The Library
Det spirituelle selv, Overselvet, har aldrig været mistet. Det, der har været tilfældet, er, at dets væsen ikke har været opdaget, fordi det har været skjult bag en mangfoldighed af tanker, begær og selvoptagethed.
14.22.3.1Den dag nærmer sig ubønhørligt, hvor denne pen ikke længere vil bevæge sig, og jeg ønsker derfor, til gavn for dem der kommer efter mig, at efterlade et helligt og højtideligt vidnesbyrd om, at jeg ved – lige så sikkert, som jeg ved, at jeg ikke er den pen, der skriver disse linjer – at der i sandhed i alles hjerter findes et væsen, mild, vis, beskyttende og guddommelig, som folk kalder Sjælen, som jeg kalder Overselvet; derfor kan det opdages af alle … fordi nærværet af menneskets egen inderste guddommelighed sikrer, at det uundgåeligt vil søge og finde det.
14.22.3.2,…Den dag vil med sikkerhed komme, hvor ethvert menneske må bøje sig for det ukendte selv og overgive hver en celle i hjernen, hvert et strømmende molekyle i sit hjerte og sit blod til dets ventende hænder. Selv om mennesket vil frygte at gøre det, selv om det vil frygte at opgive disse gamle afguder, som har holdt det i lænker i så lang tid og givet så lidt tilbage, selv om det vil skælve over at lade fortøjningerne kastes og lade sin sjæl langsomt føres væk fra disse afguder med sejlene sat mod den mystiske region, hvis længdegrad kun de færreste kender, og hvis kyster, de fleste undgår, så vil mennesket gøre det alligevel…
14.22.3.2,...Det som du har søgt så brændende har fundets med dig altid. For i dit inderste, gemt væk under al svaghed, forbitrelse, smålighed, frygt og uvidenhed, findes lys, kærlighed, fred og sandhed. Dit hjertes vinduer åbner mod evigheden efter at du har holdt dem lukkede! Du er så nær Guds hellige ånde som du kan komme, men du må holde dine øjne åbne for at se det. Menneskets guddommelige ejendom findes der dybt i dit indre. Men du må selv gøre krav på den.
14.22.3.3,... Overselvet er altid til stede som menneskets inderste, sandeste selv. Det har ingen begyndelse og ingen slutning. Dets bevidsthed skal ikke udvikles som noget nyt. Men den enkeltes opmærksomhed på det begynder i tiden og må udvikles som en ny færdighed. Overselvets evige tilstedeværelse betyder, at alle vil kunne få fat på det her og nu. Det er ikke nødvendigt at rejse noget steds hen eller til nogen som helst eller at vente år efter år for at opnå det. Således kan enhver, som lytter omhyggeligt og seriøst til denne redegørelse, når som helst, pludseligt og ubesværet nå til det første stadium af indsigt, et nedslag af lys, som fremkalder et glimt af virkeligheden. I kraft af det glimt løftes den enkelte til en ny værens-dimension. Det svære ligger i at fastholde den nye oplevelse, da gamle vaner med fejlagtig tænkning hurtigt vil hævde og overbevise personen om at skubbe oplevelsen i baggrunden. Derfor er det nødvendigt igen og igen at se ind i sig selv, med refleksion og dybtgående meditation, for at svække disse vaner og opbygge den indre styrke, der kan stabilisere ens højere livssyn mod aggressiv indtrængen fra egen fortid.
14.22.3.4,...Ved glimtet vil du blive ført ind i en ny dimension af tilværelsen. Udfordringen vil være at bevare den nye erkendelse. Urgamle vaner af forkert tænkende vil hurtigt genetablere sig og overmande dig at trænge oplevelsen tilbage. Dette er grunden til at gentagende selvbeskuelse, reflekterende studier og meditation behøves for at gøre disse vaner svagere og bygge op en indre styrke som kan holde fast på et livssyn mod disse agressive angreb fra din egen fortid.
14.22.3.4,Selv om Det er i menneskers inderste kerne, er Overselvet meget langt fra deres nuværende bevidsthedsniveau. Intet kunne være nærmere, og dog er dette det største paradoks i vores eksistens og den forunderligste gåde, vores tanke møder.
14.22.3.6Overselvet er ikke et mål, der skal opnås, men en virkeliggørelse af det, som allerede er. Det er ikke kun forbeholdt de få, men er i alle bevidste væseners besiddelse, og det er umisteligt. Der kræves ingen anstrengelse for at få fat på Overselvet, men der er behov for enhver bestræbelse for at fjerne de mange hindringer, som står i vejen for dets genkendelse. Vi kan ikke bemægtige os Overselvet; det bemægtiger sig os. Derfor er det sidste stadium af denne søgen ubesværet. Vi bliver ført, som børn ved hånden, ind i det strålende nærvær. Vores plagsomme anstrengelser slutter brat. Vores læber bevæger sig ikke, og vi mangler ord.
14.22.3.9...Under dette bevidste ønske at få nye oplevelser findes en ubevidst længsel efter det som er vores permanente indre selv. Det stille, fokuserede og ærbødige sind mærker det og opløser sig deri.
14.22.3.10,Vi bær med os det guddommelige nærvær overalt hvor vi færdes. Vi har ikke direkt nytte af denne simpelthen fordi vi ikke er direkt bevidst om den. Bestræbelsen at vække sådan viden er umagen værd og fører med sig rigelig belønning.
14.22.3.11Sjælen er altid hos os, men det er vores bevidsthed om den ikke.
14.22.3.12Der er et spirituelt element i ethvert menneske. Det er menneskets essens.
14.22.3.13Selvom vi er adskilt fra opmærksomheden fra de højere magter er vi ikke adskilt fra det i virkeligheden. Den guddommelige gnist er iboende i hver af os. Der er derfor altid noget godt, selv i det værste menneske.
14.22.3.14Goethe: ”Du giver mig plads til at være mig selv uden at fjerne mig fra dit eget liv.”
14.22.3.15Overselvet er alltid tilstedeværende, men vår opmærksomhed er det sjældent.
14.22.3.16Fordi sjælen er tilstede dybt nede i ethvert menneskes hjerte, er der ingen så depraveret, at han ikke en dag vil finde den indre oplevelse af den.
14.22.3.17Det er altid muligt for mennesket at opnå oplysning når som helst, hvorsomhelst selv hvis det ikke er sandsynligt, for mennesket har i sig lyset som en altid nærværende realitet. Hvad som sker og hvad som er muligt er at nogle øjeblikke under livets gang at et glimt vil komme og at glimtet selv er ikke mindre end et vidnesbyrd om det altid nærværende, et vidne som fortæller dig at det er sandt og virkeligt.
14.22.3.19Netop i det øjeblik tankerne selv ophører med at opstå i dit sind, vil du holde op med at leve i tiden og begynde at leve i evigheden. Du indser og føler din tidløshed. Og eftersom alle dine lidelser er knyttet til den verden, hvor tiden går, det personlige egos verden, lægger du lidelserne langt bag dig, som om de aldrig havde eksisteret. Du oplever dig selv i himlen af afklaret, uendelig lyksalighed. Du indser, at du til hver en tid har haft tilgang til den himmel; kun din insisteren på at holde fast i de små egoistiske værdier, kun din manglende tanke-kontrol og din ulydighed over for de Store Mestres ældgamle råd har afholdt dig fra at træde ind i den himmel.
14.22.3.20Disse sjældne øjeblikke af spontan spirituel ophøjelse, der kaster alle andre øjeblikke i skyggen og som altid siden huskes, kunne ikke have været født hvis det guddommelig element som det ophøjede os i ikke allerede eksisterede i os. Dets virkelige eksistens i vores hjerter muliggør altid og virkeliggør af og til den dyrebare følelse af en ikke-materiel sublim glædesfyldt form for væren.
14.22.3.21Det er i virkeligheden ikke et mål, der skal nås, eller en tilstand, der skal opnås, eller noget nyt, der skal føjes til det, som han allerede har eller er….
14.22.3.22,Er denne milde tilstand noget fra det forgangne, som vi har mistet, eller hører det til en fremtid, som vi nærmer os? Hverken det ene eller det andet er sandt. Denne tilstand har altid befundet sig inde i os, gør det nu, og vil altid gøre det. Den vil være hos os i al evighed, ganske enkelt fordi det er vores virkelige identitet.
14.22.3.23Hvis det er sådan, at det virkelige Selv har været nærværende og været vidne til vores dybe slummers fredsfyldte glæde - for ellers ville vi ikke have været bevidst om, at vi havde haft en sådan glæde - så må det tilsvarende have været nærværende og vidne til vores vidtløftige forestillinger i den drømmefyldte søvn og til vores vågne, fysiske aktiviteter. Dette fører til en omfattende, men uundgåelig konklusion. Vi er så tæt på eller så meget i det virkelige Selv, Overselvet, i hvert et øjeblik hver dag, som vi nogen sinde kommer det. Alt, hvad vi behøver, er opmærksomhed på det.
14.22.3.25Et menneskes modvilje mod at lade åndelige, intuitive følelser vækkes i ham kan ikke udslette tilstedeværelsen af kilden til disse følelser. For den bærer han altid i sig, og en dag må han villigt, vidende og endda længselsfuldt forene sig med den.
14.22.3.26Overselvet er altid til at kontakte, for dets gemmested er ikke længere væk end i menneskets hjerte. Men hvis forsøget på kontakt ikke foretages, eller foretages uden tro, eller hvis det ikke opretholdes med tålmodighed, vil svaret ikke komme.
14.22.3.27Gud er altid til stede hos os, men vi vender os altid væk fra ham ...
14.22.3.28,Ved at ignorere Overselvets tilstedeværelse begår mennesket sin største synd og viser sin værste dumhed.
14.22.3.30Hvis Gud ikke eksisterede, ville vi mennesker ikke eksistere. En guddommelig stråle, atom, sjæl, kald det hvad du vil, er til stede i hver af os. Nogle er opmærksomme på det, andre må en dag erfare det.
14.22.3.31Overselvet er altid til stede i dit hjerte. Hvis du ikke modtager viden om dette i dit sind er det fordi du ikke eftertrykkeligt og vedvarende forsøger at opnå denne viden.
14.22.3.32Nok er du kun et ubetydeligt væsen i det gigantiske kosmos, men det åndelige liv findes også i dig. Hav tro på din guddommelige arv og brug den i dit daglige liv og tanke. Så vil det vise sig, at du på nogle måder og for nogle mennesker vil være vigtig og af stor betydning.
14.22.3.33Vi lever til altid med aldrig svigtende, hvis ubevidst, forening med Overselvet.
14.22.3.34Det mest vidunderlige, som den oplyste opdager, er måske, at hans tilsyneladende isolation fra den uendelige livskraft aldrig har eksisteret; at hans adskilthed fra Overselvet kun var en opdigtet idé og ikke et faktum.
14.22.3.35,Jeg begyndte bevidst at opnå det sande “jeg” og at begribe ved erkendelse at det altid hade været til stede, at ingenting nyt var kommet frem og at dette var det evige liv.
14.22.3.36Sandheden er, at dette andet selv – eller snarere følelsen af dets nærvær – har været udelukket i så lang tid, at vi er bragt til at betragte det som ikke-eksisterende og forlydener om faktiske oplevelser af det som sansebedrag. Det er grunden til, at religion, mysticisme og filosofi må kæmpe så hård en kamp i dag, en kamp mod menneskets uundgåelige skepsis.
14.22.3.37Gennem århundreder har teologer diskuteret betydningen af Jesu udsagn, at himmeriget er nær (”Heaven is at hand”). De fleste har givet det en historisk fortolkning. Kun de, som kunne nærme sig Jesu sind, har givet det en mystisk betydning. For kun de kan se, at han mente, at himmeriget virkelig er så nær ved os som vore egne hænder…
14.22.3.38,Overalt ser vi folk, der er fanget af deres egoer. På samme måde ser de viise overalt, hvordan det altid nærværende Overselv venter på, at folk skal vende sig fra dem selv og til Det.
14.22.3.39Den oversete del er hans bevidsthed; det glemte selv er hans erkendende kraft. Disse eksisterer uafbrudt, selv i tilsyneladende ubevidste former som dyb søvn og besvimelse. Alligevel benægter han denne sin del af den Virkelige Væren, identificerer sig med kroppen i stedet for at betragte den som blot en del af bevidstheden.
14.22.3.40Overselvet er i ethvert menneskes hjerte, men kun et fåtal bryder sig om at søge efter det, før den indre ansporing af dets nåde eller deres træthed af den ydre verdens liv driver dem til at begynde deres søgen.
14.22.3.41Når han til sidst finder det guddommelige i sit eget selv, vil han derefter finde dets lys reflekteret i enhver anden mand og kvinde, han møder.
14.22.3.43Ethvert menneske er helligt, hvis blot han vidste det.
14.22.3.44Det gudlignende er i os alle, men kun mesteren kender og føler dets herlighed.
14.22.3.46Sindet fortsætter at bevæge sig omkring, indtil søvnen overmander det . . . og fordi det aldrig stoppede op for at få ro på sig selv, kender det stadig ikke sin højere og bedre instans – Overselvet.
14.22.3.47Sjælen er tilstede og aktiv i ethvert menneske. Det er derfor, det absolut er muligt for alle mennesker at få et glimt af sandheden om deres egen indre, ikke-materielle natur.
14.22.3.49Ingenting kan eksistere udenfor Gud. Derfor er intet menneske berøvet den guddommelige tilstedeværelse. Alle har mulighed for at opdage dette og derved kan alle opdage deres sande jeg, deres rigtige individualitet.
14.22.3.50Det her er sandheden, som skal bekendtgøres til vores generation, at Sjælen er med os her og nu - og ikke i en eller anden fjerntliggende verden eller langt ude i fremtiden, ikke når kroppen en gang udånder - og at det er vores glæde og styrke at finde den.
14.22.3.51Ikke engang Robinson Crusoe levede sit liv alene. Enhver går gennem livet i selskab med sit højere selv. At dette forhold i de fleste tilfælde er ubevidst, er ikke nok til at annullere det. Og at mennesker måske benægter deres egen sjæls eksistens i tale og handling, er heller ikke nok til at ophæve det.
14.22.3.53Så længe Overselvet søges andre steder, end det er, som værende adskilt fra søgeren selv, så længe vil den åndelige søgen efter det ende med fiasko.
14.22.3.55Det guddommelige er til stede i alle mennesker, fra de mindst til de mest kultiverede.
14.22.3.56Fraværet af egoet er tilstedeværelsen af Overselvet. Men dette er kun en overfladisk forestilling i personens tanker, Overselvet er altid nærværende.
14.22.3.58Vi kan have den intuitive bevidsthed om, at denne højere magt virkelig eksisterer, selv om vi ikke har nogen personlig oplevelse af den og ingen direkte kundskab om dens natur.
14.22.3.59Midt i alle livets forviklinger og svingninger, venter det iagttagende Overselv med uendelig tålmodighed og forståelse. Ingen er nogensinde blevet glemt. Dette er den eneste Gud vi kan håbe på, den sande lærer for alle. De som længes mod forening bør stædigt bønfalde for dens Nåde.
14.22.3.60Overselvets evne til at forandre omstændighederne, til at skabe muligheder og støtte os mennesker er tilgængelig for enhver, som opfylder de fornødne betingelser. Disse indbefatter en vis grad af mental forberedelse og moralsk renselse, en klar erkendelse af den kendsgerning, at Overselvet er til stede her og nu, en indstændig og vedvarende genfremkaldelse af denne kendsgerning, og endelig en villighed til at have fuldstændig tillid til dets guddommelige hjælp, tilførsel og støtte, uanset hvor uønsket og uudholdelig en situation ser ud til at være.
14.22.3.61Der findes resurser inde for din rækkevide som kan genvinde din karakter og transformere dit liv, alligevel ligger de urørte og uudviklede.
14.22.3.63Den tavse, skjulte del af bevidstheden er der altid, og beder altid om lidt opmærksomhed. Men få giver det.
14.22.3.64Den spørger hele tiden tavst: ”Vil du ikke vende dig mod Mig, acceptere Mig, for jeg er dit andet selv?”
14.22.3.65På en måde har vi aldrig forladt den guddommelige Kilde, aldrig mistet vores åndelige identitet.
14.22.3.66Selv om mange mennesker vil opfatte dette udsagn som utroligt, fantasiagtigt eller blot bundet til religiøs tro, er Tilstedeværelsen uadskillelig fra menneskeligt liv. Om blot denne Tilstedeværelse ville tilkendegive sig selv mere tydeligt! Men menneskeheden må acceptere den på dens egne præmisser. De, der ønsker det, har mulighed for at finde ud af, hvad disse er.
14.22.3.67Der er noget gudlignende i enhver person. Ved at finde det i os selv opløftes vi over vores almindelige menneskeliv, ligesom det igen hæver sig over dyret.
14.22.3.68Og du vil erkende, at Overselvet altid er der, omend du gang på gang må løfte dit blik fra jorden og dit sind fra ego’et for at realisere denne sandhed.
14.22.3.69Eftersom vi henter selve vores liv fra det spirituelle princip i os, kan vi kun ignorere sandheden om, at dette princip eksisterer, men vi kan aldrig miste det.
14.22.3.70Gud er både i og uden for os, er overalt og dybt i os, venter på at blive opdaget af den individuelle bevidsthed.
14.22.3.72Hvor kan han finde denne fred eller dette nærvær undtagen i sig selv? Er dette opnået, kan han leve sit liv hvor som helst.
14.22.3.73Jesus talte i enkle, klare sætninger om den fantastiske kendsgerning, at himlen--tilstanden med virkelig lykke--er i ethvert menneske lige her og nu.
14.22.3.74Dybt i dig findes noget som venter på at blive opdaget, noget som afslører sig selv når du trænger ind dybt nok eller når nåden tildeles eller karma gør det muligt.
14.22.3.75Denne guddommelige sjæl trækker sig aldrig væk fra menneskets liv, er aldrig væk fra menneskets skæbne. For selve formålet med disse to er at formå ham til at søge og finde sjælen.
14.22.3.76Sandheden er, at vi aldrig nogensinde virkelig er adskilt fra vores indre selv.
14.22.3.77Det samme Overselv er bag os alle, indeholder os alle.
14.22.3.81Dette er det guddommelige element, hvis vedvarende tilstedeværelse i mennesket giver en garanti for sluttelig frelse.
14.22.3.82I os alle, skjult i vores dybeste indre, findes denne lysende væren, som forbinder os med Det Højeste.
14.22.3.83I sin egen fuldkomne stilhed og med sin egen fuldkomne tålmodighed venter Overselvet på os.
14.22.3.84Åbenbaring af sandhed kan komme direkte fra hans eget indre, fordi den guddommelige gnist er til stede i ham selv.
14.22.3.88Det er et nærvær, der kan mærkes direkte i det daglige, aktive liv, omend ikke er så levende, som når det sker fokuseret i ensom meditation fjernt fra verden.
14.22.3.92Overselvet er hverken et koldt metafysisk begreb eller en bølge af følelser, der glider forbi. Det er et Nærvær - ophøjet, helligt og velgørende - som griber fat i dit hjerte, din tanke og krop med sin egen mystiske kraft, og som får dig til at se på livet fra et mere ædelt synspunkt.
14.22.3.95Med det samme du klart mærker tilstedeværelsen af Overselvet, vil du finde at det spontant vil forsyne dig med viden om hvordan du skal opføre dig og en standard for etiske regler til alle tider og under alle omstændigheder. Følgelig vil du aldrig være rådvild og ikke vide hvad du skal gøre i svære moralske situationer, eller hvordan du skal opføre dig i udfordrende situationer. Med denne kundskab vil også komme magten til udførelse.
14.22.3.97Når kontakten med Overselvet er etableret, vil dets kraft arbejde for dig: du vil ikke længere gå ensom gennem tilværelsens kampe.
14.22.3.98Fra denne tilsyneladende tomhed dybt i hans indre får han en fred i sindet, en følelsesmæssig frihed, en følelse af Guds levende tilstedeværelse, som verdens hårdhed ikke kan fjerne.
14.22.3.100Åbenbarelsen af den hellig tilstedeværelse får automatisk lavere begær at forsvinde. At altid påmindes dette nærvær i alt du gør som var det din sande identitet, vil hjælpe til at etablere denne åbenbarelse for altid.
14.22.3.101I takt med, at følsomheden for Overselvets nærvær udvikles, forstår vi, at vi kun behøver at vende os henimod det for at modtage guddommelig styrke og næring.
14.22.3.102Når alle andre muligheder for hjælp er udtømte, er der ingen anden kilde tilbage for mennesket end det guddommelige Overselv, uanset ved hvilket navn han så benævner det, eller ved hvilket symbol han forestiller sig det.
14.22.3.103Når Overselvet føles i hjertet, som et levende nærvær, løftes bevidstheden ud fra den egoistiske- begær del af vores væsen, befrir det fra op og nedgang af sindsstemning og følelser, som den involverer. Det sørger for en følelse af indre tilfredsstillelse, som i sig selv er komplet uanset de ydre omstændigheder.
14.22.3.104Det ejendommelige er ikke, at han vil opdage, at det åndelige selv er med ham, men at det altid har været med ham.
14.22.3.105Stilheden har magiske kræfter. Den beroliger, genopretter, heler, instruerer, leder og erstatter kaos og tumult med orden og harmoni.
14.22.3.107...Du bliver ikke påkrævet at overgive alle tanker om dit personlige selv ( som om du kunne) eller at miste kendskabet til dem, men hvad du bliver bedt om er at erkende deres ufuldkommenhed, deres fejl, deres underlødighed og deres syndighed og som konsekvens af denne erkendelse, at give afkald på dem til fordel for dit højere selv, med dets perfektion, velsignelse, godhed, nobelhed og visdom. I dit lavere ego vil du aldrig opnå fred, hvorimod du altid vil i det højere.
14.22.3.108,Der er megen forvirring omkring forståelsen af, hvad der sker med egoet, når det opnår det endelige mål… Den sande forening sker med ens eget højere og uforgængelige selv…
14.22.3.108,Gennem det højere selv kan et menneske opnå det højeste gode.
14.22.3.110Begrebet Overselvet er grundlæggende. Det giver livet mening.
14.22.3.111Det menneske er sandelig uvidende, som ikke véd, at det, som Overselvet kan skænke ham, er umådeligt meget større end det, han kan hente fra andre kilder. For hvor Overselvet har uendelig magt, har alt andet kun begrænset kapacitet.
14.22.3.112I den opbyggelige atmosfære kan negative tanker ikke eksistere.
14.22.3.114Den, som har opdaget, hvordan man kan leve med sit højere selv, har fundet frem til en klarhed, som trodser omstændigheder og omgivelser, en godhed, som er for dyb for den almindelige forståelse, en visdom, som transcenderer tanken.
14.22.3.115Selv midt i verdens tummel vil han føle Overselvets støtte i en sådan grad og på en sådan måde, at den vil synes at være en helt ”anden”, som han selv blot er en tilskuer til.
14.22.3.116At finde Overselvet er at eliminere angst, skabe harmoni og inspirere livet.
14.22.3.118Det er fuldstændig muligt at åbne døre til det indre uden hjælp fra en lærer. Ens eget højere selv vil give al den ledelse som behøves, forudsat at man har tilstrækkelig tro på dens eksistens og dens assistance.
14.22.3.120Helt alene og afhængig af sit lille, personlige ego kan et menneske kun udføre en brøkdel af, hvad han er i stand til, når han bliver et instrument for den højere Magt.
14.22.3.121Når et menneskes Overselv som en stjerne stiger op til sit overherredømme på himmelhvælvingen og bliver hans ledestjerne, vil han ikke mere føle sig ensom, også selv om han ofte skulle være alene. En følelse af universets venlighed vil omgive og omfavne ham.
14.22.3.122Hans første forsvar mod denne verdens farer og trængsler er altid en kort meditation på det alvise og almægtige Overselv, og først derefter, som andet forsvar, at bruge sit egos menneskelige ressource.
14.22.3.123Udefra, via events, personer eller bøger; Indefra via intuition, tanker, følelser og indre trang—således vises du vejen af Overselvet.
14.22.3.124Fra dette dybe og uudgrundelige indre center henter han kraft til modigt at udholde lidelse, visdom til at håndtere opståede situationer uden anger, og indsigt til at se stort og småt i tilværelsen i det rette perspektiv.
14.22.3.125Hvis Gud's bevidsthed i dig gør dig stærk vil bevidstheden om din afhængighed af den gøre dig meget ydmyg.
14.22.3.127Fordi vi har tilgang til denne indre kilde, vil vi måske leve et ensomt liv, men ikke uden kærlighed. Glæden og varmen ved kildens stadige nærvær vil altid være der.
14.22.3.129I sandhed bliver Overselvet hans elskede ledsager, der bringer ham dyb tilfredsstillelse og en inderlig kærlighed, som intet ydre venskab nogensinde ville være i stand til at kunne give.
14.22.3.130...Når verden behandler dig uretfærdigt eller bagtaler dig eller skader dig eller bedrager dig, vender du dig indad, dybere og dybere, indtil du står over for Overselvet. Da finder du absolut sindsro, absolut kærlighed...
14.22.3.131Under stort pres og midt i alvorlige farer vil aspiranten finde mod og udholdenhed i den magiske kraft at huske det Højere Selv. Det er altid tilstede.
14.22.3.133Det er fra denne kilde, han vil hente både styrke til at frigøre sig fra sine egne negative tilbøjeligheder og kærlighed at frigøre sig fra andre menneskers had.
14.22.3.134Det er nærværelsen af Overselvet i os som skaber frøet til vores længsel til en højere livsform. Det er ”den varme sol og den kolde regn” af oplevelser som nærer dette frø. Det er indflydelsen af spirituelle mennesker som bringer vækst gennem forskellige stadier.
14.22.3.136Al uro forsvinder i denne hellige stilhed. En udsøgt stemning af velvære tager dens plads.
14.22.3.137Den, der til stadighed føler den guddommelige sjæls tilstedeværelse i sit indre, opnår derved en ubesværet kontrol over sig selv.
14.22.3.138Jallaluddin Rumi gav et smukt og passende navn til det Højere Selv i mange af sine digte. Han kaldte det ”Vennen”.
14.22.3.140Der er en følelse af fuldkommen tryghed, en følelse, der især stærkt afslører sig i tider med fare, krise eller sorg.
14.22.3.141Det er i langt højere grad, end vi normalt indrømmer, et reelt faktum, at Overselvets konstante nærvær i os gør, at menneskets tilfredsstillelse af en helt igennem materiel livsførelse både er kortvarig og umulig.
14.22.3.142Det mål af fred og styrke, tillid og godgørenhed, der ligger udstrakt under det lille egos urolige liv, er lige så dybt og gigantisk som verdens oceaner: Ingen anden sammenligning er passende.
14.22.3.143Alle hans fineste følelser, hans dybeste visdom, hans kreative færdigheder, hans sandhedsfølsomme intuitioner opstår på grund af Overselvets centrale, om end skjulte tilstedeværelse.
14.22.3.147Mange vil bestride det, men det er bestemt muligt for din højere bevidsthed at vejlede og instruere dig direkte – gennem og inden i dig selv. Den er ikke langt væk fra dig.
14.22.3.148Glæden som strømmer fra Overselvet har en helbredende kvalitet. Den jager bort uro og udryder neuroser.
14.22.3.152Tænk ikke så meget på at hente hjælp udefra. Dit Højere Selv er med dig. Hvis troen på dets tilstedeværelse er tilstrækkelig stærk, vil du kunne vende blikket indad, og hvis du er vedholdende og tålmodig, vil den vejlede dig.
14.22.3.154Hvor ego’et fejler eller vakler, viser Overselvet sig at være på højde med enhver situation.
14.22.3.157Omsluttet af den indre styrke, vil vi ofte ophøre med at føle angst, at være bekymret eller at frygte for fremtiden.
14.22.3.158Det er der altid, altid til stede i ham, omend ikke altid let tilgængelig. Det er det hemmelige centrum i hans væsen. Denne bevidste kontakt med det giver en følelse af vidunderlig sikkerhed, af bjerg-lignende styrke.
14.22.3.160Overselvet er der, og i dets nærvær bliver han ikke berørt af venners ros eller fjenders giftigheder.
14.22.3.165Med tiden vil han opnå en følelse af et Nærvær, der følger ham og hviler i ham. Det er også en guide af praktisk værdi, for den advarer ham om, hvad han ikke bør gøre, hvis han vil leve etisk og undgå yderligere lidelse. Så selv om han ikke når så langt som til fuldstændig oplysning, vil han have gjort gode fremskridt.
14.22.3.167I dette helende nærvær skylles fortiden væk og gamle synder med den.
14.22.3.169Mange opnår en mystisk støtte og trøst ved blot på anden hånd at få at vide, at Overselvet er der, selv om de ikke selv er i stand til at få kontakt med det.
14.22.3.171Der findes en livskraft, som vi får vores talenter og intelligens fra. Den er skjult og uhåndgribelig. Ingen har set den, men hver og en, som tænker tilstrækkelig dybt, kan fornemme dens stadige, beskyttende nærvær. Det er Overselvet.
14.22.3.175Det er selvets storslåethed som er den magnetiske pol som drager os mod det gode, det smukke, det retfærdige, det sande og det ædle. Alligevel befinder selvet sig over alle disse attributter og at det er uden attributter, ubeskriveligt og uendeligt er uforståeligt for mennesket.
14.22.3.178Ethvert menneskes liv, både det indre og det ydre, er kontrolleret af en skjult enhed – Overselvet. Hvis blot han kunne se det rigtigt, ville han se, at alting bevidner dets nærvær og aktivitet.
14.22.3.179Du vil mærke at dette ædlere selv faktisk overskygger dig af og til. Dette er bogstaveligt talt sandt. Derfor har vi kaldt det Overselvet.
14.22.3.180Når mennesket opdager de skjulte kræfter som gør det bevidst og gør det muligt at tænke, vil det opdage Helligånden, at strålen af uendelig bevidsthed oplyser hans lille begrænsede sind.
14.22.3.181Dette er den blivende essens af mennesket, hans sande jeg mod hans flygtige person. Enhver som træder ind i dens bevidsthed træder ind i tidløshed, en vidunderlig oplevelse hvor strømmen af nydelser og smerter slutter i fuldkommen sindsro, hvor beklagelser fra fortiden, utålmodighed med nutiden og frygt for fremtiden er ukendt.
14.22.3.183Intet kunne være nærmere mennesket end Overselvet, for det er selve ophavet til hans liv, sind og følelse. Intet kunne ikke desto mindre være fjernere fra ham, for det unddrager sig alle hans kendte opfattelser af erfaring og bevidsthed.
14.22.3.184Uden Overselvet kunne intet menneskeligt væsen være, hvad det er – bevidst, i live og intelligent.
14.22.3.185Selvom bevidsthed er den første måde hvorpå vi betragter sjælen eller Overselvet, er det sidstnævnte også det som gør bevidsthed muligt...
14.22.3.186,Vi kan ikke definere Overselvet præcist og nøje. Det er i realiteten ubeskriveligt, men dets effekter er ikke. Oplevelsen af Overselvets tilstedeværelse og måden hvorpå den kan vækkes, kan begge beskrives til glæde for dem, som hverken har mærket det ene eller lært det andet.
14.22.3.188Vi lærer kun overselvet at kende ved at blive det, ikke ved at tænke det. Det er mere end tanker, det er selve bevidstheden.
14.22.3.190Alt andet kan blive kendt, som ting og ideer er kendt, som noget uden for os eller ejet af os, men Overselvet kan i sandhed ikke læres at kende på denne måde. Kun ved at identificere os med Overselvet kan dette ske.
14.22.3.191Det, vi får vores liv og intelligens fra, er unikt og uforgængeligt, uden begyndelse og uden ende.
14.22.3.193Det er ikke blot den skjulte og mystiske kilde til menneskets eget lille selv, men også en uerkendt kilde til de få øjeblikke af virkelig lykke i menneskets liv.
14.22.3.195Hvad kommer den kommende Overselvsbevidsthed at betyde for mennesket? Det betyder, først og fremmest en udelet bevidsthed.
14.22.3.198Prøv at høre de romerske stoikeres definition af Overselvet: ”Det guddommelige, der er plantet i hans bryst” af Marcus Aurelius og ”Din skytsengel” af Epiktetos.
14.22.3.199I ethvert menneskes allerinderste findes hans uforgængelige sjæl, hans skytsengel.
14.22.3.201Overselvet er ikke kun et mentalt koncept for alle mennesker men også en drivkraft for nogle mennesker, ikke blot en from behagelig følelse for dem som tror på det men også en vedvarende vital erfaring for dem, som har løftet ego'ets tunge dørbjælke.
14.22.3.202Ingen kan forklare hvad Overselvet er, for det er oprindelsen, den mystiske kilde, af det forklarede sind og hinsides alle dets muligheder. Men hvad som kan forklares er effekten fra bevidst at være i dets nærvær, omstændighederne under hvilke det manifester sig, måderne hvorpå det viser sig i menneskets tilværelse og opleve vejen som fører til dets virkeliggørelse.
14.22.3.203Lad ingen tro at kontakt med Overselvet er en slags drømmeri eller en behagelig, fantasifuld tilstand. Det er en vital relation med en retning mod fred, kraft og god vilje som flyder uafbrudt fra det usynlige center til det synlige jeg.
14.22.3.206Selvom det er sandt, at Overselvet er den virkelige skytsengel for ethvert menneske, bør vi ikke være så tåbelige at antage dets umiddelbare indgriben i enhver triviel affære. Tværtimod er dets opmærksomhed overordnet snarere end partikulær og vedrører fastlæggelsen af langsigtede faser snarere end dagens begivenheder. Hvis Overselvet intervenerer vil det være foranlediget af eller udløse en krise.
14.22.3.207Kundskab om lov, sprog eller historie kan opnås og blive en besiddelse, men kundskaben om Overselvet er på ingen måde det samme Det er noget man må være; det ejer os, vi har det ikke.
14.22.3.212Stilhed er et tegn på, at følelse og tanke, legeme og intellekt er blevet transcenderet og et symbol på bevidstheden om Overselvets nærvær.
14.22.3.213Ganske som øjet ikke kan se sig selv som en anden adskilt ting, således kan Overselvet (som du er) ikke objektivere sig selv...
14.22.3.216,Dette er dets mysterium, dette at se alt, det er sig selv set af ingen.
14.22.3.218Alt, han kender og oplever, er ting i denne verden under de fem sanser. Overselvet er ikke indenfor deres operationsradius og kan derfor ikke kendes og opleves på samme måde…
14.22.3.221,Der er en følelse af fuldkomment fravær af tiden, en følelse af ens eget væsens uendelighed.
14.22.3.223Den væren, som han finder ved slutningen af den indre, åndelige vej, er anonym i sit væsen. Han vil måske spørge efter et navn på det, men vil ikke få noget svar. Han må stille sig tilfreds med det gådefulde svar: ”Jeg er, hvad Jeg er!”
14.22.3.224Overselvet findes, men er gemt bag vores bevidste væsen. Kun der, i denne dybe atmosfære, opdager vi sandheden fri for illusion og indbilding.
14.22.3.225Der er dybder i menneskers hjerter og sind, som de sjældent vover sig ind i. Og dog findes skjulte skatte i de områder- glimt af intuition, vigtige åbenbaringer, ekstra styrker og frem for alt en fred af en anden verden.
14.22.3.226Ja, din skydsengel er altid nærværende og altid den hemmelige observatør og optegner af dine tanker og handlinger. Hvad enten du falder ned i helvedets sorte hul eller opstiger til himlens strålende højder, er du aldrig ensom.
14.22.3.229Uanset hvor de befinder sig, i vidt spredte lande, vidt forskellige klimaer og vidt adskilte århundreder har mennesker erfaret denne guddommelige tilstedeværelse. Hvad viser det? At det ikke er afhængigt af sted og tid, ikke underkastet rum-tidens love.
14.22.3.230Hvis vi tror på eller er sikre på Overselvets eksistens, må vi også stole på eller vide at vores daglige, flygtige liv er aktivt rodfæstet i dets tidløse væren.
14.22.3.232Der findes noget guddommeligt i os som teologien kalder ånden og som, fordi det også er del af den højere magt i universet, jeg kalder Overselvet. Du er virkelig vis hvis du anvender det som din sande vejleder og gør det til din beskytter.
14.22.3.235Til slut, efter mange liv på jorden, vil han finde ud af, at meget af det, han søger hos andre, skal findes i ham selv. Men det vil ikke blive fundet i det overfladiske selv. Det ligger dybt nedsænket i en område, hvor de reneste former findes.
14.22.3.236Overselvet er ikke kun den bedste, men også den evige og uforanderlige del af ham.
14.22.3.239Selvom Overselvet ikke tænker, gør dets tilstedeværelse tænkning mulig, og selvom det ikke bruger vores fem sanser, gør det alle sanseindtryk mulige.
14.22.3.241Vi kan ikke se, høre eller mærke uden sindet. Men sindet kan i sin tur ikke fungere uden Overselvet.
14.22.3.242Det er fra Overselvet, at enhver sand profet modtager sin kraft. ”Jeg er intet i mig selv”, bekendte Jesus.
14.22.3.243Overselvet udvikler sig ikke og gør ingen fremskridt. Disse aktiviteter hører tiden og rummet til. Overselvet findes hverken i tid eller rum. Det er her, i denne dybe, smukke og altgennemtrængende ro, at mennesket finder sin virkelige identitet.
14.22.3.245Alting som eksisterer i tid og rum må også eksistere i forvandling. Overselvet eksisterer ikke i tid og rum og er ikke genstand for forandring.
14.22.3.246Fornærm ikke den Højere Magt ved at kalde den ubevidst; for ikke kun er den fuldt bevidst, den er også fuldt intelligent. Dit virkelige Selv, der er denne kraft, behøver hverken befalinger eller instrukser fra den fysiske hjerne.
14.22.3.247Der er ingen måde, hvorpå Overselvet kan fremvises til en anden, som ønsker at se det. Da ego’et dannes fra Overselvet, er den eneste måde, hvorpå Overselvet kan ses igen, at lade ego’et træde tilbage i det.
14.22.3.251Miguel de Molines: ”Sjælen er ren ånd og føler ikke sig selv. Dens handlinger er ikke mærkbare og synlige.”
14.22.3.252Et eller andet sted i det inderste af menneskets væsen findes lys, godhed, styrke og ro.
14.22.3.257Det uendelige og guddommelige liv dvæler i alle legemliggjorte væsener og derfor i hele menneskeheden. Det er den oprindelige kilde til hans følelser og bevidsthed, hvor begrænsede disse så end kommer til udtryk her i legemet.
14.22.3.258Overselvet kan ikke sammenlignes med noget andet; det er unikt.
14.22.3.259Overselvet har ingen form, der kan ses og vejes, måles og nummereres; det bevæger sig ikke i tid og afgiver ingen lyd, der kan opfattes af trommehinden.
14.22.3.260Der findes mere godt i dig end du aner, selv om oplevelser vil få dig til at tro noget andet. Men det ligger i et dybere lag, hvorfra det behøver mere tid til at komme frem i lyset.
14.22.3.268Kristusbevidstheden, som var i Jesus, er også i os.
14.22.3.275Det som findes i os som Overselvet, værende guddommeligt, er uden for tid og er evigt.
14.22.3.283Der findes noget i ham, som er uden personlig eksistens, uden et navn og uden et genkendeligt ansigt. Det er Overselvet.
14.22.3.284Overselvet er, som beskrevet af Seneca, ”den hellige ånd, der dvæler indeni os, observatøren og vogteren af alt det onde og alt det gode i os”.
14.22.3.287Det er utilgængeligt for intellektet; kan ikke erkendes af det almindelige, egoistiske menneske. Men det har fundet vej til nogles bevidsthed.
14.22.3.291Det er tilstedeværelsen af Overselvet i os, der muliggør yderligere bevidsthed, både bevidstheden om drømmen og bevidstheden om opvågning.
14.22.3.295Der er to bibelcitater, et fra Salomos Højsang og et fra apostlen Paulus, der præcist refererer til Overselvet. Dette Overselv er menneskets sande sjæl, og at finde det her og nu, mens vi lever på jorden, er den opgave, som livet selv giver os.
14.22.3.296Overselvet er i sandhed vores skytsengel, som altid er hos os uden at svigte. Det er vores usynlige frelser. Men vi må se i øjnene, at det først og fremmest søger at befri os ikke for lidelser, men for uvidenhed, som er årsagen til vores lidelser.
14.22.3.301Dette særlige aspekt af Overselvet var også kendt af de mere indsigtsfulde personer i middelalderen og antikken. Således Epictetus: ”Zeus har ved enhvers side sat personens egen Skytsånd, som har til opgave at våge over ham.”
14.22.3.302Med henblik på større nøjagtighed og klarhed mente vi, at det var nødvendigt at forbeholde udtrykket ”Overselv” til betydningen af menneskets ultimative virkelighed, og at introducere udtrykket ”Verdens-bevidsthed” i betydningen universets ultimative virkelighed
14.22.3.304Overselvet er Guds repræsentant i mennesket.
14.22.3.305Overselvet er en del af Verdenssjælen. Men hvor det ligger udenfor menneskets kapacitet at kende Verdenssjælen, er det muligt at kende Overselvet.
14.22.3.306Det punkt i mennesket, hvor livets to eksistensplaner – det uendelige og det begrænsede – mødes, er Overselvet.
14.22.3.307Overselvet er så tæt på Gud, så beslægtet med Verdens-Sindet, at intet menneske behøver at spejde længere eller stræbe højere.
14.22.3.309Overselvet er det højeste sted i mennesket; det er dér, hvor det finder sig ”skabt i Guds billede”.
14.22.3.310Der er et sted i hvert individ hvor mennesket og det guddommelige må forbindes, hvor menneskets lille bevidsthed bøjer sig for eller forenes fint med det universelle, som er den oprindelige kilde. Det er umuligt at beskrive denne mødeplads på nogen tilfredsstillende måde, men den kan navngives. I filosofien kaldes den Overjeget.
14.22.3.314Menneskets essens er Overselvet, som er en udstråling fra Det guddommelige.
14.22.3.315Her er omdrejningspunktet for al spirituel søgen, her møder mennesket Gud.
14.22.3.316Overselvet er det punkt hvor den Ene bliver modtaget i bevidstheden. Det er et ”jeg” befriet for smålighed, tanker, kød, passion og følelser, som stammer fra det personlige ego.
14.22.3.317Overselvet er menneskets indre eller sande selv, der afspejler den guddommelige væren og de guddommelige egenskaber. Overselvet er en udstråling fra den højeste virkelighed, men er hverken en del af eller et løsrevet fragment fra det. Det er en lysstråle, der skinner, men ikke solen selv.
14.22.3.319Det er sandt, at Guds natur er uransalig og hans love ubønhørlige. Men det er også sandt, at menneskets Guds-forbundne sjæl er tilgængelig, og dens intuitioner er opnåelige.
14.22.3.320Dette guddommelige selv er sjælen, som ikke kan dræbes eller mistes, som evigt vidner om kilden, hvorfra den kom.
14.22.3.321Det kontaktpunkt i bevidstheden, hvor et menneske først føler Gud og senere smelter sammen med ham, er Overselvet.
14.22.3.323Overselvet er en del af selve Den Ubegrænsede Livs-Kraft, ligesom dugdråben er en del af havet.
14.22.3.324… Det var en simpel hyrde på bjerget Horeb, der under et spirituelt glimt spurgte ”Hvem er du?” Og fik svaret: ”Jeg er Ham, der ER!”
14.22.3.325,Tankerne og følelserne, der strømmer gennem vores bevidsthed som en flod, danner vores overfladiske selv. Men nedenunder findes et dybere selv, som udspringer af den guddommelige virkelighed, og som derved udgør vores sande selv.
14.22.3.329Det, som jeg kalder Overselvet, er bindeleddet mellem det almindelige menneske og Verdens-Sjælen. Det indeholder menneskets højere natur, men strækker sig videre ind i det guddommelige over ham.
14.22.3.330Det som forbinder det enkelte menneske med den Universelle Ånd, kalder jeg Overselvet. Denne forbindelse kan aldrig brydes. Dens eksistens er den vigtigste garanti for, at der er håb om frelse for alle, ikke kun for dem som tror, at deres gruppe alene vil blive givet den.
14.22.3.331Det er hans eget højere selv, hans Overselv, som han således oplever, selv om han kan blive så overvældet af ærefrygt over denne mystiske Kraft og af dets æteriskhed, at han normalt tror – og kalder – det Gud. Og på en måde er denne hans tro ikke uden berettigelse. For allerinderst i oplevelsen modtager han, et atom indeni Verdenssjælen, afsløringen af, at det altid er tilstede og, hvad mere er, altid hjælper og støtter ham.
14.22.3.332Det er denne, den dybeste del af hans væren, hans endelige essentielle selv, der er et menneskes Overselv, som forbinder ham med Verdenssjælen. Det er dette Nærvær indeni ham, der fremkalder alle hans spirituelle kvaliteter.
14.22.3.333Epictetus hjælper os til at forstå, og vores intellekt til at definere, Overselvet. ”Ved du ikke”, siger han, ”at du bærer en gud inden i dig?... Du er en særlig del af essensen af Gud og rummer en del af Ham indne i dig.”
14.22.3.335Overselvet er bevidst om vores glæder og sorger uden at selv dele dem. Det er bevidst om vores oplevelser ved berøring uden selv at være fysisk modtagelig. De som undrer sig over hvordan dette er muligt skulle reflektere over at et menneske som vågner op efter et mareridt og gennemlever mindet af den smerte han oplevede, men som hverken mærker smerten eller følelsen derfra.
14.22.3.337,... Overselvet er til stede i hvert eneste individ som vidnet og som den uforanderlige bevidsthed, der giver bevidsthed til individet.
14.22.3.338,”JEG’et” er umådeligt større end ego’et, som det projicerer, og det intellekt, som ego’et bruger.
14.22.3.339Den almindelige person tror, at han er krop plus sind med vægt på kroppen. Men selv-undersøgelse og analyse viser, at selvom han bestemt har disse to ting og bestemt er forbundet med dem, er ”jeg’et” faktisk ingen af dem. Det er, i modsætning til dem, uforanderligt og ganske uhåndgribeligt. Det er ikke i rummet, som kroppen er, heller ikke i tiden, som sindet er. Det er faktisk et mysterium ...
14.22.3.340,Det eneste, alle grundlæggende besidder vedvarende gennem hele livet, er jeg’et. Alt hvad vi virkelig er, er dette ”jeg”. Den fysiske krop, om end tilsyneladende uadskillelig fra jeg’et, er noget der leves i og bruges, som et hus leves i og et værktøj bruges.
14.22.3.341At se på et menneske og dets liv fra ydersiden er som at kun se det halve menneske. At se på det indefra er at se den anden halvdel. Læg disse to fragmenter sammen og man har et helt menneske. Eller sådan ville det se ud. Men hvad hvis der bag tankerne og følelserne findes endnu et selv af en fuldstændig forskellig slags og kvalitet? Og dette præcis er menneskets situation. Det kender ikke sig selv og forstår det endnu mindre. De som er er blevet privilegeret at se bag sløret kan blot tilskynde til at genkende denne ufuldstændighed og lære hvilke skridt der kan tages for at overvinde den.
14.22.3.342Den guddommelige sjæl er fuldstændigt hævet over og upåvirket af sanseindtryk. Hvis vi bliver bevidst om det, bliver vi også bevidste om en oversanselig eksistens.
14.22.3.343Når vi indser, at det alene er kroppen som udtrykker det at komme ind i livet og det at gå ind i døden, at i det sande selv er der hverken en begyndelse eller ende, men snarere LIVET selv, så ser vi rigtigt.
14.22.3.345Intet menneske kan undgå at mærke Overselvet, men de misforstår det og reagerer forkert. Resultatet er, at ego’et, den lille del, forstås som helheden, Altet.
14.22.3.346Her i egoet kan vi opleve en reproduktion af det hellige Overselv under begrænsningerne af tid og rum. Hvem som helst som begriber denne store sandhed og at dette Overselv ikke er mere distanceret fra os end vores eget hjerte og hvad vi kalder ”Jeg” er uadskilleligt forenet med det som mennesket kalder Gud.
14.22.3.349Dit højere selv er ikke mere forurenet af din egen forurening end sollyset er påvirket af de modbydelige pladser på hvilket den ofte skinner.
14.22.3.351Det højere selv påvirker egoet, men bliver ikke selv påvirket af det. Dets eksistens fortsætter ganske upåvirket af de gentagne jordiske tilsynekomster af egoet og vedvarer, når det andet aftager.
14.22.3.352,Lige som himlen og rummet er upåvirket både af menneskenes gode og dårlige handlinger, er Overselvet upåvirket af egoets opførsel. Det forværres ikke ved dårlig opførsel, ej heller forbedres det af egoets retsindighed.
14.22.3.353”Jeg er vejen, Sandheden,” bekendtgjorde Jesus. Hvem er dette Jeg? I snæver og mere overfladisk betydning er det mesteren som person. I bredere og dybere forstand er det Kristus-selvet indeni, den spirituelle bevidsthed.
14.22.3.354Hvorfor sagde Jesus, ”Jeg og Faderen er ét”, blot for lidt senere at tilføje, ”Faderen er større end mig”? Svaret er, at mennesket Jesus havde opnået fuldkommen harmoni med sit højere Selv og følte sig som ét med det, men det universelle Kristusprincip vil altid være større end mennesket selv; Overselvet vil altid overgå personen.
14.22.3.355Det er en instans, som er større, ædlere, visere og stærkere end ham selv og dog på mystisk vis og uadskilleligt knyttet til ham selv; det er virkelig hans over-selv.
14.22.3.357Vores kroppe er født på et eller andet tidspunkt og et eller andet sted i rummet, men deres essens, Overselvet, er uden for fødsel, tid og rum."
14.22.3.358Det personlige pronomen ”jeg” repræsenterer i virkeligheden Overselvet, den guddommelige side af mennesket. Hvad folk normalt omtaler som ”jeg” – kroppen eller intellektet eller følelserne – er overhovedet ikke det grundlæggende ”jeg”.
14.22.3.362Ligesom der er en sol skjult bag solen, den guddommelighed, der levendegør den, således er der i mennesket et sind i sindet – og det er hans Overselv.
14.22.3.364Personligheden er altid begrænset og lænket, den højere individualitet altid uendelig og fri.
14.22.3.365Personligheden er altid begrænset og lænket, den højere individualitet altid ubegrænset og fri.
14.22.3.365Hvert eneste menneske er udtryk for denne uendelige livskraft.
14.22.3.366Der er et dybere niveau i ethvert menneskes bevidsthed, der ikke er underkastet hans følelser, ikke er bevæget af hans ønsker og ikke berørt af hans sanser.
14.22.3.369Overselvet er menneskets højere bevidsthed, menneskets guddommelige sjæl til forskel fra dets menneskelige-dyriske natur. Det kan sammenlignes med Plato's ”nous.”
14.22.3.372Det sande, uforanderlige selv er hævet over enhver historisk æra og er ikke afhængigt af de ydre forandringer af skikke og former.
14.22.3.373Mystikerens mål er at vide hvad han er ud over hans fysiske krop, hans lavere følelser, hans personlige ego; det er at kende hans inderste selv. Når dette mål er succesfuldt realiseret, ved han med absolut sikkerhed, at han er en stråle af den guddommelige sol.
14.22.3.374Hvordan skal du vide og forstå at denne bevidsthed, af hvilken du kun oplever en lille del, er en begrænset og betinget del af den store bevidsthed, af Gud?
14.22.3.375Der, inden i og alligevel bag hans personlige bevidsthed, er denne anden sfære af hans eget væsen, som han en dag skal genfødes i ...
14.22.3.377,Der er kun et Overselv for hele menneskeheden, men punktet for kontakt med det er specielt og unikt, og udgør menneskets højeste individualitet.
14.22.3.381Hvor alle menneskelige personligheder er forskellige i karakteren, er intet menneskeligt Overselv forskelligt i dets karakter fra et andet. De åndelige søgere har overalt til alle tider fundet det samme guddommelige væsen når de fandt Overselvet.
14.22.3.382Dette Overselv er overalt et og det samme for alle mennesker. Oplevelsen af at vokse til bevidsthed om det adskiller sig ikke fra et menneske til et andet, men den renhed, hvormed han modtager det, fortolker det, forstår det, gør ...
14.22.3.383,Det er et paradoks, at Overselvet på én gang er både universelt og individuelt. Det er det første, fordi det overskygger alle mennesker som en enestående kraft. Det er det andet, fordi hvert enkelt menneske finder det inde i sig selv. Det er både rummet og det enkelte punkt i rummet. Det er uendelig Ånd og alligevel også den hellige tilstedeværelse i hver enkelts hjerte.
14.22.3.384Overselvets gådefulde karakter vil uundvigeligt undre intellektet. Vi kan værdsætte det bedre hvis vi accepterer det paradoksale fakta at det forbinder en dualitet og at der derfor er to måder at tænke på det, begge er korekte. Der er det guddommelige væsen som står fuldstængigt over alle tidsmæssige anliggende, absolut og universel og der er også det delvis guddommelige væsen som er i historisk relation med det menneskelige ego.
14.22.3.386Ved afslutningen af alle dets eventyr, kan det lavere selv faktisk være være nødt til at forsvinde, men det uforgængelige højere selv vil ikke forsvinde. I den forstand er der ingen fuldstændig udslettelse af individet, ingen komplet forening af det med et alt opslugende ocean af kosmisk bevidsthed.
14.22.3.389,...Mennesket er rodfæstet i den oprindelige bevidsthed gennem Overselvet, som derfor tar del i på den ene hånd en relation med en vibrerende verden og på den anden hånd en eksistens som er over alle relationer...
14.22.3.390,Hvis vi skal tænke korrekt, kan vi ikke lade os nøje med kun at tænke Overselvet som værende iboende os. Efter at denne idé først er blevet fast etableret i os for dens metafysiske og opbyggelige værdi, må vi fuldende denne forestilling ved også at tænke Overselvet som iboende alt udenfor os. Hvis der i det første begreb er inddraget en placering i rummet, er der i det andet gået udover alle tanker om rumlighed.
14.22.3.391Vi finder måske trøst i det faktum, at Overselvet aldrig nogensinde forlader eller udsletter den menneskelige personlighed, uanset hvor dybt den så måtte synke. Ej heller kunne det gøre det, for gennem dette medium finder det udtryk i tid og rum.
14.22.3.392... Den mystiske relation mellem egoet og Overselvet er blevet udtrykt af Jesus ved de følgende ord: ” Faderen er i Sønnen og Sønnen er i Faderen.”
14.22.3.393,Ordbogen definerer individualitet som separat og distinkt eksistens. Både ego'et og Overselvet har en sådan eksistens. Men hvor ego'et kun har denne, er Overselvet en del af den universelle eksistens. Det er derfor, vi har kaldt det den højere individualitet.
14.22.3.394Det faktum at vi når vi vågner tar op gårsdagens tanker, at individualiteten forbindes med den gamle individualitet fra før natten, beviser kontinuitet af en del af det højere jeg under søvnen som i vågen tilstand.
14.22.3.395Enhver situation i menneskelivet kan mødes fra to forskellige udgangspunkter. Det første er det begrænsede, det personlige selv. Det andet er det større, Det Universelle Selv. Det større og længere perspektiv retfærdiggør altid sig selv i sidste ende.
14.22.3.396Vi må ikke forestille os, at underordningen af denne følelse af personlig identitet fører til noget tab af bevidsthed – det er snarere omvendt. Mennesket bliver større, ikke mindre, for han træder ind i et universelt livs fylde og frihed. Han ser sig selv som: ”Jeg, A.B., er et punkt inden for Overselvet”, mens før han kun tænkte: ”Jeg er A.B.”
14.22.3.398Som en bølge synker tilbage i havet, således synker bevidstheden fra det personlige jeg tilbage i den højere individualitet.
14.22.3.402Der findes ingen anden vej til med ubestridelig sikkerhed at fjerne tvivl om sjælen end ved at få personlig kendskab til den gennem et kosmisk glimt.
14.22.3.404Selv når et menneske fornægter Overselvet og tænker det ud af sit syn på livet, fornægter og tænker han ved hjælp af Overselvets kraft--hvor udtyndet en afglans det end er. Han er i stand til at afvise det guddommelige nærvær med sit sind, netop fordi det allerede er i hans sind.
14.22.3.405Når vi bliver opmærksom på at intellektet kan skabe lige så mange argumenter mod dette tema som for det, forstår vi at der til slut kun findes et perfekt bevis på Overselvet's eksistens. Overselvet må bevise sig selv. Dette kan ske svagt gennem intuitionen eller stærkt gennem en mystisk oplevelse.
14.22.3.410Vidnesbyrd om eksistensen og realiteten af glimtet vil kunne findes i alle folkeslags litteratur gennem alle tider. Det er ikke en nyopfundet ide eller en nyopfundet mode. Et menneske, som benægter det, er tåbelig ved således at begrænse sine egne muligheder, men han vil måske blive klogere med tiden.
14.22.3.413… Disse spirituelle glimt er personlige oplevelser, som bidrager til erkendelse af sandheden om det upersonlige grundlag under dem, og som opmuntrer os til at fortsætte ad samme vej.
14.22.3.414,Overselvet er en realitet. Ingen ville bortkaste sine år, sine anstrengelser, sin energi på sin søgen efter det, hvis det blot var et intellektuelt begreb eller en følelsesladet indbildning.
14.22.3.415Overselvet er ikke kun et nødvendigt begreb, skabt af logisk tænkning. Det er også en smuk, personligt erfaret kendsgerning.
14.22.3.416Der er iblandt andre specielt tre tegn på Sjælens tilstedeværelse i en Sjæls-benægtende generation. De er: Moralbevidsthed, kunstnerisk fantasi og metafysisk spekulation.
14.22.3.417At Overselvet ikke er at produkt af en betændt fantasi,men har en virkelig eksistens, er en sandhed som enhver, som har den nødvendige tålmodighed og er villig at underkaste sig den uundværlige træning, kan bekræfte for sig selv.
14.22.3.420For det åndeligt oplyste menneske er der noget underligt, ironisk og patetisk i at iagttage de som benægter bevidstheden og forståelsen som kommer fra Overjeget mod kendskabet til dens eksistens.
14.22.3.422Dybt inde i hjertet, gemt i hans egen bevidsthed, bærer hvert menneske alle beviserne for sandheden om enhver lære, som han eller hun nogensinde måtte få behov for.
14.22.3.429På sådanne tidspunkter, selv om glimtene er uventede og opstår uopfordret, føler han Guds nærvær, Guds kærlighed og Guds virkelighed. Hvem der end vover at kalde disse for selvbedrag er selv vildledt.
14.22.3.431Ikke alene den spirituelle filosofi, men også læren fra alle seere som Krishna og Jesus, måtte erklæres falsk, hvis Overselvet ikke var en kendsgerning.
14.22.3.433De, som har haft denne overvældende oplevelse, behøver ingen argumenter for at tro på sjælen. De ved, at de er sjælen.
14.22.3.438En oplevelse, der er så overbevisende, så virkelig at intet intellektuelt argument for det modsatte kan sættes op imod den, er endegyldig. Lad andre sige, hvad de vil, intet kan rokke ham.
14.22.3.439
4 nov 2010
10 okt 2010
25 dec 2010
3 sep 2012
16 okt 2010
21 jul 2013
16 aug 2015
14 okt 2010
12 aug 2013
1 aug 2012
18 aug 2016
14 jun 2024
27 aug 2011
17 mar 2022
7 feb 2012
16 jan 2018
20 sep 2013
21 feb 2011
9 nov 2014
9 jun 2016
12 okt 2010
1 jan 2011
24 mar 2019
29 jun 2016
21 maj 2021
3 nov 2022
17 dec 2010
3 apr 2011
15 nov 2018
8 apr 2011
9 jun 2017
13 apr 2011
15 okt 2010
31 okt 2018
3 nov 2010
13 jun 2020
23 feb 2017
30 dec 2017
27 feb 2017
16 sep 2021
9 jun 2024
1 feb 2017
10 maj 2012
16 nov 2010
12 okt 2019
27 maj 2020
15 feb 2023
23 apr 2014
7 aug 2020
28 nov 2011
17 nov 2010
11 aug 2013
28 mar 2024
2 nov 2022
3 dec 2020
27 jan 2011
29 jul 2021
6 jun 2024
12 mar 2024
4 mar 2013
3 dec 2024
26 dec 2015
27 nov 2013
1 nov 2022
23 nov 2019
22 aug 2017
29 okt 2022
29 jan 2023
14 mar 2021
21 mar 2023
26 jul 2024
2 nov 2010
22 sep 2012
29 okt 2010
1 sep 2022
6 jun 2011
30 okt 2010
19 maj 2020
6 apr 2013
11 nov 2016
23 nov 2014
14 nov 2013
9 jun 2019
30 dec 2013
1 sep 2021
6 maj 2018
28 sep 2021
24 nov 2010
9 maj 2020
12 nov 2024
21 aug 2011
4 jun 2017
13 feb 2017
21 feb 2020
6 jan 2014
13 okt 2010
21 okt 2011
31 okt 2010
1 apr 2016
28 sep 2013
7 maj 2019
15 okt 2024
7 maj 2011
3 maj 2023
14 maj 2021
9 maj 2023
19 dec 2020
28 nov 2016
9 nov 2018
3 nov 2021
26 apr 2023
13 nov 2013
26 jan 2011
28 nov 2021
1 feb 2012
12 jul 2015
13 apr 2023
12 nov 2019
26 maj 2023
11 mar 2020
11 okt 2010
16 sep 2011
20 jan 2016
20 nov 2013
14 apr 2012
5 sep 2011
11 feb 2016
17 dec 2020
23 feb 2014
3 nov 2014
4 mar 2014
10 jun 2011
1 dec 2021
29 jan 2011
11 apr 2014
12 sep 2019
1 jul 2019
21 nov 2014
14 okt 2011
6 maj 2013
19 okt 2023
29 aug 2011
26 jun 2017
8 mar 2015
11 okt 2011
28 dec 2017
10 jan 2018
14 aug 2018
15 mar 2014
9 mar 2021
20 mar 2014
10 aug 2015
4 sep 2012
1 mar 2013
19 feb 2021
19 jan 2018
26 feb 2024
10 nov 2013
28 jan 2018
9 nov 2010
14 apr 2011
29 maj 2019
23 okt 2023
17 mar 2019
22 jul 2011
28 okt 2018
10 jun 2017
2 jun 2017
6 feb 2014
2 dec 2010
23 aug 2014
20 nov 2016
9 aug 2019
6 apr 2022
26 maj 2022
4 jun 2019
27 nov 2010
21 aug 2021
1 nov 2010
2 nov 2017
13 nov 2020
4 mar 2019
14 okt 2021
12 nov 2010
27 maj 2013
20 aug 2023
28 jul 2022
28 aug 2011
20 jan 2011
26 mar 2019
24 jul 2022
21 nov 2020
6 jan 2022
15 sep 2023
23 okt 2010
29 mar 2020
26 okt 2014
23 mar 2020
15 jul 2019
14 apr 2015
23 jan 2014
23 jan 2015
8 sep 2021
14 aug 2021
11 nov 2021
23 okt 2011
23 apr 2017
18 apr 2015
4 jun 2024
11 mar 2012
11 maj 2013
27 okt 2020
5 okt 2019
3 jul 2023
24 feb 2019
2 dec 2021
6 nov 2010
21 okt 2021
8 jun 2022
2 feb 2020
23 apr 2021
16 aug 2023
20 feb 2020
17 mar 2013
8 jul 2020
13 sep 2014
24 feb 2014
16 dec 2021
15 sep 2014
9 nov 2012
19 sep 2022
11 nov 2010
29 jun 2014
19 sep 2014
22 maj 2014
26 jan 2016
20 jun 2019
19 sep 2012
22 apr 2023
9 feb 2014
15 apr 2024
7 apr 2021
31 aug 2024
14 nov 2010
18 dec 2015
20 jan 2012
26 jul 2015
29 feb 2024
20 maj 2011
22 jul 2024
28 apr 2017
7 dec 2011
24 jan 2012
28 maj 2017
16 jun 2016
7 okt 2022
17 jun 2017
5 feb 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se