The Library
Vi klager over mangelen på tid. Men hvis vi gennemgik vores handlinger nøje, og også på forhånd udarbejdede en form for tidsplan, så ville vi finde at nogle handlinger er unødvendige og andre nytteløse. De ikke blot stjæler tid fra os, de berøver os også noget af den energi der er nødvendig til meditation, som derved bliver sværere eller endog umulig.
3.2.8.1Tiden er som en stor skatkammer. Anbring intet af værdi deri og du vil vil intet udbytte få. Læg filosofisk studie og selvudvikling deri og du vil derefter i det mindste få del af fred og forståelse, allerbedst vil du få kendskab til sandheden.
3.2.8.8Du burde af og til spørge dig selv, hvor mange år du kan håbe på du får i hver inkarnation til at opnå oplysning.
3.2.8.9Du vil blive tvunget til, med sorg i hjertet, at indrømme at du for øjeblikket har haft for travlt med trivielle sager til at kunne bryde igennem den mystiske barriere som hindrer dig fra at komme ud af tidens og rummets fængsel.
3.2.8.13Denne spirituelle vej kræver ikke afkald på verdslige aktiviteter, men kun på lidt af den tid, der hidtil i hverdagen har været brugt til sådanne aktiviteter. Den beder om, at en halv eller trekvart time hver dag bruges til meditationsøvelser. Den hævder, at den fulde erkendelse af Overselvet kan opnås uden at være en heltidsyogi.
3.2.8.15Så snart du indser dit ansvar til at fuldende den højere mening med dit liv, hvortil den uendelige visdom har anbragt dig her, må du også indse dine forpligtigelser til at hver dag at ofre tid til studier og meditation...
3.2.8.22,At finde den nødvendige tid til meditation kræver måske lidt planlægning af vores tid og en omfattende revision af vores værdier. Men dette er i sig selv en disciplin, som er umagen værd. For vi styrter hid og did, men mangler at spørge os selv om, hvad det egentligt er, vi styrter rundt efter. Hvad kan være bedre end at bruge sin kostbare fritid til at finde sjælen?
3.2.8.23... jordisk liv er flygtigt, forbigående, aldrig permanent tilfredsstillende, og derfor kun hans livs ydre ansigt; dybt indeni må være en vedvarende søgen efter sandhed og virkelighed, som alene giver varig fred.
3.2.8.26,Hvis du ikke tror du har den nødvendige tid at praktisere meditation, så skab den. Skup ud af dagens program det mindst betydningsfulde for at skabe plads til den, den vigtigste af alle aktiviteter.
3.2.8.33Den spirituelle søgens virkelige arbejde skal udføres i og af sindet, ikke kroppen. Den søgende skal forsøge at leve sit ydre liv så normalt som muligt og undgå at gøre et stort nummer af, at han følger den spirituelle vej.
3.2.8.36... Overselvet lever ikke synligt, men i det skjulte. Det er helt uden for den ydre verdens aktivitet. Derfor, jo nærmere du kommer det, jo mere lukket vil du formentlig være om det, der sker. Og når det lykkes dig omsider at opnå forening med det, vil dine læber være helt lukkede – ikke kun på grund af egoets større ydmyghed, men fordi Overselvet ønsker det sådan ...
3.2.8.43,Vi må huske på, at alle uden undtagelse står der i livet, hvor deres evolutionære udvikling har bragt dem, og at vores ydre liv er et resultat af alle vores tidligere erfaringer i mange, mange liv.
3.2.8.48,Alle de store profeter har lagt speciel vægt på at fortælle, at opgaven med at arbejde for andres åndelige oplysning er den vigtigste og gavnligste aktivitet, et menneske kan tage del i.
3.2.8.64,… Den, der ønsker at stimulere andre til at starte på den åndelige vej, at hjælpe dem, der allerede er startet til at finde deres rigtige retning, og at gøre den almindelige offentlighed bekendt med de vigtigste åndelige sandheder, føler, at det er det mest givende, han kan foretage sig. Den effektive og varige forberedelse til at gøre dette er først at åndeliggøre sig selv, og derfor må han udføre sin åndelige vej med endnu større og passionerede anstrengelser, end han hidtil har gjort.
3.2.8.64,Når han er bedre og tilstrækkeligt åndeligt udrustet til det, vil han måske en dag hjælpe mange mennesker. Men til den tid kommer, er det bedre at arbejde på sig selv, forbedre sin moralske habitus, forøge sin viden om filosofiske belæringer, gøre sig ydmyg i daglig bøn og tilbedelse og kultivere og opdyrke sin intuition, der forbinder ham med sjælen.
3.2.8.66Den søgende, som følger denne vej, er og vil i nogen grad tjene som en kanal for inspiration og oplysning af andre, der ikke er kommet så langt--naturligvis inden for rammerne af hans egen formåen og hans egne begrænsninger. Derfor bør han gøre al mulig indsats for at få præcis viden om, hvad denne Søgen er, hvad Filosofi bidrager med, og hvad--i hverdagssprog--disse betyder og kan tilføre den enkeltes hverdagsliv.
3.2.8.67... Vi inkarnerede ikke primært for at tjene hinanden. Vi inkarnerede for at realisere Overselvet...
3.2.8.75,Den guddommelige kraft til at hjælpe, heale, guide eller instruere andre begynder at vise sig, når vi, ydmygt og i bøn, begynder at vende os imod den og således etablerer den nødvendige forbindelse gennem meditation og studier, altruistisk handling og religiøs ærbødighed.
3.2.8.78Han som selv har opnået indre styrke og viden, ydre sundhed og spirituel energi, bliver en positiv kraft i verden i stand til at bistå andre i stedet for at bede om bistand fra dem. Selv-frelse må komme først.
3.2.8.95Hvad er den bedste velgørenhed, man kan yde, den sandeste filantropi? Det er at oplyse et menneske således, at han derefter i sig selv vil finde alle de ressourcer, han har brug for til at bestyre sit liv således, at det bringer ham den største lykke.
3.2.8.100… Vi er her på jorden for at finde vores sjæl...
3.2.8.101,Medfølelse og uselvisk hjælp bidrager til at rense menneskets mentalitet for dens iboende egoisme og til at frigøre menneskets hjerte fra dets medfødte selviskhed. De er derfor nyttige aktiviteter for den spirituelt søgende, som betræder renselsens vej.
3.2.8.102Den eneste slags tjeneste, han kan yde, er af ulønnet art. Dette accepterer han gladeligt, for hvad end han gør for at hjælpe andre, gøres det ud af kærlighed til handlingen selv.
3.2.8.112At dedikere sit liv til spirituelt at opløfte og lede andre, så langt man har mulighed til det, medfører med sikkerhed at man senere modtager den samme hjælp fra dem som er kommet endnu længere i sin udvikling.
3.2.8.119Den bedste form for social hjælpsomhed er den, der hjælper andre til en højere forståelse af sandheden ...
3.2.8.122,Yderligere, hvad som helst vi giver eller gør for andre reflekteres i sidste ende tilbage til os selv i en eller anden form som følge af karmaens kraft, og hvis han hyppigt plejer idealet om at tjene menneskeheden vil han selv tiltrække den spirituelle hjælp fra andre som har samme mål.
3.2.8.123Selv om det er rigtigt, at den hjælp vi giver andre, altid vender tilbage til os på en eller anden måde, et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt, så motiveres han alligevel ikke på denne måde af ønsket om belønning eller tilbagebetaling. Han vil engagere sig tjeneste for menneskeheden på grund af medfølelse der opstår i hans hjerte, på grund af det gode det vil gøre.
3.2.8.124Efter at den studerende har forberedt sig tilstrækkeligt -- det vil sige efter at han har gennemgået den filosofiske disciplin som renser karakteren, fået bugt med sin lavere natur, udviklet sit intellekt og kultiveret sin intuition -- så vil han blive i stand til at bruge sine gaver i en højere meditationspraksis, der vil bringe ham lykkelig forening med Overselvet. Andre, som måske hidtil har nydt godt af at være sammen med ham, vil finde at den tidligere nytte var overfladisk sammenlignet med den som følger hans transformation...
3.2.8.131,... Man skal med sikkerhed passere gennem mange inkarnationer før man bliver en egnet kanal for Overselvet. Men det betyder ikke, at man ikke bliver brugt af den højere kraft indtil da. Den studerende som endnu ikke er blevet renset for egoisme kan kun bruges delvist, stykvist, og med mellemrum, mens den som har gennemført og implementeret den nødvendige indre overgivelse af jeg'et til Overselvet bruges kontinuerligt.
3.2.8.134,Under forsøget at hjælpe andre i disse urolige tider—måske ens egne børn—bør man tænke på dem i deres relation til Gud, snarere end i deres relation til familiære omgivelser, tilhørsforhold eller uventede, urolige situationer som har opstået, over hvilke man har begrænset kontrol. Bøn og positiv tankegang vil være af lige så stor hjælp i sådanne situationer som noget man kan sige eller gøre.
3.2.8.136Hvis han opdager, at Overselvet på et givet tidspunkt bruger ham som et personligt instrument for dets vejledning, velsignelse eller healing, må han passe på ikke at blande sig, men holde egoet udenfor denne proces.
3.2.8.141Lad det ikke blive glemt, at velvilje over for andre ikke udelukker velvilje over for en selv. Martyrvejen, døden som ikke gavner andre, er den emotionelle mystiks vej. Vejen som hjælper, at leve nyttigt for andre, er den rationelle, spirituelle filosofis vej.
3.2.8.149De mennesker som har fået kendskab til dette indre liv, det andet Selv, og som har evnen til at kommunikere i tale, på skrift eller i handling, påhviler forpligtelsen at fortælle andre om det. Men hvis de ikke har denne evne, så gør de intet galt ved at forblive tavse om det. For, som Ramana Maharshi en gang sagde til mig, ”Tavshed er også en form for tale.”
3.2.8.153Personen som besidder selv den mindste kraft til at hjælpe andre kan ikke måle hvor denne hjælp vil stoppe. Hvis der gives et løft til en person som han kender, vil denne måske til gengæld yde et løft til en anden og på den måde fortsætter det uendeligt, som ringe i vandet.
3.2.8.154De som søger sandheden er kun et lille antal, men er stadig et voksende antal. Enhver må tilbagebetale sin egen taknemmelighedsgæld gennem at udtale det rette ord på det rette tidspunkt, ved at låne eller give den rette bog til den sandhedstørstende person.
3.2.8.157Alting har sin rette tid. Når han har nået den alder, hvor han er nødt til at varetage sine egne åndelige interesser, skulle han nedtone sine øvrige aktiviteter og spare sin energi til et højere arbejde, først med ham selv og dernæst for andre.
3.2.8.161De ædle og smukke gamle græske tekster, fra Sokrates til stoikerne, harmoniserer perfekt med den ældgamle højere filosofiske lære. Selvom de underviste til en stolt selvstændighed, underviste de ikke til snæversynethed. Dette symboliseres på en levende måde i Platons fortælling om grotten, hvor mennesket som blev oplyst umiddelbart afstod fra den fortjente hvile for at stige ned og hjælpe og vejlede fangerne som stadig levede i grottens mørke.
3.2.8.164
16 nov 2014
5 jun 2013
1 aug 2013
22 okt 2013
9 jul 2024
26 apr 2012
4 feb 2018
29 nov 2021
12 maj 2014
9 dec 2023
7 feb 2021
29 maj 2017
13 jun 2017
9 mar 2018
11 maj 2019
9 dec 2015
4 maj 2015
22 sep 2018
6 jul 2015
22 jun 2018
6 nov 2013
9 sep 2022
11 jul 2018
23 dec 2011
25 apr 2021
4 nov 2014
6 feb 2015
13 dec 2014
3 feb 2015
24 dec 2011
9 dec 2018
27 jan 2023
30 dec 2015
2 nov 2011
11 okt 2012
12 aug 2018
19 okt 2012
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se