The Library
At lære er at få viden; men den, som forsøger at finde Sandheden bagved og over alle andre sandheder, må komme med sit sind, sit hjerte, sin krop og sin vilje. Med sindet, fordi hans tanke må skærpes til dens yderste grænse. Med hjertet, fordi hans kærlighed kræves i langt højere grad end han nu er klar over. Med legemet, fordi det vil blive templet i hvilket den hellige ånd vil tage bolig. Og med viljen, fordi han måske ikke vil være i stand til at stoppe sit forehavende før han har nået målet.
13.20.3.5Den filosofiske intelligens kombinerer intellektet med intuitionen.
13.20.3.8Studiet af spirituel filosofi træner sindet i dyb tænkning. Det skal gribes an med videnskabelig objektivitet.
13.20.3.10Medmindre mennesker besidder den rette type intuition, vil de ikke kunne forstå denne lære, for den hæver sig højt over rækkevidden af det grove og materialistiske.
13.20.3.14… Det kræver styrke at tilsidesætte de tankemønstre, der gennem lang tids vane har gjort sig gældende i hans sind…
13.20.3.15,Swedenborg: ”Uden den største hengivenhed til Den Højeste Væren, alle tings Udspring, kan ingen være en fuldstændig og virkelig lærd filosof. Ærbødighed for den Uendelige Væren kan aldrig adskilles fra filosofi.”
13.20.3.28Ved studiet af moderne videnskab, i alle laboratorieanalyser eller undersøgelser af naturens fænomener, lægges stor vægt på en strengt upersonlig tilgang og frihed for ethvert spor af ønsketænkning, personlig emotion og fordomsfuldhed. Dette er lige så vigtigt for den, som studerer spirituel filosofi.
13.20.3.30Man skulle søge viden om de Højere Love, der styrer livet, søge at forme en sand og ren karakter og udvikle ydmyghed, hvis man ønsker at opnå den Højeste Sandhed.
13.20.3.64Sandheden findes allerede indeni mennesket. Han må bringe den frem fra dens centrum til periferien af sin bevidsthed. Hvis han ikke kan finde den, er det fordi han ikke har søgt dybt nok eller har fået fjernet forhindringerne fra sit udsyn. Disse forhindringer findes alene i hans lavere selv og kan fjernes igennem den filosofiske disciplins øvelser.
13.20.3.76Han må først finde ud af, hvad det er, der holder ham væk fra det højere selv. Og, når han ved det, vil han se behovet og værdien af den disciplinen spirituel filosofi som et middel til at fjerne disse forhindringer.
13.20.3.77Evnen til at kunne differentiere mellem det tilsyneladende og det virkelige, mellem det falske ”jeg” og det virkelige ”jeg”, udvikles ved at underkaste sanseerfaringerne intellektets kritiske bedømmelse, ved at kontrollere følelse med fornuft, ved at gå ud over alle disse åndsevner med intuitionen, og ved at grave dybere og dybere ned i ens sande natur i meditationen.
13.20.3.81... hvis et menneske opdyrker vanen at blokere negative tankers adgang og omgående smide svækkende tanker ud fra sit sind, vil hans karakter styrke sig selv hurtigere ...
13.20.3.82,... sandhedssøgeren vil begynde at vende sig indad i søgen efter enhed med sin egen sjæl og udad i søgen efter enhed med menneskeheden. Livet er den vejleder, som bringer ham hjem til sig selv og til en venligere relation til sine medmennesker ...
13.20.3.82,Målet er at opnå en højere bevidsthed som farer over sindet med et blændende lys. Al din stræben, al din træning er at opnå dette.
13.20.3.87Menneskets uperfekte natur må gøres fuldstændig passiv, de forstyrrende tanker udelukkes fuldstændigt, før den guddommelige sandhed kan manifestere sig i al dens rene, ophøjede vælde.
13.20.3.92Den, som kender og føler den guddommelige kraft i sit inderste væsen, bliver frisat i ordets mest bogstavelige forstand fra ængstelser og bekymringer. Den, som endnu ikke har nået til dette stadium, men er på vej til det, kan nærme sig det samme ønskelige resultat gennem intensiteten af hans tro på den kraft. Men en sådan person må virkelig have troen og ikke bare ord. Beviset for, at han har den, ligger i graden, hvormed han nægter at acceptere negative tanker, angstprægede tanker, fortvivlede tanker ...
13.20.3.97,Den uerfarne og ubalanserede vil måle spirituel fremskridt ved følelsesmæssig ekstase eller meditative visioner, men den modne og vise vil måle det ud fra karakteren—dets storhed, dets oprigtige udvikling og dets renhed.
13.20.3.100Filosoffen udvikler de vigtigste sider af sin menneskelige natur, det vil sige sin intelligens ved at ræsonnere, sin viden ved at studere, sin fromhed ved hengivenhed, sine mystiske intuitionsevne ved meditation og sin visdom ved at omgås dem, som er mere udviklede end ham selv.
13.20.3.107Tanke, følelse og vilje er de tre sider af et menneske, som må finde deres respektive funktioner i denne søgen. Tanke må ledes til at skelne mellem sandhed og vildfarelse, realitet fra overflade. Følelse må opløftes i kærlig hengivelse til Overselvet. Vilje må vendes mod vis handling og altrusitisk tjeneste. Og alle tre må bevæge sig i effektiv, unison og gensidig balance.
13.20.3.111Utilbøjeligheden til at begynde at praktisere meditation og den manglende evne til at fastholde den for længere tid ad gangen, når man er begyndt, skyldes til dels sindets stærke vane med at være optaget af verdslige ting eller med at hænge fast i personlige ønsker og følelser. Det er derfor, at studiet af fuldstændigt abstrakte metafysiske og upersonlige emner en del af den filosofiske vej.
13.20.3.121De mentale tendenser, som han har overført fra tidligere liv, effekten af hans fysiske arv og miljøet, påvirkningen fra samfundet, og den suggererende indvirkning af uddannelse…. Alle disse må erkendes, disciplineres og renses, hvis han skal kunne erhverve sig sandhed uden hele tiden ubevidst at forvrænge den.
13.20.3.128Det er afgørende at blive helt klar over forskellen mellem lærdom, der kommer fra og kun tjener ego’et, og den, der kommer fra og fører til Overselvet.
13.20.3.153Hvis du spørger til virkeligheden, ud fra et filosofisk syn, må svaret være bevidsthed. Hvis du derefter spørger efter hvad menneskets opgave i livet er, må svaret være at blive bevidst om bevidstheden. Men fordi bevidstheden normalt ikke afslører sig selv, men blot de forskellige stadier, kan du kun udføre dette arbejde ved at tage ekstraordinære midler i brug. Du må lære at kontrollere dine følelser og få tankerne til at falde til ro. I korthed, du må fornægte dig selv.
13.20.3.155Den firsidede enhed af religiøs hengivenhed, metafysiske studier, mystisk meditation og inspireret, uselvisk tjeneste udgør det filosofiske arbejdes værktøj.
13.20.3.174Bøn og meditation leder til udvikling af intuition og aspiration efter det åndelige – og samtidigt må disse ledsages af en styrkelse af viljen plus metafysiske studier og personlig refleksion over disse. Alle anstrengelser skulle udføres side om side, så at sige, for at lede til en afbalanceret psyke – det filosofiske ideal.
13.20.3.180,Der vil komme en tid, hvor aspiranten er så fuldstændigt gennemtrængt af filosofiens idealer, at det højere liv vil blive den naturlige hverdag for ham.
13.20.3.192Indvielse til visdom – hvis den skal være varig – gives ikke pludseligt af nogen mester; den vokser gradvist frem gennem erfaringer og refleksioner over livet. Tanker konverteres gradvist til vaner, og vaner sammenføjer sig gradvist i en højere karakter…
13.20.3.193,Man må ikke for tidligt forvente endelig forening med Overselvet. Den kommer først efter år med alsidig personlig udvikling. Man skal først forberede sig i sit indre på at modtage det; først da kan han forvente den endelige forening. Denne forberedelse omfatter hele personligheden – intellekt, følelser, vilje og intuition.
13.20.3.254En afbalanceret udvikling vil ikke overstimulere intellektet og udsulte følelserne og heller ikke det modsatte. Den vil give intuitionen den højeste plads og gøre den til hersker over forstanden og til vogteren over følelserne.
13.20.3.264Alt det, der er nødvendigt for et menneskes lykke, må komme fra begge disse kilder: Den åndelige og den fysiske – fra evnen til at hvile i sindets stilhed, i de udviklede intellektuelle og æstetiske naturer, i det gode helbred og i kroppens vitalitet.
13.20.3.272Universets grundlag er ligevægt og balance. Kun sådan kan planeterne løbe rundt i harmoni og uden sammenstød. Mennesket, der på samme måde ønsker at være i harmoni med naturen, med Gud, må etablere ligevægt som grundlag for sin egen natur.
13.20.3.279Filosoffen søger at opnå en fast ligevægt, der vil sætte ham i stand til at bevæge sig i verdens tumult og konflikter, iblandt egocentriske mennesker og materialistiske målsætninger og samtidig være i fortsat kontakt med Overselvets bevidsthed.
13.20.3.299Det er naturligt, at bestræbelsen på at følge dette ideal om Balance vil smitte af på hans vurderinger og meninger. Han vil ønske at se alle sider af en sag, og især alle svaghederne i hans egne synspunkter, alle de sunde pointer i opponentens synspunkter.
13.20.3.313Når der ikke er noget sammenstød mellem intellekt og følelse, mellem intuition og egoisme, eller mellem fantasi og vilje, kan det siges, at man fuldt ud har opnået indre harmoni.
13.20.3.331... Sandhedssøgende er igen og igen blevet rådet til at praktisere kunsten at sammenføre og afbalancere de forskellige elementer i deres væsen, de forskellige faktorer i den spirituelle søgen, og de forskellige krav i hverdagslivet. Spirituel filosofi er i stand til at give os indre fred, fordi den inkorporerer denne kunst.
13.20.3.334,En velafbalanceret menneske kan ikke miste fodfæstet. Han kan blive skubbet rundt af omstændighederne, men han vil altid bevare eller vende tilbage til sit centrum.
13.20.3.336Når tanke og følelse gror tydeligere sammen, når viden og længsel vokser sig stærkere side om side, når idé og handling udvikler sig gensidigt, vil han lære denne sandhed om balancens dyder og værdier at kende gennem sin egen oplevelse.
13.20.3.344Ved udvikling gennem kundskab, visdom og forståelse sammen med opofrelse, aspiration og ærbødighed og med de to retningers kulmination i passende udførsel vil din søgen blive ret balanceret, normal og produktiv.
13.20.3.371De, som taler eller skriver sandhed, men som ikke selv efterlever den, fordi de ikke er i stand til det, har fanget et glimt af dens betydning, men ikke virkeliggjort dens kraft. De har ikke den dynamiske balance, der kommer, når viljen er hævet til intellektets og følelsernes niveau. Det er denne balance, der spontant antænder den mystiske kraft i os og medfører den tilstand, vi kalder ”at blive født på ny”. Det er den anden fødsel, der sker i bevidstheden, ligesom den første skete i kødet.
13.20.3.385Ved at forene de maskuline og feminine sider i sig selv forener han også viden og følelse, visdom og pietet.
13.20.3.414Når de to strømpoler – den positive og den negative – mødes, lyser den elektriske lampe helt af sig selv. Når intellekt og følelse er ordentligt koordineret, og karakteren både er helt udviklet og renset, vil Overselvet i et menneske begynde at lyse helt af sig selv.
13.20.3.416Fornuft må gå hånd i hånd med følelse, videnskab med mysticisme, medfølelse med egenkærlighed, handling med overvejelse. Kun et sådant afbalanceret liv, og ikke noget andet, er det rette filosofiske liv.
13.20.3.426Den alsidige udvikling af menneskets psyke, der tilbydes af filosofien, er som følger: Den afbalancerer mystisk intuition med logisk tænkning, religiøs tro med kritisk eftertanke, idealistisk hengivenhed med praktisk tjeneste.
13.20.3.430Den nødvendige balance, der kræves og går forud for at kunne opnå oplysning, er ikke kun imellem intellekt og følelse, tanke og vilje, men mest af alt mellem den lavere og den højere vilje, imellem egoets ønsker og Overselvets rolige og uafhængige glæde.
13.20.3.431Når den højere og den lavere vilje er bragt i endelig og vedvarende balance, har han sikret sig de nødvendige betingelser for at kunne opnå oplysning.
13.20.3.432Når den akkumulerede visdomserfaring kombineres med ungdommelig handlekraft, idet den modificerer, men ikke paralyserer denne; når ens drømme bliver realiseret i handling og ens idealer afspejles i følelserne; når intuitionen behersker intellektet og styrer viljen, da har mennesket opnået en værdig balance.
13.20.3.444For at opnå et afbalanceret resultat er det nødvendigt at have en afbalanceret tilgang og ikke kun at satse på en enkelt slags øvelser. Den moralske karakter må involveres i den åndelige søgen; den intellektuelle evne må arbejde med filosofiske studier, såvel som reflektere over de lektioner livet selv giver; intuitionen må udfoldes gennem daglige meditationsøvelser; og hverdagens praktiske liv må prøve at integrere og udtrykke de tillærte idealer.
13.20.3.456
21 nov 2016
4 nov 2016
15 jan 2023
6 nov 2020
6 sep 2017
30 jan 2023
8 jul 2022
13 apr 2019
26 maj 2016
4 mar 2021
7 maj 2016
7 aug 2021
30 aug 2021
23 sep 2013
13 dec 2020
20 mar 2021
28 jun 2014
13 maj 2015
13 apr 2015
19 jul 2016
18 feb 2016
27 maj 2022
15 jun 2011
3 apr 2018
28 apr 2018
14 nov 2016
5 dec 2016
15 mar 2021
13 jan 2018
10 dec 2016
13 apr 2020
7 jul 2019
2 feb 2015
17 aug 2018
8 mar 2023
4 jun 2022
7 dec 2022
8 sep 2011
20 feb 2018
28 dec 2016
28 aug 2018
16 jan 2016
1 aug 2017
2 dec 2016
30 jul 2018
19 mar 2017
17 nov 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se