The Library
… Når hans sind har vænnet sig til denne form for præcis, abstrakt tænkning og i nogen grad har udviklet evnen til at være og hvile i sit eget rolige centrum, og når følelserne er blevet renset for personligt og dyrisk snavs, er han forberedt til den højeste form for viden...
3.2.9.1,... Når du har gjort tilstrækkeligt fremskridt for at blive opmærksom på indre vejledning fra dit højere jeg, burde du tillade den at blive en aktiv guide og burde lade den bringe dig videre frem på din spirituelle vej.
3.2.9.3,Kun på et veludviklet tidspunkt kan disciplen begynde at forstå at hans sande arbejde ikke er at udvikle kvaliteter eller gennemføre opgaver, at udvikle karakteren eller opnå mål, men at fjerne forhindringer og trække slør til siden. Han må forlade det falske selv og afdække det sande selv.
3.2.9.6Når overgangsperioden er forbi, vil en subtil ændring mærkes på dine attituder mod gamle vaner. De mister deres fristende kvaliteter og begynder i stedet at blive frastødende. Denne følelse vil vokse og blive fast forankret.
3.2.9.9Shen-Hui erklærede i en belæring, at Oplysningen kom lige så pludseligt som et barns fødsel. Men hvad med de ni lange måneders udvikling, der går forud for fødslen?
3.2.9.11Vanskeligheden ved denne spirituelle søgen er sådan, at mennesket ikke kan løse den med sine egne kræfter uden hjælp. Som en lille sejlbåd, der har brug for både årer og et sejl for at komme frem, har han brug for både egenindsats og nåde for opnå sine fremskridt. At stole på en af dem alene er en fejltagelse ...
3.2.9.18,Der er en ret tid til alle handlinger og holdninger. Mens du stadig er spirituel begynder og kun opmærksom på almindelige tanker og følelser, er det et forkert tidspunkt at ophøre med spirituel teknik og meditationsøvelser. Det rette tidspunkt at opgive faste praksisser er, når du er erfaren, når du er blevet tilstrækkeligt opmærksom på det guddommelige nærvær. Så er det nok med én simpel indsats: vedvarende ihukommelse af dette nærvær for at vedligeholde og forlænge de gode møder med nærværet.
3.2.9.19… Det højere Selv forsøger altid at udvikle og oplyse hele mennesket. Derfor karakteren af den trefoldige vej i arbejdet på den åndelige søgens vej. Måske skal mennesket udvikle f.eks. mere intellekt eller mere vilje. Kort sagt må han omstrukturere hele sin personlighed. Arbejdet med følelsesnaturen er den letteste og kommer derfor først; intellektet er sværere og kommer dernæst; og den moralske genopdragelse gennem ret handlemåde er den sværeste af dem alle og kommer sidst.
3.2.9.21,Før han når til et vist stadium, vil han nødvendigvis være nødt til at søge vejledning udefra, fra bøger og lærere, på grund af hans usikkerhed, mangel på selvtillid og uvidenhed. Men efter dette stadium er nået, vil det være visere og sikrere for ham at søge den indre vejledning. Det højere selv vil bibringe ham al den viden, han har brug for, når og hvis han har brug for det.
3.2.9.22Længslen efter sjælen må blive så dominerende og så ivrig at en vedvarende spænding er skabt i dig.
3.2.9.24Oplevelsen af at blive grebet og fysisk rystet af en stor, ukendt kraft vil også forekomme med mellemrum på denne vej. Det skal ikke frygtes, men snarere hilses velkommen. Oplevelsen repræsenterer altid en nedstigning af nåde og et varsel om kommende fremskridt af en eller anden art.
3.2.9.27… De forberedende faser af dine fremskridt er forbi. Hidtil har det mest været dine egne anstrengelser du har stolet på. Nu, er det imidlertid Overselvet som skal være den aktive agent i din udvikling. Alt som hidtil er blevet krævet af dig skal forblive passivt, ellers vil du forstyrre det hellige arbejde ved indblanding fra din egen blinde ignorance...
3.2.9.30,... Den uendelige intelligens er altid virksom på denne jord...
3.2.9.38,... en dag vil han se billedet som helhed, ikke kun den nederste del af det, og han vil forstå, at det er hans eget Overselv, der har ført ham til – og ledt ham sikkert igennem – de smertefulde oplevelser i hans nuværende inkarnation.
3.2.9.38,Tilstanden spirituel tørhed, som han måske klager over, er et almindeligt fænomen i det mystiske liv. Den opstår af forskellige årsager, men han behøver ikke at tvivle på, at den vil forsvinde.
3.2.9.41Hvis du en gang har oplevelsen af din egen guddommelige sjæl bør du huske at dette var fordi den er altid der, altid med dig og har aldrig forladt dig. Fortsæt med at søge og oplevelsen vil gentage sig ved passende tidspunkt.
3.2.9.42...Vi må studere læren bag alle oplevelser, smertefulde og behagelige, som karma bringer os. Vi mister ingenting uden det som er værd at miste hvis vi oprigtigt indrømmer fortidens fejl. Kun forfængelighed eller egoisme kan stå i vejen for en sådan indrømmelse. Jordelivet er trods alt blot en forbigående middel til et varigt slut...
3.2.9.43,Det er gennem møder og forståelse af problem på vejen, gennem at imødegå dem og klare dem, at vi udvikler os. Hver og en af os i denne verden lever i en konstant kamp, uanset hvad det ser ud til på det ydre. Hvile er kun for de døde—og da bare for en begrænset periode...
3.2.9.43,Det er ikke muligt for en studerende at kende de forandringer, der finder sted i hans ubevidste sind og til sidst på et tidspunkt vil bryde ind i hans bevidsthed. Hvis han føler, at han på en måde fejler som følge af sin binding til materielle ting, så er selve erkendelsen heraf i sig selv et tegn på, at han er kommet halvt ud af den tilstand og ikke er tilfreds med at forblive i disse bindinger. Selvfølgelig er kampen for at frigøre sig fra dem sværest, når han ikke har følelsen af det Guddommelige Nærvær. Men når den følelse kommer, vil kampen automatisk begynde at dø ud.
3.2.9.44Det indbyggede ideal på vores vej er trefoldig: (a) meditation, (b) refleksion og (c ) handling. Overgangen fra et stadie af udvikling som er blevet betonet for meget til et andet som er blevet negligeret er nødvendigvis en periode af omvæltende nedtrykthed og usikkerhed. Men det får en afslutning. Efter stormen kommer freden.
3.2.9.46Den første tids blinde famlen giver efter mange år plads til de senere, klarsynede skridt. Fuldførelsen af den spirituelle søgen er nu nært forestående; kvintessensen af al hans erfaring udtrykker sig nu i en fylde af væren og viden, som er ganske nær.
3.2.9.51Lidt efter lidt, i et tempo så langsomt at det næsten ikke kan mærkes, vil hans sind give plads til tanker, der synes at komme krybende fra en anden kilde end ham selv, for det er tanker, der synes irrelevante og uforenelige med hans normale ræsonnementer og overbevisninger. Disse er i sandhed intuitioner. Hvis han vælger at følge dem, tror på dem og dropper sin blinde modstand mod dem, vil alt gå vel for ham. Han vil blive vejledt ud af mørket og ind i lyset, ud af materialismen og ind i åndeligheden, ud af den sorte fortvivlelse og ind til et sublimt og livgivende håb.
3.2.9.52Hvis gråden trænger sig på, heftigt eller tyst, vil det ikke være for at udtrykke sorg eller glæde. For på et dybere og mere mystisk plan er den meget vigtig. Så lad den komme, hvis den vælger at gøre det.
3.2.9.54Tidsplanen for den søgendes fremskridt kommer an på flere faktorer, men uden tvivl er den vigtigste af dem alle, styrken af længslen båret i hjertet, efter det Højeste.
3.2.9.58Når accepten af disse sandheder bliver instinktiv, vil han, også selv om han ikke kan formulere dem, begynde at få styrke fra dem og føle, at denne lille struktur i hans liv har intet mindre end kosmisk støtte under sig.
3.2.9.60Der findes et tidspunkt i dine fremskridt hvor du bør lægge alle intellektuelle problemer til side og koncentrere dig på de to mest betydningsfulde principper i den mystiske filosofi. De er: at mennesket i sit indre er en udødelig sjæl og at der er en måde hvorpå han selv kan opdage dette.
3.2.9.61...Den egentlige opvågning til sandheden, som er det samme som Nirvana, kendskab til dig selv, frigørelse, er virkelig et arbejde af kort varighed—måske et spørgsmål af minutter—hvor forberedelserne og ens egen udrustning til at finde den, kræver mange inkarnationer...
3.2.9.63,Når du har fuldført nogen træning i yoga eller meditation, er du parat til at skaffe dig viden om sandheden...emotionelt og mentalt. Dine tanker kan koncentreres under lang tid på et eneste tema; du kan koncentrere dine tanker på forfølgelsen af sandheden og udelukke alt andet. Din koncentration er knivskarp og bragt under kontrol. Med sådan udrustning kan du finde vejen til sandheden.
3.2.9.63,... Han opdager, at den stoflige verden ultimativt er tom, og at alle materielle former blot er ideer I sindet. Han opdager også, at hans allerinderste selv er ét med denne tomhed, fordi det er formløst. Han oplever enheden af alt liv og har fundet Sandheden, hele Sandheden…
3.2.9.63,Bevidstheden er det ultimative, som det så småt er begyndt at gå op for videnskaben. Med et koncentreret og skærpet sind kan han trænge ind i sit dybeste selv og så bestræbe sig på at forstå det; han kan også trænge ind i den ydre verdens materie og ligeledes forstå den. Uhindret af det almindelige menneskes illusioner, som tager øjets sanseindtryk for givet, kan han undersøge bag om det tilsyneladende. Og når han til sidst indser Sandheden, falder den spirituelle uvidenhed væk af sig selv og kan aldrig komme tilbage.
3.2.9.63,Måske tror du på en religion, men det er ikke nok at tro på filosofi; du må også lære dig den. Den kan ikke læres gennem hovedet alene, den må også læres gennem hjertet og viljen. Derfor, forvent ikke at bemestre den på nogle få år, men skænk et helt liv til denne opgave.
3.2.9.64Lao Tzu sagde: ”Gør ikke noget af egen vilje, men tilpas dig himlens vilje, så vil alt blive gjort for dig.” Hele den åndelige søgen kan opsummeres som et forsøg på at udøve disse vise ord…
3.2.9.65,... Det er naturligt for egoet at hævde sig, og det vil fortsætte med at gøre det, selv om han trækker sig tilbage fra verden. Først når egoet mister magten til at styre et menneskes forhold, træder Overselvet ind og styrer dem for ham, men denne position kan ikke nås blot ved at sige eller ønske, at den skal nås. Den repræsenterer kulminationen af en livslang indsats...
3.2.9.66,… Hvis et menneske samvittighedsfuldt har fulgt denne firefoldige vej, hvis det har praktiseret dybtgående meditation og gjort sig metafysiske overvejelser, hvis det har renset sin karakter og været uselvisk tjenende, men alligevel synes at være langt fra målet, hvad skal det så gøre? Det må i så fald følge Jesu påmindelse: ”Bed, så skal der gives jer, bank på, så skal der lukkes op for jer”. Mennesket må bogstavelig talt bede om nåde ud fra sit hjertes dybe smerte.
3.2.9.67,...Allerede den kendsgerning, at man bevidst har påbegyndt sin søgning, er i sig selv en manifestation af nåden; for man begynder denne søgen efter Overselvet udelukkende, fordi Overselvets egen funktionsmåde efterhånden – ved følelsen af en ubærlig adskillelse fra det – gør det tydeligt, at det rette øjeblik for denne søgen er kommet. Den søgende bør derfor være modig og håbefuld og er i virkeligheden ikke alene på sin vej. Selve den kærlighed til Overselvet, som det har vækket i én, er en genspejling af den kærlighed, som der vises én…
3.2.9.67,...En serie usædvanlige oplevelser vil bekræfte det faktum at en godgørende magt har invaderet din personlighed og er i gang med at forædle, opløfte, inspirere og vejlede den. En jublende frihedsfølelse opfylder dig. Den fjerner alle dine bange anelser og personlige problem...
3.2.9.67,… Alt som egoet kan gøre er at skabe de nødvendige vilkår hvorfra oplysning generelt opstår, men det kan ikke skabe denne tilstand alene. Ved selvrenselse, ved vedvarende aspiration, ved regelmæssig meditation, ved dybtegående studier og ved en altruistisk attitude i det praktiske liv, gør det hvad som er en forudsætning. Men alt dette er som at banke på døren til Overselvet. Kun dennes Nåde kan åbne den til slut...
3.2.9.67,...Således er den megen søgen som du har indladt dig på, studierne du gør og meditationerne du praktiserer, alle er fra begyndelsen inspireret af Overselvet og støttet af den til altid. Overjeget har allerede begyndt at arbejde før du begynder din søgen. Og tilskyndelsen er den første udvikling af Nåde. Selv når du tror at du gør disse ting af dig selv, er det i virkeligheden Nåden som åbner op hjertet og oplyser bevidstheden i hemmelighed...
3.2.9.67,… Menneskets initiativ presser til mod målet, medens guddommelig Nåde drager mennesket mod det. Begge kræfter må forbindes hvis processen skal fuldføres og krones med succes. Dog, det som oprindeligt gjorde målet attraktivt for mennesket og inspirerede til troen på det og og satte i gang dets anstrengelser, var i virkeligheden Nåden.
3.2.9.67,...Den mystiske indtrængen af Nåden vil ændre tingenes gang. Den introducerer nye muligheder, en anderledes retning af skæbnen...
3.2.9.67,...Uden længsel er Nåden usandsynlig og uden Nåden vil der aldrig skabes erkendelse af Overselvet...
3.2.9.67,… Som i begyndelsen, så er det i afslutningen af denne vej, afsløringen af Overselvet sker ikke ved noget menneskelig vilje. Kun den Guddommelige Vilje—kun dens egen Nåde—kan bringe den endelige alt oplysende handling, hvis vedvarende bevidsthed omdanner en aspirant til en mester...
3.2.9.67,... På et bestemt trin må du lære at give slip og tillade Overselvet at eje dig, hellere end at anstrenge dig på at eje noget som du tror du savner. Enhver som har passeret dette punkt vil huske hvordan der blev taget et spring fremad når dette blev opdaget…
3.2.9.67,...Når dine egne personlige anstrengelser aftager, begynder en yderligere anstrengelse fra de højere magter at komme os til undsætning. Uden at selv gøre noget, vil Nåden begynde at gøre det for dig og under dens godgørende virkning vil du finde dit højere selv blive styrket, din moralske attitude forbedres og din spirituelle længsel tiltage...
3.2.9.67,...I samme øjeblik mennesket villigt ændrer sit sædvanlige standpunkt under en vanskelig situation og erstatter det med et højere, i samme øjeblik modtages Nåde. Med denne modtagelse sker et mirakel og det onde ved det lavere standpunkt er for altid ekskluderet fra menneskets karakter. Situationen i sig selv både sætter på prøve og giver en chanse...
3.2.9.67,...I søgen efter Overselvet må du søge med inderlig kærlighed. Fra begyndelsen til slut må du være gennemsyret af denne følelse... På grund af denne hengivenhed til noget som overskrider dine egne selviske interesser, kan du ikke længere søge din selvviske fordel på andres bekostning. Dit mål vil være ikke blot at elske sjælen, men at forstå den, ikke kun at høre dens stemme i meditation, men at følje dens vejledning i hverdagen.
3.2.9.67,... Nåde er det sidste, strålende og autentiske bevis for, at det ikke kun er mennesket der søger Gud, men også Gud der bestandig venter på mennesket...
3.2.9.67,... Når egoet føler sig draget mod sin hellige kilde, er der en tilsvarende dragning på Overselvets side mod egoet selv. Tvivl aldrig på at det Guddommelige altid gensvarer med denne dragning mod det menneskelige selv. Hverken sidstnævntes forudgående historie eller nuværende karakter kan ændre denne velsignede håb-bringende kendsgerning...
3.2.9.67,... Intet menneske er så langt nede, så syndigt, så svagt eller så slået, at han ikke kan starte på en frisk. Lad ham antage en barnlig indstilling, lægge sig selv i hænderne på sit højere selv, bønfalde det om hjælp og nåde. Han bør mindst gentage dette dagligt og gerne oftere. Så lad ham vente tålmodigt og omhyggeligt se efter det intuitive svar i løbet af de følgende uger eller måneder...
3.2.9.67,... Han må først bede om at blive befriet fra sansernes, begærenes og tankernes tunge trældom. Dernæst må han bede om Overselvets bevidste tilstedeværelse... Hans længsel efter sådan befrielse og sådan tilstedeværelse må være ubestrideligt ærlig og ubestrideligt stærk... Overselvet er ikke blot et begreb - men en levende realitet...
3.2.9.67,... Hvis det er sandt, at Guddommelig Nåde alene kan bringe denne søgen til en succefuld afslutning, er det lige så sandt at menneskelig indsats må forudgå dette og således påkalde Nåde. Hvad der er nødvendigt for at hidkalde nåde er for det første en ydmyghed, der er ren og fuldstændig, dybt alvorlig og absolut ærlig, for det andet en overgivelse af selvet til Overselvet, en dedikation af jordisk væren til spirituel essens, og for det tredie en daglig praksis for hengivelsesøvelser...
3.2.9.67,… Nåden kommer til dén, der ønsker det mest brændende…
3.2.9.67,… Kun hvis et menneske bliver lige så forelsket i sin sjæl, som han nogensinde er blevet det i et menneske, vil han besidde en chance for at finde sjælen. Uophørlig længsel efter det højere selv i en tilstand af religiøs hengivenhed er ét af de ufravigelige aspekter af den firfoldige vejs helhed (meditation, metafysiske studier, renselse af karakteren og uselvisk tjeneste). Undertonen af længsel efter denne realisering må gennemtrænge alle hans bønner og tilbedelser, al hans koncentration og meditation.
3.2.9.67,… Det var en af Jesu specielle opgaver at gøre det kendt, at medfølelse (eller kærlighed, som det oprindelige ord blev oversat til) er en af Guds største egenskaber, og at Nåde, tilgivelse og udfrielse som følge heraf er nogle af de vigtigste kendetegn i Guds interaktive relation til mennesket…
3.2.9.67,… Den særlige hjælp, han har brug for på et bestemt trin, vil komme naturligt til ham. Den tager måske form af en ændring i de ydre livsomstændigheder eller i et møde med en højerestående person, i læsningen af en bog eller et modtaget brev, i en pludselig og uventet følelsesmæssig inspiration eller i en opbyggende intellektuel inspiration…
3.2.9.67,… Med Nådens nedstigning viskes alle søgerens pinefulde og grimme minder fra fortiden og hans nuværende frustrationer mirakuløst ud af Overselvets usynlige og healende hånd. Da ved han, at et nyt element har fået indpas i hans bevidsthed, og fra det øjeblik vil han med rette føle en velsignet intensiveret fremgang i sit indre liv…
3.2.9.67,… Angerens første værdi er, at den bryder med en udslidt fortid. Dens anden værdi er, at den åbner vejen til en ny begyndelse. Fortidens fejl kan ikke udviskes, men fremtidige kan undgås…
3.2.9.67,… Angerens værdi er, at den er første trin henimod at frigøre sig fra den beklagelige fortid…
3.2.9.67,Paradokset er, at selvom mennesket må prøve på at overvinde sig selv, hvis han vil opnå Overselvet, kan han slet ikke gøre det uden ved hjælp af Overselvets egen kraft --- Nådens kraft…
3.2.9.67,… ”Tvivl ikke på Allahs barmhjertighed,” siger Koranen. ”Hvad er mine synder sammenlignet med din barmhjertighed? De er alene som et spindelvæv for vinden”, skrev en tidlig russisk mystiker, Dmitri fra Rostov.”De, som overgiver sig til mig, selv om de er af syndig natur, skal forstå den højeste vej”, siger Bhagavad Gita ...
3.2.9.67,… Syndernes forladelse er en kendsgerning. De, som benægter dette, benægter deres egen erfaring. De kan ikke adskille månen og dens lys? Hvordan kan de så adskille kærlighed og tilgivelse...?
3.2.9.67,… Indsats med udgangspunkt i selvet og Nåde med udgangspunkt hinsides det, er begge afgørende for fremgang i den spirituelle søgen. Det første kan vi alle præstere, men det andet kan kun Overselvet give …
3.2.9.67,… Overselvet, hvis Nåde var den oprindelige drivkraft bag alle hans anstrengelser, træder så at sige frem, begynder at vise sig og arbejde mere åbent. Den spirituelt søgende bliver bevidst om dette med ærefrygt, ærbødighed og taknemmelighed. Han må lære at være meget opmærksom på disse indre, støttende oplevelser af Guddommelig Nåde. De er som solstråler, der befrugter jorden …
3.2.9.67,… Opdagelsen af, at syndernes forladelse er en hellig kendsgerning, bør fylde os med uudsigelig glæde. For det er opdagelsen af, at der er barmhjertig kærlighed i hjertet af universet ...
3.2.9.67,… Vores behov for frelse, for at overvinde ego'ets iboende syndige og uvidende natur, isoleret fra sand bevidsthed, som det er, er større, end vi overhovedet kan forestille os …
3.2.9.67,… Ingen spirituelt søgende, der er oprigtig og åben, vil stå helt uden hjælp. Den kan dukke op, mens han fristes, som når den lavere natur uventet møder en stærk idé, der stopper ham. Eller han kan i en bog finde netop det, han har ventet på, og som på dette særlige tidspunkt helt sikkert vil hjælpe ham på hans vej …
3.2.9.67,… Viljen har sin rolle denne proces, men den er ikke tilstrækkelig. Før eller siden vil han opdage, at han ikke kan nå længere alene med den, og at han må søge hjælp fra noget hinsides ham selv. Han må bede om Nådens hjælp …
3.2.9.67,… spirituel filosofi bekræfter eksistensen af Nåde, at noget, som ikke kan opnås ved selv den største, personlige indsats, kan lægges i vores hænder som en guddommelig gave …
3.2.9.67,… Nåden er en himmelsk gave, en gave fra det høje … Det var en flammende nådeoplevelse, som ændrede Saul, den bitre modstander, til Paulus, den ivrige apostel …
3.2.9.67,
10 okt 2024
27 okt 2013
22 nov 2011
24 sep 2013
9 jul 2018
27 feb 2021
11 apr 2024
10 feb 2019
17 sep 2017
21 feb 2014
25 mar 2024
30 sep 2013
6 jan 2013
11 aug 2021
9 apr 2021
16 dec 2012
14 sep 2012
14 dec 2013
22 sep 2015
4 maj 2012
31 jul 2024
14 dec 2017
9 sep 2018
17 dec 2011
10 jul 2024
16 jul 2012
13 mar 2013
25 mar 2013
10 jun 2016
18 sep 2016
29 apr 2013
15 apr 2019
8 aug 2015
1 feb 2011
14 feb 2011
25 maj 2011
26 sep 2011
9 nov 2011
26 dec 2011
15 apr 2012
9 jul 2012
22 aug 2012
18 maj 2013
4 sep 2013
2 jul 2014
30 aug 2014
21 jan 2015
17 feb 2015
6 apr 2015
10 apr 2015
20 apr 2015
29 sep 2016
18 okt 2016
3 jan 2017
5 jan 2017
7 okt 2017
4 mar 2018
21 jul 2018
27 jul 2019
17 nov 2021
10 feb 2022
14 apr 2022
12 maj 2022
1 jun 2022
7 aug 2023
12 aug 2023
28 aug 2023
11 jul 2024
30 nov 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se