The Library
Genopstandelse--at dø og leve igen--er et symbol. Det betyder at forlade egoet og træde ind i Overselvet med fuld bevidsthed.
13.20.5.7Når jeg og Overjeg bliver ét, forsvinder den indre konflikt. Indre fred er opnået, rig og uudsigelig.
13.20.5.9Han har udvidet sin bevidsthed til Overselvet, afsat egoet fra dets urgamle tyranni, og er er blevet det fuldendte menneske, han ønskede at være.
13.20.5.10Vi som værderer filosofi højt har ikke råd til andet end at være ærlige over for os selv. Vi må vide at slutet på al vores stræben er at overgive os. Intet menneskeligt væsen kan gøre andet—en yderst ydmygt knæfald, hvor vi opløses, mister egoet, mister os selv—resten er paradox og mysterium.
13.20.5.11Det er fra en fuldkommen balance mellem den yderste ydmyghed og en ædel selvtillid, at filosoffen henter sin visdom og styrke. Han knæler altid, i metaforisk forstand, foran det Guddommelige i selvovergivende forsagelse, og faktisk også ofte i selvudslettende bøn. Og alligevel, samtidigt med dette, søger han altid at udvikle og anvende sit eget intellekt og sin intuition, sin egen vilje og sine livserfaringer…
13.20.5.16,Filosofen vil blive en karma yogi hvis han arbejder uophørligt på at tjene menneskeheden og også på at arbejder i en uselvisk ånd. Han vil blive en bhakti yogi i den udstrækning som han søger hengivent at føle det konstante nærvær af det guddommelige. Han vil blive en raja yogi i den udstrækning han undviger fra verdslige bindinger, men fæster sig ved den hellige opgave han hat taget på sig. Han vil blive en gnana yogi i den udstrækning han vil bruge sin reflektive og ræsonnerende kraft på den metafysiske forståelse af verden.
13.20.5.18Dine tanker er ledet af Overselvet, dine følelser inspireret af det og dine handlinger et udtryk for det. Således blir hele dit personlige liv harmonisk og guddommeligt integreret.
13.20.5.23Et menneske handler filosofisk, når visdom og tjeneste bliver den drivende kraft bag hans handlinger.
13.20.5.25,I sit praktiske liv vil han udvise et medfølende hjerte, men en klar forstand, en stærk vilje, men en følsom intuition.
13.20.5.38Han er en videnskabsmand i det omfang, han respekterer facts, en metafysiker i det omfang han ønsker virkelighed, en religiøs i det omfang han anerkender en højere kraft.
13.20.5.39Selv om han dvæler i det Evige, lader han det passerende øjeblik tage fra ham, hvad det behøver. Dette er balance.
13.20.5.40Når vi begynder at leve ud fra vores inderste kerne begynder vi at leve harmonisk, udelt og fuldt ud.
13.20.5.41… Fra nu af vil han modtage belæring indefra, blive ledt indefra, af noget dybere og mere sikkert end intellektet. Fremover vil han gøre, hvad der er nødvendigt under indflydelse af en vilje, der er højere end hans egen personlige.
13.20.5.45,Når du har stillet dit begær og fået ro i tankerne, når du har sat din egen vilje og ego til side, kan du blive en fri kanal gennem hvilken det guddommelige kan strømme ind i bevidstheden. Ingen onde følelser kan nå dit hjerte, ingen onde tanker kan modvirke dit sind og ikke en gang den nye konsekvens af gamle synder kan påvirke din sindsro.
13.20.5.48Filosoffen har ingen meninger. Meninger hører til dem, som i deres bedømmelse alene støtter sig til intellektet eller følelserne. Hans tillid er til intuitionen, det højere selvs røst.
13.20.5.52Opmærksomheden bliver hele tiden fanget af tanker, ting, følelser eller oplevelser. I det almindelige menneskes tilfælde går bevidstheden om sindet tabt i den ydre opmærksomhed; men i det filosofiske menneske er der en baggrund, der vurderer opmærksomheden og kontrollerer den.
13.20.5.81Det spirituelt oplyste menneske kan udadtil synes at leve som andre, et normalt og almindeligt liv, men uanset om han gør det eller ej, vil der altid være denne afgørende forskel mellem ham og almindelige mennesker: at han aldrig glemmer sin sande natur.
13.20.5.82Han vil kende S A N D H E D E N og kende den som sin egen ultimative væren, uforgængelig og evigt-eksisterende. Dybt i hans hjerte vil der, selv midt iblandt de mest prosaiske omgivelser, herske fuldkommen fred og velvilje overfor andre.
13.20.5.130Filosoffen er i højere grad end andre mennesker et kosmopolitisk væsen. Han afskyr den hårde nationalisme, som skaber oprør i verden og føler sandheden i Jesus' ord om godhed mod alle mennesker.
13.20.5.143Når han har tilliden til at tale ud fra personlig erkendelse og autoriteten til at tale fra et højere niveau, da vil nogle få måske lytte, men flere vil gøre det senere.
13.20.5.148Det er ikke en eksklusivitet født af spirituel stolthed, men af spirituel ydmyghed. For den spirituelle filosof føler dybt, at han må respektere andres synspunkt, fordi det er resultatet af deres egen individuelle oplevelse af livet.
13.20.5.155Den spirituelle filosof er ikke interesseret i at gøre opmærksom på sig selv, men kun på sine ideer, sine opdagelser og sine åbenbaringer.
13.20.5.160I alle situationer, hvor han er involveret med andre personer, vil han ikke kun tage hensyn til sig selv på bekostning af andre, eller kun tage hensyn til dem på bekostning af sig selv. Han vil gøre, hvad der er retfærdigt og klogt i situationen, idet han tager hensyn til alles velfærd og i sidste ende lader sig lede af Overselvets upersonlige intuition.
13.20.5.185Er der en universel sandhed? Er der en doktrin, der ikke afhænger af personlige holdninger, af en bestemt tidsalders ejendommeligheder eller af et specifikt lands kulturelle niveau? Er der en lære, der henvender sig til universel erfaring og ikke til personlige fordomme? Vi svarer, at det er der, men den har været begravet under et bjerg af metafysisk tømmer, gammeldags overleveringer og megen orientalsk overtro. Vores arbejde har været at redde denne lære fra den døde fortid til gavn for den levende nutid. På disse sider forkaster vi falske efterligninger og redegør for den ægte lære.
13.20.5.194Ligesom solen kun kan ses gennem dens eget lys, kan sandheden også kun skimtes gennem dens egen selv-afsløring i sindet. Det vil sige kun gennem nåden, der fører til indsigt. Der findes ingen anden vej.
13.20.5.201Fuldt kendskab til Sandheden kan komme pludseligt eller langsomt; den første vej er gennem viden, den anden gennem hengivenhed og meditation.
13.20.5.253Sandhed eksisterede før kirkerne begyndte at sende deres spir opad i himlen, og den vil fortsætte med at eksistere, efter at det sidste filosofi-akademi er blevet nedkæmpet. Intet kan eliminere menneskets grundlæggende behov for den. Præstedømmer kan blive udraderet indtil ikke en eneste rest er tilbage i et land; mystiker hytter kan nedbrydes til de kun er støv; filosofibøger kan brændes ud af eksistensen af kultur-hadende tyranner, alligevel vil denne underjordiske sans i mennesket, som kræver forståelse af sin egen eksistens, en dag rejse sig igen med et insisterende krav og skabe et nyt udtryk for sig selv.
13.20.5.262
1 jul 2015
29 apr 2024
6 sep 2020
3 apr 2014
21 aug 2017
2 maj 2014
19 apr 2014
12 maj 2016
28 jun 2018
13 dec 2015
1 feb 2019
29 sep 2020
28 feb 2019
3 jun 2014
26 jan 2018
17 dec 2017
12 apr 2023
20 nov 2020
23 okt 2015
7 jul 2015
21 feb 2021
19 sep 2023
21 nov 2023
19 okt 2018
6 okt 2018
8 sep 2015
30 sep 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se