The Library
At fornægte dig selv er at vægre at acceptere dig selv som du er på nuværende tidspunkt...Det er hvileløst at søge den højere tilstand, den mere noble karakter, et mere koncentreret sind: det er at være villig at afstå fra al ophobning af minder og begær som normalt udgør egoet.
3.2.7.1,Afsky for livet, erkendelse af det nyttesløse i alle menneskelige udfoldelser og anstrengelser, er den almindelige forudsætning for indvendigt at vende sig bort fra verden. Aspiranten, der føler således, dør fra verden og som følge heraf fra det personlige selv, som var aktivt i verden. Efter dette er han kun tiltrukket af dét, som ligger allerdybest i ham selv – Overselvets fuldkomne Tomhed.
3.2.7.3Det er ikke altid absolut nødvendigt at fjerne enhver ting, person eller vane fra sit liv for at løsrive sig fra den. Det, der er vigtigt, er at distancere sig fra den følelsesmæssigt.
3.2.7.8Hos den ældre person uddør og slippes begær gradvist, ambitioner begynder at dø en naturlig død. Men hos den spirituelle person gennemgår de den samme proces som følge af personens eget bevidste valg og i en tidligere alder.
3.2.7.13… Da han ikke længere kan tilfredsstilles gennem sit verdslige liv, vil han søge Himmeriget i sit hjerte. Det fysiske udtryk for denne søgen vil afhænge af omstændigheder, situation, familie, land og ydre eller indre vejledning.
3.2.7.16,Der opnås en indre tomhed ved at kassere begær og bindinger, vaner og tendenser, så hjertet er vidt åbent til at modtage livets største gave—Nåden. Begæret efter personlig egendom er en vanskelig ting at få bort, men er det gjort belønnes vi i hundredfold.
3.2.7.17Der kommer en tid når du må vende ryggen til fortiden, den gamle mand er blevet en fremmed og en ny mand er ved at blive født. Minder kan hæmme denne process.
3.2.7.20Vi er blevet inkarnerede med et formål: livet her er vores opgave, ikke at løbe væk fra det. Når visse afkald kræves, er de en del af denne forberedelse til livet, fordi de er nødvendige for at opfylde dette formål.
3.2.7.24To slags arbejde foregår: mennesket frigør sig fra ting som holder ham tilbage, som bagbinder ham, mens dets højere aspiration tiltrækker det højere selv til langsomt at overtage pladsen i hjertet, som det lavere selv optog.
3.2.7.27Hvis vores åndelige søgen påbyder os at opgive vores ydre liv for en tid eller for altid, er det kun, fordi vi så i stedet får noget, der er uendeligt meget bedre. Vejen beder os ikke om forsagelse af verdslige ting for at gøre os ulykkelige, men for at gøre os lykkelige.
3.2.7.29Den som ejes af ting og ikke længere ejer dem skulle vende sig mod askese og praktisere evnen til forsagelse. Men den som er så forelsket i askese at han trækker sig tilbage fra alt behageligt og gyser ved synet af nydelse burde vende sig bort fra fornægtelse. Balance er nødvendigt.
3.2.7.41Du skal ikke hade nogen, men række ud hånden til alle i oprigtig velvilje. Velsign alle fordi du i dit eget hjerte selv har fået velsignelse af det tilstedeværende Overselv...
3.2.7.95,Legemet, lidenskaberne og de negative følelser må standhaftigt disciplineres. Ukontrollerede og fritløbende udgør de den lavere natur, der i så mange myter er symboliseret ved drager, løver eller slanger, der må slås ihjel, før vogterne af den himmelske port tillader indgang. En sådan renselse er en nødvendig forberedelse og en forudsætning for den højere træning, der åbner det individuelle sind for åndelig bevidsthed.
3.2.7.106,Asketisme forekommer kun i mysticismen, ikke i filosofien. Men uanset dette kommer der i hans liv en periode, hvor han må gennemgå Hercules’ prøvelser, slås og overvinde sin lavere natur, før han kan initieres til højere bevidsthedstilstande. Sex kan og må overvindes. Først når dette er gjort, kan hurtig åndelig fremgang komme på tale.
3.2.7.107Han er her for at forstå livet; og det kan forstås lige så godt i forretningsverdenen som i en klippehule. Hvad mere er, hvis han bliver i verden, vil han have langt bedre chance for at kunne tjene sine medmennesker, end hvis han løber bort. Muligheden for at trække sig væk fra forretninger for at have mere tid til meditation og studier vil komme senere, når tiden til det er inde.
3.2.7.109,Dem, som ønsker at tage imod den spirituelle rejses tavse invitation, må begynde med at angre, fortsætte med selvdisciplin, og ende med overgivelse.
3.2.7.123De samme rigdomme, der trællebinder et menneske, sætter måske en anden fri. For hvor den første bruger dem til at øge begæret, nære passionerne, forøge selviskheden og udbytte menneskeheden, bruger den anden dem måske til opbyggelse af sin karakter, udvikling af intelligensen, udøvelse af meditation og til at tjene menneskeheden.
3.2.7.125,Det kan være en hjælp for nogle på vejen til indre frihed at holde op med at bruge det besiddende pronomen ”min” i forbindelse med noget, der tilhører dem, bortset fra deres svagheder.
3.2.7.132Det er let at falde i den fælde, at spiritualitet betyder stagnation, og at dét at transcendere det verdslige liv betyder at opgive det. Denne fejl opstår, fordi det ikke er klart forstået, at det gældende princip er, hvad man gør med sine tanker, ikke med sit ydre liv. For det andet er altid et resultat af det første.
3.2.7.144Jo flere ejendele vi har, des mere tid og energi kræver de, og des mindre er der proportionelt tilovers af begge til de højere studier, meditationsøvelserne og metafysisk refleksion.
3.2.7.163Der er intet galt, men snarere alt muligt rigtigt i at søge et vist mål af succes i det verdslige liv sideløbende med ens spirituelle udvikling. Men man må sørge for at de udadvendte resultater ikke opnås på bekostning af forsømmelse af hans indadvendte udvikling, og at de ikke krænker de etiske principper som styrer discipel tilstanden.
3.2.7.174Efter et aktivt og udfordrende arbejdsliv når man til et punkt, hvor der skulle afsættes mere tid til indre udvikling. Når man når til det punkt, kan alle de ydre erhvervelser da i højeste grad blive en forstyrrelse.
3.2.7.175… Hvis penge kan binde et menneske tættere til materialismen, kan de også forsyne ham med de betingelser, hvormed han kan begynde arbejdet med at befri sig fra den.
3.2.7.178,At anvende ejedele medens man inderst er løsrevet fra dem, at arbejde så aktivt som havde man ambitioner at lykkes medens man inderst hele tiden var ligeglad med om det blev en succes eller fiasko—dette er en del af den frihed man søger og opnår.
3.2.7.183
8 okt 2012
28 aug 2016
15 jul 2016
31 jan 2021
27 jul 2023
23 aug 2012
6 aug 2013
29 sep 2021
13 jun 2011
8 jun 2018
22 jul 2012
1 apr 2012
30 okt 2017
12 feb 2019
23 okt 2020
18 feb 2021
25 mar 2018
24 maj 2023
6 aug 2020
17 dec 2018
14 nov 2014
5 jun 2016
7 okt 2020
23 apr 2011
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se