The Library
Vores problem er at vores opfattelse af, hvad der udgør virkeligheden, ukorrekt er begrænset til de fem sansers verden, med den triste konsekvens at vi udtænker dusinvis af veje til at finde lykke, men aldrig når den.
13.21.1.3Giver sanseapparatet dig nogen reel viden om en verden udenfor dit sind? Er det ikke snarere sådan, at dine sanseindtryk af en sådan verden kun er ideer inde i sindet, og at du ikke har nogen positiv forsikring om eksistensen af noget udover ideerne selv?
13.21.1.7Det som faktisk sker når du ser noget er at du bliver bevidst om to billeder som er dannet på de buede, følsomme nethinder i dine to øjne. De reflekterede billeder -- og ikke selve den faste ting -- er alt hvad du erkender direkte og således alt hvad du ser. Hele den verden du i realiteten lever og bevæger dig i er faktisk kun en billed-verden!
13.21.1.15Den virkelige evne til at se, høre eller føle, smage eller lugte findes ikke i kroppen. En dyb og uhildet analyse af sanseapparatet vil vise, at denne evne findes i sindet.
13.21.1.23Totaliteten af universets umådelige natur når aldrig menneskets sanseapparat. Det er ikke deres skyld. De kan ikke gøre andet, end at modtage den begrænsede del af det. Der er talrige vibrationer, som både går over og under deres modtageområde. Og alligevel er vi dumdristige nok til at påstå, at vores oplevelse af verden, den eneste som vi kender, er den virkelige verden, og at alle andre opfattelser er illusoriske!
13.21.1.29Kroppens sanseapparat beretter om og afslører kvaliteten af tingene i vore omgivelser. Men uden sindet kunne en sådan information og afsløring aldrig være mulig. Dette er let at bevise. Når vi tilbagetrækker sindet fra sanseapparatet, som vi gør, når vi er fordybet i tanker eller i en erindring, flytter vi opmærksomheden fra omgivelserne og bemærker dem derfor næppe. Med andre ord, vi sanser til syvende og sidst kun, hvad sindet sanser.
13.21.1.36Det er ikke de fem sanser, der kender verden udenfor, da de alene er redskaber som sindet bruger. Det er heller ikke intellektet, da det blot reproducerer billedet dannet ud af de samlede sanseindtryk. De er ikke i stand til at fungere selvstændigt. Det er Bevidsthedens princip, som er bag dem begge og som de blot er simple redskaber for, der virkeliggør muligheden for erkendelse af verden. I lighed med solen, som kaster lys på altings eksistens.
13.21.1.56Sindet er sin egen virkelighed: det behøver ikke noget at skabe sig selv ud fra.
13.21.1.71Bevidsthed har virkelig eksistens, mens de ting, den gør kendt, kun er til stede, når de opfattes, føles, høres eller på anden måde sanses med en eller flere af de fem rapporterende agenter. Denne bevidsthed i sig selv er altid den samme, uforanderlig, den eneste ting i os i hvilken tanker og kroppe træder frem, og fra hvilken de også forsvinder..
13.21.1.78I deres hastværk med at påstå at sindet kun er en funktion af hjernemassen, bruger de det selvsamme sind, hvis eksistens, ubemærket og overset, gør deres påstand mulig.
13.21.1.117Intetsteds i den fysiske hjerne kan en anatom påvise, hvad der danner tanker, skønt han kan finde tilstande i den som forhindrer tanker eller forvrænger eller svækker dem. Det skyldes, at bevidsthedsprincippet eksisterer før den fysiske krops hjerne eksisterer, mens den lever og efter dens død.
13.21.1.119
28 okt 2014
7 jun 2016
19 nov 2014
12 sep 2016
19 maj 2016
4 mar 2016
20 okt 2015
7 dec 2015
27 sep 2015
12 jun 2016
10 dec 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se