The Library
At sige at verden ikke eksisterer fremmer hverken sandheden eller hjælper den som søger sandhed. At vedkende sig at den eksisterer, men med tilføjelsen ”ikke materielt, kun mentalt” er at beskrive erfaringen korrekt. Drømmen eksisterer i det drømmende sind som en serie af tanker, selv om dens verden ikke er fysisk.
13.21.3.4At livet er en slags drøm antydes af religionen, oplevelsen føles under meditation, kundskaben som er korrekt forstået af filosofien.
13.21.3.22...De som har udviklet filosofisk indsigt opfatter det grundlæggende i alting selv når de opfatter dets form; derfor ser de alt som Et. Det er som hvis en drømmer kunne vide at det var en drøm og derfor forstå at alle drømmescenerne og figurer ikke var andet end en og samme sag-- sindet—uden at miste oplevelsen af drømmen.
13.21.3.24,... Universets mysterium er i sidste ende bevidsthedens mysterium. Et rimeligt spørgsmål som videnskaben burde stille og til sidst vil stille er, ”Hvad er bevidsthed?” At kalde den hjerne, kød, er et misvisende svar.
13.21.3.29,... Verden træder frem for den vågne drømmer på samme måde som for den sovende drømmer, kun kommer den mere sammenhængende og konsekvent og logisk...
13.21.3.29,Ligesom det er drømmeren selv, der ubevidst skaber personerne og handlingen i drømmen, på samme måde oplever og erfarer det vågne menneske kun sine egne tanker om verden. Når disse tanker ikke er der, er han der ikke. Og hans verden er der ikke: Han selv og hans oplevelser er sindets indhold. Det er ikke, som det normalt er antaget, at han har et sind, men at han --ego-tanken—er i sindet og aldrig er adskilt fra det.
13.21.3.29,om én der drømmer, ser vi en verden omkring os, som vi agerer i, men er hypnotiserede til at acceptere vores erfaringer som virkelige lige så længe som drømmen varer. Og lige som en drømmende forbliver vi dybest set upåvirkede af al denne illusoriske oplevelse, for vi er stadigvæk Overselvet og ikke det tryllebundne og hypnotiserede ego.
13.21.3.40Nøglen til at forstå disse svært tilgængelige punkter er at tænke på universet som set under en drøm, og så huske på at universet selv, dets have og kontinenter, dets mennesker og dyr, dets begivenheder i tid, dets udbredelse i rum, kun eksisterer i sindet på den drømmende person; og at selv om der eksisterer millioner af mennesker i dette univers, er de intet andet end ideer, der passerer igennem den drømmendes sind; og at deres ultimative virkelighed eller det stof, de er lavet af, er sind, selv om de opleves som virkelige for drømmeren, ligesom vand, ilt, gas og endda de 90+ (118) kemiske elementer også gør det. Nu må han forsøge at betragte det univers, som han møder i vågen tilstand på samme måde, med forskellen: At fordi egoet også er en af de figurer, der bliver drømt om i det vågne univers, må det elimineres, hvis man skal kunne bryde igennem drømmen og skaffe sig viden om, at det blot er en drøm i det universelle sind.
13.21.3.44,Når vi indser hvordan sindet af sig selv væver en hel verden af væsner under søvnen, forstår vi lidt af meningen med udsagnet at hele verden blot er en mental skabelse.
13.21.3.45Alle disse små bevidstheder, som befolker universet og lever i Naturens rige, ville aldrig være blevet til, hvis ikke der eksisterede en universel, skabende Bevidsthed. De peger mod dens eksistens og taler tavst om deres guddommelige Kilde. Den materialistiske forestilling om, at individuelle centre af intelligent liv kan være skabt af ikke-intelligent ”stof” er fuldstændig absurd.
13.21.3.62Det individuelle sind betrakter verden for sig selv gennem og i dets egen bevidsthed. Hvis dette var hele sandheden ville det være ret rimeligt at kalde oplevelsen for privat. Men fordi det individuelle sind er roted i og uadskillelig fra den universielle, er det kun en del af sandheden. Menneskets oplevelse af verden findes i og omgives af Gud's tanke.
13.21.3.70Bevidstheden, med alle dens vidunderlige egenskaber og kvalifikationer, er et fakultet som deles med den totale bevidsthed, hvor indskrumpen den end er i mennesket.
13.21.3.78... Her er da den ultimative vejs første øvelse: Tænk uophørligt på den Bevidsthed, som fremkalder egoet, alle andre egoer og, faktisk, hele verden. Bliv ved med det, indtil det bliver en vane. Konsekvensen er, at man med tiden sigter mod at betragte sit eget ego uden nogen binding til det, som så man på en anden person. Desuden vil det tvinge én til at antage helhedens synspunkt og til at se enhed som grundlæggende væren …
13.21.3.88,Sandheden er at sindet skaber sine egne objekter--men ikke det individuelle, afgrænsende sind; derimod bevidstheden som ligger bag og og som er uendelig og fælles for alle individer. Dette er vanskeligt at forstå, så for at gøre det nemmere kan man at tænke på en drøm. I den tilstand kan han se byer, mænd, kvinder, og børn, bjerge og blomster, høre stemmer, føle smerte og så videre. Ydermere er alt så virkeligt for ham at det er som i det vågne liv, ikke drøm. Men hvem har skabt alle disse scener og ting? Ikke hans afgrænsende sind, for han er ikke bevidst om at have gjort det. Derfor er der en større bevidsthed i ham, som har denne kraft til at frembringe scener, ting og situationer så levende, at han tror de er virkelige. Denne realitet er en illusion, eller som inderne kalder den, Maya.
13.21.3.88,
10 nov 2015
15 mar 2013
7 jun 2014
6 jul 2011
27 feb 2014
30 jun 2016
10 apr 2016
19 apr 2016
27 dec 2012
8 jan 2011
24 apr 2014
17 nov 2011
7 jan 2011
30 sep 2014
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se