The Library
Vores tankeproces er begrænset af forhold, knyttet til tid og rum, men der er noget i os, som ikke er det. Normalt har vi ingen bevidsthed om det, selvom det aldrig forlader os.
13.19.4.7Vi er givet former der er kropsliggjort i rummet, og sind der arbejder i tiden, som vi kan bruge til at dechifrere betydninger i livet og verden, udvikle opmærksomhed om den Uendelige Væren som er bag begge, og kende vores sande selv.
13.19.4.13Så længe menneskets bevidsthed er fanget i rum og tid, så længe vil det være ude af stand til at erkende den virkelighed, der transcenderer disse.
13.19.4.14Det mest værdifulde, der i metafysisk forstand er kommet ud af kvanteteorien, er dens opdagelse af, at universets processer, der udfolder sig i tid og rum, har sit udspring i, hvad der fundamentalt set ikke er i tid og rum.
13.19.4.18I det store regnskab er livet en proces, hvor igennem individerne bliver bevidste om deres egen sande identitet. Menneskets åndelige natur eksisterer ikke potentielt, men aktuelt…
13.19.4.75,I den dybe søvn har vi absolut ingen fornemmelse af Tiden's eksistens. Vi befinder os da i evigheden! Når vi bliver fuldstændigt overbeviste om illusionen om tiden og gør denne overbevisning til en stabil indstilling, vil evigheden vise sig selv under den vågne bevidsthedstilstand. Dette er at leve i Overselvet...
13.19.4.84,Overselvet er ikke i tiden og har derfor ingen historie. Det er, har ingen begyndelse og har ingen ende. Intellektet som strejfer fra tidligere til fremtiden, fra den ene kronologiske begivenhed til den anden, finder sådanne tanker mærkelige, svære at forstå, og gådefulde.
13.19.4.109Hvis han i meditationen føler, at han altid har siddet der, betyder det, at han har berørt evigheden, tidløsheden.
13.19.4.114Når tiden står stille, føler han, at han har fundet sit højere Selv, og at det almindelige hverdagsselv er et overfladisk et. Det højere Selv er uforanderligt, mens det lavere selv forandrer sig gennem årene og gennem stemningsskift dagen idennem.
13.19.4.116Nuet er, trods dets konstante ydre forandringer, altid med os. Hvorfor? Fordi vores inderste, virkelige væren, som er uforanderligt, altid er med os.
13.19.4.137Vi kan leve i en lang strøm af på hinanden følgende begivenheder og således blive en slave af tiden, eller vi kan, mens vi stadigt observerer dem, hæve vores bevidsthed ud af engagementet med dem til en sådan grad, at vi blot bliver tilskuere til dem.
13.19.4.154...Når en mester som Jesus beder mennesket at afstå fra at være urolig for morgendagen og at lade dagens plage være tilstrækkelig, taler han ud fra sin egen erfaring med at leve i nuet. Han fortalte dem at leve i tidløshed, at lade fortiden begrave sig selv...
13.19.4.171,… Ved at lade os selv blive offer for fortiden ved at lade den opsluge nuet, mister vi den umådelige betydning og umådelige mulighed som nuet tilbyder. Medens Overselvet taler til os fra morgendagens intuitive forståelse, taler egoet til os gennem mindet. Dets fortid holder os fanget, hindrar et nyt og højere syn på livet at blive født. Men det er muligt at vække os selv og begynde at se livet som det udfolder sig i det evige nuet, med nye friske øjne. Hver morgen er som en ny inkarnation i denne verden. Det er en ny chance et være os selv, ikke kun eko fra vores tidligere ideologiske bindinger...
13.19.4.171,Det er vores iboende dovenskab, der holder os fastspærret i vanemæssige holdninger og således holder os fangne i vores egne erfaringer fra fortiden. Hver ny dag kopierer vi igen og igen, hvad vi før har gjort, tænkt og følt. Vi lever i både de bevidste og ubevidste erindringer, begær og ængstelser, som fortiden har akkumuleret i os, og som egoet har skabt for at binde os til sig selv.
13.19.4.171,...Hver af os kan lære at leve i lykkeligt nærvær af denne fred hvis vi vil forberede vejen ved (stoisk) at disciplinere tankerne som dukker op hvert øjeblik. Du alene er ansvarlig for dem, du alene må have dristighed til at afvise hver og en som reducerer din vækst til det lille, tidsbundne, begærfyldte ego.
13.19.4.182,Minder fra fortiden, og specielt tilknytning til disse, understøtter egoet, opretholder og bevarer det. Søgeren må løsne taget i sine minder, for efter alt er dette jordeliv kun et enkelt led i en lang kæde, der i sig selv kun er en drøm.
13.19.4.187Erindringer om den ønskede eller frygtede fortid vikler dig endnu mere ind i egoet. Forventning til en ønsket eller frygtet fremtid gør det samme. Men ved at slippe begge, leve i det evige Nu, svækker du egoet.
13.19.4.191Vi er så bundet af fortiden, af dens tvangsprægede minder, tendenser og drifter, at vi har en tendens til at gentage og videreføre dens fejl og dumheder.
13.19.4.210Ethvert menneske er et offer for sin egen fortid indtil han vågner til denne erkendelse--at på hans bedste niveau er han guddommelig på en tidløs måde, at der kan han hæve sig over denne fortid og frigøre sig fra den.
13.19.4.214Vi må nægte at lænke os selv enten til fortiden eller til fremtiden ved at nægte at lænke vores tanker til dem. Det vil sige, at vi skal lære at lade dem hvile i den tidløse Tomhed.
13.19.4.218
13 jun 2023
9 maj 2015
10 nov 2021
10 apr 2017
17 aug 2017
10 mar 2012
27 jan 2015
20 sep 2017
30 maj 2016
12 maj 2021
11 maj 2016
19 feb 2013
20 maj 2014
11 mar 2019
6 sep 2013
3 maj 2016
25 mar 2021
26 okt 2024
16 maj 2015
25 nov 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se