The Library

Når vi fuldt ud kan acceptere sandheden, at Gud er hersker og leder af universet, at VerdensSindet står bag og kontrollerer VerdensIdéen, så begynder vi at acceptere de parallelle sandheder, at der bliver taget ret hånd om alle ting og skabninger, og at alle begivenheder sker under den guddommelige vilje. Dette fører med tiden til forståelsen af, at egoet ikke er den egentlige udfører, skønt det har en illusion om at gøre, arbejde og handle. Den praktiske konsekvens af denne spirituelle forståelse er at lægge vores personlig livs byrder fra os og lade Forsynet bære dem for os: dette er en overgivelse af egoet til det guddommelige.
12.18.4.2Det er når et menneske bryder sammen og endelig indser, at han ikke kan fortsætte, at både han og hans liv må forandre sig – det er på sådan et tidspunkt, at han er meget nær Overselvets vejledning og hjælp, blot han erkender dem og er villig til at acceptere dem.
12.18.4.7Der findes et universalmiddel for alle problem. Hvilket er at overlade dem til Overselvet. Dette er en vovet aktion; det vil kræve al din tillid og al din forståelse, men dets resultat er bevist. De er imidlertid ikke tilgængelige, for de dovne dagdrivere og intetsigende drømmere, for de falske som ønsker at bedrage Overselvet og for den overtroiske som søger resultat på en let måde.
12.18.4.9Han vil nå punktet, hvor han opgiver byrden ved altid at forsøge at gøre noget for sin spirituelle udvikling, byrden ved at tro, at den udelukkende hviler på hans egne skuldre.
12.18.4.12Hvis du ikke kan finde den rigtige måde at håndtere dit problem på, hvis det virker uoverkommeligt at træffe en rigtig beslutning eller løse en vanskelig situation, hvis alle de sædvanlige handlingsveje viser sig utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige, så er det på tide at overgive problemerne til Den Højeste Kraft.
12.18.4.14... Når han opgiver yderligere tiltro til sin egen natur og ikke klynger sig til flere personlige forhåbninger, så slipper han virkelig egoet. Dette giver ham muligheden for at være åben for nåden.
12.18.4.15,Overgivelsen af ethvert problem, som opstår,til det højere jeg, fraskrive sig personlig vilje og parathed til at modtage intuitiv vejledning når den kommer, giver en overlegen teknik og giver bedre resultat end den gamle metode med enebart intellektuel behandling og personlig planering.
12.18.4.17Så længe som du er mere bange for at slippe egoet end at begære opnåelsen af bevidstheden bag det, så længe vil du hvile i dets mørke.
12.18.4.18Når han har arbejdet til det yderste på sig selv og alligevel finder, at en stabil spirituel bevidsthed stadig undslipper ham, har han ikke anden udvej end at overgive sin fortsatte udvikling til en højere kraft end hans egen vilje og så vente og lade den arbejde på sig.
12.18.4.20Overgiv dig til Verdens-Ideen – eller forbliv i smerten. Indstil dig på tingenes højere kurs: følg med – og mærk indre fred!
12.18.4.21Hvis vi alene koncentrerer vores opmærksomhed om elendighederne og kvalerne som plager os, så er vi nødt til at stole på vores eget intellekt for at finde en vej ud af dem. Hvis vi derimod vender opmærksomheden i den modsatte retning, mod Overselvet, og afleverer vores besvær der, så får vi en ny kilde af mulig hjælp til håndteringen af dem.
12.18.4.24Når det menneskeligt set er umuligt at gøre mere i en svær situation, overgi dig til den indre stilhed og vent på et tegn på selvklar ledning eller på en fornyelse af indre styrke,
12.18.4.25Til slut, efter mangen et oprør, lærer han at tro på Gud og acceptere sit lod, som en træt gammel mand.
12.18.4.26At overgive sig er at erkende sin egen mangelfuldhed og at lægge sit liv i klogere hænder.
12.18.4.27Der er ingen, der synes, at hans oplevelsesmønster og erfaringer i livet passer med, hvad han ønskede sig eller ønsker sig nu, så enhver må i sidste ende lære accept.
12.18.4.28Passagen fra dyb fortvivlelse til helende fred begynder med at lære sig at ”give slip”. Dette kan referere til fortidens forkrøblede billeder, nutidens barske vilkår eller urolige forventninger for fremtiden. Hvortil kan den lidende vende sig? Til Overselvet og dets guddommelige kræfter.
12.18.4.29I alle disse år har han prøvet selv at styre sit liv, men alt for ofte med alt for dårlige resultater. Er det ikke på tide at lade Overselvet overtage?
12.18.4.31Når han har udtømt alle muligheder for selv at finde en rigtig og rimelig løsning på sit problem, er det tid til at overdrage det til det højere selv …
12.18.4.32,... Hver gang du tålmodigt tilintetgør en forkert eller tåbelig tanke, bygger du din indre styrke op. Hver gang du tappert imødegår et uheld med en rolig upersonlig vurdering af det du lærer deraf, tilfører du til den indre visdom. Mennesket som klogt og selvkritisk overgiver sig kan da gå videre med en følelse af ydre sikkerhed og indre vished, håbefuld og uden frygt fordi dette menneske nu er klar over Overselvets beskyttelse...
12.18.4.33,… Livet er en kamp for alle; kun de vise kæmper uden ego, men alligevel kæmper de også. Det er de nødt til, for det modsatte element i Naturen er altid i konflikt, det nedriver, hvad de har opbygget, ansporer til strid, hvor de giver fred, og trælbinder sind, hvor de leder til frihed.
12.18.4.34,Dette at overgive fremtiden til Overselvet indebærer ikke dovenskab og sløvhed. Det medfører ophør af uhensigtsmæssig bekymring og opgivelse af unødig frygt.
12.18.4.37… Begynderens erklæring om, at han overgiver sit liv i Guds hænder, er ikke nok, for hvis han fortsætter med de samme tåbelige anskuelser og gentager den samme dårlige opførsel som før, vil hans liv stadig forblive i det personlige egos hænder. Hvis hans engagement skal bære frugt, må det ledsages af forpligtelsen til selvforbedring. Overgivelse til en højere magt fritager ham ikke for denne pligt; snarere tvinger den ham til i højere grad end nogensinde før at effektuere dens udførelse.
12.18.4.39,Overgivelse til det Højere Selv er én ting; apatisk resignation overfor livet en ganske anden. Den første handling afføder, eller er konsekvensen af, mystisk intuition, hvorimod den anden blot udelukker eller forhindrer fremkomsten af sådanne intuitioner.
12.18.4.41Vi taler meget om at gøre Guds vilje; hundredvis af forfattere, talere og præster priser den; men kun få opgiver ego’et, så den i praksis kan komme virkeligt til udtryk.
12.18.4.44Det er korrekt, at vi kan stole fuldt og helt på den højere magt. Men mystikere bør først være sikre på, at det er den, de har fundet, og at de ikke blot stoler på en hidtil skjult side af deres ego ...
12.18.4.45,Hvis problemet virkelig er overladt til den højere magt er du befriet fra den. Dette frigør følelsen af dens byrde. Men hvis følelsen består, da har du narret dig selv og har ikke gjort det fuldtud, kun delvis.
12.18.4.48At overgive sig til Overjeget må ikke misforstås som at overgive sig til passivitet, at savne initiativ eller være handlingslammet. Det betyder at før initiativ opstår og før en handling udføres, skal mennesket først vente på inspiration fra Overselvet. Når denne indre vejledning og den rationelle tanke taler med samme røst, kan mennesket gå fremad med en plan, en tro eller en gerning, sikker og uden uro og bevidst.
12.18.4.50Denne overgivelse af et problem eller en situation til Gud kan ske i ægte ydmyghed, men kan også være en fej vigen uden om en ubehagelig beslutning eller vanskelig handling.
12.18.4.53Selv-overgivelse betyder ikke overgivelse til en andens ego, men i stedet til Overselvet. Blot at opgive sit egen vilje og udføre en anden vilje er personlig svaghed og ikke spirituel styrke...
12.18.4.57,Han må gøre, hvad praktisk visdom kræver i enhver livssituation, men når dette er gjort, må han overlade resultaterne til det højere selv på godt og ondt.
12.18.4.68Den uomgængelige forudsætning for mystisk illumination er selv-overgivelse. Intet menneske kan modtage den uden at betale denne pris.
12.18.4.70,Hvis et menneske kan overlade sin angst og sine bekymringer til det højere selv, fordi han er overbevist om, at det er bedre til at håndtere problemerne end hans egoistiske jeg, idet han stoler på dets visdom snarere end sin egen uforstand. Hvis han også accepterer de lektioner, der er disse problemer iboende, bliver hans overgivelse en styrke, ikke svaghed.
12.18.4.73... skulle vi ikke søge at forstå lærdommen bag det, der sendes til os, og således blive i stand til at samarbejde intelligent med det? Så vil Overselvets vilje virkelig blive vores vilje ...
12.18.4.74,Vi burde ikke forvente af et menneske, at han kan give noget, han endnu ikke er parat til at give. Kun i det mål han anerkender at skulle opfylde et højere formål, vil han give afkald på egoet, der forhindrer denne opfyldelse.
12.18.4.77Hans mål er også hans udgangspunkt. Men hvis man siger, at han blev født i den evige Ånd, så opstår spørgsmålet hvorledes tid, som er placeret uden for evigheden, kan føre ham til evigheden. Svaret er, at den ikke fører ham dertil, men alene uddanner ham i at se efter og forbereder ham til at passere åbningen, han kan undslippe igennem. Behøver det at siges, at det er i det punkt, hvor egoet overgiver sig helt til Overselvet?
12.18.4.85Han skal ofre alle de lavere emotioner på sin søgens alter. Han skal lægge vrede, grådighed, begær og aggressiv egoisme på det, hver gang en situation opstår hvor en eller anden af dem viser sit hæslige ansigt. Alle skal støt brændes ned, om end lidt efter lidt, ved sådanne lejligheder. Dette er den første betydning af overgivelse til det højere selv.
12.18.4.87Ingen kandidat kunne træde ind i Kongens kammer og blive initieret dér uden at bøje sig i symbolsk underkastelse under den lave døråbning ved indgangen til kammeret. For intet menneske kan opnå adeptskab uden at have opgivet sin personlige egoisme og animalske natur.
12.18.4.88Fra den dag, et menneske opgiver den egoistiske holdning, søger han ingen belønning, ingen anerkendelse. Derfor siger Lao Tzu: ”De, som er nået længst i Tao, er de mindst iøjnefaldende.”
12.18.4.89Prøv at undgå at udøve personlig magt. Tag i stedet tilflugt i meditationen for at stilne egoet mere og mere, indtil du helt kan frigøre dig fra det. Overlad så sagen til Overselvet i den faste og fuldendte tro, at det har al den magt, der er nødvendig for at varetage situationen på allerbedste måde. Når det er gjort, gør da ikke mere, afstå fra selv den mindste indblanding. Vær simpelthen den tavse tilskuer til Overselvets aktivitet, som du vil vide finder sted gennem dets synlige resultater, for dets processer er mystiske og hinsides al menneskelig forstand.
12.18.4.90Lad ikke egoet forsøge at styre dit verdslige liv. Lad det ikke engang styre din søgen efter sandhed! Det er ufuldkomment og fejlbarligt. Læg hellere byrden på det højere selv og gå din vej via tro, idet du ikke véd, hvor du er på vej hen og ikke kan se, hvad fremtiden bringer.
12.18.4.91Når egoet først virkeligt er opgivet, forsvinder det gamle, beregnende liv også med det. Han vil ikke længere beholde noget for sig selv, men vil lægge alt op til Overselvet. En højere magt vil arrangere dagene og planlægge årene for ham.
12.18.4.93Men før han kan blot prøve at overgive underselvet, må han først begynde at mærke, uanset hvor svagt og hvor tidvist, at der er et Overselv, og at det lever der dybt inde i hans eget hjerte. Sådan en følelse må imidlertid opstå spontant og kan ikke skabes ved nogen anstrengelse fra ham selv... For en sådan følelse er intet andet end en manifestation af nåde...
12.18.4.94,… En gammel sanskrittekst, Tripura, siger: ”Af alt det nødvendige er Guddommelig Nåde vigtigst. Han, der har overgivet sig helt til sit højere selv, vil helt sikkert modtage den. Dette er den bedste metode.”
12.18.4.94,… Uden den guddommelige nåde, siger Sufierne, kan mennesket ikke opnå spirituel forening med Ham, men de tilføjer, at nåden ikke nægtes dem, som længes inderligt efter den.
12.18.4.94,Jo mere bevidst han bliver om det i sig selv, der forbinder ham med Verdenssjælen, des mere bevidst bliver han om den højere magt, der ligger bagved verdens liv, den overlegne intelligens bagved verdens skæbne. Som logisk følge heraf ligger denne også bagved hans egen skæbne og bringer ham, hvad han har brug for til at kunne realisere det sande formål med hans jordiske liv. Med denne erkendelse bliver han i stand til at overgive sit liv til Guds vilje, til at opgive al bekymring for fremtiden, al grublen over fortiden og al oprevethed over nutiden.
12.18.4.95Intet menneske kan træde ind i Overselvets væren og samtidigt forblive et ego-centreret individ. På tærskelen til Overselvet må han lægge egoet fra sig i fuld overgivelse.
12.18.4.96Du vil have vendt sagen eller problemet mod dit højere selv hvis visse tegn kommer til syne: for det første, ikke mere uro eller ærgrelse; for det andet, ikke mere stres eller anspændthed. For det tredje, ikke flere overvejelser og tanker vedrørende problemet.
12.18.4.98Hvis han ønsker den fulde nåde, må han overgive sig fuldstændigt. Han bør ikke ønske andet end at blive fuldstændig opløftet i, og af, Overselvet. At ønske okkulte kræfter af nogen slags, selv dem som kaldes åndelige helbredende kræfter, er at spørge efter noget mindre end dette.
12.18.4.100Uanset hvad der sker i verden omkring ham, vil han træne sine tanker og følelser på en sådan måde, at han altid opretholder sin viden om VerdensIdeen og sin vision om dens harmoni.
12.18.4.101Hvis du overlader dit problem til Overjeget i uforbeholden tillid, må du ikke tillade dig derefter at have tanker af tvivl eller frygt. Hvis de alligevel banker på din dør, må du svare ved at påminde dig om din overgivelse.
12.18.4.104Det påbud om at opgive selvet, der så ofte videregives af åndelige profeter, synes ikke at være et menneskekærligt ét, men den virkelige betydning af det har intet med de sociale relationer til andre mennesker at gøre. Det er snarere af psykologisk art, et råd om at overføre opmærksomheden fra det overfladiske selv til det dybereliggende, at opgive det personlige ego, så man kan træde ind i det upersonlige Overselv.
12.18.4.107Den virkelige betydning af de konstante formaninger om at være uselvisk er ikke moralsk, men metafysisk og mystisk. Det er at opgive det lavere selvs livsmåde, og ved ret tænkning at være i stand til at klatre op på et højere niveau.
12.18.4.109Det er det stakkels ego som bekymrer sig og kæmper for at komme nærmere perfektion. Men hvordan kan det ikke perfekte nogen sinde omvandles til perfekt? Lad det slutte med at uro sig og simpelthen overgive sig selv til det altid perfekte Overjeg.
12.18.4.112Vi opnår først en total overgivelse af egoet når vi ophører med at identificere os med den. I denne higen ligger nøglen til en praktisk metode for præstationer.
12.18.4.117Væn dig til at overgive tvivl, spørgsmål, behov, længsler til den Højere Magt. Vær ikke kun afhængig af ego’et.
12.18.4.121At vende sig mod den Højere Kraft og at vente tålmodigt på dens vejvisning og støtte er en god praksis, men det må huskes, at man kun kan vende sig mod en Højere Kraft ved at vende sig væk fra egoet.
12.18.4.124Du begynder med at overlader dine problemer til en højere usynlig magt: du slutter med at overlade dig selv. Dette er også kaldet ”at overgive sig til Gud” og ”tage tilflugt i ham alene”.
12.18.4.125Det begrænsede menneskesind kan ikke tage den Uendelige Kraft i besiddelse, så lidt som den lille cirkel kan rumme den store. På det sted, hvor de to får kontakt, må der ske overgivelse, selv-overgivelse, en villighed til at give slip på dets selv-centrering, på dets eget instinktive selv-bevarelse.
12.18.4.126At frigøre sig fra sit personlige selv er at give slip på al tilknytning, inklusive tilknytningen til sit personlige ego. På nogle måder minder processen om den fysiske dødsproces, adskillelsen fra kroppen.
12.18.4.127Det som er vigtigt for dig at gøre er at overgive din frygt og bekymring, hvad enten det drejer sig om dig selv eller dem som er dig kær eller dem som du tror vil skade dig. Du bør overlade alt dette til Gud og selv blive fri for alt. Dette er hvad der menes med at opgive egoet. Du vil på den måde blive fri for at beskæftige dig med disse negative tanker. De vil blive erstattet af en stærk tro på at alt er ret for dig. I den udstrækning at du kan opgive det lille ego med dets begær og frygt til den udstrækning at du kan invitere og tiltrække guddommelig hjælp i dit liv.
12.18.4.129...Nåden kommer når tiden er moden hvis den er tilstrækkeligt ønsket, derefter vil du træde frem fra skyggen og ind i sollyset og en bekræftende vished vil blive født i hjertet. Selvfølgelig kan dette ikke blive resultatet af metafysiske anstrengelser alene, men kun en kordineret, integral indsats ved hjælp af tanke, følelse og handling...
12.18.4.131,At overgive dit liv til Overselvet afhænger ikke kun af dine egne anstrengelser. Du kan ikke gøre dette af egen kraft og når du ønsker det. Du kan derimod skabe forudsætningerne for denne manifestationen. Du kan brændende længes efter det, men til sidst afhænger det af Overselvet, på Nåden...
12.18.4.131,Vi kæmper for at finde Gud, vi længes efter det tilsyneladende uopnåelige, og vi må ikke holde noget tilbage; vi må give alt, overgive alt, indtil egoet, med alle de lænker der hører det til, smelter bort.
12.18.4.132Hvis vi vender os mod den højere magt og overgiver vores personlige spirituelle fremtid til den, må vi også på samme tid overgive den vores personlige fysiske fremtid med alle dens problemer.
12.18.4.135”Hvad du end gør, gør det for mig,” sagde Krishna. Dette indebær konstant påmindelse af den højere magt, som til gengæld reder dem som adlyder dette påbud fra at forsvinde i deres verdslige tilværelse.
12.18.4.136... ”Alt har sin pris” er en talemåde, der gælder fuldt så meget i den indre verden som den gør på markedspladsen. Overgivelsen af ens liv til den Højere Kraft kræver overgivelsen af ens ego. Det er en næsten umulig præstation, hvis man tænker på den som en fuldstændig og umiddelbar handling, men ikke hvis man tænker på den som delvis eller gradvis. Der er sider af egoet, som for eksempel lidenskaberne, som han kan prøve at afvise, også før han har haft held til at afvise selve egoet...
12.18.4.137,Når et menneske bevidst ber om at blive forenet med Overselvet, accepterer det ubevidst forudsætningen som følger med dette og det er at overlade sig selv helt til Overselvet...
12.18.4.138,Den Indre Væren vil rejse og åbenbare sig netop så snart egoet er blevet ydmyget, dæmpet og har overgivet sig tilstrækkeligt. Visheden om dette er sikker fordi vi altid lever i Guds kærlighed.
12.18.4.139Hvis han virkelig ønsker at frigøre sig fra egoet, må han ikke hænge fast i noget som helst. Han må ikke have en følelse af indre storhed, ingen følelse af at have opnået en høj grad af hellighed.
12.18.4.140,Når han først forstår, at den højere del af hans væren ikke kun i umådelig grad véd, langt bedre end han selv gør, hvad der er godt for ham, men også at den besidder en uendelig langt større kraft end ham til at tilvejebringe dette, er han parat til at begynde sit liv i overgivelse til Overselvet… Han mærker, at andre kræfter begynder at træde ind i hans liv og sind, og at hans job er ikke at forstyrre dem, men lade dem gøre deres arbejde. Jo mere hans egen passivitet møder deres aktivitet, des bedre vil dette arbejde blive gjort.
12.18.4.141,… Jo mere han søger lykke i ydre ting og mennesker, des mindre sandsynligt er det, at han finder den. Jo mere han søger i Sindet efter den, des mere sandsynligt er det, at det lykkes. Men da et menneske er afhængigt af ting og andre mennesker for at gøre sin tilværelse tålelig, er det store under, at de, når han har fundet lykken i Sindet, begge på forunderlig vis har deres egen måde at komme til ham på for at fuldende behovet.
12.18.4.143,Den, der har modet til prioritere det vigtigste, til at søge den indre virkelighed, som er uforanderlig og varig, finder med den en varig tilfredshed og lykke, som intet kan tage fra ham. At dette er opnået vil dog ikke forhindre ham i at søge og finde de mindre, jordiske glæder. Blot vil han se dem som underordnede og sekundære, fordi de nødvendigvis er ufuldkomne, tilbøjelige til at ændre sig og endda forsvinde helt …
12.18.4.143,Den, som stiller sig til Overselvets disposition, vil finde, at Overselvet til gengæld vil placere ham der, hvor han bedst kan realisere og fuldføre sine egne, åndelige muligheder.
12.18.4.144Nu og fremover må han lade fremtiden tage vare på sig selv og afvente den højere vilje, som den kommer til ham bid for bid… Det vil være ligesom at krydse en flod på en række trædesten, idet han er tilfreds med sikkert at nå en enkelt ad gangen og kun at tænke på de andre, når de nås progressivt og ikke før…
12.18.4.145,Den sande aspirant, der har foretaget en positiv overgivelse af sit personlige og verdslige liv til den upersonlige og højere magt, som han tror helt og fuldt på, har gjort således i et intelligent øjemed, med selvfornægtende viljestyrke og korrekt vurdering af, hvad der udgør grundlaget for lykke… Det vil medføre frihed for lidelsen af ikke at vide, hvad han skal gøre, for ethvert nødvendigt valg og enhver nødvendig beslutning vil blive klar og ligetil, når tiden for den nærmer sig. For endelig vil intuitionen få sin chance til at træde i stedet for egoet…
12.18.4.145,Følelsesmæssige bekymringer, hvad end det omhandler verdslige eller personlige anliggender eller måske endda den åndelige søgen, vil forsvinde, hvis man fuldstændigt overgiver sig til Overselvet. Det er den eneste måde, hvorpå man kan nyde virkelig frihed fra bekymring; det er indre fred.
12.18.4.150Uro aftager, og bekymringer falder væk, når overgivelsen til Overselvet vokser og udvikler sig i hans hjerte. Og en sådan ubekymret tilstand er ikke uberettiget. For i takt med at denne overgivelse vokser, vokser også den guddommelige Krafts indgriben i hans liv.
12.18.4.153Når han har foretaget denne overgivelse, gjort hvad han som menneske kunne gøre for det, overgivet resultaterne helt til det højere selv, analyseret dets lektioner gentagne gange og lejret dem dybt i hjertet, er problemet ikke længere hans. Han bliver sat fri, mentalt frigjort fra dets karma, uanset hvad situationen måtte være i fysisk forstand. Han ved nu, at hvad der end sker, sker det til det bedste.
12.18.4.154Der er en slående parallel tanke i Bhagavad Gita, som bekræfter Det Nye Testamentes påbud: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. I det indiske hellige skrift påbyder Krishna, den indiske Kristus, sin discipel Arjuna: ”Han, der tilbeder Mig og Mig alene uden anden tanke end tilbedelsen af Mig, hans velfærd tager jeg hånd om.”
12.18.4.156En sådan overgivelse til det højere selv bringer udfrielse fra negative tendenser og frigørelse fra personlige svagheder.
12.18.4.159Overselvet vil – når du er heldig nok til at finde det – sørge for dig og beskytte dig, opmuntre dig og støtte dig.
12.18.4.162Når vi først accepterer sjælens eksistens, følger tro på dens kraft og tilbedelse af den af sig selv.
12.18.4.164I den udstrækning han kan overgive sit sind til det højere selv, overgiver han også de bekymringer og ængstelser, der er en del af det.
12.18.4.171Hvis han virkelig har overgivet sit liv til den højere magt, behøver han ikke at rynke øjenbrynene i anstrengelse over at skulle udarbejde sine egne planer. Han kan enten vente på den indre tilskyndelse til at vejlede ham, eller på nye, ydre omstændigheder til at guide sine handlinger.
12.18.4.173Den samme kraft, som har bragt ham så langt, vil givetvis bringe ham gennem næste fase af hans liv. Han må stole på den og slippe bekymringer, ligesom en passager på et jernbanetog bør slippe sin taske ved at lægge den på gulvet og lade toget bære den for ham. Tasken repræsenterer personlige forsøg på at planlægge, arrangere og forme fremtiden i en ånd af begær og tilknytning. Dette svarer til at insistere på selv at bære taskens vægt. Toget repræsenterer det Højere Selv som aspiranten burde overgive fremtiden til. Han burde leve i indre fred, fri for forventninger, begær, tagen sig af, og bekymringer.
12.18.4.174Han behøver ikke længere lede efter det, som er vigtigt for hans liv eller nødvendige for hans gerning; det vil søge ham og komme af sig selv.
12.18.4.175På dette stadium skal han ikke gøre andet end at opgive sit ego og overgive sig til Overselvet. Når det er gjort, vil der blive sørget for resten, for fra det øjeblik vil hans videre vej og hans handlinger blive vist og vejledt af Overselvet.
12.18.4.176Når du har opnået frigørelse af viljen fra egoets dominans, har din frihed rejst så langt at den taber sin magt og ophører med at være fri. Dit højere selv overtager føringen, og tar besiddelse af dig med en fuldkommenhed og en helhed som aldeles omfavner dig. Fra det øjeblik er dets sandhed din sandhed, dets godhed din godhed og dens vejledning for dig at adlyde.
12.18.4.184Han, som har overgivet alle problemer til Overselvet, har ikke længere opgaven at løse hvert nyt problem, der opstår. Han er fri.
12.18.4.185Med denne afklarede modtagelse af livet, denne glade samarbejdsvilje og ønsket om at adlyde dets love, begynder du at føle at fra nu af er dette dit liv. Sager begynder at ske, begivenheder arrangerer sig selv og kontakter fremkommer på en måde så hvad du virkelig behøver for din fortsatte udvikling eller udtryk dukker frem uopfordret.
12.18.4.187Hans kamp for overlevelse er forbi. Fremover er hans liv blevet betroet en højere magt.
12.18.4.189Han ved, idet han har forbundet sig harmonisk med den højere kraft som støtter universet, at den med sikkerhed kan og vil støtte det lille fragment af universet, som er ham selv. En sublim tillid til, at der vil blive taget hånd om ham på den rigtige måde, gennemstrømmer ham som konsekvens.
12.18.4.190De, som oprigtigt og intelligent lever i overensstemmelse med de filosofiske idealer, så godt som de kan, ved stadigt og vedholdende at overgive deres ego til Overselvet, modtager synligt bevis og en vidunderlig tilkendegivelse af et højere nærvær og en højere kraft i deres liv. De kan tillade sig at tro på Gud, for det er ingen blind tro.
12.18.4.192I denne vidunderlige tilstand forsvinder følelsen af anspændthed, bekymringerne og usikkerheden som dug for solen. Hvorfor? Fordi de specifikke, involverede problemer er blevet overtaget af Overselvet, og også fordi det ikke er muligt for negative tanker at forekomme i denne fredelige atmosfære. Af dette kan vi uddrage en fantastisk og praktisk lære til det daglige liv; at overdrage alle problemer til Overselvet ved at fjerne dem fra vores bevidsthed og videregive dem – men ikke på den forkerte måde, ved at nægte at erkende dem…
12.18.4.195,Når en person har nået dette stade, hvor hans vilje og liv er overgivet og hans sind og hjerte er opmærksom på guddommeligt nærvær, indser han at det er praktisk visdom ikke at beslutte sin fremtid på forhånd, men i stedet at lade den gro af sig selv som majs af frø.
12.18.4.288
15 feb 2021
14 aug 2019
14 jul 2014
24 apr 2022
23 jan 2022
22 maj 2015
15 dec 2011
22 jun 2013
3 okt 2015
30 jan 2025
27 jun 2015
31 dec 2011
29 dec 2014
19 sep 2021
21 dec 2020
27 okt 2011
1 feb 2016
24 sep 2022
6 jul 2013
13 aug 2019
10 aug 2020
24 aug 2019
24 jul 2018
28 nov 2023
24 mar 2025
2 jun 2013
8 jan 2012
5 sep 2022
8 jun 2015
3 jul 2020
25 sep 2014
7 jun 2024
8 dec 2021
30 mar 2019
19 dec 2015
18 dec 2014
14 jul 2016
11 apr 2022
2 maj 2020
7 mar 2019
9 sep 2016
3 okt 2014
22 jul 2023
21 aug 2023
25 dec 2017
16 sep 2016
30 dec 2012
4 sep 2014
14 aug 2023
5 dec 2011
30 dec 2016
27 sep 2018
10 jan 2012
3 apr 2013
18 okt 2023
29 jun 2015
22 dec 2011
16 nov 2015
26 okt 2016
18 feb 2012
19 jan 2013
18 feb 2013
27 nov 2017
9 dec 2019
18 maj 2014
3 nov 2015
28 maj 2014
8 jan 2015
5 aug 2020
21 dec 2016
30 jun 2019
5 feb 2024
13 jan 2017
25 sep 2019
27 okt 2019
14 jun 2019
30 dec 2018
11 nov 2023
2 feb 2022
4 dec 2016
15 feb 2016
25 nov 2023
13 nov 2017
12 dec 2019
21 feb 2015
19 aug 2024
14 dec 2016
8 maj 2011
4 nov 2021
9 sep 2012
21 mar 2019
28 sep 2014
24 jul 2016
6 okt 2016
2 jun 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se