, med hensigten at søge at ikke identificere dig med egoet, at du praktiserer den nødvendige selvforsagelse, gør de nødvendige ofringer og træner dine tanker og følelser, vil efter et særligt tidspunkt og et særligt sted på din vej, himlens magter komme til dig og afslutte det arbejde du har begyndt.
14.22.5.106Man skal være dybt taknemmelig for selv et enkelt spirituelt glimt. Det er en nådegave.
14.22.5.107Når det hellige øjeblik kommer, må han ikke tøve med at give slip på sig selv, lade sit hjerte blive bjergtaget og elske Overselvet betingelsesløst.
14.22.5.108Han skulle lære at indse, at de øjeblikke, der så yndefuldt og pludseligt kommer til ham, har en speciel værdi. Så snart de viser sig, må han udelukke alle andre aktiviteter og sætte alt andet til side, som han er i gang med, og på en ydmyg og passiv måde koncentrere al sin opmærksomhed om disse sarte, ophøjede følelser og den dybe forståelse, der kommer med dem.
14.22.5.111Måske føler han pludseligt sin opmærksomhed blive trukket blidt indad. Når det sker, skulle han give fuldt agt på denne subtile hvisken fra Overselvet, som det er. For der er et smukt udbytte i vente af for et par få minutter at opgive, hvad han ellers er i gang med i øjeblikket. For følger han denne hvisken indad, som han vejledes til at gøre, vil den hurtigt vokse til en høj kalden, der vil overvælde hele hans væsen. Og når han aldeles overgiver sig til at lytte til denne kalden, vil han – og her taler vi kun metaforisk – blive ført til den hellige grænse til selve Overselvet. Måske bliver det kun et kort besøg, men det vil også blive meget smukt, dejligt vederkvægende og i høj grad oplysende.
14.22.5.113TDer er øjeblikke hvor Overjeget nærmer sig et menneskes bevidsthed og sjældne øjeblikke hvor det omvendte sker. Man tjener ved at forlænge disse øjeblikke, hvis det er muligt eller ved at opholde sig længe og ofte ved mindet, hvis vi ikke klare det...Når som helst man mærker en mindste dragning mod Overselvet, hver gang den mindste følelse af at Overjeget nærmer sig, bør man øjeblikkeligt begynde at indhylde sig i hvad man føler og udelukke alt andet.
14.22.5.114,Giv slip, lad tankerne hvile og giv slip på egoet. Dette er den bedste forberedelse til at kunne modtage et glimt, at indbyde det og føle dets lykke, der udsletter alle ulykkelige minder.
14.22.5.115Når glimtet kommer, skulle han forsøge at forlænge det længst muligt. En hjælp hertil er at være forsigtig med at holde kroppen helt stille ved ikke engang at gøre en lille bevægelse med hånden, foden eller kroppen. For et legeme i fuldstændig ro giver de bedste forudsætninger for at opretholde fuldstændig ro i sindet. Hvis opmærksomheden skulle rettes mod noget sted i kroppen, skulle den placeres i hjerteregionen.
14.22.5.116Hvis han modtager en strøm af lys fra Overselvet, oplever han et spirituelt glimt. Men han vil kun opleve det korrekt, fuldstændigt og sikkert, hvis han forud har forberedt, formet og renset sin personlighed.
14.22.5.126Mød de første øjeblikke af Glimtets begyndelse med spontan accept og varm kærlighed. Så kan du ikke gå fejl af at komme ind i hele oplevelsen.
14.22.5.130Nør følelsen af det usædvanlige og æteriske nærvær spreder sig i hjertet, er den første pligt at afbryde al anden aktivitet og at forholde sig til det. Denne forholden sig bør ikke kun være umiddelbar og uden tøven og spørgsmål; den må også være varm, kærlig, taknemmelig og fyldt af glæde.
14.22.5.134Når han har opnået følelsen af lykke i stilhed, burde han ikke forlade den igen under nogen omstændigheder – for tanker vil invadere ham og forsøge at fange hans opmærksomhed for at trække ham ud af tilstanden. Han skulle nægte at lade sin stilhed forstyrres, selv for tanker om samme tilstands natur, virkemåde og effekt! Kun ét mål skulle være i ham, og det er at blive stadigt mere og dybere opslugt i denne lykkelige tilstand, indtil enhver idé, begreb, beslutning eller impuls er opløst i den. Ethvert andet mål vil kun bevirke at Glimtet tabes igen.
14.22.5.135Anerkend det indre kald når det kommer, simpelthen ved at droppe hvad du end laver og slappe af, for et minut eller en halv time. Lad bevidstheden slippe verden og vende sig mod Bevidstheden, vær tilstede i Opmærksomheden, men gør det hele passivt og modtagende.
14.22.5.142Hvis der er tegn på muligheden af et forestående glimt, er det en fejl at ignorere det, blot fordi han er optaget af noget andet. Bedre er det at lægge den nuværende aktivitet til side og vente, afslappet og modtageligt, for at velkomme det sandsynlige besøg.
14.22.5.158Glimtet vil være allerbedst, hvis egoet ikke er tilstede for at forstyrre det. En sådan ego-indblanding kan komme, ikke kun fra egoets misfortolkninger og fordrejelser, som filosofien konstant advarer sine disciple imod, men også fra den selvbevidsthed, der ønsker at lægge mærke til, hvordan oplevelsen sker, at analysere hvilken effekt den har og at observere andre menneskers reaktion på den. Alt dette kan gøres, men ikke nu, ikke på samme tid som glimtet foregår. Det kan i stedet gøres efterfølgende, når hans bevidsthed har genoptaget sin normale tilstand. Imens glimtet står på, må han overgive sig helt til det.
14.22.5.165Koncentrationen på glimtet må være fuldstændig og vedvarende. Hvis, om kun for et øjeblik, du tillader din opmærksomhed at blive rettet mod ydre ting eller personer eller at blive delt med en indre ide, vil glimtet forsvinde umiddelbart.
14.22.5.168Hvis han klager over, at glimtet ikke varer ved, burde han forstå, at dette ikke er muligt. Med mindre sindet og hjertet forudgående er blevet grundigt forberedt til et niveau, hvor de kan modtage det, vil de hurtigt afvise det. Dog er denne afvisningsproces ikke bevidst, for de aktive agenter i det er hans tankers rastløshed, hans negative følelser, identifikationen med kroppen, styrken af hans ønsker og begær, ja, alle de ting, der udgør hans ego. De kræfter, der holder ham væk fra den højere åndelige tilstand, ligger i hans personlige selv og ikke i det åndelige. Så hvis han ikke er i stand til at fastholde glimtet, er det fordi, han behøver yderligere renselse og forberedelse, og at glimtet forsvinder igen, er i virkeligheden blot et tegn, der viser ham dette.
14.22.5.171Glimtet er svært at opnå, men let at miste. Det glider ham af hænde, hvis han forstyrrer det ved at blive intellektuelt analytisk eller følelsesmæssig indbildsk under dets korte herredømme.
14.22.5.172I de første få øjeblikke er glimtet så sart, så skrøbeligt, at selv den mindste sindsaktivitet i en anden retning højst sandsynligt vil bringe det til en for tidlig afslutning.
14.22.5.176
31 mar 2024
30 mar 2011
10 maj 2013
3 jan 2014
12 feb 2012
13 apr 2016
10 okt 2022
29 mar 2021
2 apr 2016
21 sep 2014
3 jul 2016
3 maj 2015
18 aug 2024
30 jan 2021
20 jan 2022
13 jul 2014
14 mar 2023
16 dec 2013
8 dec 2014
16 mar 2013
24 jun 2023
19 jun 2012
6 okt 2023
7 dec 2010
25 sep 2016
14 jan 2014
17 feb 2021
29 dec 2021
20 nov 2010
30 aug 2012
19 dec 2012
20 aug 2012
29 aug 2018
28 jun 2021
19 dec 2022
1 apr 2013
16 nov 2018
15 maj 2023
27 jun 2023
25 jul 2017
19 feb 2017
21 jun 2017
13 dec 2022
2 mar 2018
17 apr 2019
5 aug 2023
30 maj 2011
15 jun 2018
14 okt 2012
15 jul 2023
16 okt 2020
27 apr 2019
25 maj 2020
9 jun 2013
11 jan 2017
15 feb 2019
25 maj 2024
1 dec 2016
30 jan 2018
24 aug 2016
18 maj 2017
18 maj 2018
9 aug 2020
3 apr 2012
11 dec 2018
5 jul 2019
15 jan 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se