The Library
... Filosofiens mål er at overkomme forskellen mellem lejlighedsvise intuitioner og stabil viden, mellem spasmodiske ekstaser og kontrolleret sansning, og således opnå en permanent tilstand af oplysning, varigt og urokkeligt altid til stede i Overselvet.
13.20.4.22,Filosofisk forståelse kan kun blomstre i ham, efter han har kultiveret sin metafysiske intelligens såvel som sin mystiske intuition.
13.20.4.59Fortsatte og konstante overvejelser over de her præsenterede idéer er i sig selv en del af den filosofiske skarpsindigheds yoga. En sådan refleksion vil naturligt lede den studerende frem mod hans mål, lige som dens lige så nødvendige følgesvend meditationsøvelsen i at standse alle idéer i mental stilhed. Årsagen er, at disse idéer ikke bare er spekulationer, men i sig selv er et resultat og en oversættelse af indre erfaring.
13.20.4.66,Dette er paradoxet: at både kapaciteten til at kunne tænke dybt og kapaciteten til at kunne afstå fra at tænke er nødvendigt for at opnå dette mål.
13.20.4.68gradvist gennem en række forberedende trin. De vil være langsomme i starten, men hurtigere senere og til sidst pludselige.
13.20.4.86Det er en lang rejse fra tilstanden hos den søgende til den hos den oplyste. Men dette er kun sandt så længe som vi henfører til tiden. For dem som ved at vores menneskelige eksistens er en rejse gennem hændelser, men at mennesket i dets essens overgår alle hændelser og hviler i tidløsheden, vil denne rejse afkortes betydeligt eller hurtigt bragt til dets mål. Til dette, skal en grundig forståelse af filosofi og dens uophørlige anvendelse for en selv behøves.
13.20.4.88For den ængstelige, ikke vejledte søgende er alt forbundet med et verdsligt liv en blokering på hans vej opad. For den filosofisk oplyste studerende er det faktisk et skridt på hans vej opad. Han gengiver de jordiske omgivelser værdi ved at tænke rigtigt om dem, gør enhver jordisk gerning til et sakramente fordi han ser det i et guddommeligt lys, og ser en ledsagende pilgrim i den værste synder.
13.20.4.93Det er ikke nok at kende det indre selv, som mystikerne kender det. Vi må også kende den virkelige natur af den ydre verden, før vi kan realisere Sandheden...
13.20.4.96,At komme til en samtidig bevidsthed af både tilstand—det personlige ego og det upersonlige Overselv—er muligt og er blevet gjort periodisk af visse mennesker som f.eks. mystikere og kunstnere-- eller permanent af filosofer.
13.20.4.107Filosofien tager sine udøvere på en hellig pilgrimsrejse fra det ordinære liv i de fysiske sanser, gennem et mystisk liv i den sansebefriede ånd, tilbage til et åndeliggjort liv i de førnævnte fysiske sanser.
13.20.4.113...Overselvet er til stede i alle mennesker—nej, alle væsener—som deres oprindelige virkelighed. Vi ikke kun ved det , men FØLER det. Derfor kan vi ikke være ligegyldige overfor andres liv. Derfor—og nu afsløres en stor hemmelighed—når vi opnår befrielse fra reinkarnationens endeløst snurrende hjul, vender vi frivilligt tilbage igen og igen til jorden alene for at hjælpe andre, formilde lidelse og reducere uvidenhed...
13.20.4.129,...Du må udvikle treenigheden bestående af hoved, hjerte og hånd eller fornuft, intuition og handling og derefter bringe dem alle i god balance. Hvis du desuden er inspireret af service som forbillede, vil du tiltrække den usynlige hjælp af personer som ligeledes er dedikeret til denne service.
13.20.4.131,Det første skridt er at opdage, at der findes et Nærvær, en Kraft, et Liv, en Bevidsthed, en Væren, enestående, ikke skabt og ufødt, uden form, usynlig og uhørlig, overalt og uforanderlig. Det andet skridt er at opdage dets forbindelse med universet og med én selv.
13.20.4.133To ting må vi lære os af denne søgen. Det første er kunsten at kunne stille tankerne, at tømme bevidstheden for hver eneste tanke og form som opstår. Dette er mysticisme eller yoga....Det andet er at forstå egoet og universets egentlige natur og at komme frem til den erkendelse at begge blot er en serie af ideer som udfolder sig i vores bevidsthed. Dette er den sande metafysik. Kombinationen af disse to aktiviteter frembringer forståelse af vort sande Væsen som det for altid smukke og i al evighed velsignende Overselv. Dette er filosofi.
13.20.4.134,I sin almindelige tilstand er mennesket bevidst om sig selv som en personligt tænkende og fysisk enhed. I den mystiske, trancelignende tilstand taber han denne bevidsthed og er kun bevidst om det Guddommelige. I den filosofiske tilstand vender han tilbage til sit almindelige sanseapparat, men uden at give slip på det guddommelige.
13.20.4.135Idet mennesket tager det med sig, som det har erfaret gennem studier, meditation og bøn, vender det sig mod verden for at opnå livserfaring og for at anvende det lærte i praksis.
13.20.4.142...Det åndelige søgende er ikke enkeltsporede, men snarere en tredobbelt anliggende. Du må følge det med din intelligens, din intuition og dine handlinger...
13.20.4.143,… Verden vil behøver mænd og kvinder som ledere som har deres rødder anbragt dybt i det guddommelige liv, men som har et årvågent intellekt, handlekraftige gøremål og totalt åbne hjerter.
13.20.4.143,… Jeg bestræbte mig på at udtrykke, hvad de gamle asiatiske vismænd allerede for længe siden tilkendegav, at det er muligt at udvikle en direkte indsigt i Overselvets natur og i universets højeste virkelighed, og at det er den højeste type intuition, der er mulig for et menneske at opnå.
13.20.4.152,Alle metafysiske studier og alle mystiske øvelser er blot forberedelser til dette glimt af virkelighed om bevidstheden, som her kaldes indsigt. Det senere er derfor den vigtigste oplevelse, som venter mennesket på denne jord...
13.20.4.155,Intellektet er ikke i stand til at opnå denne form for viden, ikke i stand til at få adgang til denne højere dimension. Men hvad der nægtes det, gives til en anden af menneskets evner – spirituel indsigt. Sandt nok er dette stadig kun en latent mulighed hos langt de fleste. Men den er der og kan med Overselvets nåde udfoldes.
13.20.4.165Det er ud af samspillet mellem meditation, metafysik og altruistisk handling, at indsigt udvikles. Intet enkelt element er tilstrækkeligt: Samvirket af alle tre er nødvendig, kun derved kan indsigt opstå ...
13.20.4.175,… Hvor den metafysiske disciplin forsøger at løfte os op til det overfysiske via tænkning, hvor meditation forsøger at løfte os via intuition, hvor etik forsøger at løfte os via godhed og praktisk altruisme, forsøger kunsten at gøre det samme gennem følelse og påskønnelse af skønhed. Filosofien, der med sin vidunderlige bredde og balance omfavner og forener dem alle fire, føjer til sidst kronen på værket: Indsigt.
13.20.4.178,En så revolutionerende opnåelse som indsigt, som vi alle før eller senere vil komme til at erfare, kan kun udvikles ved at overvinde alle de enorme kræfter af vanemæssig forkert tænkning, ved at neutralisere den overvældende tyngde af vanemæssige forkerte følelser og ved at modvirke den kolossale styrke af forkert handlemåde. Kort sagt, det familiære personlige ”jeg” må have slået grunden væk under fødderne. Dette gøres igennem en trefoldig disciplin. Denne kombinerede trefoldige teknik består af metafysisk refleksion, mystisk meditation og af den konstante guddommelige erindring under uegennyttig aktiv tjeneste…
13.20.4.178,Det er alt sammen som en gigantisk drøm, hvor hvert menneske indskriver sin egen private drøm i den fælles. En dobbelt stavning må brydes før virkeligheden kan skimtes--stavningen verden lægger over os, og den som jeget lægger over os. Det menneske som er helt opvågnet fra denne stavning, er mennesket som har opnået fuld indsigt. Denne evne er ikke andet end sådan fuld vågenhed. Den er uhyre vanskelig at opnå, det er derfor så få af drømmerne nogensinde vågner op, og derfor så mange ikke engang vil lytte til de opvågnedes åbenbaringer. Imidlertid lærer Naturen os her som andre steder ikke at miste tålmodigheden. Der er masser af tid i hendes sæk. Livet er en evolutionær proces. Mennesker vil begynde at røre på sig i deres søvn nu og da, men tiltagende.
13.20.4.194En mystisk oplevelse er simpelthen noget som kommer og går, mens filosofisk indsigt, når den er opnået i et menneske, umuligt kan forsvinde fra ham. Han forstår Sandheden og kan ikke miste denne forståelse, så lidt som en voksen kan miste sin voksenhed og blive et barn.
13.20.4.198Fordi han har arbejdet for sin belønning, fordi han har gennemgået en tålmodig og anstrengende træning, og fordi han har taget hvert et skridt på sin vej med fuld forståelse og klart sigte, er hans inspiration, når han opnår den, ikke her i dag og væk i morgen, men forbliver konstant og permanent hos ham.
13.20.4.199At være i stand til at meditere på Overselvet som en “anden” er allerede en opnåelse af høj grad. Men fordi den for det første er periodisk, for det andet ufuldstændig og for det tredje ufuldkommen, er det endnu ikke den højeste grad. I den sidste er der endelig, permanent og fuldkommen nedsænkning i Overselvet.
13.20.4.211Hans sidste opgave er at genindtræde i den travle verden og være i den som et centrum for spirituelle kræfter, for at hele lidelsen og vejlede de blindede.
13.20.4.212De sidste spor af ego’ets greb vil forblive hos ham i forskellige subtile former. Måske er ønsket om selv at blive frelst, mens så mange andre efterlades viklet ind i illusioner, det sidste spor, der skal slettes...
13.20.4.217,... Intet menneske er så lavt på udviklingsskalaen, at han ikke kan hjælpe nogle andre med et velplaceret ord, ikke kan tænde et lille lys i deres mørke, ikke kan være eksemplet på et bedre liv.
13.20.4.218,Ud af alle disse studier, meditationer og handlinger dukker der, lidt efter lidt, et i sit inderste forandret menneske frem i eleven. Han kommer til at betragte sig selv som en del af Universet, til erkendelse af, at personlig isolation er en illusion, og tager derfor sine første, faste skridt på den endelige vej mod at blive en ægte filosof. Erkendelsen af den skjulte enhed i hans eget liv med hele universet, giver sig til sidst udtryk i en uendelig medfølelse med alle levende væsener. Således lærer han at underlægge sin personlige vilje til den kosmiske vilje, og formindske de personlige følelser til fordel for det vidtfavnende ønske om helhedens bedste. Medfølelsen udfolder sig til fuld blomstring i hans hjerte, som en lotusblomst udfolder sig i solskinnet…
13.20.4.224,… Aldrig mere vil det være muligt for ham at såre en anden med vilje; derimod vil alles velfærd ligge ham på sinde. Med Jesu ord er han blevet ”født på ny”. For næstefter selv at søge virkeligheden og sandheden, vil han finde den højeste lykke i at søge andres velfærd ved siden af sin egen. Den praktiske konsekvens af dette er, at han uundgåeligt vil blive ført til en fortsat indsats til tjeneste for andres udvikling imod oplysning.
13.20.4.224,Når du først opnår denne klare vision, ser du kun det som bringer dig stor glæde, men også det som bringer dig stor sorg. Du ser mennesker fortumlet af livet, plaget af livet, forblændet af livet. Du se dem tage forkerte retninger fordi der ikke findes nogen at lede dem på den rette vej. Du ser dem be om lys, men er omgivet af mørket. Da tar du en beslutning som vil fundamentalt forandre dit liv. Fra nu af vil du gå i forbøn for disse mennesker, ofre dig for deres spirituelle oplysning.
13.20.4.226Efter ønsket om total overskygning af Overselvet, som altid må komme først, vil det andet ønske blive at sprede fred, forståelse og medfølelse, som nu brænder som en flamme i det indre, at føre videre en indre tilstand fremfor en intellektuel dogme, at velsigne og oplyse dem som søger deres guddommelige oprindelse.
13.20.4.227… Der er alle gode grunde til, at et menneske, der accepterer budskabet om inspireret handling, skulle blive en velgørende kraft i verden. For uanset hvilken rolle, der til tilfalder ham i livet, vil han spille den engageret og meningsfuldt. Og mere end nogensinde før i verdens historie er der brug for sådanne aktive filosoffer…
13.20.4.229,Det, der opretholder ethvert individ, er et universelt. Derfor må det, som er bedst for ham i social og etisk sammenhæng, også opfylde helhedens behov og bidrage til, hvad der er bedst for alle. Ellers er det ufuldstændigt.
13.20.4.235De, som engagerer sig i uselvisk bistand, løsnes til en vis grad midlertidigt fra egoet. Dette gælder naturligvis kun i den udstrækning, at bistanden udføres med rene og ikke med skjulte eller blandede eller helt egoistiske motiver.
13.20.4.238Hvis de, som har højere idealer og uselvisk karakter, trækker sig tilbage fra samfundet og lader verden blive styret af mere materialistiske og egoistiske personer, så vil samfundet helt sikkert degenerere og dermed bringe karmisk lidelse over sig selv. Visdom dikterer imidlertid den omvendte politik.
13.20.4.243Hans endelige mål er at nyde Overselvets velsignede nærvær i sit hjerte. Men ikke for at nyde det alene. Han ønsker brændende at dele det med andre.
13.20.4.251Hvis nogen kan yde et åndeligt, æstetisk, fornuftigt og etisk bidrag til menneskeheden, tjener vedkommende også Gud, også selv om han ikke er religiøs. For han samarbejder i harmoni med Verdensidéen.
13.20.4.258Den, der ønsker at tiltrække folk til filosofien, må starte med at følge dens budskab gennem sit eget personlige eksempel i hverdagslivet. Han må herefter udøve kærlighed mod alle og stole på sandhedens kraft. Endelig må han i al hemmelighed bede for andre og gennem selvopofrelse til det Guddommelige fungere som en ren kanal for uselvisk tjeneste.
13.20.4.260Når den Højere Kraft leder et menneske til et punkt, frembragt af hans konstante længsel efter at tjene parret med hans personlige kvalifikationer til det, så vil styrken og visdommen han kan behøve for at gennemføre det også blive givet.
13.20.4.261En af måderne, du kan tjene menneskeheden på, er ved at forstå Stilhedens gådefulde sprog og bringe denne forståelse tilbage til vores verden af former igennem arbejde, der udtrykker Åndens vitale kreativitet.
13.20.4.262Hans personlige skæbne eller spirituelle dedikation vil afgøre hans fremtidige kurs – hvad enten det er bevidst at forblive ukendt og undgå opmærksomhed, der skaber modstand, eller offentligt at acceptere en mission og bringe inspiration til en særlig form for aktivitet.
13.20.4.271Hans opgave er en af de ældste i menneskets historie… at overbevise mænd og kvinder om, at det er værd at spørge sig selv: Hvad er de ultimative værdier i menneskelivet?
13.20.4.275,… ”Gud betragter pligten til at forkynde hans budskab som den mest fortjenstfulde af alle handlinger”, skrev den persiske profet Baha’u’llah. Når vi først er fuldt engageret i denne bestræbelse, vil vi mere og mere føle, at vi er en del af en bevægelse, der er i tiltagende i fremtiden.
13.20.4.275,Hvem som helst som gennem tale eller tavshed, gennem kunst eller som værende et forbillede, hjælper med at forbedre menneskeheden eller forøge kundskaben om den højere sandhed, udfører den bedste tjeneste. Ingen anden godgørenhed eller filantropi kan sammenlignes med det, at overføre begejstring til den som kæmper--bevidst eller ubevidst-- mod en ren, disciplineret og forædlet bevidsthed.
13.20.4.277Det højeste kald i livet, og det mest nyttige kald, er den filosofiske lære.
13.20.4.278Filosoffens arbejde med andre fungerer bedst i den litterære form. Her kan han give lys og healing, ro og håb til de mange på vejen, som på grund af manglen på mulighed efter hans død, eller den geografiske afstand før hans død, ellers ikke ville have haft mulighed for at mødes med ham i en rådgivende situation.
13.20.4.279”En intensivt søgende har måske meget få gode kvaliteter, men hvis han let kan forstå sandheden--omend teoretisk--og forklare den til andre, så vil dette aktive udtryk hjælpe ham til selv at blive præget af disse ideer, og hans eget sind vil suge til sig af deres sandhed. Dette vil slutteligt føre ham til at realisere det guddommelige i sig selv.” Uddrag fra Tripura, en arkaisk sanskrit tekst, oversat til moderne sprog.
13.20.4.292,… De, der stod Jesus nærmest, blev bedt om at forkynde evangeliet. Han så altså tydeligvis spredningen af sandhed som deres primære opgave … I den kritiske overgang, som konfronterer menneskeheden i dag, hvor den går fra et udtjent standpunkt til et nyere, er en sådan opgave mere end vigtig …
13.20.4.292,Respekt for disse sandheder er begyndelsen på livet med den spirituelle filosofi. Virkeliggørelsen af dem er afslutningen.
13.20.4.299Opdagelsen, at vores eksistens så vel som jordens eksistens, er som en drøm bør ikke skræmme os, behøver ikke gøre os upraktiske, ineffektive, uinteresserede i livet og halvhjertede i handling. Lige så vel som vi foretrækker en behagelig drøm fremfor et forfærdeligt mareridt, burde vi forsøge at leve denne vores vågne verdensdrøm så behagelig, så fremgangsrig og succesfuld som mugligt...
13.20.4.303,Når det, han modtager indefra på det intuitive niveau, realiseres ude på det aktive niveau, bliver det komplet.
13.20.4.305Der ligger en hemmelig belønning flettet ind i påbuddet om at tjene menneskeheden. For den, der giver sig selv i en sådan tjeneste, vil en dag uundgåeligt modtage en boomerang-lignende effekt, når andre vil være parate til at hjælpe ham. For karma er en guddommelig lov, der giver det tilbage, som man selv har givet ud…
13.20.4.307,En sand magt vil lægges i hænderne på dem som vil handle på befaling fra den indre guddom, hvis daglige påmindelse vil være: ”Gå ud og arbejd for menneskets velfærd, lyset finder du i dybet af dit eget hjerte.”
13.20.4.308
12 sep 2015
29 sep 2018
5 sep 2017
23 apr 2012
17 aug 2024
6 dec 2013
26 maj 2015
30 jan 2015
22 jun 2014
27 sep 2016
27 okt 2012
7 okt 2012
11 jan 2011
12 maj 2011
22 jan 2019
13 jan 2011
14 maj 2013
20 maj 2013
8 jul 2017
4 apr 2013
9 nov 2024
5 maj 2024
8 mar 2017
3 jan 2018
23 jul 2015
22 jul 2015
21 feb 2016
10 jul 2016
21 dec 2015
11 maj 2022
24 dec 2015
14 jan 2016
10 okt 2019
29 apr 2014
19 maj 2014
27 okt 2018
20 aug 2017
12 aug 2021
20 nov 2022
24 okt 2018
18 nov 2016
28 jun 2019
23 maj 2015
10 jan 2017
9 maj 2021
24 mar 2016
21 mar 2017
14 maj 2011
9 feb 2016
16 dec 2018
1 okt 2014
26 nov 2022
18 maj 2022
10 apr 2014
19 aug 2021
23 sep 2017
20 okt 2012
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se