The Library
Bevidstheden som er uløseligt forbundet med egoet er den subtilest mulige refleksion af den intensivt virkelige bevidsthed som er forbundet med Overselvet.
13.19.3.7Den alt for almindelige misforståelse er at tro at det almindelige bevidsthedsniveau et det eneste mulige. Succesfuld meditation er en vej til at slippe af med den.
13.19.3.9Bevidsthedsprincippet i ethvert menneske er i sandhed det samme som hans spirituelle bevidsthed og ikke noget andet, men han fylder bevidstheden med så mange skyer af tanker, sansninger, følelser og lidenskaber, at han sjældent indser dette …
13.19.3.11,Det første spørgsmål er også det sidste; det er ganske kort, ganske simpelt og endog er det også det aller vigtigste spørgsmål som nogen kunne stille, hvad enten det er til dig selv eller til andre. Dette spørgsmål er: ” Hvad er bevidsthed?” Hvem som søger svaret gennem alle dets niveauer vil finde sig selv til slut i tilstedeværelsen af den universelle bevidsthed også kaldet Gud.
13.19.3.32... Vores vågne liv er i realiteten en form for søvn, som vi må vågne op fra; og ligesom drømmeren først vågner når hans udmattelse har bragt sig selv til ende, eller når en anden vækker ham, så vågner vi også først fra livets illusioner, når vi er udtrættede af alle de mange forskellige slags erfaringer, vi får fra mange forskellige inkarnationer, eller når en vejleder ser ud til at afsløre sandheden for os...
13.19.3.40,Adepten er ikke blot i sin drømmetilstand klar over, at hans drømme-verden kun er mental, han véd også når han er vågen, at hans vågne-verden også er mental.
13.19.3.43... Bag drømmebilledet af et tortureret menneske fremkaldt af drømmesindet står drømmeren selv. Han underkastes i virkeligheden slet ingen tortur. Tilsvarende, hvis et i det vågne-liv tortureret menneske kunne trænge tilstrækkelig dybt ned i sit eget sind, så ville han møde de dybere områder i sit sind, som har fremkaldt hans eget vågne selv og som ligeledes slet ikke underkastes tortur. For at opnå dette måtte han imidlertid kunne træde væk fra det vågne standpunkt, ligesom han allerede når han er vågnet er i stand til at træde væk fra drømmestandpunktet. Men det må aldrig glemmes, at det vågne, det drømmende og det dybere selv er tre standpunkter i et og det samme sind...
13.19.3.47,Den intelligens, der nogle gange løser vores problemer for os i drømme, er af en højere kvalitet end den, vi normalt løser dem med i vores vågne tilstand. For den er af samme slags som det, vi kalder intuition.
13.19.3.54Drømmeverdenens sanse-oplevelser sker uden brug af nogen som helst af kroppens sanseorganer. De giver os oplevelsen af farver uden øjnene og uden lys; af form uden den berørende hånd og uden et eksternt objekt. Peger de ikke på sindets uafhængighed, på dets realitet i sig selv, på adskiltheden af dets sansninger fra fysiske årsager?
13.19.3.57… Det er nødvendigt at skelne imellem de forskellige typer af drømme. Nogle er kun dramatiseringer som følge af at blive forstyrret fysisk under søvnen, mens andre er symbolske beskeder fra det højere selv. Således er de fleste af vore drømme uvigtige, mens nogle få er betydningsfulde.
13.19.3.58,Vores drømme-selv passerer igennem tid- og rumoplevelser oplevet igennem de 5 sanser, hvilket fuldt ud ville retfærdiggøre påstanden om, at drømmeverdenen er af materiel art. Og alligevel bevises det med den bevidsthed vi opnår, når vi vågner om morgenen, at drømmeverdenen kun er af mental art.
13.19.3.70I drømme er det helt muligt at besøge et sted, hvor man ikke har været i sit nuværende og vågne liv. Det er ikke et trick, sindet laver; det er snarere en af sindets evner, at være i stand til at se eller være på afstand fra kroppen.
13.19.3.83Notesbogen og pencilen ved sengen vil være bedre brugt til de intuitioner, som vi måske vågner med fra dyb søvn, end til billederne som kan overleve fra drøm.
13.19.3.91Det er et forbløffende øjeblik når han vågner op til den kendsgerning at han drømmer uden at vågne op til den fysiske verden overhovedet. For da er han i stand til at vide som et videnskabeligt, observerbart faktum at det målbare rum omkring ham, følelsen af modstand og soliditet i hans fødder og hårdheden eller glathedem af objekter i hans hænder ikke er andet en mentale kreationer.
13.19.3.93Hvad er det, der sker, når han er omsluttet af dyb, drømmeløs søvn? Svaret er, at han er blevet ført tilbage til sit væsens udspring for at forny sine fysiske, følelsesmæssige, mentale og åndelige kræfter. Dét, som førte ham dertil er Nåden.
13.19.3.94,Dyb, drømmeløs søvn fjerner bekymringer og uro fra sindet, fordi den fjerner det ego, der lider under dem. Den fjerner udmattelse fra det fysiske legeme, fordi den fuldstændige afslapning af spændinger, der er en følge af egoets fravær, tillader den universelle livskraft at gennemtrænge hver celle.
13.19.3.98Når egoet ophører med at agere og falder i en dyb søvn – uden at have et objekt eller en krop at virke igennem – da er det vendt tilbage til sin egen kilde. Da hersker det virkelige ”Jeg”.
13.19.3.107Når den drømmeløse søvn begynder, trækkes vi tilbage til en tidløs verden, der opsuger og indeholder al vor fortidige og vores nuværende eksistens.
13.19.3.118Når han har opnået den filosofiske realisering af Overselvet, sover han i det om natten, hvis søvnen er drømmeløs og dyb, eller indsætter det i sine drømme hvis den ikke er. I begge tilfælde trækker han sig ikke ud af det.
13.19.3.122… Den vise bringer sin vågne, erkendte dagsbevidsthed med sig i søvnen. Måske skruer han den ned på et svagt blus, men den er altid tilstede.
13.19.3.123,Hvis menneskets natlige tilbagevenden til Overselvet virkelig var fuldkommen og komplet, ville han ikke dagen efter vågne op til åndelig uvidenhed. I stedet ville han bevidst nyde Overselvets fred og nærvær.
13.19.3.125Selv om vismanden med søvnens komme trækker sig tilbage fra den vågne bevidsthed, trækker han sig ikke fra al bevidsthed. A behagelig og fredfyldt følelse af upersonlig væren vedvarer. I denne hviler han hele natten.
13.19.3.129Når et menneske falder i dybeste søvn, når ingen tanker og ingen drømme er aktive, har han trukket sig tilbage (eller mere nøjagtigt er blevet trukket tilbage) ind i centrum af sit væsen. Han kan ikke gå længere ind. Han er virkelig alene med Overselvet, men da han ikke kan opnå harmonisering med det, er bevidsthedsprincippet ikke aktivt.
13.19.3.144I den almindelige vågne tilstand ved mennesker godt, at de ikke sover; men i drømmetilstanden tror de fejlagtigt, at de er vågne. Dog er der nogle få, der er kommet til et punkt i deres udvikling, hvor de véd, at de drømmer i drømmetilstanden, og stadig endnu færre er bevidste, når de er i den dybe, drømmeløse søvn. Det er de vise.
13.19.3.148Øjeblikkene mellem søvn og vågen og mellem vågen og søvn er meget sensitive og meget vigtige. De bør bruges til at vende tankerne mod det højeste ideal man kender.
13.19.3.149...Anvend de sidste minutter i bevidsthedens skumringstilstand, lige inden du falder i søvn om aftenen, til konstruktivt at fremme din karakter. Den bedste måde, du kan gøre det på dit nuværende udviklingstrin, er ved at slappe af i sengen, tømme bevidstheden for dagens hændelser og formulere bestemte, konkrete forestillinger om de positive kvaliteter, du ønsker at opnå, og derpå visualisere dig selv udtrykke disse ønskede kvaliteter. Desuden skulle du gå endnu længere og visualisere dig selv i besiddelse af den Højere Bevidsthed, i harmoni med den Højere Vilje i færd med at udtrykke den Højere Ligevægt. Alt dette vil være som frø plantet i dit indre, som vokser, mens du sover.
13.19.3.150,Stil dig selv, inden du sover, de spørgsmål, der forvirrer dig, og svarene kan være der, vente på dig, når du vågner.
13.19.3.158I disse første øjeblikke, mens vi vågner fra nattens søvn, kan vi træde ind i en himmelsk tankefri tilstand. Eller, hvis vi ikke kan nå så højt, så kan vi måske modtage tanker, som vejleder os, fortæller os hvad vi skal gøre, advarer os mod forkerte beslutninger eller forudser fremtiden.
13.19.3.159Straks han vågner om morgenen, bør han i nogle minutter vende sin opmærksomhed mod den spirituelle søgen. Hvis dette gøres trofast hver dag, bliver det en nyttig øvelse med fint udbytte i de følgende timer.
13.19.3.160Når du vågner om morgenen, så tag den inspirerede bog, som du af samme årsag skal have liggende på natbordet ved siden af dig, og åbn den på en tilfældig side. Måske leder det højere selv dig til at åbne bogen på en bestemt side. Læs afsnittet eller den side, som dit blik først fæstner sig på, og læg derefter bogen til side. Mediter intenst på ordene, idet du tager dem som en særlig besked til dig fra Overselvet på denne dag.
13.19.3.161,Hvis han, mens han falder i søvn, inviterer det højere selv gennem en dyb længsel, vil han måske en dag opleve, mens han vågner op, at en indre stemme begynder at tale til ham om høje og hellige ting. Og med stemmen kommer inspirationen, styrken og ønsket om at leve op til dem.
13.19.3.162Platons forskrifter til Aristoteles: ”Sov ikke, før du har stillet tre spørgsmål til dig selv: (a) Har jeg begået nogen synd? (b) Har jeg ved en fejl undladt nogen pligt? (c) Har jeg med vilje ladet noget ugjort?”
13.19.3.163”Metode til at falde i søvn” af Su-Tung-po, poet og mystiker: ”Jeg ligger fuldstændigt stille. Jeg lytter til mit åndedrag og checker, at det er langsomt og roligt. Efter et kort stykke tid føler jeg mig afslappet og godt tilpas. En tilstand af døsighed sætter ind, og jeg falder i en sund, drømmeløs søvn.”
13.19.3.167Nogle, der har opnået tilstrækkelige færdigheder i meditation, har kureret sig selv for søvnløshed ved om aftenen, når de lukker øjnene i sengen, at bekræfte den åndelige Tilstedeværelse og derefter at fastholde den.
13.19.3.171Der findes to slags bevidstheder, den ene findes i hvert passerende øjeblik, den anden i det absolute nu. Den ene findes i tiden, den anden bortom den. De fleste mennesker kender kun den ene; de oplyste kender begge.
13.19.3.182Vi mister aldrig bevidstheden. Verden kommer som en erkendelse, som en ide. Hvad enten et objekt eller tilstand kommer til den eller ej. Bevidstheden forbliver som vores uforanderlige hjem. Enten vi sover eller er vågen, opslugt af os selv eller findes ude i verden, vil vores essentielle jeg altid være det samme. Vores tanker og sanseindtryk, følelser og passioner er frembragt af bevidstheden eller projiceret fra den: vi eksisterer afhængig af den og dør i den.
13.19.3.183Er det ikke forunderligt at efter nattens drømme hvor vi bliver en anden person, en anden karakter endog vågner op med samme identitet som før vores drøm? Og er det ikke lige underligt at efter en nats søde, dybe drømmeløse slummer hvor vi totalt glemmer den samme tidligere identitet at vi er istand til at vende tilbage til den når vi vågner? Hvad er forklaringen til dette mærkelige faktum? Er det at vi aldrig har forladt vores sande jeg, hverken i drømme eller slummer, aldrig blevet til andet end vi er i vores essens og at den eneste forandring som har sket er en forandret tilstand af vores bevidsthed, ikke af selve vores bevidsthed.
13.19.3.186
19 jul 2012
27 apr 2015
24 feb 2022
30 sep 2011
20 feb 2015
26 feb 2016
10 nov 2014
25 jun 2019
29 nov 2014
8 nov 2020
8 apr 2016
9 apr 2015
22 mar 2015
16 jan 2015
3 feb 2016
23 apr 2019
25 nov 2018
22 jul 2019
5 jul 2015
23 feb 2020
17 nov 2017
30 maj 2015
26 maj 2021
8 sep 2018
11 feb 2015
5 feb 2011
13 nov 2021
31 okt 2015
10 aug 2022
20 nov 2018
13 okt 2015
28 mar 2023
17 sep 2016
4 aug 2018
11 dec 2012
3 jan 2013
17 dec 2012
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se