The Library
Vi klager over, at der ikke kommer svar på vores bøn om ophøjelse eller lys. Men det er fordi der ikke er nogen anstændighed i vores tilgang. Den intellektuelt begavede kommer med hans arrogance og den kunstnerisk begavede med hans forfængelighed, og hver eneste kommer med sin stolthed. Den korrekte fremgangsmåde blev beskrevet af Jesus: Bliv som et lille barn; thi da bliver vi ydmyge, føler os afhængige, og begynder at lægge egoet til side. Dermed åbner døren til Overselvet og dens nåde begynder at skinne igennem.
12.18.3.1Behovet for være ydmyg over for Overselvet (hvilket ikke er det samme som ydmyghed over for andre mennesker) er vigtigst af alt hos den søgende med intellektuel personlighedstype...
12.18.3.2,Vi må være ydmyge nok til at erkende, hvor uperfekte vi er, men vidende nok til at erkende, at også den ego-dækkede del af os er skinnende guddommelig…
12.18.3.4,Sjælden er den person, som kan opleve sit ego nedbrudt til grunden og alligevel aldrig glemme sit guddommelige ophav, så hans mentale ligevægt ikke bliver brudt--som kan blive løftet op til Overselvets vidunderlige højder og samtidig forbliver ydmygt menneskelig.
12.18.3.7Hvis et menneske ikke mærker behov for at kommunikere enten i bøn eller meditation med den højere magt, kan intellektet være for stærkt eller stoltheden for stor.
12.18.3.10Det hovmodige i en mands hjerte må gøres ydmygt, før Overselvet vil afsløre sig selv for ham.
12.18.3.14Når vi erfarer mere fuldt og mere virkeligt, hvad vi er, må vi bøje os, ydmygt, i inderlig tilbedelse af VerdensSindet.
12.18.3.18… Han må begynde med aksiomet, at egoet konstant og uophørligt bedrager ham, vildleder ham og kontrollerer ham…
12.18.3.20,Åndelig stolthed er af de Kristne helgener blevet optegnet som en kilde til bedrag, og som den sidste af de fælder den kommende helgen kan falde i. Et menneske kan være temmelig ophøjet og velkontrolleret, men hvis han betragter disse to opnåelser med selvtilfredshed, eller rettere med selvlykønskninger, styrker han med det samme egoet igen – også selv om han overfører sin excellence fra verdslige til åndelige ting.
12.18.3.39... Pris ikke egoet for at have fundet Gud. Det var nåden, som frembragte denne opdagelse. Det var ikke egoet. Det er rigtigt, at begynderen har brug for ydmyghed, men det er endnu mere rigtigt, at den erfarne har brug for endnu mere ydmyghed.
12.18.3.42,Ydmyghed, følsomhed og emotionel forfinelse er nødvendige kvaliteter som må udvikles. Endnu vigtigere er den daglige praksis af ydmyg tilbedelse, opofrelse og bøn.
12.18.3.43Det er nødvendigt at generere ærbødighed, bøn og ydmyg tilbedelse for at tiltrække sig Nåden. Og det er ufravigeligt nødvendigt at sætte stolthed, selvbedrag og selvtilfredshed til side for at opnå den korrekte indstilling til en sådan tilbedelse. På et sådant tidspunkt er Jesu ord ”Hvis I ikke bliver som små børn…” direkte anvendelige.
12.18.3.44,… Ydmyghed er det første skridt på denne vej. Vi skulle gøre os klart, hvor uendeligt lidt vi ved, når vi konfronteres med livets store mysterier.
12.18.3.46,Ydmyghed er at være villig til at indrømme det oprørende faktum, at ens egne karakterbrister eller mangel på intelligens (og ikke andre menneskers) for det meste var skyld i ens egne problemer.
12.18.3.48Jo højere hans vandring bringer ham, des mere ydmyg bliver han. Men han vil ikke udstille sin beskedenhed for verden, for dér gør den ingen gavn og vil måske endda skade ham selv og andre. Han vil være ydmyg allerinderst i sit hjerte, dér, hvor det er nødvendigt, i det rum hvor han møder Overselvet.
12.18.3.49Disse store sandheder kræver stor ydmyghed i et menneske for at kunne modtage dem. Denne mangler det snæversynede og forudindtagede menneske.
12.18.3.52Ydmyghed: At møde alle mænd og kvinder i Helligånden, der er i dem; altid huske, at der stadig arbejdes på det ydre billede.
12.18.3.60Ved at opretholde elevens ydmyge holdning og søgerens udforskende ånd forbedrer han sin brugbarhed som kanal for at kunne hjælpe andre mennesker.
12.18.3.61Jo nærmere hans forståelse kommer dette højere Selv, jo ydmygere bliver han, og jo mindre sandsynligt er det, at han praler af denne ualmindelige tilstand.
12.18.3.66For det menneske, der har et stærkt ego, er den religiøse tilgang med dens dyrkelse af ydmyghed, dens bekendelse af synder og dens omdirigering af følelserne væk fra det personlige den mest anbefalelsesværdige, hvis den samtidigt ledsages af nogle af den filosofiske disciplins restriktioner af egoet. Men en sådan person vil for det meste nægte at indtage den medicin, han har allermest brug for, og vil derfor fortsætte med at være involveret i de problemer, han selv har skabt.
12.18.3.69Egoet må erkende sin egen flygtighed, bekende dets mangel på stabilitet og således udvikle ægte ydmyghed.
12.18.3.74Alt for ofte er det nødvendigt for mennesket at få sit ego knust, at blive skubbet ind i sorger og endda desperation, før han er villig til at vende sig opad eller at bøje sig i bøn til den usete magt.
12.18.3.88… han vil begynde at stole mindre på sit eget ego, der er hans virkelige fjende og forhindring for hans sande velfærd.
12.18.3.90,Når livet synes at miste sin mening, når handling synes at være forgæves og ambition nyttesløs, når depressionen sænker sig over én som en mørk sky, begynder egoet at føle dets hjælpeløshed, dets afhængighed af kræfter udenfor sig selv.
12.18.3.91
30 okt 2014
24 feb 2023
30 okt 2019
1 feb 2015
23 nov 2023
1 mar 2016
20 apr 2023
4 jul 2018
12 jan 2020
11 okt 2015
18 mar 2012
9 feb 2017
15 jun 2017
13 maj 2019
6 apr 2016
18 jul 2020
17 aug 2021
19 maj 2018
20 mar 2022
22 sep 2020
7 nov 2019
17 mar 2020
27 dec 2020
27 jan 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se