The Library
Enhver som ønsker at udvikle sig videre end hovedparten af menneskehedens spirituelle niveau må begynde med af forandre de normale rutiner, mennesker har. Han må reflektere, bede og meditere dagligt. Han må granske alle sine aktiviteter i lyset af filosofiens værdier og etik...
3.2.5.4,Han må lære, hvordan han kan opgive sin egoisme og sluge sin stolthed. Han må rense sit hjerte for urenheder og så åbne det for det guddommelige.
3.2.5.5Den åndelige aspiration er gået ham i blodet, og enhver handling, enhver tanke udspringer uundgåeligt fra dette primære faktum.
3.2.5.8Gør det til en vane, indtil det bliver en holdning, at være venlig, mild, tilgivende og medfølende. Hvad kan du miste? Lidt her og der, nogle penge nu og da, en tilfældig time eller et argument af og til? Men se på, hvad du kan opnå! Mere frigørelse fra det personlige ego, mere adkomst til Overselvets nåde, mere skønhed i vores indre verden, og flere venner i den ydre.
3.2.5.12Denne søgen kan ikke føre til succes uden kvaliteten af mod. Dette er nødvendigt i begyndelsen, midtvejs og mod afslutningen. Der kræves mod for at kunne tænke selv, at gå sin egen vej uberoende af ens omgivelser og at adlyde intuitiv ledelse mod nye, ukendte eller ukendte mål.
3.2.5.13Med viljens hjælp vil styrken af en beslutning som er gjort og beholdt, vil mennesket kæmpe mod sin lavere natur for at opnå fred. Ved at udøve mental stilhed, at vende sig indad, at lade sin højere natur træde frem, vil denne fred opnås.
3.2.5.17Visdom behøves for at få mest ud af livet. En disciplineret karakter behøves for at forebygge unødig lidelse. Kontrol af tanken behøves for at bevare indre fred Ærbødighed for det højeste behøves til spirituel fuldbyrdelse.
3.2.5.26Det menneske som tror at kroppen er dets virkelige jeg, misforstår sig selv. Kun et studium i streng disciplin kan korrigere dette og åbenbare via intense oplevelser magten som mere subtil end kødet, mere subtil end intellektet, som er det vitale center beliggende dybt i dets bevidsthed.
3.2.5.27Det er rigtigt, at den spirituelle søgen mod Overselvet også er et begær, som til sidst må slippes. Men det er nyttigt og en hjælp til at slippe mindre eller lavere begær.
3.2.5.31Midlerne, som er nødvendige under søgeprocessen, er blevet oplistet i Buddhas ottefoldige vej: (1) ret tro, (2) ret sindelag, (3) ret tale, (4) rette handlinger, (5) ret levebrød, (6) ret stræben, (7) ret tænkning, (8) ret meditativ fordybelse i sig selv.
3.2.5.32Han skal ikke kun søge Virkeligheden, han skal også elske Virkeligheden; ikke blot for at gøre den til genstand for hans konstante tanker, men også for hans hengivne tilbedelse.
3.2.5.39Når vi føler egoets lidenhed mod Overselvets storhed, bliver vi ydmyge. Derfor er det at udvikle ydmyghed den første forskrift for dem, der ikke føler nogen af delene.
3.2.5.41De, som enten ikke kan eller ikke vil bøje deres hoveder i ærbødighed på visse tidspunkter (som under en solnedgang), på visse steder (som foran et storslået bjerglandskab), eller for visse mennesker (som de vise), vil ikke være i stand til at forstå og tilegne sig den højeste visdom.
3.2.5.42Forfinelsen og udviklingen af et menneske kræver ikke kun en kultivering af dets intellektuelle evner, ikke kun kultivering af hjertes kvaliteter, men også dets æstetiske anlæg. Alt burde blive trænet samtidigt. En kærlighed til det smukke i natur og kunst, i solnedgange og billeder, i blomster og musik, vil føre det nærmere perfektion.
3.2.5.43Det er måske ikke et aksiom i mange spirituelle skoler, men det er det i den spirituelle filosofi: at rense og forfine følelser, at kontrollere personlige holdninger og at forbedre humøret ved at tage mod hjælp fra kunst og natur er spirituelle øvelser.
3.2.5.46Den forventende og håbende holdning er korrekt, når det drejer sig om at søge oplysning. Men timen hvor denne nåde vil blive skænket er uforudsigelig; derfor må håb afbalanceres med tålmodighed, og forventning med udholdenhed. Imens er der alt det arbejde, man kan klare med henblik på forbedring karakter og forståelse, kultivering af intuition og praktisering af meditation, bønnerne om nåde, og underkastelse af selvet under Overselvets vilje.
3.2.5.53Indtil tidspunktet hvor karma viser dig den indre Mester, må du fortsætte med at forberede dig fremfor det som vil ske. Du må søge at afsløre og udrydde alle fejl og svagheder i karakteren. Du må beslutte at opnå det bedste liv—som er, et som illustrerer sandhed, godhed og skønhed. Du må forstå vel de rette værdier tilknyttet verdslige og spirituelle områder. Du må møde hverdagens problemer med mod og med visdom indsamlet fra studier.
3.2.5.55Til sidst må han stige op til og ind i den rene atmosfære, hvorfra han kan betragte sit personlige liv som noget, der er adskilt fra ham selv. Og endnu sværere, han vil være nødt til at leve på sådan en måde, at personligheden bruges til at udtrykke den visdom og godhed, som han finder der i højden…
3.2.5.59,Til sidst forstår du at du må blive som lille barn og genvinde troen. Men denne gang vil det ikke være blind tro; det vil blive intelligent. Du må frigøre dig fra stolthed, arrogance og intellektets indbildskhed og bøje dig i hyldest overfor det uendelige Mysterium; der er meget du kan lære om dig selv, din bevidsthed, livets love og naturens ordning. Intet skal bortkastes. Du behøver at tro så vel som at vide. Til slut må du sige farvel til alle ”ismer”, uanset hvor meget du før har modtaget fra dem og tænke, føle og leve som et frit menneske.
3.2.5.60Hans opgave er at vokse spirituelt så meget, han kan, så hurtigt som muligt. Han må koncentrere sig om sig selv, men altid have i erindring, at han en dag også skal tjene andre og gøre noget for dem. Spirituel vækst forudsætter meditationsøvelser, der gennemføres så regelmæssigt som muligt, spirituelle studier, kultivering af intuition og udvikling af en stadigt voksende kærlighed til den guddommelige sjæl, det sande Jeg. Denne sjæl er en stråle af Guds lys, afspejlet i ham ...
3.2.5.61,Det, at man ikke har haft en klar åndelig oplevelse, selv om man har forsøgt at styrke sin (meditative) koncentration, behøver ikke at tage modet fra én. For koncentration alene er ikke nok. Det er lige så vigtigt at dyrke bøn og åndelig aspiration, at arbejde utrætteligt på at forbedre karakteren, eliminere sine svage sider og styrke viljekraften og rense følelserne. Hvis man vedvarende og trofast anstrenger sig og anvender disse øvelser, vil man ikke kun udvikle en afbalanceret og veludviklet personlighed, man vil også slutteligt påkalde sig Nåden og Overselvets vejledning.
3.2.5.64På hvilken måde og med hvilke midler kan et menneske finde sandheden? Igennem en åndelig stræben, der både er stærk og intelligent nok til at kunne trænge igennem både mysticisme og filosofi, alt imens den gennemtrænger sig selv med ærbødighed for målet.
3.2.5.67Råd til en spirituelt søgende: Først hør eller studér, reflekter og forstå hvad du, verden og Gud er. Dernæst gå ind i Stilheden, elsk den. Stilheden vil tage vare på dig og dine problemer.
3.2.5.68Til at søge benyttes hele vores væsen og når oplysningen kommer bliver alle dele af os belyst. At forberede for dette, behøver man at fortsætte de ydmyge bønner om Nåde, at udøve uformodet erindring af Overselvet, at overlade den lavere natur til den højere samt at fortsætte den aldrig ophørende længsel efter Virkeligheden.
3.2.5.70Han behøver en ydmyghed som græssets, der trædes under fode af alle, en tålmodighed som træets, der er udsat for al slags vejr.
3.2.5.76Det er et arbejde på ham selv, hans karakter og udsyn, hans viden og rummelighed. Men især er det et arbejde på hans evne til opmærksomhed, hans kontrol med tanker, hans detaljerede bevidsthed.
3.2.5.78Vi lever i vidunderligt betydningsfulde tider, og det er opgaven for dem på Vejen at blive bærere af lyset i en mørk tidsalder. Men først, før det kan ske, må hver enkelt rense, forædle og instruere sig selv. Han må gøre sig klar til den guddommelige nåde, fordi intet kan gøres med hans egne personlige kræfter.
3.2.5.83Hvis det daglige arbejde ledsages af daglig ihukommelse, og hvis adskillelse fra ego’et trænes samtidig hermed, kan dette mål opnås af deltageren i det verdslige liv lige så vel som den, der fornægter det.
3.2.5.88Denne filosofi må først blive kendt, derefter forstået og accepteret og til sidst gøres til en del af hverdagslivet.
3.2.5.89Han bør hver dag spørge, hvad har dagen givet i denne livslange kamp for realiseringen af højere værdier.
3.2.5.92Han behøver ikke at plage sig selv med at prøve at forstå alt i undervisningen, hvis han finder mange dele for svære. Det er nok at starte med det han kan forstå, og bruge det i dagliglivet. Dette vil senere medføre øget intuitiv evne til at modtage ideer, som dem han måtte passere forbi i første omgang.
3.2.5.94… en værdifuld side af søgeprocessens teknik er at opfatte hver større erfaring som et middel til at løfte ham selv til et højere niveau. Alt afhænger ikke af oplevelsens særlige karakter, men af hans reaktion på den. Den kan være behagelig eller smertefuld, en fristelse eller en stor belastning, et kærtegn af lykke eller et slag af skæbnen; uanset dens natur kan han bruge den til at vokse. Efterhånden som han bevæger sig fra erfaring til erfaring, kan han bevæge sig fra styrke til styrke. Hvis han bruger hver situation rigtigt -- studerer den analytisk og upersonligt, beder det højere selv om hjælp, hvis oplevelsen er en form for fristelse, eller om visdom, hvis den er i form af belastning -- er hans fremgang sikret ...
3.2.5.96,Der er stort udbytte af fornyelse af spirituel vækst som venter på at blive opdaget overalt. Metoden er enkel. Forestil dig hver eneste person som har betydning i dit liv som et sendebud fra Overselvet, hver begivenhed som sætter sit præg af at være sendt af en guddommelig lærer.
3.2.5.97Vi må bestræbe os på at finde denne indre guddommelighed, ikke kun under vores faste meditationer, men også midt i presset fra verdens tummel.
3.2.5.98Eftersom de fleste af os må leve i verden som lægfolk, eller endda foretrækker at gøre dette, må vi lære, hvordan vi bruger verden, så den vil fremme vores spirituelle aspirationer og ikke forhindre dem.
3.2.5.101Begynderen behøver kundskab, behøver at deltage i studiegrupper, studere bøger, diskutere ideer og endog debattere med kritikerne. Men den som har gjort alt dette behøver at gå videre, at komme ud i livet hvor læren og værdierne må bevises at være sande.
3.2.5.103… Og Gita’en fortæller os, at der ikke er nogle anstrengelser, der er forgæves; alle vil de en dag bære frugt et sted – om ikke i dette liv, så i et andet, hvis ikke i denne verden, så i den næste…
3.2.5.109,Når viljen er svagere end fantasien, ændres livets balance.
3.2.5.126At fremme sine idealistiske tendenser og at negligere de praktiske, at opnå et højt mål af intellekt, men forblive på et lavt moralsk niveau, at være overkritisk overfor andre og ukritisk overfor sig selv – disse er alle former for ubalance, som han må justere så hurtigt som muligt.
3.2.5.128Idealet er helheden og harmonien af afbalancerede kvaliteter uden at tilsidesætte eller benægte nogle: Den aktive vilje ledsaget af den mystiske intuition, de glædesøgende sanser stabiliseret af den sandhedselskende fornuft.
3.2.5.131Uanset hvilken evne, kvalitet, funktion eller hvilket aspekt han er mangelfuld i, skulle han forsøge at opdyrke og kultivere. Alt, der derimod for nuværende er overdrevent eller overskydende, skulle han tøjle eller modificere. Harmoni, balance og fuldkommenhed karakteriserer denne idé.
3.2.5.143Evnen til balance er hverken let eller hurtigt opnået, men prisen opvejes af de værdier, den giver – større sikkerhed, mere udholdenhed, færre fejl og bedre fremskridt.
3.2.5.148Du må træne dig frem til at forstå hvad din sjæl vil sige dig lige så tydeligt som du allerede forstår hvad dit intellekt tænker og din krop mærker.
3.2.5.153Hver gang han observerer for meget ensidighed i sit væsen eller liv, må han være opmærksom på balancen og foretage nødvendige justeringer.
3.2.5.156Balance er nødvendig i alle led af denne spirituelle søgen. Den søgende må ikke tilskrive sine følelsesmæssige oplevelser for stor betydning, eller koncentrere sig for meget om sine metafysiske studier. Han bør til enhver tid stræbe efter balance på alle områder…
3.2.5.158,Hos den harmoniske og vel informerede søger vil aktiviteterne på begge plan blive blandet fint. Dette er hvad som menes med at du er vel balanseret. Og ud fra denne forening vil den ”anden fødsel” ske, et nyt menneske som til slut vil genspegle bevidsthedens strålende Overselv.
3.2.5.163Energi og drive i handling, ro og tålmodighed i meditation – dette er den kombination, han bør opnå.
3.2.5.165Spirituel frelse afhænger ikke kun af en faktor, men af en balanceret helhed af flere faktorer. Hengivelse er ikke nok. En disciplineret vilje er ikke nok. Moralske dyder er ikke nok. Et trænet intellekt er ikke nok.
3.2.5.170Jo mere intellektuel en person er, jo mere har han brug for at bringe et element af tro og bøn ind i studier og praksis.
3.2.5.184Alle indflydelser, kontakter, personer eller steder, der ødelægger vores indre balance, må bandlyses som uønskværdige, hvis ikke som onde.
3.2.5.186… Han må ydmyggøre egoet. Han skulle gøre dette selv, i al stilhed og gennem rolig, reflekterende meditation; så vil det ikke være nødvendigt for livet at gøre det for ham gennem bitre, udvendige forhold.
3.2.5.191,Evolutionen arbejder på tre niveauer i mennesket: det intellektuelle, mystikken og det moralsk-fysiske. Alle skal have opmærksomhed … Denne trefoldige vej er, hvad den spirituelle filosofi forventer, uanset at religion, videnskab eller mystik normalt er tilfreds med en enkelt vej. Meditation er det vigtigste af alt, for uden den kan man ikke transcendere intellektet, men den er ikke nok i sig selv...
3.2.5.195,Du bør ikke kun gøre det så godt du kan som kræves på den lange vej, men også træde aldeles til side og gøre fuldstændig forskellige ting som den korte vej kræver.
3.2.5.199Men det at finde tilstedeværelsen af noget højere inde i sit hjerte er kun det første skridt. Det næste er at overgive sig til det, at være passiv under dets indflydelse, at lade det dirigere ens tankegang, følelse og handling. Denne opgave er hverken mindre vanskelig eller mindre tidskrævende end den første opgave og er i sandhed en kunst, der kun læres igennem uophørlig øvelse.
3.2.5.202Det åndelige søgende har to aspekter. Det ene er den konstante akkumulation af rette tanker og gerninger samt en konstant udelukkelse af forkerte. Det andet aspekt som kaldes Den korte Vej er en konstant påmindelse og betragtning af Overselvet.
3.2.5.209
9 mar 2015
7 jul 2018
16 jul 2018
5 nov 2010
9 maj 2014
3 maj 2014
9 mar 2012
26 dec 2012
9 aug 2024
29 okt 2015
24 nov 2023
14 mar 2017
4 mar 2017
12 apr 2013
22 feb 2022
22 dec 2014
7 apr 2012
31 jul 2017
31 jul 2013
27 dec 2021
5 nov 2016
9 jul 2017
2 jan 2023
29 dec 2012
17 feb 2019
13 jul 2015
26 jan 2015
16 mar 2022
11 jan 2014
10 jun 2024
1 mar 2015
17 jan 2021
10 nov 2011
4 feb 2019
17 sep 2021
28 aug 2012
20 feb 2019
29 jun 2024
27 dec 2019
30 maj 2019
11 dec 2019
11 feb 2023
1 okt 2013
17 aug 2023
8 sep 2022
29 nov 2013
22 aug 2023
8 okt 2022
5 jan 2024
21 maj 2019
3 maj 2019
7 feb 2023
9 jan 2014
28 jan 2017
31 aug 2013
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se